KUNDESERVICE: Høj kundetilfredshed er ikke raketvidenskab, hvis du spørger direktør i Aros Forsikring, Morten Dissing.

Forsikringsselskabet hører til i kategorien blandt de mellemstore forsikringsselskaber og er netop for syvende gang kåret til at være topscorer inden for kundetilfredshed. Faktisk har de den tredje højeste score i landet og det endda i en svær branche.

- Kunderne interesserer sig ikke for forsikring, det er klokkeklart, at det er et lavinteresse-område. Lidt forenklet kan man sige, at kunder først interesserer sig for sin forsikring, når man får en skade. Til gengæld er det noget, kunderne prioriterer, selv i en krisetid opsiger man ikke sine forsikringer, siger Morten Dissing.

Erhvervsliv Aarhus har sat direktøren stævne for at få de bedste tips til en høj kundetilfredshed, og en af nøglerne til de glade kunder handler om at stå ved sit produkt.

- Forsikring er et komplekst produkt, som de fleste har svært ved at forstå. Og modsat vores konkurrenter, der typisk brander sig på, at forsikring skal være simple og nemme at forstå, så er vores tilgang, at det er svært, og derfor har du brug for den personlige rådgivning.

Morten Dissing mener, at de ressourcer, det koster at levere en god personlig kundeservice, hurtigt er tjent hjem i loyalitet og høj tilfredshed hos kunderne. Derfor er det også muligt for de fleste organisationer at gøre Aros Forsikring kunsten efter, og her deler Morten Dissing fem konkrete tips til at få mere tilfredse kunder.

Som det sig bør for snart skrevet alle ytringer, synes jeg, skal denne klumme indledningsvis forholde sig til egen form. En klumme kan så vidt jeg forstår det være et udtryk for en personlig holdning, så i den definition er dette en klumme. Nemlig den holdning her, at litteratur skal have en plads i vores ageren i verden. Intet mindre end det! Og den holdning er min - forhåbentlig også nogle andres.

Så altså, det er en klumme og rigtig meget andet også. Blandt andet branding af min virksomhed, reklame, promovering om du vil, ud i det åbne med det - jeg læser litteratur for at møde noget andet og på denne vis møde verden mere kvalificeret. Og jeg skriver litteratur for at give mit bud på, hvad dette andet kan være for nogle andre (læserne og lytterne).

Samtidig er min litteratur kommerciel, forstået på den måde, at den indgår som en aktivitet i min virksomhed - Taleskrift hedder den - på lige fod med et par andre aktiviteter også iøvrigt. Og min kommende litterære udgivelse, som er min første, hedder: 'Vi lyttes ved - eller et håndslag, et ophold og det at give det videre'. Udkommer 19. december - jeg nævner det bare.

Nå, dette er også en klumme jo, jeg skal nok huske det. Lad os starte ved Karen Blixen, når talen er om litteraturens berettigelse. Læs videre og mærk, hvordan du oplever, at litteraturfag fra din skoletid måske langt om længe bliver brugbar. Ved Blixen altså og det er i ‘Vejene omkring Pisa’. Nu er vi i gang.

Min læsning af stykket i “Vejene omkring Pisa”, hvor digteren og en italiensk monsignor taler om den evige ild og den evige fordømmelse, fremhæver litteraturens plads i verden. De litterære og altså fiktive personager transformeres hos Blixen udtrykt af digteren til at være de virkelige hjemmeboende i den evige ild. De er så at sige virkeligheden, hvor læserne kan og vist nok skal relatere sig. Her møder læserne det hele menneske - det mangfoldige og flertydige menneske. Den kompleksitet inviteres læseren med ind i litteraturen hos Blixen, udtrykt af digteren.

Gælder det så for al litteratur, at vi i den bliver præsenteret for komplekse helheder? Jeg svarer lige selv - det er jo min klumme: Nej! I den biografiske litteratur eksempelvis bliver vi præsenterede for det redigerede menneske og i selvhjælpsbøgerne for det disciplinerede menneske. En generalisering selvfølgelig - og sikkert en grov en vil nogle pointere - og det fordi generaliseringer er med til at tydeliggøre pointer. Og her er den, pointen altså, at det redigerede menneske såvel som det disciplinerede ikke kan være hele mennesker og således ikke virkelige mennesker i Blixens forstand.

Sådan lidt forkludrende skrevet forsøger de så meget at være hele mennesker i henholdsvis redigerende og formanende form, at de kalder på at blive afsløret som bare et forsøg på at finde frem til sandheder. Og det er sgu da hæderligt nok, men så stå da ved, at også biografien og selvhjælpsbogen udelukkende er forsøg på at finde helheder og ikke per definition er det. For øvrigt ganske sigende, at vi læser og har læst enorme mængder af biografier og selvhjælpslitteratur, ikke sandt? Men det må blive en anden klumme.

Udfordringen må blive, at den klare opskriftsbog måske nok er det nemme valg, men ikke et der er fyldestgørende. Som læser, og som menneske bør og jeg tør godt at skrive ‘bør’, fordi der er en fordring her, bøt vi gå efter at få det hele. Hvis der overhovedet ligger en  sandhed i de her konstruerede modsætninger (og så har jeg vist allerede givet til kende, at det synes jeg ikke, at der gør) så lad os tage udfordringen op og gå efter det svære og det fjerne, i den forstand at det kræver noget af os for at blive tilgængelige. 

Det kræver noget af os at forstå virkeligheden i dens kompleksitet, det kræver noget af os at forstå ‘de andre’, fordi det netop er andre end os selv og samtidig en del af os selv i vores relationelle verden. Lad os forstå, hvorfor Achilleus græder i Iliaden i den hele kompleksitet, han befinder sig i i ‘den evige ild’.

Tilbage til mig selv, hvis vi ellers har været borte herfra overhovedet og fortsat i de her konstruerede modsætninger. Og afslutningsvist fordi formatet her siger maks 5.000 tegn.

- Thomas, du skriver ‘smal’ litteratur. Det er svært tilgængeligt”. Sådan skrev mit forlag til mig. Svært betyder åbenbart, at det er for de få. Min motivation og svar, om du vil: Min litteratur skal være vanskelig, fordi jeg vil skrive udfordrende ‘op’ til læserne. Og helst op til mange i et opgør med smal/bred, litteratur/kommercielt og nemt/svært.

Her får du tre udvalgte erhvervsnyheder fra Aarhus og omegn.

Fra alle os til alle jer. Vi har taget hul på december, og her kommer ugens anbefalinger fra redaktionen til historier, som Erhvervsliv-familien har udgivet i vores seneste nyhedsbreve.

Amazon er endnu ikke i Danmark - ikke direkte i hvert fald - men den enorme salgs-platform er alligevel svær at komme udenom. Det fortæller Jan Röhn Pipper, der er indehaver og direktør i Valuezon Nordic, som har et indgående kendskab til, hvordan du skaber forretning online.

Compliance-reglerne flyder efterhånden rigtig meget, når virksomheder taler med banken eller revisoren. Ifølge administrerende direktør Thomas Hedegaard fra revisionsselskabet Kvist & Jensen bidrager de nuværende regler dog ikke i tilstrækkelig grad til at bekæmpe økonomisk kriminalitet og hvidvask.

For unge med en anden etnisk baggrund end dansk kan de være svært at få foden inden for på arbejdsmarkedet. En af dem, der har oplevet det, er Mahmoud Zamzam, som i en ny bog giver gode råd både ligestillede og alle andre. Det handler blandt andet om at give slip på offerrollen og om at taknemmelig, have et positivt mindset og følge sine drømme.

Den grønne omstilling kræver handling og om at få alle med - både internt og eksternt. Det arbejder produktionsvirksomheden Meneta med, og derfor er virksomheden gået i gang med at fylde den grønne idébank op ved at sætte udviklingen i system på medarbejderniveau.