Her får du 4 vigtige nedslag i økonomien lige nu
FINANS: Det er nemt at blive ramt af en krisestemning, hvis man følger med i nyhedsmedierne i denne tid. Antallet af konkurser stiger, og flere og flere virksomhed 'omstrukturer' eller 'skærer forretningen til', hvilket i bund og grund er en anden måde at fortælle, at de er nødt til at opsige medarbejdere.
Men hvad er det for en økonomisk situation, vi ser ind i i de kommende år. Det har vi talt med cheføkonom Jens Schjerning om, og han giver her 4 nedslag i økonomien.
Jens Schjerning
- Stifter og medejer af Fondsmæglerselskabet Agrocura, der udgiver analyser til inden for finans, råvarer og formue.
- Cheføkonom med speciale i udarbejdelse af faganalyser med fokus på risikostyring og aktiv foredragsholder.
- Har fem bestyrelsesposter, blandt andet hos Property Advice i Aarhus.
- Har en HD i finansiering fra Aarhus Universitet.
1. Inflationen kommer hurtigere ned, end vi regner med
- USA er allerede i en nedadgående kurve i forhold til inflationen, og generelt er den amerikanske økonomi fire måneder foran markedets påvirkninger i forhold til den danske.
- Kerneinflationen er fortsat på et højt niveau, men det er fordi, den er præget af træge elementer såsom beskæftigelse og rentestigninger. Men der er altid en forsinkelse på markedets påvirkninger af for eksempel stigende arbejdsløshed, fordi der er et opsigelsesvarsel, og det er det samme med rentestigninger. De rentestigninger, der bliver vedtaget i første halvår, mærker vi først i andet halvår.
- Man har målt konjunkturer i over 100 år, og historisk set er inflationen altid steget og faldet i samme tempo, så når det har taget 12 måneder at få en høj inflation, har det også taget 12 måneder at få den tilbage i niveau. Det gælder også kerneinflationen
2. Rentestigningerne er på retur
- Det er snart slut med rentestigninger. Jeg forventer, at USA til efteråret allerede skal til at sænke renten. De lange renter har gennemskuet konjunkturen og er allerede startet med at falde fra efteråret 2022. Til sommer er vi formentlig nede på en tre procents rente igen og senere endnu lavere.
- Faldende renter betyder også, at faldet i boligpriser snart er slut, formentlig ser vi et stop i andet kvartal i år.
3. Forbrugertilliden kommer tilbage - men det tager tid
- Det bliver bedre med forbrugertilliden, men lige nu er der mange ydre påvirkninger, der får danskerne til at holde igen.
- Det er vigtigt at have for øje, at forbrugertilliden blot er en måling, og på grund af de høje energipriser, krigen i Ukraine, og de høje leveomkostninger scorer forbrugerne den lavt. Tilliden nåede et lavpunkt i 2022, men vi vil allerede her i 2023 se en forbedring, som vil fortsætte i 2024.
- Detailhandlen får det svært i det kommende år. Under corona kunne de sælge alt, men de kunne ikke få varerne på lager. Nu er lagerne godt fyldte, men det kniber med salget, og her kan vi forvente et brandudsalg i 2023 for at få lagrene tømt. Det kan blive til forbrugernes fordel (og en fordel for inflationen), men et hårdt år for detailhandlerne venter.
4. Vi kommer ikke udenom endnu en energikrise
- De meget høje energi- og fødevarepriser er blandt andet det, der har været med til at drive inflationen op og har givet danskerne en reallønsnedgang, der har ødelagt købekraften. Men energipriserne bliver lavere i 2023 og 2024, og det er blandt andet drevet af den lavere efterspørgsel, fordi vi er blevet gode til at spare, og rente-pengepolitikken dræber også efterspørgslen.
- Men historisk set bliver man ramt af inflationen to gange, og det skyldes formentligt energi denne gang. For energibranchen har et problem med udbud og efterspørgsel, priserne falder igen, fordi efterspørgslen er faldet. Men når vi kommer langt ind i 2024, og forbrugerne har fået deres købekraft tilbage, så vil vi igen se stigende energipriser, fordi efterspørgslen ikke kan følge med.
- Siden finanskrisen er der massivt underinvesteret i mine- og energisektoren. Desuden får olieindustrien hele tiden at vide, at de i fremtiden skal finde andet at lave. Udfordringen er, at energiforbruget på verdensplan stiger med 2,65 procent pr. år. og har gjort det siden 1950.
- Sol og vind udgør kun godt tre procent af den globale energi. Den grønne omstilling kan langt fra matche den årlige stigning i energiforbruget. Og hvis olieindustrien ikke invester ind i produktionen, er risikoen for en ny energikrise mulig.