Martin Ib gik fra kok til CEO: - Jeg har været snotforkælet
MIB er et madimperium, der har erobret Aarhus med deres kulinariske talenter og portefølje af restauranter, kantiner, bagerier og events. Manden bag, Martin Ib, har altid vidst, hvad han ville med sin forretning, men det har ikke altid været nemt.
- Den vigtigste læring, jeg tog med mig fra den første a la carte restaurant, var, at det var alt for sårbart. For hvis der ikke kom nogle gæster en dag, tjente vi ingen penge. Det var angstprovokerende. Så jeg fandt ud af, at hvis jeg for alvor skulle noget med det her, så skulle jeg grene det ud.
Som sagt så gjort, og MIB tæller i dag 15 forretningsenheder og mere end 100 ansatte. I denne artikel fortæller Martin Ib, hvordan han fik skabt sit madimperium og gik fra kok til CEO.
Restauranter, kantinedrift, bagerier, frokostordninger og konditori. Porteføljen hos MIB spænder vidt. Derfor er de fleste aarhusianere også på et eller andet tidspunkt stødt på maden fra MIB. Selv beskriver virksomheden sig som et aarhusiansk madcirkus.
Martin Ib er manden, der har stiftet og lagt navn til madimperiet, som er skabt ud fra en veltilrettelagt strategi.
- Jeg har altid vidst, hvad jeg ville, fortæller Martin Ib.
Men til trods for ambitioner er det ikke altid gået lige efter bogen. Han overtog den tidligere restaurant Kroen i Krogen på Banegårdspladsen og forvandlede den til et sort gastronomisk mekka.
- Det gik helt ad helvede til det første halvandet år, der var ingen, der forstod det. Og jeg var for eksempel den første i Aarhus, der tog penge for kildevand, og vi blev haglet ned.
Efter nogle år med restauranten kørte Martin Ib sur i driften, han syntes, de havde opnået den succes og de stjerner, de kunne få. Derfor var det som sendt fra himlen, da en køber til restauranten pludselig meldte sig på banen.
- Han kom ind en mandag, hvor vi ellers havde lukket og sagde, at han ville købe stedet. Jeg sagde, at det ikke var til salg, men han mente, at alt var til salg. Derfra gik der 14 dage, og så var jeg ude.
De mange grene
Hvad Martin Ib og resten af verden ikke vidste, var, at der få måneder efter salget væltede en finanskrise ind over landet. Så da han efter nogle år som underviser i gastronomi igen fik sit eget lille køkken, var han bevidst om at skulle skabe en stabil indtægt.
- Jeg havde prøvet at kigge frem, og hvis jeg for alvor skulle noget med det her, så skulle jeg grene det ud. Den vigtigste læring, jeg tog med mig fra den første a la carte restaurant, var, at det var alt for sårbart. For hvis der ikke kom nogle gæster en dag, tjente vi ingen penge. Det var angstprovokerende.
Martin Ib
- Stifter og CEO i MIB-koncernen.
- Udlært tjener fra Hotel Kong Chr.X. i Aarhus - og kok fra Hotel Danica i Horsens.
- Født og opvokset i Nakskov på Lolland.
- 46 år, bor i Risskov med sin kone, designer Marianne Carøe, og deres søn.
Herfra er MIB vokset slag i slag med flere og flere forretninger, og Martin Ib erkender, at heldet har været med ham i forhold til at få tilbudt de rigtige muligheder på de rigtige tidspunkter såsom Strandbaren, Pakhusene og Engrosbageriet.
- Jeg indrømmer gerne, at jeg har været snotforkælet. Der er ikke mange af de ting, vi har i dag, som jeg har søgt. De er kommet stille og roligt via netværk.
Tvunget til handling
Trods succesen kan Martin Ib ikke se sig fri for også at skulle igennem nogle kriser, og de seneste år har de nærmest afløst hinanden. Først corona-pandemien og sidenhen de skyhøje energipriser og en høj inflation, der har ødelagt danskernes købekraft.
- Da Mette Frederiksen lukkede landet, vidste vi jo ikke, hvad der ville ske. Vi vidste, at vi skulle holde lukket, og derfor var der ikke noget at lave, så jeg måtte samle mit personale og fortælle dem det. Jeg kunne fortælle dem, at vi helst ikke ville fyre nogen, men der nok ikke var nogen, der skulle bede om lønforhøjelse.
Under de lange corona-nedlukninger blev det en styrke for madimperiet med de mange forretningsenheder.
- Jeg er tit blevet spurgt om, hvorfor jeg breder mig over så mange forretninger, men det har jo netop været drømmen, og det viste sig at være fint under corona.
- For selvom vi måtte lukke vores restauranter og kantiner ned, så ændrede kantinerne sig fra at være traditionel buffet til at være portionsanretninger. Pludselig blev teams noget alle tog til sig også til de sociale arrangementer, så jeg blev hyret ind til at lave kokkeskoler på teams. Vi lavede råvarerkasser og sendte dem hjem til de ansatte, og så fik vi et produktionsselskab til at filme, at jeg lavede mad hjemme i mit private køkken for 400 medarbejdere på teams.
Også bagerbutikkerne fik et kæmpe boom med en stigning i omsætningen på over 400 procent på få dage. For med covid19s indtog var alle tvunget hjem hele tiden, og det betød mere forkælelse med bagerbrød.
- Corona var træls på rigtig mange måder, men mange af os erhvervsdrivende har også lært af det. For vores vedkommende betød det, at nogle af de strategiske planer vi har haft i skuffen, blev ført ud i livet på meget kortere tid end planlagt, fordi corona tvang os til at være omstillingsparate og mere agile.
En hård branche
MIB kom stærkt økonomisk ud af corona, og Martin Ib mener, at det har styrket virksomheden som helhed. I dag tæller de over 100 ansatte, og det tal kan rundes op til 182, når alle de deltidsansatte bliver talt med. Det er mange i en branche, der er kendt for både et hårdt arbejdsmiljø og en stærk konkurrence.
- Vi arbejder, når folk har fri, og vi kan ikke bare få varerne produceret i Kina og få det sendt herover.
Derfor er arbejdskraften også altafgørende i en virksomhed som MIB, men to år med covid19 har sat sig sine spor.
- Arbejdskraften i vores branche er blevet ødelagt af corona, fordi mange blev sendt hjem, og de fandt ud af, at det var meget fedt at være hjemme og få mulighed for et fritidsliv. Derfor har der været usædvanligt mange, der har søgt om et dagarbejde som kantinekok.
- Vi har heldigvis ikke haft det store issue, og derfor har vi kunne få de hænder, vi har brug for. Nu er det også ved at udligne sig lidt igen, fordi folk søger tilbage i branchen, og fordi der desværre er mange konkurser lige nu, hvilket frigiver en masse mandskab.
Så hænder mangler de ikke hos MIB, og en del af den forklaring handler også om at skabe en god arbejdsplads.
- Jeg synes, vi har skabt et DNA, der giver plads til alle. Vi har ikke kun feinschmeckere, vi har også folk, der bare er gode til at bruge deres hænder. Men alle er velkomne til at melde ind, og der bliver lyttet til alle. Derudover plejer vi de sociale relationer ved at lave en masse ting sammen. Det skal de nye ofte vænne sig til, for det er man ikke så vant til.
Fra kok til CEO
Med over 100 ansatte har Martin Ibs rolle også ændret sig en del over årene. Han er ikke længere bare kok, tjener eller iværksætter, men øverste leder for et stort hold.
- Det er mega mærkeligt, men det er jo ikke sket fra den ene dag til den anden. Det er en proces, der er kommet løbende. Hvis jeg kigger tre år tilbage, da havde jeg et bogholderi, men salg, marketing og alt det andet lavede jeg jo selv.
Han har brugt tiden i forlængelse af corona til et optimere organisationen omkring sig, så de i dag har både en marketing- og salgsafdeling. Der er også kommet en del mellemledere til, og det er nok dem, han bruger mest tid på i dagligdagen.
- Jeg bruger meget tid på at coache og tale med mine ledere, om hvordan de skal lede deres afdelinger. Det har de meget stor frihed til at gøre indenfor vores normer, regler og strategi. For jeg kan ikke gøre det her selv, jeg skal have dem med, og derfor skal vi sørge for, at trivsel er i højsædet.
- Uanset hvilken virksomhed det er, så er alle dage ikke rosenrøde, og det skal de heller ikke være, men de fleste skal.
Martin Ib er den eneste i virksomheden, der ikke møder ind et fast sted hver morgen, til gengæld forsøger han at komme rundt til så mange forskellige medarbejdere som muligt i løbet af 14 dage. Og til trods for ledelsesopgaverne kan man stadig møde ham i køkkenet.
- Jeg bliver typisk booket ind til forskellige arrangementer for eksempel en kokkeskole. Så jeg er stadig i køkkenet, men jeg skal være ærlig og sige, at jeg skræller nok ikke så mange gulerødder mere.