Antallet af personer, som er motiveret for ledelse, er næsten halveret på tre år. Særligt de unge medarbejdere er ikke interesseret i ledelse. Fra år 2020 til 2023 er der sket et fald for unge mænd i aldersgruppen 18-35 år fra 47 procent til 23 procent i motivation for ledelsen. For kvinderne i samme aldersgruppe er faldet fra 38 procent til 20 procent.

- Det er ret bekymrende, at det er upopulært at tage ansvar. Vi har brug for, at mange unge ønsker at blive ledere – for hvem skal overtage ansvaret, når de modne profiler falder fra. Hvis ikke der er en skarp konkurrence om lederjobbene i fremtiden, så giver vi stort ansvar til flere inkompetente ledere, udtaler Morten Ballisager i forlængelse af analysen.

Det offentlige er blevet mere uinteressant for jobsøgerne, specielt blandt mændene og de unge. Kun 11 procent af de unge er interesseret i den offentlige sektor som arbejdsplads.

- Det er bekymrende, at de unge hverken gider at uddanne sig til velfærdsjobbene – og ovenikøbet nu udtrykker, at den offentlige sektor generelt er uinteressant som arbejdsgiver. Vi har for alt i verden ikke brug for en offentlig sektor, der ikke kan tiltrække ressourcer. Vi har tværtom brug for flere hænder i den offentlige sektor i for eksempel ældreplejen.

Jobsøgere er ikke længere så interesseret i at arbejde i de helt store private virksomheder. De store private virksomheder ser ud til at skabe mistrivsel hos deres mellemledere. Man kan tale om, at de trives halvt så godt som lederne i SMV’erne. 

- Jeg tror, at det drejer sig om flere ting. Men mest handler det om, at det er stressende at være i de store organisationer, der er for mange interessenter at tilfredsstille. Det gælder også lederne i store organisationer, som er i decideret mistrivsel. De betingelser, der knytter sig til store private organisationer, kolliderer med fleksibilitets- og frihedsbehovet hos nutidens dansker. Derfor søger medarbejderne mod SMV’erne.

11 procent af mændene føler sig ofte stressede, mens det tilsvarende tal for kvinder er 19 procent. Iblandt de unge kvinder er tallet helt oppe på 24 procent. Der er en tendens til, at lange ansættelsesforhold øger risiko for stress.

- Vi ser ikke, at stressniveauet er vokset de seneste tre år, det er faktisk ret stabilt. Men det er bekymrende højt hos de unge kvinder. Hver fjerde oplever sig ofte stresset. Er de ikke rustet til arbejdsmarkedet, eller er det, fordi vi presser dem?

Erhvervsliv Aarhus har tidligere kigget nærmere på vores mentale sundhed og hvordan du som leder kan styrke medarbejdernes trivsel, det kan du læse her.

Ingen lønmodtagergrupper udviser større trivsel end de selvstændige. 89 procent af de selvstændige trives med sin jobsituation. Det tilsvarende tal for øvrige lønmodtagerne er 79 procent. Tilmed er stressniveauet halvt så højt, men alligevel er de unge ikke særlig interesserede i iværksætteri. Særlig slemt ser det ud blandt kvinder.

- Vi har desværre skrøner i omløb, som reducerer motivationen for iværksætteri. Og det sender iværksætter-lysten i kulkælderen. Til trods for, at selvstændige har markant høj trivsel på arbejdsmarkedet. Vi skal standse de falske fortællinger, for vi har hårdt brug for de selvstændige.

Hjemmearbejdet vokser fortsat i Danmark. Men de, som arbejder mest hjemmefra i år, er dem, der har den ringeste arbejdsglæde. Det er helt modsat det billede, vi så lige efter corona. Og samtidig er der stigende bekymring hos de virksomheder, hvor hjemmearbejdet vokser. Hver femte medarbejder siger nemlig, at tilknytningen til kollegaerne forringes.

- Hjemmearbejdet har mange fordele med sig. Men vi begynder også at kigge ind i nogle bekymringspunkter, som virksomhederne skal forholde sig til. Det ser ikke ud til, at hjemmearbejde ad libitum fungerer så godt.

Der findes ikke nogen gruppe på arbejdsmarkedet, der er så pressede som sundhedspersonalet i regionerne. Hver fjerde føler sig ofte stresset. Det er markant højere end det gennemsnitlige stressniveau på arbejdsmarkedet, hvor kun 15 procent ofte føler stress.

- Det her er endnu en alarmklokke, der må give regeringen dybe panderynker. Det er nemlig et forvarsel om sygdom og jobskifte væk fra branchen i et fag, som i forvejen lider af ressourcemangel. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvor grelt det her kan blive om et års tid. Og de unge søger tilmed væk fra uddannelsen. Jeg tror kun, at et regulært indtog af udenlandsk arbejdskraft kan afværge en gradvis nedsmeltning.

Næsten hver fjerde dansker forklarer i årets kandidatanalyse, at deres arbejde betyder mindre for dem, end det gjorde for fem år siden. En mindre gruppe (18 procent) forklarer, at det har stigende betydning. Det er specielt mændene, der ”tjekker ud” og en stor andel af de unge.

- Arbejdslivet har fået lov til at fylde mere og mere for danskerne igennem mange år. Men det var som om corona skabte rum for, at en ny tendens kunne tage fart, nemlig at vi ikke giver arbejdet så stor plads i vores liv som tidligere. Og nu har vi det sort på hvidt.

I 2020 ønskede danskerne at trække sig, når de fyldte 63 år. I dag er den gennemsnitlige tilbagetrækning 65 år.

- Det er et virkelig positivt udtryk fra seniorerne. I en tid, hvor de fleste taler om at arbejde mindre, er det paradoksalt og opløftende, at vi faktisk ønsker at udskyde vores otium. Det kan vise sig at være helt nødvendige hænder til et presset arbejdsmarked. Og måske et tegn på, at hvis blot vi indretter arbejdsmarkedet moderne, så kan vi i det lange løb få mere arbejdskraft til alles fordel.

En af dem der har kæmpet for at blive på arbejdsmarkedet, er Janne Hallum, der sendte 400 ansøgninger før hun landede et job. Den historie kan du læse her.

Ny CEO i Salling Group bliver 46-årige Anders Hagh, som har været Salling Groups CFO siden 2015. Han afløser Per Bank, der forlader virksomheden for at tiltræde en stilling som CEO i den canadiske retail-virksomhed Loblaw.

- Retail handler om mennesker, og jeg glæder mig derfor til sammen med alle mine 61.000 dygtige og dedikerede kolleger at fortsætte den stærke positionering af Salling Group, som Per har leveret, siger Anders Hagh

Investeringsselskab Lind Invest har i 2022 haft et underskud, der lyder på hele 858 millioner kroner. En stor del af underskuddet kommer efter donationer, hvor der er blevet doneret 138 millioner kroner til Lind Foundation og hele 250 millioner kroner til Kongelunden. Det skriver Stiften.

- Når man tager højde for alle faktorer, så mener vi, at der er blevet præsteret tilfredsstillende. Vores mål for 2023 er at præstere bedre end det generelle marked og levere et markant bedre resultat, end vi gjorde i 2022, lyder det i årsrapporten.

Claviate er vokset fra fire til 20 ansatte på bare to år. De har netop åbnet kontor i Taiwan og USA, og vokseværket forventes at fortsætte i form af firedobling af omsætning de næste 24 måneder. 

- Vi oplever stor interesse fra både vindmølleproducenter og vindpark-udviklere. Vi har allerede flere projekter i gang med Siemens Gamesa og oplever også interesse fra andre store spillere i vindindustrien. Derfor har vi lige åbnet kontor med to ansatte i Taiwan, hvor der er meget aktivitet, så vi kan være helt tæt på vores kunder. Næste skridt bliver nok at åbne kontor i USA, fortæller CEO i Claviate, Kasper Koop Kratmann i en pressemeddelelse.

Konsulenthuset Impact Commerce byder et nyt ledelsesteam på fire medarbejdere velkommen, Andreas Olldén, Mattias Stark, Emil Svebeus og Stian Præstegård, de kommer fra den største konkurrent i Norden. Det nye ledelsesteam kommer fra Columbus og skal hjælpe Impact Group ind på det svenske og norske marked. Det skriver Finans.

- For at udvikle os er vi nødt til at få nogle af de mennesker, der ved, hvad det går ud på, og er specialiserede. Så er man er nødt til at kigge på konkurrenterne, i ens netværk og i industrien og se på, hvem der kan bidrage til at udvikle vores forretning, siger Kasper Holst, CEO i Impact Group

Michael Bak, ejer af den privatøkonomiske rådgivningsvirksomhed, Finans Team, i Højbjerg bliver af flere kunder anklaget for at have flyttet penge væk fra kundernes konti til en ukendt klientkonto. Det fortæller Finans.

Det drejer sig om henholdsvis 420.000 kroner og 110.000 kroner. Overførslerne skete ved udgangen af marts, og hvor pengene er blevet af, har kunderne ikke kunnet få oplyst. Derfor er virksomheden nu politianmeldt, ligesom Finanstilsynet bekræfter, at de har bedt om en redegørelse fra virksomheden.

Finans Team - og dermed Michael Bak - har adgang til kundernes konti, da virksomheden hjælper gældsplagede danskere med at komme på fode igen. Michael Bak bekræfter i et sms-svar til Finans, at pengene er flyttet, men ikke hvorfor, og om kunderne har udsigt til at få pengene igen.