Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Erhvervshus Midtjylland stod i slutningen af januar bag et webinar, der stillede skarpt på syv forretningskritiske symptomer, du som virksomhedsejer skal holde øje med i en krisetid. Foto: Erhvervshus Midtjylland

Det er tid til et serviceeftersyn

Antallet af konkurser i 2022 steg til et niveau, der ikke er set siden 2010. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Og noget tyder på, at den tendens kan fortsætte ind i 2023. I januar var der i Aarhus 47 virksomheder, der endte i konkurs.

Heldigvis er der mange knapper at dreje på, inden en virksomhed når helt derud, og derfor har Erhvervshus Midtjylland sat fokus på syv symptomer, du som virksomhedsejer bør holde øje med i det daglige for at undgå en konkurs. Med hjælp fra vores søstermedie Erhvervsliv Randers deler vi i dette nyhedsbrev de syv forretningskritiske symptomer.

En konkurs er ofte den sidste udvej for en virksomhed, men lige nu er der også andre krav, der presser sig på for de små- og mellemstore virksomheder, og det er de øgede krav til digitalisering af dit bogføringssystem. Men også her er der hjælp at hente, og det sætter denne uges gæsteskribent Henrik Kruse, CEO i Digisense, fokus på i sit indlæg.

God læselyst

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist
Tøjkæden Bertoni måtte i januar kaste håndklædet i ringen og er nu under konkursbehandling. Foto: Jens Thaysen

Undgå konkurs i en krisetid - 7 fokuspunkter, du bør holde øje med

Her får du en række indspark fra Erhvervshus Midtjylland til, hvordan du kan spotte, at din forretning nærmer sig en krise, og hvad du kan gøre for at undgå, at krisen kommer helt ud af kontrol.

KONKURS: Både på landsplan og lokalt var der en stigning i antallet af konkurser i 2022, og tendensen forventes at fortsætte i år.

Men det behøver ikke altid at gå så galt. I hvert fald kan det hjælpe løbende at analysere sin forretning og handle på udfordringerne.

Sidst i januar inviterede Erhvervshus Midtjylland til et webinar med titlen 7 forretningskritiske symptomer du skal holde øje med i en krisetid (og hvad du skal gøre, hvis du spotter dem), og her får du til din eftertanke og inspiration en redigeret, kort version af listens syv punkter.

1. Undgå likviditetsdræn

Hvad kan du gøre, når kassen er ved at være tom, fakturaer ikke kan betales, og du frygter, at banken snart går ind og sætter tommelskruerne på?

Kig dybt i den konkrete likviditet og få overblik ved hjælp af en likviditetsplan med fakturaer med mere for de kommende seks måneder.

Kontakt og orienter banken før den kontakter dig. Dette giver banken tryghed og skaber uvilkårligt større velvilje.

Gå i tæt dialog med debitorer.

Søg at genforhandle aftaler med leverandører.

Skær alt "nice to have" væk.

Aktiver salget.

Skub eventuelt jeres investeringsplan.

Og sidste fif: Hvis man siger til de ansatte, at nu skal der spares, så har de færreste hænderne oppe. Hvis man i stedet spørger: "Vil I være med til at arbejde smartere?", så vil de fleste gerne være med.

2. Tænk kreativt ved ordretørke

Hvad kan I gøre, når ordrerne ikke kommer ind i samme mængder som hidtil, og når kundernes indkøbsvaner ændrer sig?

Arbejd tæt med budgetter og sale forecast, kig på de historiske data, og hvis salgsbudgettet begynder at skride så handl.

Kom tæt på kunderne, tag en snak med dem: Hvad trykker? Hvorfor lægger de ikke ordrer? Er de trykket på likviditeten? Er det andre produkter end førhen, de ønsker og har behov for?

Ha' styr på jeres omsætningsflow, og er jeres sortiment fortsat det rigtige?

Er der mulighed for at sælge mere eller andet til de eksisterende kunder?

Er der nye kunder at aktivere? Har I de fornødne værktøjer og processer i salgsafdelingen?

3. Indkøbsmønstre

De to omsætningsdrivere er pris og volumen, og hvis det pludselig er nogle andre produkter, kunderne efterspørger, kan I blive presset på indtjeningen.

Ha' styr på sortimentet, og analyser data: Hvordan ser dækningsbidraget ud ved konkrete scenarier? Hvad er den nye situation, og hvordan kommer fremtiden til at se ud?

Opstil forskellige scenarier; både worst case og et mere realistisk, og hvordan handler i på de forskellige scenarier.

4. Pas på med omkostningerne

Stigende omkostninger til råvarer, energi og finansiering kan betyde, at kalkuler må genbesøges for at sikre, at økonomien er på plads.

Grav i maskinrummet. Data er ofte til rådighed og skal bruges aktivt. Overblik er det vigtigste!

Kombinationen af faldende omsætning og stigende omkostninger kan betyde, at man må sadle om og for eksempel skære faste omkostninger væk. 

Ligesom man kan være nødt til at lægge andre ordre hos leverandørerne.

5. Få styr på lageret

Hvis man er berørt at ændrede salgsmønstre, er det afgørende at kigge nøjere på, hvad der er på lageret, og hvad I køber ind.

Fjern døde varer på lageret - få dem omsat, der er typisk ingen grund til at se tiden an.

Bestræb jer altid på at få smidt øgede omkostninger over på kunderne, selvom det er en svær opgave.

Kig på værdiansættelsen. Før kunne I måske få 1000 kroner for en vare, men måske er prisen helt anderledes nu.

Brug også jeres indkøb som finansielt instrument - forhandl for eksempel om kontantrabatter og forlængelse af betalingsbetingelser.

6. Hverdagen dikterer alt

Når hverdagen bliver mere trængt, kan det hele blive lidt for meget 'fra hånden til munden', og ledelsen kan begynde at agere meget operationelt - og sætte strategien på hold.

Men der er generelt et uforløst potentiale i at arbejde struktureret med strategien.

Sørg for at tage den op kvartalsmæssigt: Hvor er vi henne? Mål på en række fremtidsscenarier? Hvor peger fremtiden hen? Beslut jer i den forbindelse for hvilke markører og signaler, I skal holde øje med i den kommende tid.

7. Drop de udsatte beslutninger

Er du i offerrollen eller ansvarsrollen?

Uanset blæsevejret er I stadig et produkt af de beslutninger, I træffer.

Ofte er der en tendens til at udsætte kritiske beslutninger, fordi man for eksempel kan føle sig afmægtig eller ikke har det fulde beslutningsgrundlag.

Men har vi et problem, er det ofte halvvejs løst, når vi taler om det.

Gør det til en god vane aldrig at stoppe med at vende og dreje en vanskelig udfordring, før det er besluttet, hvad der er næste skridt, og hvad I nu skal gøre.

Og husk så at følge op på beslutningerne - dette skal foregår i en højere frekvens end normalt.

Henrik Kruse er CEO i Digisense, der tilbyder digitaliseringssystemer til kreditorfakturer. Pressefoto

Skynd dig at få hjælp til digitaliseringen

Danmark har gjort store fremskridt i digitaliseringen, både på den private og offentlige front, men mange SMV'er halter bagefter. Der er dog hjælp at hente i form af de offentlige digitaliseringspuljer, som tilbyder finansiel støtte til virksomheder, og som denne uges gæsteskribent Henrik Kruse fra Digisense, slår et slag for.

Han opfordrer virksomheder til ikke at lade frygten for bureaukrati stoppe dem fra at søge støtte. Der en nemlig hjælp at hente til også at afdække behovet for digitalisering og vurdere, om virksomheden overhovedet bør søge støtte.

Danmark har sat internationale rekorder i både privat og offentlig digitalisering. Det kan vi være stolte af, men før vi klapper os selv alt for grundigt på skulderen, bør vi tage et kort kig i spejlet, for mange SMV’er halter bagefter. Hvis du er i den tunge ende af skalaen – eller blot er i tvivl om firmaets digitale tilstand – så læs videre. Måske kan du få adgang til en af de attraktive offentlige digitaliseringspuljer, som åbner lige straks.

Min egen tilgang til offentlige tilskud til erhverv har, det må jeg indrømme, været præget at visse fordomme. Som der nok også har været lidt om. Flere tilskudsprogrammer har et ikke helt ufortjent ry for at blive ædt op af administration i forbindelse med ansøgningsprocessen. Det er simpelthen for besværligt.

For nylig har jeg imidlertid måttet revidere min holdning. Det skete, da jeg selv prøvede kræfter med programmet SMV:Digital, som løbende uddeler midler til digitaliseringsparate virksomheder. Det gik så godt, at jeg i kraft af min virksomheds speciale i digitalisering af bilagshåndtering blev tilknyttet programmet som rådgiver for på den måde at hjælpe flere med at få gavn af det.

Mit eget fokus er at hjælpe virksomheder med at automatisere tidskrævende regnskabsprocesser gennem SMV:Digital. Samtidig ligger det mig på sinde at yde rådgivning om, hvordan man kan leve op til de krav, der er på vej i den bogføringslov, uden at skulle skifte hele sit regnskabssystem ud. Men der gives støtte til en hel stribe af forskellige områder, så jeg anbefaler at se bredt på det. Og så anbefaler jeg i øvrigt at komme i gang hurtigt. Midlerne uddeles til dem, der søger først, så det er ikke her, man skal sidde på hænderne.

Når SMV:Digital tilknytter sådan nogle som mig til at rådgive, er det bl.a. fordi jeg dels kan hjælpe med at afdække konkrete behov for digitalisering og dels hjælpe med at vurdere, om virksomheden overhovedet bør bruge tid på at søge støtte. Med hjælp til den del er det virkelig nemt at gå til, så jeg håber ikke, at nogen lader sig bremse af frygt for bureaukrati.

Flere af puljerne har det særlige twist, at selvom man selv skal finansiere 50 procent af omkostningerne til det projekt, man ønsker at sætte i gang, behøver man ikke få penge op af lommen. Ordningen er skruet sådan sammen, at du kan få penge for de timer, du bruger på at planlægge og gennemføre dit digitaliseringsprojekt. Så hvis du normalt ville have svært ved at finde tid til projektet i en travl hverdag, kan du faktisk nærmest få løn for at prioritere det.

I januar 2023 blev der annonceret fire nye puljer, hvor du kan søge fra 25.000 til 100.000 kroner til digitale omstillingsprojekter. Skabelonerne til at forberede ansøgningen ligger klar til download, og du kan som sagt med fordel gå i gang så hurtigt som muligt.

Overblik

Omsætning stiger 60 procent hos Aart Arkitekter, Elisa ansætter kendt marketingprofil, og Bankdata henter VP hos Lunar

Her får du fire udvalgte nyheder fra erhvervslivet i Aarhus.

ㅤㅤㅤㅤㅤ

Overskud hos Aart til trods for store investeringer

Partnerkredsen i Aart Architects, der står i spidsen for cirka 320 medarbejdere fordelt på seks kontorer i København, Aarhus, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Foto: Wilfred Gachau

Med en omsætning på godt 239 mio. kroner – svarende til en stigning på 60 procent sammenlignet med det foregående år – har Aart fastholdt en betydelig position i 2022, hvor der er leveret positive resultater i alle datterselskaber. Samlet set lander Aarts resultat for året på 5,6 mio. kroner før skat i et år, der også har været præget af store investeringer.

- Det er blevet hårdere at tjene penge, men resultatet afspejler, at vi i et år med både store investeringer og i et svært marked har haft en relativt høj tilgang af nye projekter og kontrakter i både den offentlige og private sektor, siger Torben Skovbjerg, medstifter og CEO i Aart i en pressemeddelelse.

Elisa henter marketingprofil hos SynergiXR

- Det, jeg elsker mest ved Elisa er, at de gentænker den salgsoplevelse, som mange savner på webshops og apps, udtaler Corey Morris. Pressefoto

Det bliver dansk-amerikanske, Corey Morris, som skal tage den hurtigt voksende danske liveshopping-virksomhed, Elisa, til et globalt publikum. Og det er ingen tilfældighed. Han har næsten 25 års erfaring med branding og positionering af virksomheder i ind- og udland. Senest som CMO i den førende, danske metavers-virksomhed SynergyXR i Aarhus.

- Jeg har været heldig at være en del af flere banebrydende tech-virksomheder, og Elisa er ingen undtagelse. Med Gaest.com ændrede vi den måde, vi mødes på. Med Airbnb introducerede vi en ny måde at rejse på. Med SynergyXR har vi gentænkt den måde, vi kommunikerer på. Og nu skal jeg med Elisa udbrede et innovativt redskab til at gøre e-handel mere socialt og menneskeligt, siger Corey Morris.

Arla Danmark henter ny landedirektør fra egne rækker

Henrik Lilballe Hansen vil rapportere til Peter Giørtz-Carlsen og bliver ligeledes en del af det europæiske ledelsesteam. Pressefoto

Henrik Lilballe Hansen tiltræder stillingen som landedirektør for Arla i Danmark til april. Han kommer fra en stilling som landedirektør for Arla i Saudi-Arabien.

- Mange af mine bedste Arla-minder er fra min tid i den danske organisation, og jeg er stolt over igen at skulle være en del af holdet og kulturen her. Jeg ser også meget frem til at arbejde tættere med vores ejere og sammen være med til at levere på vores ambitioner indenfor bæredygtighed,  siger Henrik Lilballe Andersen

Bankdata henter ny Vice President fra Lunar

Kenneth Fiil er uddannet ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og har været i Lunar siden 2020. Inden da var han Development Manager hos Danske Bank. Privatfoto

1. marts 2023 tiltræder Kenneth Fiil som Vice President for området Wealth & Investments i Bankdata. Han kommer fra en stilling som Director of Technology hos Lunar, hvor han har haft ansvar for cirka 60 medarbejdere og været en del af ledelsen.

- Bankdatas ambitioner som teknologivirksomhed er enormt tiltalende. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Bankdata virkelig er på vej mod at tage et endnu større lederskab på teknologi-agendaen. Der er masser af talent i Bankdata, kulturen er stærk, og man tager lederopgaven meget seriøst – det vil jeg gerne være en del af, siger Kenneth Fiil.