- Vi er jo en generation, der aldrig har fået skældud som børn, sagde hun med et skævt smil og gestikulerede med et skuldertræk som en italiensk fodboldspiller til dommeren.

Alle i rummet klukkede lidt. Både fordi det var en grov generalisering, men også fordi vi instinktivt tænkte, at det var lidt sandt.

Hende, der lavede generaliseringen, var en ung, charmerende studerende fra CBS, og dem, der klukkede, var et direktørnetværk.

Netværksgruppen havde ønsket sig et oplæg om bæredygtig ledelse af generation Z. Det skulle være fra hestens egen mund. Og det fik de.

Med baggrund i tal og undersøgelser gav hun os en veloplagt og 100 procent powerpoint-fri analyse af, hvorfor ledere og deres yngre medarbejdere kan have svært ved at forstå hinanden.

Og ja, du har nok gættet det allerede. Det bragte i sig selv betydelige mængder forståelse med sig.

Det, at vi som ledere talte med generation Z og ikke blot om dem.

Jeg kan godt nogle gange være lidt en gammel nar. Min autopilot kan godt dreje ind på et spor a la ”Ahmen, de unge mennesker nu om dage”.

Og jeg kan ikke udelukke at have sagt noget i stil med, hvor irriterende det er, at ungdommen skal anerkendes og forsikres og feedbackes i en uendelighed. Som om 'leverance for løn'- transaktionen ikke er anerkendelse nok?

Men når der så står et ungt menneske der, lige foran mig. Charmerende, nuanceret og upolemisk anerkender, at det ér utroligt irriterende, men ikke desto mindre et behov, så er det som om, jeg langsomt får mere lyst til at finde en løsning end at fordømme vilkåret.

Sidder du nu og fryder dig over ikke at være så fordomsfuld og reaktionær som mig?

Tillykke! Men vent lige med at hive hyggesokken helt op over knæet.

Kunne du måske have en lignende autopilot, når det kommer til de offentligt ansatte?

Til konkurrentens medarbejdere? Dem fra HR? Djøf'erne, sælgerne, landmændene, feministerne, konsulenterne eller klummeskribenterne?

Mens du tænker lidt over det, vil jeg forsøge at komme til pointen.

Fordi - således opløftet over ungdommens bevidsthed og direktørernes nysgerrighed, gik jeg fra førnævnte møde med en tanke om, at det burde vi alle gøre mere af. Byde de andre op til dans.

Med de andre mener jeg dem, du ikke umiddelbart giver plads på dit balkort, men som på den ene eller anden måde alligevel er med til festen. Dem, du bliver nødt til at forholde dig til og taler om, men sjældent med.

Kunne det give mening at dedikere lidt af din tid på dansegulvet til dem?

Det, mener jeg, at det kunne.

For selvom det giver virkelig god mening at forsamles og sparre med kontekstuelt ligesindede, så giver det, som i direktørnetværkets tilfælde, også mening af og til at invitere forstyrrelsen ind.

Derfor har jeg på egne og dine vegne lavet et balkort for 2023.

Listen er sammensat af tyvegods fra nogle af de dygtigste netværkere, jeg har mødt på min vej og deres måde at opsøge viden gennem mødet med de andre.

Sørg i 2023 for at mødes med:

• En person på samme ledelsesniveau som dig, men i den anden sektor.
• En studerende eller dimittend, der ikke søgte job hos dig.
• Den konkurrent, som kunderne elsker ligeså højt, som de elsker dig.
• En medarbejder fra den anden afdeling. Dem, der obstruerer/ikke fatter/snylter/lukrerer på eller stjæler jeres arbejde.
• Ham eller hende fra dit Linkedin-feed, du egentlig godt kan lide, men bare ville ønske havde nogle knap så idiotiske faglige holdninger.

Hvis du for alt i verden vil undgå den akavede stilhed, så kan du jo starte med følgende:

Hvad ville du ønske, jeg vidste om dit arbejde?

Hvad ville du ønske, jeg gjorde, når jeg vidste det?

Hvis du går dummere fra det møde, må du sætte kaffen på min regning.

Jeg har forstået det således, at nærværende medie har en formålsparagraf, der handler om at bringe gode kræfter sammen?

Som udtalt netværksmenneske kan jeg kun hylde den tanke. Og endnu mere hvis det også lykkes at bringe FORSKELLIGE gode kræfter sammen.

*Skulle der være en Z'er, der læser med, så er dansegulvet det sted, I kender som ”floor”.

Når du glider ned langs Hasselager Centervej, springer bygningen i øjnene. Med små og store huller i stålfacaden bevæger dens sider sig nærmest og skifter karakter.

Som en vandoverflade. Gyngende og levende.

Aarhus Vand har indtaget deres nye domicil. Vibys nye vandperle, der ikke bare skal fungere som kilden til billigere, mere effektivt og bedre kvalitetsmæssigt drikkevand i Aarhus Kommune, men også hjørnestenen i kommunens store innovationsprojekt, The Spring.

"Vandens Silicon Valley" er det blevet kaldt - et fremtidens epicenter for vandteknologi.

- Derfor er vandet også tænkt ind i så mange af bygningens detaljer som muligt, siger Claus Møller Pedersen begejstret.

Han er direktør for forretningsudvikling i Aarhus Vand og samtidig projektejer på den nye domicil.

Siden han har været med helt fra begyndelsen, hvor byggeidéen endnu kun var en vandet strøtanke, må han være den perfekte til at vise dig som læser rundt.

Lad os begynde sejladsen. Først træder du ind gennem to automatiske glasskydedøre for så at blive mødt af et betagende syn.

Stålfacaden med de mange huller går igen i bygningens indre design, og ved hver etage kan du se en rund platform stikke ud. De skal symbolisere åkanderne i en sø.

Stueetagen kan du frit bevæge dig rundt i, da denne er åben for offentligheden.

- Vi vil gerne have, at det signalerer åbenhed og overblik i arkitekturen, for hernede er der åbent for kunder, borgere og andre besøgende, forklarer Claus Møller Pedersen.

- Det er først, når man går op ad trappen, at kontoret begynder.

I alt har domicilet tre etager mere, som kan ses nede fra "lobbyen". Kigger du til højre for indgangen, vil du kunne se et stort, digitalt værk - ja, nærmest en film - af kunstner Jakob Kudsk Steensen.

- I mødelokalerne er det meningen, at virksomheder udefra også skal kunne booke sig ind, når The Spring forhåbentlig kommer til at vokse sig stor de kommende år, siger forretningsudviklingsdirektøren.

- Vi kalder det en "vandklynge". Der er allerede flyttet nogle virksomheder ud i Erhvervsakademiets tidligere lokaler ikke langt herfra, og der kommer forhåbentlig flere samarbejder op at køre med tiden.

Den måske største grund til, at Aarhus Vand har bygget det 10.500 kvadratmeter store domicil, er, at alle de ansatte kan samles under ét tag.

Spildevands- og drikkevandsservicefolkene har hver deres separate afdelinger i fløje i stueetagen, mens kundeservice, økonomiansatte, projektledere og andet kontorpersonale trapper op på førstesalen og opefter.

- Vi har ikke et traditionelt kontormiljø. Bygningen er lavet sådan, at du kan sidde lige dér, hvor det passer bedst til det arbejde, du skal udføre på dagen, forklarer Claus Møller Pedersen om deres "flyverpladser".

Så når vi bevæger os op ad trappen, er det ikke sikkert, at de ansatte sidder præcist samme sted, når vi igen går ned. Der er både små og store stillerum, små og store åbne kontorfællesskaber, fremlæggelsessteder og loungeområder. De fleste steder kan de ansatte nemt sætte deres bærbar til en skærm.

Som studentermedhjælper i økonomiafdelingen Naja Sand Jørgensen siger, har hun ikke siddet på den samme plads én gang siden flytningen fra Gunnar Clausens Vej til Hasselager Allé.

- Det fungerer bare godt, at man kan koble sig op overalt, og at man kan sidde de steder, der lige passer til éns humør eller arbejdssituation. Stedet er bygget til alt vores arbejde, siger hun og tilføjer:

- Og så er jeg imponeret over, at der ikke er noget støj. Det er så åbent, og her er så mange mennesker, men du kan nemt arbejde i ro. Selv på de åbne kontorpladser.

Flere af hendes kollegaer giver hende ret og nævner også de flotte forskellige omgivelser, man sidder i.

Hver etage har nemlig sit eget farvetema. Brun, blå eller grøn, som skal symbolisere naturmiljøet omkring en ferskvandssø.

Farven går så igen i de mange afdelinger, men med forskellige billeder - igen har alle en reference til vand. Billederne er også allerede blevet gode pejlemærker i en omskiftelig kontorbygning.

- Hvis dine kollegaer spørger, hvor du sidder i dag, kan du svare "ved havnebadet", "ved Aros" eller "ved vandtårnet". Det fungerer ret godt, men vi skal også lige lære det, lyder det grinende.

I bygningens toiletter løber der regnvand, som indsamles fra bygningens forskellige tage. Og apropos tage, gror der græs på det ene af dem, hvor regnvand kan lande og fordampe.

Jo længere du bevæger dig op gennem bygningen, desto bedre udsigt får du over markerne, jernbanen og søerne i området. Faktisk kan du se en stor del af Aarhus og på klare dage helt til Aarhus Bugt.

På øverste etage gemmer der sig også et massagerum til de ansatte, som også gemmer på lidt af en udsigt til Aarhus og bugten. Tæt ved har de også et "hvilerum" med stilhed og en seng.

- Vi vil gerne være en virksomhed, der favner alle, og vi har haft ansatte, som havde brug for at trække sig og tage en pause gennem arbejdsdagen, fortæller Claus Møller Pedersen.

- Det skal der selvfølgelig også være plads til.

Lige nu er lokalplanen for The Spring ved at blive til hos Aarhus Kommune.

Selve helhedsplanen for matriklen er tegnet og sat op af det landskendte arkitektfirma C.F. Møller, som har sørget for at give plads til søer, træer, buske og så fremdeles.

- Men vigtigst er, at det hele er bygget op omkring en historiefortælling. Vand er det gennemløbende element bag hver en tanke, hver en detalje. Vi håber, at de ansatte kommer til at nyde det her. Og, selvfølgelig, at folk vil komme forbi og se, hvilket fantastisk sted det er blevet til, siger Claus Møller Pedersen.

Ta' med en hurtig tur rundt til byens virksomheder. Her er, hvad vi har samlet op til dig fra andre medier siden sidst:

• Salling Groups Netto-forretninger kan blive overhalet af Rema 1000 på markedsandele i dagligvarehandlen inden for de kommende år, når Aldi trækker sig fra det danske marked, og 60 butikker bliver til nye Rema'er. Det vurderer Retail Institute Scandinavias direktør, Henning Bahr.
• FieldSense, der laver vejrmålere til landmænd, har fået hul igennem til det britiske marked, efter at agritech-virksomheden har landet tre aftaler med distributører i Storbritannien. Det er sket via et samarbejde med Udenrigsministeriet - The Trade Counsil, fortæller salgsdirektør Henrik Brandt.
• Home åbner sin fjerde butik i Aarhus Syd, når ejendomsmæglerkæden rykker ind på Stationspladsen i Malling, som dermed igen får en ejendomsmægler i byen. Bag butikken står Torben Skov Lauridsen og Jesper Grøne Andersson, der er indehavere i Højbjerg, Viby-Hasselager og Tranbjerg-Solbjerg.
• Per Aarsleff Holding A/S skal have et nyt medlem i bestyrelsen ved generalforsamlingen torsdag 26. januar. Jens Bjerg Sørensen, bestyrelsesmedlem gennem ni år, har nemlig meddelt formand Ebbe Malte Iversen, at han ikke stiller op til genvalg.
• Rains har præsenteret sin AW23-kollektion ved modeugen i Paris. Kollektionen bærer navnet 'Hero' og er regntøjssuccesens 'mest ambitiøse produktion til dato', som skal “remodellere, hvad folk fremover kan forvente af brandet", forklarer Philip Lotko, medstifter, og Tanne Vinther, Head of Design.
• HMF sætter strøm til 'fremtidens fabrik' i form af pilotprojektet Future Lab. Målet for kranproducenten i Højbjerg er at bygge et nyt, højteknologisk fabriksafsnit og teste et fuldautomatisk setup med svejseproduktion i løbet af 2023, siger projektleder Christian Myrhøj.
• Notusvent A/S i Lystrup er gået konkurs. Det sker blandt andet som følge af en anden konkurs i branchen, nemlig hos entreprenøren Bo-Hus, som ventilationseksperten var underleverandør til, og nu meddeler kurator Rune Hyllested, at virksomheden ikke vil blive solgt videre som en helhed.