Byd nu de andre op til dans - du har brug for input fra dem, der ikke ligner dig selv
Det giver virkelig god mening at forsamles og sparre med kontekstuelt ligesindede, men det giver også mening af og til at invitere forstyrrelsen ind, skriver denne uges gæsteskribent Anne Frost.
Hun er rådgiver i ledelseskommunikation og employee advocacy, og hun vil have os alle til at byde 'de andre' mere op til dans. Derfor har hun i dette indlæg en konkret målliste klar til alle, der gerne vil have nye input:
Sørg i 2023 for at mødes med:
1) En person på samme ledelsesniveau som dig, men i den anden sektor.
2) En studerende eller dimittend, der ikke søgte job hos dig.
3) Den konkurrent, som kunderne elsker ligeså højt, som de elsker dig.
4) En medarbejder fra den anden afdeling. Dem, der obstruerer/ikke fatter/snylter/lukrerer på eller stjæler jeres arbejde.
5) Ham eller hende fra dit Linkedin-feed, du egentlig godt kan lide, men bare ville ønske havde nogle knap så idiotiske faglige holdninger.
- Vi er jo en generation, der aldrig har fået skældud som børn, sagde hun med et skævt smil og gestikulerede med et skuldertræk som en italiensk fodboldspiller til dommeren.
Alle i rummet klukkede lidt. Både fordi det var en grov generalisering, men også fordi vi instinktivt tænkte, at det var lidt sandt.
Hende, der lavede generaliseringen, var en ung, charmerende studerende fra CBS, og dem, der klukkede, var et direktørnetværk.
Netværksgruppen havde ønsket sig et oplæg om bæredygtig ledelse af generation Z. Det skulle være fra hestens egen mund. Og det fik de.
Med baggrund i tal og undersøgelser gav hun os en veloplagt og 100 procent powerpoint-fri analyse af, hvorfor ledere og deres yngre medarbejdere kan have svært ved at forstå hinanden.
Og ja, du har nok gættet det allerede. Det bragte i sig selv betydelige mængder forståelse med sig.
Det, at vi som ledere talte med generation Z og ikke blot om dem.
Jeg kan godt nogle gange være lidt en gammel nar. Min autopilot kan godt dreje ind på et spor a la ”Ahmen, de unge mennesker nu om dage”.
Og jeg kan ikke udelukke at have sagt noget i stil med, hvor irriterende det er, at ungdommen skal anerkendes og forsikres og feedbackes i en uendelighed. Som om 'leverance for løn'- transaktionen ikke er anerkendelse nok?
Men når der så står et ungt menneske der, lige foran mig. Charmerende, nuanceret og upolemisk anerkender, at det ér utroligt irriterende, men ikke desto mindre et behov, så er det som om, jeg langsomt får mere lyst til at finde en løsning end at fordømme vilkåret.
Sidder du nu og fryder dig over ikke at være så fordomsfuld og reaktionær som mig?
Tillykke! Men vent lige med at hive hyggesokken helt op over knæet.
Kunne du måske have en lignende autopilot, når det kommer til de offentligt ansatte?
Til konkurrentens medarbejdere? Dem fra HR? Djøf'erne, sælgerne, landmændene, feministerne, konsulenterne eller klummeskribenterne?
Mens du tænker lidt over det, vil jeg forsøge at komme til pointen.
Fordi - således opløftet over ungdommens bevidsthed og direktørernes nysgerrighed, gik jeg fra førnævnte møde med en tanke om, at det burde vi alle gøre mere af. Byde de andre op til dans.
Med de andre mener jeg dem, du ikke umiddelbart giver plads på dit balkort, men som på den ene eller anden måde alligevel er med til festen. Dem, du bliver nødt til at forholde dig til og taler om, men sjældent med.
Kunne det give mening at dedikere lidt af din tid på dansegulvet til dem?
Det, mener jeg, at det kunne.
For selvom det giver virkelig god mening at forsamles og sparre med kontekstuelt ligesindede, så giver det, som i direktørnetværkets tilfælde, også mening af og til at invitere forstyrrelsen ind.
Derfor har jeg på egne og dine vegne lavet et balkort for 2023.
Listen er sammensat af tyvegods fra nogle af de dygtigste netværkere, jeg har mødt på min vej og deres måde at opsøge viden gennem mødet med de andre.
Sørg i 2023 for at mødes med:
- En person på samme ledelsesniveau som dig, men i den anden sektor.
- En studerende eller dimittend, der ikke søgte job hos dig.
- Den konkurrent, som kunderne elsker ligeså højt, som de elsker dig.
- En medarbejder fra den anden afdeling. Dem, der obstruerer/ikke fatter/snylter/lukrerer på eller stjæler jeres arbejde.
- Ham eller hende fra dit Linkedin-feed, du egentlig godt kan lide, men bare ville ønske havde nogle knap så idiotiske faglige holdninger.
Hvis du for alt i verden vil undgå den akavede stilhed, så kan du jo starte med følgende:
Hvad ville du ønske, jeg vidste om dit arbejde?
Hvad ville du ønske, jeg gjorde, når jeg vidste det?
Hvis du går dummere fra det møde, må du sætte kaffen på min regning.
Jeg har forstået det således, at nærværende medie har en formålsparagraf, der handler om at bringe gode kræfter sammen?
Som udtalt netværksmenneske kan jeg kun hylde den tanke. Og endnu mere hvis det også lykkes at bringe FORSKELLIGE gode kræfter sammen.
*Skulle der være en Z'er, der læser med, så er dansegulvet det sted, I kender som ”floor”.