Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Niels Amstrup er direktør i Jysk Rejsebureau, der blev hårdt ramt af den nye virkelighed under corona-pandemien. Foto: Kirsten Louise Laursen

Corona sendte turismen i isolation

Der findes vist ikke en voksen dansker, som ikke husker 11. marts 2020. For det var på mange måder en aften, hvor alt det, vi kender, med et snuptag blev forandret. Nogle beskriver det som dag nul, og derfra tæller vi så næsten to år med nedlukninger, restriktioner og stor usikkerhed.

For mange virksomheder blev billedet på hele corona-pandemien hjemmearbejde, håndsprit og afstand. Og så kunne de ellers nogenlunde drive virksomhed som hidtil. Men for hele turismeerhvervet var covid-19 som at blive slået hjem i ludo og så miste terningen.

En af de virksomheder, der mistede fodfæstet, var Jysk Rejsebureau. De måtte sige farvel til halvdelen af medarbejderne og sluge hele deres egenkapital for at sikre virksomhedens overlevelse.

- Det var en voldsom tid og noget, vi aldrig havde prøvet før. Vi har aldrig prøvet masseafskedigelser før, fortæller Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau.

I denne nyhedsbrev sætter han flere ord på, hvad det var rejsebureauet oplevede igennem pandemien, og hvordan virksomheden kom ud på den anden side.

Vi kommer også omkring Visit Aarhus, der giver en status på, hvordan hele turistbranchen er kommet ud på den anden side af covid-19, og hvordan den nu er gearet til at håndtere den økonomiske krise.

God læselyst og god weekend.

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist
Niels Amstrup har været en del af Jysk Rejsebureau i mange år. Til næste år kan han fejre 30-års jubilæum, heraf er ni år som direktør. Foto: Kirsten Louise Laursen

Rejsedirektør måtte sige farvel til hver anden medarbejder: Vi havde gerne undværet corona

Jysk Rejsebureau blev tvunget ned og skrabe bunden, da covid-19 overtog magten og satte dagsordenen i hele verden i næsten to år. Det var en meget svær tid at arbejde i rejsebranchen.

- Det var hårdt. Alle gik og sagde, at det går over. Ja, men hvor lang tid tager det? Når vi ikke vidste, hvor lang tid det skulle stå på, var vi nødt til at se, hvad det var for en risiko, vi havde som virksomhed, fortæller direktør Niels Amstrup.

Til trods for hjælpepakker og lønkompensation, så blev det hurtigt nødvendigt at sikre virksomhedens overlevelse, og det betød et farvel til hver anden medarbejder.
I denne artikel giver Niels Amstrup et ærligt indblik i den virkelighed, Jysk Rejsebureau oplevede under corona-pandemien.

For Jysk Rejsebureau betød corona-pandemien en halvering af antallet af ansatte og næsten to år præget af enorm usikkerhed. Selvom forretningen nu igen er tilbage på sporet, så havde direktør Niels Amstrup gerne sprunget de to år over.

TURISME: 11. marts 2020. Statsministeren holder pressemøde, og budskabet er helt klart; corona er blevet en trussel mod folkesundeheden, så nu lukker hun Danmark ned.

- Vi var lidt i chok, fortæller direktør i Jysk Rejsebureau, Niels Amstrup om den skæbnesvangre aften, der skulle vise sig at få en enorm betydning for rejsebureauet.

I de følgende dage blev der travlt på kontoret.

- Vi blev kimet ned af kunder, der befandt sig ude i verden og ville vide, om de skulle rejse hjem nu eller kunne færdiggøre rejsen. Derudover glødede telefonen med alle de kunder, der ville aflyse deres kommende rejser.

Sådan gik den første tid, hvor alle medarbejderne selvfølgelig var hjemsendt, men efter presset havde lagt sig, blev der pludselig meget stille, for der kom ingen nye bestillinger på rejser ind.

Kampen for overlevelse

Jysk Rejsebureau sælger primært pakkerejser og er derfor underlagt pakkerejseloven, der giver kunderne mulighed for at få refunderet hele deres rejse. Derfor var planen i den første tid at sørge for at hjælpe kunderne bedst muligt og ellers blot at henholde sig til lovgivningen.

- Vi prøvede selvfølgelig at redde noget cashflow ved at tilbyde kunderne et gavekort med fem procent ekstra i forhold til rejsens værdi i stedet for at få rejsen refunderet. Det havde vi heldigvis succes med.

Men generelt var der langt i mellem succeserne i 2020, og da den første tids kaos havde lagt sig, begyndte Niels Amstrup sammen med sit team at kigge lidt længere frem. Selvom tingene lysnede lidt op imod sommeren, så var corona ikke væk, og det var fortsat ikke muligt at rejse ud i verden.

Derfor blev det nødvendigt at trimme organisationen ved at opsige halvdelen af medarbejderne. Det lykkedes at klare en del af opsigelserne ved frivillig afgang, men en større fyringsrunde var uundgåelig.

- Det var en voldsom tid og noget, vi aldrig har prøvet før. Vi har aldrig prøvet masseafskedigelser og forhandlinger med fagforeningerne, fortæller rejsedirektøren og fortsætter:

- Det var hårdt. Alle gik og sagde, at det går over. Ja, men hvor lang tid tager det? Når vi ikke vidste, hvor lang tid det skulle stå på, var vi nødt til at se, hvad det var for en risiko, vi havde som virksomhed. Akkurat som når kabinetrykket falder i et fly, hvor man skal give sig selv ildmaske på, før man redder andre, så måtte vi prøve at sikre virksomhedens overlevelse på den lange bane.

Mens vi venter

Det var en svær proces at sige farvel til hver anden medarbejder. Selvom de forsøgte at gøre det på den bedst mulige måde, så kom det som et stort chok for nogle, der blev meget fortørnede over opsigelsen, hvor andre bedre kunne se ræsonnementet, fordi der p.t. ikke var noget at lave i rejsebureauet.

Telefonen ringede ikke, og der kom ingen bestillinger ind om nye rejser fra nettet. Hvad skulle de tilbageværende 50 medarbejdere lave, mens de ventede på, at coronaen skulle drive over?

- Derfor begyndte vi at snakke om, hvad der ville ske, hvis vi nu begyndte at vise kunderne rundt i Danmark?

Som sagt så gjort, og Jysk Rejsebureau fik fin succes med vandreture i Molsbjerge, skonnert-sejlads i Limfjorden, flerdagsture til Thy og meget andet.

- Det betød, at den nødbemanding, vi var nede på, havde noget at foretage sig, så vi kunne bevare en sund mental tilstand, for ellers var vi blevet skøre. Og det gav os igen en kontakt med kunderne.

Udover den nye typer af rejser i Danmark gav god beskæftigelse for de ansatte, så var det også med til at sikre lidt økonomi i virksomheden. Selvom der var hjælpepakker og lønkompensation, så var corona-pandemien ualmindelig dyr for virksomheden, der endte 2020 med en negativ omsætning og en egenkapital, der var helt væk.

Alarmberedskab

Kontoret i Sct. Oluf Gade var gabende tomt, da coronaen rasede. Alle medarbejdere var sendt hjem, og selv da tingene begyndte at lysne lidt i 2021, valgte virksomheden fortsat at arbejde mest muligt hjemmefra for at undgå, at hele afdelinger blev lagt ned, hvis én fik corona. Med de mange afskedigelser var bemandingen jo stærkt reduceret og fremtiden fortsat meget usikker.

- For os der var tilbage efter de mange afskedigelser, gik der lang tid, før vi begyndte at tro på fremtiden igen. Og vi skulle faktisk helt frem til oktober 2021, hvor corona-restriktionerne var ophævet, før vi igen mærkede en efterspørgsel fra kunderne.

Som direktør og førstemand oplevede Niels Amstrup, at det var svært at holde gejsten igennem pandemien.

- Jeg tror, min hustru synes, jeg var mindre sjov at være sammen med, for jeg var nok lidt indædt bitter over hele perioden. Det var en situation helt ude af vores kontrol og ingen vidste, hvor vi ville lande bagefter.

- Som virksomhed var vi alle i en form for konstant alarmberedskab. For hele tiden blev tingene lavet om, strammet eller forlænget. Så vi kørte virkelig på pumperne, og der var ikke nogle gode råd, der kunne bringe os igennem. Vi klemte bare ballerne sammen.

Post corona

Det er tydeligt, at Niels Amstrup på ingen måder ser tilbage på knap to års nedlukninger, restriktioner og usikkerhed med glæde. Selvom man siger, at der kommer noget godt ud af alle kriser, så er det ikke sådan, han ser på det.

- Jeg synes ikke, corona har efterladt et eftermæle, som man kan sige, at det var vi aldrig kommet frem til, hvis ikke vi havde oplevet det. Jeg ville på alle måder gerne have været det foruden.

- Men vi har lært, at vi er gode til omstilling, og vi er innovative. Så når noget går galt et sted, så kan vi hurtigt lave det om. På en måde har vi måske lært noget indadtil, men det ændrer ikke ved, at jeg godt kunne have undværet det.

I dag er rejsebureauet tilbage for fuld styrke. En del af de afskedigede medarbejdere er blevet genansat, og flere nye er kommet til, så de nu er oppe på 115 ansatte i alt, hvilket er 15 mere, end inden pandemien slog benene væk under rejsebranchen.

Pia Lange Christensen har været CEO i Visit Aarhus siden 2019. Foto: Robin Skjoldborg

Visit Aarhus: Vi kæmper fortsat med efterveerne efter corona og nye udfordringer venter

- Det var turistbranchen som helhed, der var blandt de allerhårdest ramte under corona, det er der ingen tvivl om. Vi oplevede flere konkurser end normalt, og særligt på storby- og erhvervsturismen så det sort ud, fortæller CEO i Visit Aarhus, Pia Lange Christensen.

Hun ser tilbage på to år med corona, der gik hårdt udover turismen, som heldigvis ser ud til at komme stærkt igen i 2022. Men en krise kommer sjældent alene, og udfordringerne er endnu ikke forbi. Derfor er der brug for nye løsninger for at komme tilbage på sporet.

Det har set sort ud for turismeerhvervet, mens covid-19 lukkede landet ned og lagde en dæmper på hele branchen. Her to år efter tegner fremtiden langt mere lys, men vores rejsemønstre er ændret for bestandigt, og endnu en krise lurer forude.

- Det ser bedre ud end frygtet og forventet.

Sådan siger Pia Lange Christensen, CEO i Visit Aarhus om status for turismen i Aarhus og omegn her på den anden side af corona-pandemien.

Hun understøtter sit udsagn med det faktum, at tallene for antal overnatninger i juni ser bedre ud, end de gjorde i 2019, der ellers var et rekordår. Men samtidig lægger hun ikke skjul på, at både 2020 og 2021 var nogle rigtig hårde år for branchen.

- Det var turistbranchen som helhed, der var blandt de allerhårdest ramte under corona, det er der ingen tvivl om. Vi oplevede flere konkurser end normalt, og særligt på storby- og erhvervsturismen så det sort ud.

De nye mønstre

For erhvervsturismen er det de store konferencer, der har manglet under covid-19, for når 4000 mennesker kommer til Aarhus for at deltage i et arrangement, kan det virkelig mærkes i byen. Og ikke nok med at byen måtte kigge langt efter erhvervsturisterne i to år, så var pandemien også med til at ændre vores rejsemønstre, så der nu bliver afholdt færre fysiske konferencer.

I stedet satser mange på virtuelle eller hybride events i et forsøg på at være mere bæredygtige og undgå risikoen for smitte.

Og det er netop her, at Visit Aarhus lige nu lægger en del kræfter for at få de store konferencer tilbage til Aarhus.

- De store internationale konferencer skal vi kæmpe for at få tilbage. Der er ingen tvivl om, at konkurrencen er skærpet, og der er simpelthen færre at byde på end tidligere. Så vi bruger meget tid på bud-runderne. Vi må også konstatere, at det er sværere at få folk af huse, for der er sket nogle forskydninger efter corona omkring rejsemønstre, som har ændret markedet.

- Det betyder, at vi skal markedsføre os selv på nye måder, og noget af det, som de udenlandske turister vægter højt, er sundhed, sikkerhed og tryghed. Det er alt sammen noget, vi kan tilbyde i Aarhus, så det skal vi have udbredt endnu mere.

De syv plager

Her i efteråret 2022, hvor turistbranchen kan se tilbage på en god sommer, er der optimisme at spore for fremtiden, men krisen er ikke ovre endnu.

- Selvom corona er klinget af, så er efterslæbet her stadig. Det tager lang tid at komme godt tilbage, så det er ikke nok med blot et par gode måneder.

Og just som den ene krise var på retur, kan Visit Aarhus-direktøren nu, sammen med resten af landet, se ind i den næste, hvor høj inflation og skyhøje energipriser presser branchen.

- Jeg kan godt tænke, om det er de syv plager, vi er ramt af. Først var det corona, så var der en usædvanlig mangel på arbejdskraft, så kom krigen i Ukraine, og nu er en økonomisk krise under opsejling. Der er ingen tvivl om, at de høje energipriser får betydning for vores branche, men særligt for restaurationer og hoteller. For egenkapitalen er væk i mange virksomheder efter to års corona, hvor der er tæret på den.

Noget af det, der skal bringe balancen tilbage for turisterhvervet i Aarhus, er at få de udenlandske gæster fra vores nabolande tilbage i byen. Tyskerne er på vej tilbage, men svenskerne, nordmændene og hollænderne er ikke tilbage på tidligere tiders niveau.

- Vi får besøg af flere danske turister, og dem skal vi fastholde, men de kan ikke gøre det alene. For de internationale gæster bruger bare flere penge. Derfor er de en god forretning og vigtige at få tilbage, lyder det fra Pia Lange Christensen.

Analyse taler for havneudvidelse, Jysk slår omsætningsrekord, og stort overskud i AGF

Her får du fem udvalgte nyheder fra og om virksomhederne i Aarhus.

Ny analyse fastslår behovet for en havneudvidelse

Grønne brændstoffer på havnen er en forudsætning for søfartens grønne omstilling. Sådan lyder endnu en konklusion i den nye analyse fra Rambøll. Foto: Brian Bjeldbak

På baggrund af spørgsmål og ønsker fra borgere og interessenter har Aarhus Havn bedt Rambøll om at udarbejde en ny analyse af behovet for en udvidelse. Rambøll har blandt andet analyseret den forventede udvikling i godsomsætning på Aarhus Havn under tre forskellige fremtidige vækstscenarier. Uanset om der er tale om et scenarie med lav, basis eller høj vækst, vil der være behov for en udvidelse af arealet på Aarhus Havn for at kunne håndtere godset i fremtiden.

- Den nye analyse understreger grundlæggende, at behovet for en udvidelse er stort. Analysen peger mange år fremad og tager højde for konjunkturerne. Det er et vigtigt bidrag, når vi diskuterer etablering af Yderhavnen, siger Thomas Haber Borch, der er CEO i Aarhus Havn, og fortsætter:

- Når vi kigger ud i verden, kan vi se, at andre konkurrerende havne forbereder sig på øgede godsmængder og er i gang med udvidelser. Hvis Aarhus Havn fortsat skal kunne være konkurrencedygtig samt kunne udbyde fremtidssikret og effektiv infrastruktur til Aarhus og hele Danmark, skal vi som havn og ansvarlig ledelse altid være lidt foran med kapaciteten.

Omsætningen sætter ny rekord i Jysk

- Det er en usikker verden, vi lever i, så efter coronanedlukninger og en ny krig i Europa, er jeg holdt op med at spå alt for meget om, hvad der kommer til at ske. Men vi tror på, at vi har en stærk forretningsmodel, og vi har tidligere klaret os godt igennem blandt andet finanskrise og tilbageholdende forbrugere. Det er jeg overbevist om, at vi kan gøre igen, siger Jan Bøgh, president og CEO i Jysk. Pressefoto

På trods af udfordringerne med høj inflation og stigende omkostninger fortsætter kunderne med at vælge at handle i en af Jysks flere end 3100 butikker fordelt på 48 lande rundt om i verden og i deres webshop. Samlet set er omsætningen steget med 11 procent og landede på 36,2 milliarder kroner.

Især i løbet af sommeren er der kommet øget pres på Jysk forretning, hvor både mindre køb og færre kunder kan mærkes på grund af den stigende inflation. Samlet set er antallet af kunder alligevel steget med 7,7 millioner.

- Vi oplever tydeligt, at forbrugerne er begyndt at holde lidt igen. Væksten i både omsætning og kunder var mere udtalt før sommer. En del af de ekstra kunder er desuden vendt tilbage fra før coronakrisen med mange midlertidigt lukkede butikker, så det er ikke kun nye kunder i butikkerne. Oven i det stiger vores omkostninger også, så vi kan roligt sige, at verdenssituationen udfordrer os, siger Jan Bøgh, president og CEO.

Helt ekstraordinært var Jysk i løbet af regnskabsåret desuden nødt til at lukke i alt 30 butikker i Rusland, Belarus og Ukraine.

Dani Alves bliver medejer af Liiteguard

Liiteguards nye medejer, 39-årige Dani Alves, med en fortid i klubber som blandt andet FC Barcelona, PSG og Juventus, forbereder sig lige nu intenst til VM, som er en titel, Dani Alves drømmer om at vinde. Pressefoto

Verdens mest vindende fodboldspiller, brasilianske Dani Alves, har i flere år brugt sportstøj fra det danske firma Liiteguard. Nu har han investeret i selskabet, der også har de to tidligere danske landsholdsspillere Jakob Poulsen og Thomas Sørensen med i ejerkredsen.

- Jeg vil være en del af Liiteguard, fordi jeg vil hjælpe så mange som muligt med at jagte deres drømme om at dyrke sport uden at blive begrænset af skader og småskvavanker. Jeg vil dele mine erfaringer med Liiteguard, når nye produkter skal udvikles og optimeres, fortæller Dani Alves om det nye samarbejde.

For Christopher Geertsen, der er CEO og medstifter af Liiteguard, giver det rigtig god mening at udvide ejerkredsen med Dani Alves:

- Det er vigtigt for os at skabe de bedst mulige rammer for, at helt almindelige personer kan dyrke den sport, de elsker. Vi arbejder derfor hver dag på at udvikle sportstøj til gavn for kroppen og samtidig have miljø- og klimaproblematikker som vigtige fundamenter i vores forretning. De værdier er også vigtige for Dani Alves, og derfor er det fantastisk at have fået ham med om bord.

Stark vinder HBH-prisen for innovativ markedsføring

Byggecenterkæden Stark vinder årets HBH Pris for effektiv, datadrevet markedsføring og fokus på optimering af kundernes forretning. Pressefoto

HBH Fonden har tildelt Stark HBH-prisen for virksomhedens arbejde med markedsføring. HBH Prisen uddeles hvert år af forskere ved Copenhagen Business School og HBH Fonden for state-of-the-art markedsføring af en dansk virksomhed eller organisation.

Administrerende direktør i Stark Danmark, Britta Korre Stenholt, modtog prisen:

- Vi er stolte over at modtage HBH Prisen og især begejstrede for det fremtidige samarbejde med dygtige kandidatstuderende på CBS. Selvom Stark er markedsleder og en af Danmarks største virksomheder, er vi mindre kendte uden for vores egen branche – det kan HBH Prisen være med til at ændre på.

AGF har millionoverskud for fjerde år i træk

Superligakampen mellem AGF og AaB i Aarhus lørdag 17. september 2022 endte med en sejr til aarhusianerne. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Resultatet før skat er et overskud på 11 mio. kroner, og det er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger for regnskabsåret, lyder det fra AGF, der netop har præsenteret sit årsregnskab.

Det fjerde i træk med et millionoverskud som bundlinje.

- Trods et sportsligt udfordrende år kan vi præsentere et tocifret millionoverskud. Det vidner om en sund, bæredygtig forretning, der står på flere ben og er begunstiget af en flot opbakning fra samarbejdspartnere, sponsorer, aktionærer og fans, siger bestyrelsesformand Lars Fournais.

Læs hele årsrapporten her.