Drop det oppustede sprog: Mikkel Toxvig har fået nok af business bullshit
Sproget i dansk ledelses- og virksomhedskommunikation er fyldt med oppustede modeord, klichéer, platheder, hurra-ord, pligtsludder og unødvendige engelske vendinger. Fyldt med bullshit. Det mener forfattter og retorikker Mikkel Toxvig, der derfor har skrevet en bog om emnet.
'Farvel til business bullshit' er hans debut som forfatter, og her giver han sproget en overhaling og ikke mindst vores tendens til at bruge sproget forkert.
Hans mål er at få åbnet en diskussion om det oppustede sprog, så vi kan højne kommunikationen, og her fortæller han, hvad vores udfordringer er og giver sine fem bud på nogle af de værste udtryk, der bliver flittigt brugt.
KOMMUNIKATION: Husker du ja-hatten, så vi kan spille hinanden gode, når vi kigger ind i vores must win battles? Eller er der brug for at genbesøge vores onboarding, så vi fremadrettet kan aligne vores rejse?
Det er næsten ren volapyk, og måske derfor er det ikke så mærkeligt, at overstående udtryk alle landede i en top 20, da Djøf kårede de værste ord på jobbet. Hvis du kan genkende en del af dem, er det nok fordi, de også har sneget sig ind i dit arbejdsliv.
Men nu skal det snart være slut med de uforståelige udtryk og smarte engelske ord, hvis det står til forfatter og retorikker Mikkel Toxvig. Han vil have et opgør med det, han kalder for business bullshit, og derfor har han skrevet en bog om netop dette.
- For nogle år siden udkom Anders Fogh Jensen og Dennis Nørmark med bogen Pseudoarbejde, som var en kritik af den måde, vi arbejder på, og jeg synes, det var modigt at skrive den bog. Sidenhen er pseudoarbejde blevet et legitimt ord, vi bruger og dermed en del af sproget.
- Jeg håber, at business bullshit kan få den samme status, så det bliver et udtryk, vi tager til os. Jeg håber, at bogen kan starte en diskussion om, hvad det er for nogle ord, vi bruger i virksomhedskommunikationen, så vi kan højne kvaliteten i vores kommunikation, siger Mikkel Toxvig.
Det smarte danglish
Men hvad er egentlig problemet med, at vi i virksomhederne kaster om os med nogle bestemte udtryk?
- Det korte svar er, at vi ikke forstår, hvad lederne mener. Hvad betyder agil, brændende platform, pipeline, must win battles, aligne, sparke til hjørne og så videre lige her, lige nu? Jeg aner det ikke, udtalte Mikkel Toxvig til Djøfbladet i forbindelse med de 20 værste ord på jobbet.
Problemerne opstår, fordi der bliver skabt et fælles sprog, som ingen af i os helt ved, hvad betyder, fordi ingen stiller spørgsmål til de præcise udtryk. Dermed bliver kommunikationen udfordret.
- Der kommer nemt uoverensstemmelser mellem det, man siger, og det man gør. Man kan have nogle rigtige gode intentioner med den måde, man kommunikerer på, men hvis ikke det passer på virkeligheden, bliver det utroværdigt, forklarer Mikkel Toxvig.
Mikkel Toxvig
- Forfatter og til daglig kommunikationsansvarlig hos Garuda i Risskov.
- Uddannet i retorik fra Aarhus Universitet i 2016.
- 32 år, bor i Aarhus N med sin kæreste.
Et eksempel på sådan et dilemma er de virksomheder, der insisterer på at kommunikere meget på engelsk, selvom virksomheden er dansk og medarbejderne taler dansk. Det er for eksempel blevet meget almindelig at have engelske jobtitler i stedet for danske eller inden for HR, hvor mange virksomheder taler om employer branding, employer advocacy og så videre.
- Det er ærgerligt, fordi den engelske afsmitning er med til at udhule det danske sprog, og det kan give en følelse af, at engelsk er mere smart end dansk.
Mindre og bedre
Et enkelt sted at starte, hvis man som virksomhed vil hæve kvaliteten af sin kommunikation, er i virkeligheden at skrue ned for den.
- Vi skal gøre os mere umage, når vi kommunikerer, og det betyder faktisk, at der er nogle, som skal turde at tie, når andre taler. Alle virksomheder behøver ikke at kommunikere rigtig meget hele tiden, for kommunikationen risikerer at blive opstyltet.
En anden god vej til at højne kvaliteten er at blive endnu mere tydelig i sin kommunikation både internt i virksomheden og ud mod verden. Her handler det om at bruge de rigtige ord og sikre sig, at de rent faktisk betyder det, man mener.
Der er ret mange faldgruber og Mikkel Toxvig giver her sine bud på af de værste ord og udtryk, han møder på sin vej.
1.Unik
- Det er egentlig et ret flot ord, men det er alt for udbredt. Hvis man slår op, hvad unik betyder, så er det noget enestående, noget der kun er en af. Men det bliver brugt af alle, og derfor udvander det sin egen betydning.
- Der er så mange virksomheder, der reklamerer for deres unikke produkter, om det så er en bil, tandbørste eller barbermaskine, men som forbruger ligner produkterne jo hinanden til forveksling, og derfor er de ikke unikke. Men alle har lært, de skal finde deres ’unique selling point’, og resultatet er utroværdig markedsføring.
2. Værdi
- Det at skabe værdi, det er jeg virkelig træt af. Vi har talt om det i otte-ti år efterhånden; at vi skal skabe værdi. Vi skal finde ud af, hvem vi skaber værdi for, og så skal vi skabe værdi for dem.
- Det er en underlig måde at pakke hele sin eksistensberettigelse som organisation ind på. For hvad betyder værdi? Det kan betyde alt muligt. Det er noget, man tilføjer, ja, men jeg har overordentligt svært ved at sige, hvad det betyder, fordi det bliver brugt i alle mulige sammenhænge.
- For eksempel bliver det brugt meget på Linkedin, hvor man skal skabe værdi for sine følgere. Det virker dog til, at fokus er flyttet på LinkedIn fra at skabe værdi for andre til at skabe værdi for sig selv, fordi deling af viden er blevet udskiftet med selvpromovering.
3. Aligne
- Den er ekstra forfærdelig. Dels er det unødvendig brug af engelsk i dansk, og dels er det blevet til et dansk udsagnsord: at aligne. På engelsk ville man sige 'to align', men vi bøjer det ind i dansk med et ekstra -e på. Ligesom vi gør med alle mulige andre ord som at joine, steppe op, disrupte og så videre. Det er så uskønt.
- Og så ved vi ikke helt, hvad aligne betyder. De fleste vil nok sige, at det betyder, at man er på linje med hinanden, men det har faktisk en bibetydning på engelsk, som er, at man retter ind. Det er straks mere negativt.
- Det er et godt eksempel på, at et engelsk ord kan opfattes forskelligt af en engelsktalende og en dansker.
4. ”Vi lægger sporene, mens vi kører”
- Der findes en del afarter af ”vi lægger sporene, mens vi kører. Jeg har også hørt ”vi asfalterer, mens vi kører”, ”vi lægger fliserne, mens vi går”, ”vi bygger båden, mens vi sejler” og ”vi bygger flyet, mens det styrter”.
- Den sidste variant er måske den meste ærlige, for udtrykket udstiller jo på en underligt ublufærdig måde, at der mangler en plan, så vi prøver at løse opgaverne, efterhånden som de opstår, men hvorfor – og hvad strategien er – ved vi ikke. Så det er en ret uheldig formulering.
5. Agil
- Agil er nok det ord, jeg flest gange har hørt omtalt som hadeordet. Det er egentlig et velbeskrevet begreb fra it-udvikling, men på et tidspunkt blev det indført i dansk som et synonym til ’forandringsparat’, da forandringsparat var blevet så slidt og latterliggjort blandt medarbejdere og jobsøgende, at der var behov for et alternativ.
- Jeg tror, at mange associerer agil og forandringsparat med et forsøg på at forklare nogle vanskelige arbejdsforhold, hvor der er mange forskellige opgaver uden den store selvbestemmelse. Tit hænger forandringsparat jo sammen med robusthed. Og det er den primære årsag til, at det er så hadet.
- En anden årsag er, at det bliver brugt på meget forskellige måder. En amerikanske professor fra Stanford interviewede på et tidspunkt 50 ledere for at finde ud af, hvad agil faktisk betydning. Desværre forlod han interviewene mere forvirret end nogensinde. Definitionen af agil varierede kolossalt og blev benyttet til at beskrive alt muligt forskelligt, som lederne satte pris på.