Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Chromaviso rejste i 2021 byens største investering med 37 mio. kroner fra franske Impact Partners. Her ses Anders Kryger, CEO og medstifter (nummer to fra venstre) sammen med Claus Puggaard (nummer tre fra venstre), salgsdirektør og medstifter med de franske partnere. Pressefoto

Startups henter millioner hjem til Aarhus

Iværksættere er vor tids rockstjerner.

Det er et emne, vi flere gange har berørt her i nyhedsbrevet, for eksempel da vi testede tesen med tre direktører, hvor meningerne var delte. Men man kommer ikke udenom den ophøjede status mange iværksættere får, når det begynder at gå rigtig godt. Det har de to stiftere af Obton Group også tidligere fortalt os om.

Det er heller ikke til at komme udenom, at de iværksættere, der får succes, skaber arbejdspladser, og så henter de rigtigt mange penge til byen, når deres forretninger skal vækste. Og netop det sidste er omdrejningspunktet i dagens nyhedsbrev, hvor vi deler Stiftens liste med det seneste års 10 største investeringer i iværksætter-virksomheder i Aarhus, og som samtidig tager pulsen på økosystemet i byen.

I denne uge kunne det digitale billedbureau JumpStory i øvrigt også offentliggøre, at de netop har hentet et større millionbeløb i investering fra it-millionæren David Heinemeier Hansson. Det kan du læse mere om i nyhedsbrevets overblik.

Endelig får du også et lille kig i krystalkuglen omkring e-handel, når denne uges gæsteskribent Tobias Egmose, der er director i Kvantum, stiller skarpt på e-handlen her postcorona og giver gode råd til den fremtidige strategi.

God læselyst.

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist
Investorerne har i den grad fået øjnene op for det, visionære iværksættere skaber på den århusianske startup-scene. Pressefotos.

Her er det seneste års største investeringer i Aarhus - se hvor millionerne ruller ind

Hvordan står det til med det århusianske iværksættermiljø? Det kigger vi nærmere på i denne artikel, der er produceret af vores gode kollegaer på Stiften og for nylig bragt af selvsamme medie.

- Det er vigtigt, at vi ikke begrænser os. Fordelen ved Aarhus er, at alle kender alle. Vi løfter i flok. Men vi skal heller ikke blive for navlepillende og lukke os inde indenfor Ringgaden. Vi skal have de skalerbare virksomheder ud at leve i hele verden, siger Mette Tønnesen fra The Link, der har bidraget med virksomheder til listen.

Så her får du listen over 10 af de Aarhus-startups, der har modtaget de største investeringer siden begyndelsen af 2021:

1. Chromaviso: 37 millioner kroner - producerer belysning til sundhedssektoren.

2. Capturi: 30 millioner kroner - leverer software til samtaleanalyse.

3. Anyday: 30 millioner kroner -  tilbyder en ny delbetalingsløsning.

4. Ento Labs: 25 millioner kroner - bruger kunstig intelligens til energioptimering.

5. Fieldsense: 21 millioner kroner - tilbyder hyper-lokale vejrmålinger.

6. Fenagy: 19 millioner kroner - producerer varmepumper og køleanlæg til fjernvarme og industri.

7. Kanda: 13 millioner kroner - laver software til en virtual training platform. 

8. Workfeed: 11 millioner kroner - har skabt et simpelt vagtplanssystem.

9. Spiio: 10 millioner kroner - laver software til at måle planters vækstforhold. 

10. Rightly: 8 millioner kroner - tilbyder en webbaseret platform til advokatfirmaer.

De satser alt i forsøget på at bringe løsningerne på både nutidens og fremtidens problemer til bordet. Og den gode idé går sjældent pengestærke investorers næser forbi. Mød folkene bag 10 af de Aarhus-startups, der har modtaget de største investeringer i 2021 og 2022.

IVÆRKSÆTTERI: De er blevet kaldt vor tids rockstjerner.

Iværksætterne, der sætter alt på spil i forsøget på at skabe noget helt fra bunden. Helst noget nyt og banebrydende, som verden endnu ikke ved, at den ikke kan leve uden.

Sagt på en anden måde, de forsøger at forme fremtiden.

Men med mindre man tuner ind til Mia Wagner, Jesper Buch og resten af 'løverne' i DR's seer-basker, Løvens Hule, så er det oftest de store, tre-cifrede millioninvesteringer i velkendte selskaber som Lunar og In Commodities, der får størst opmærksomhed.

Under dem huser Aarhus dog en hel underskov af spændende og visionære iværksættere og startups, der måske ikke endnu er brudt igennem hos den brede offentlighed - men som bestemt ikke går pengestærke investorers næser forbi.

Og dem kan du blive klogere på her, hvor Stiften bringer en liste over ti af de Aarhus-startups, der har modtaget de største investeringer siden starten af 2021.

Spændende og spirende miljø

Inden vi kommer til listen, så skal vi lige hurtigt rundt om, hvordan det egentlig går for det århusianske iværksættermiljø.

Og det går faktisk ret godt, hvis man spørger Mette Tønnesen, der er direktør hos Startup Aarhus og The Link, hvis målsætning er at samle og brande det århusianske iværksætter-miljø.

Rammerne for iværksætteri i Aarhus har ifølge Mette Tønnesen udviklet sig i en positiv retning de seneste år, hvor alt fra kommune til universitets- og erhvervsliv har gjort en stor indsats i at støtte op om iværksættermiljøet. Foto: The Link.

- Vi har et spændende og spirende miljø med en masse gode cases. Der er fede rollemodeller som vores 'unicorn' (virksomhed værdisat til over en milliard dollars red.) Lunar, der trækker en masse kapital til, ligesom der er mange, som har succes med både første og anden virksomhed.

- Vi har et stort og anerkendt universitet, og det klassiske erhvervsliv er på plads, hvor Aarhus er førende på flere områder. Nu skal det fremtidssikres, og der kan iværksætterne hjælpe med alle de store udfordringer, vi står over for. Men det er vigtigt, at vi ikke begrænser os. Fordelen ved Aarhus er, at alle kender alle. Vi løfter i flok. Men vi skal heller ikke blive for navlepillende og lukke os inde indenfor Ringgaden. Vi skal have de skalerbare virksomheder ud at leve i hele verden.

Mega seje kvinder

Listen her har jo en åbenlys mangel i form af kvindelige iværksættere. Er vi gode nok til at fremme dem i Aarhus?

- Vi har nogle mega seje kvindelige iværksættere. Men tallene taler lidt imod det, desværre. Vi skal selvfølgelig bare have endnu flere kvindelige iværksættere, men vi skal også have flere kvindelige investorer.

- I hvert fald tror jeg, at der er en vis bias i den måde, investeringerne falder. Hvis vi kan få noget mere data på det, så vi kan ændre adfærd og blive bevidste om ikke at være ubevidst biased, så tror jeg, vi kan få flere kvinder med på den her liste. Og det skal vi have, lyder det fra Mette Tønnesen.

Listen er lavet på baggrund af tal fra Startup Aarhus og er eksklusiv de handler, hvor beløbet ikke er offentligt kendt. Listen opdateres løbende af folkene bag, men det kan ikke garanteres, at den er 100 procent retvisende.

Investeringer på 100 millioner og derover er i øvrigt frasorteret af redaktionen på Stiften, hvorfor hverken Lunar eller In Commodities optræder, selvom de i perioden har hentet investeringer for henholdsvis 2 milliarder kroner og 100 millioner kroner. 

1. Chromaviso: 37 millioner kroner

1. Ane Søby Eskildsen er kommunikationschef i Chromaviso, der med deres ekspertviden om, hvordan lys påvirker mennesker, forsøger at løfte standarden for belysning i sundhedssektoren. Foto: Chromaviso.

Det er måske lidt at strække den, når Chromaviso, der blev stiftet helt tilbage i 2006 af ejerne Anders Kryger og Claus Puggaard, optræder på en liste med startups som denne.

Ikke desto mindre valgte franske Impact Investors i november 2021 at smide 37 millioner kroner i virksomheden, der specialiserer sig i at optimere lysforholdende på alt fra plejehjem til hospitaler - til gavn for både beboere, patienter og personale.

Hvordan er I kommet hertil?

- Det startede med, at de to grundlæggere blev kontaktet af en kirurg, der oplevede problemer med lysforholdene under operationer. Senere da der kom mere fokus på, hvordan lys påvirker sundhed og mentalt helbred, begyndte arbejdet med døgnrytmelys lige så stille at blive udbredt. For fem år siden kom den første investering, og det var startskuddet til, at vi skulle udbrede til udlandet og ud i endnu flere markeder, svarer kommunikationschef i Chromaviso, Ane Søby Eskildsen, til Stiften.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Vi ser det som en kæmpe styrke at være i Aarhus, hvor vi er tæt på sprudlende talenter fra universitet. Vi har fem, seks studerende ansat lige nu, som bidrager og er super dygtige. Og så er Aarhus bare en vigtig by for os, fordi her er et stort hospital, som vi har et tæt forskningssamarbejde med, ligesom vi samarbejder med mange af plejehjemmene i byen.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Vi er på en spændende rejse, hvor vi skal konsolideres mere i Norden og længere ud internationalt. Vi regner med at nå en omsætning på 100 millioner kroner. Lige nu står vi stærkt i både Danmark, Sverige og Norge, men vi skal længere ud internationalt. Vores mål er at skabe sundhed gennem lys til så mange som muligt.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Til at vækste og gøre klar til den skalering, vi står over for. Vi skal fortsætte med at være innovative. Lys er ikke bare lys. Det skal være en del af vores sundhed og behandling, og det stiller store krav, hvilket blandt andet handler om at digitalisere måden, vi arbejder på, samt sikre kvaliteten og vores høje evidensniveau, når vi kommer længere ud internationalt.

2. Capturi: 30 millioner kroner

2. Capturi var ikke i luften i meget mere end et år, før holdet bag sikrede sig en investering på 30 millioner kroner. Fra venstre: Jacob Emil Opstrup, Tue Martin Berg, Søren Kyd Jacobsen og Peter Willemoes Kondrup. Foto: Capturi.

Når kunder ringer ind til en virksomheds kundeservicecenter, så efterlader de i samtalen en guldgrube af data, som virksomheden i teorien burde kunne bruge aktivt.

Den teori har Capturi omdannet til praksis ved hjælp af en samtaleanalyse-software bygget på stemmegenkendelse, som - kort sagt - omdanner stemmer på en telefonforbindelse til data.

Kun fantasien sætter grænser for hvilken indsigt, den kunstige intelligens kan bidrage med, og i august 2021 rakte fantasien hos Vækstpartner Kapital til en 30 millioner kroners investering i Capturi.

Hvordan er I kommet hertil?

- Vi analyserede den første samtale for to år siden. Nu analyserer vi årligt over 10 millioner. Så vi har rykket os helt vildt meget, når vi i dag står med plus 60 kunder - og mange af dem også store kunder (Lunar, Salling Group, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier etc. red.). Det betyder også, at vi via al den data, vi bearbejder, har opbygget en stor viden om, hvad der skaber et godt kundeservicecenter, og hvad der giver værdi. Og det er det, vi brænder for. Nu er vi lige rykket ind i Sverige også, og det næste mål for ekspandering bliver Norge, svarer administrerende direktør, Tue Martin Berg, til Stiften.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Det er en universitetsby, og vi har mere end en håndfuld superstjerner som studiemedhjælpere derfra. Det er skarpe hoveder, der tager ansvar i Capturi og bidrager til det, vi laver. I forhold til startup-miljøet, så er der selvfølgelig flere miljøer at engagere sig i i for eksempel København. Men det er ikke for at negligere Aarhus, hvor vi har et godt miljø med en masse super spændende virksomheder.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Det, vi aspirerer imod, er at blive Nordeuropas foretrukne samtaleanalyse-platform. Og det involverer en ekspandering over en kort årrække. Vi har et stabilt og veletableret brand blandt potentielle kunder herhjemme. Folk ved, hvem vi er, og hvad vi står for. Det skal vi have etableret i resten af Norden og udvide videre i Nordeuropa.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Vi har store ambitioner, så den ovennævnte proces skal speedes up med investeringen. En af de ting, vi skal udvikle på, er at automatisere indsigter om, hvad der rykker, og hvad der skaber værdi. Det skal ind i platformen og gøres mere automatisk. Det er top of mind.

Erhvervsliv Aarhus har fornylig været på besøg hos Capturi, det kan du læse mere om her.

3. Anyday: 30 millioner kroner

3. Anyday holder sammen med en hel klynge af andre århusianske fintech-selskaber som Quickpay og Vibrant til i den lille 'hub' på P. O. Pedersens Vej 2 i Skejby, PoP2, som et andet fintech-selskab, Clearhaus, etablerede med henblik på at give videre til - og udveksle erfaringer med - lignende startups i byen. Foto: Anyday.

Anyday er én blandt efterhånden rigtig mange fremadstormende såkaldte 'fintech'-selskaber herhjemme.

Fintech betyder kort og godt 'finansiel teknologi' og beskriver ny teknologi, der skal forbedre eller automatisere den måde, vi bruger finansielle services.

I Anydays tilfælde kommer de med et bud på, hvordan webshopkunder - helt uden at betale renter og gebyrer - kan betale for deres varer via delbetalinger, fordi webshoppen, der handles på, på forhånd har indvilliget i at betale nogle lidt højere transaktionsomkostninger.

Anyday giver - med egne ord - 'friheden til at købe i dag, i stedet for at vente til i morgen', og det pitch købte Inventures sig i marts måned ind på for 30 millioner kroner.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Vi har haft stor gavn af det eksisterende øko-system, der har været omkring betalingsløsninger. Vores første investor var Clearhaus og QuickPay. Derudover drager vi nytte af, at Aarhus er en ung by med en stor talent-pool. En svaghed kunne være den manglende sammenkobling mellem virksomhed og studerende. Dette kunne løses ved 'match-events' mellem specifikke uddannelser og virksomhederne.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Vi går efter at blive en international fintech med fokus på Europa. Allerede inden udgangen af 2022 vil Anyday være på de nordiske markeder. Om 5 år forventer vi at være på alle de større markeder i Europa. Både online og offline. Og der vil der blive behov for flere investerinsrunder.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Der investeres i videreudvikling af vores platform samt vores app, som udkommer i slutningen af tredje kvartal. Her vil det være muligt at bruge Anyday i retail-butikker, der tilbyder Anyday som en betalingsløsning. Derudover investeres der i at udvide vores team, så vi kan dække hele norden.

4. Ento Labs: 25 millioner kroner

4. Den administrerende direktør, Henrik Bank, stiftede Ento Labs i 2019, og i dag identificerer og dokumenterer de energibesparelser for over 6.000 bygningsejere svarende til cirka 3 procent af landets samlede elforbrug. Foto: Ento Labs.

Bygninger forurener i stor stil. Faktisk kommer omkring 30 procent af de globale CO2-udledninger fra bygningsdriften, hvorfor det er et oplagt sted at tage fat, hvis vi skal i mål med klimaambitionerne.

Og den udfordring har Ento Labs valgt at tage op ved hjælp af en software bygget på avancerede algoritmer, der udelukkende på baggrund af et NemID-login fra bygningsejeren kan hjælpe dem med at reducere energiforbruget markant.

Dermed er de et eksempel på, at grøn omstilling også kan være god forretning. I hvert fald smed en gruppe af velrenommerede investorer i form af ByFounders, amerikanske Voyagers samt tidligere minister Tommy Ahlers, i marts måned 25 millioner kroner i foretagendet.

Hvordan er I kommet hertil?

- Efter at have startet og solgt en virksomhed i Silicon Valley, USA, ville jeg gerne bruge min viden indenfor data og kunstig intelligens på at bidrage til klimakampen. Vi så et kæmpe potentiale i at hjælpe bygningsejere med det her ved hjælp af allerede tilgængelig data - og dermed kunne vi hurtigere og billigere komme i gang, svarer administrerende direktør, Henrik Bank, til Stiften.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Aarhus har en stor styrke i at have en stor industri indenfor energi- og klimaløsninger med virksomheder som Vestas, Grundfos og Danfoss samt mange andre store spillere på energimarkedet. Eksempelvis energihandelshuse som Danske Commoditites og In Commodities. Det er dog stadig en lille by, hvor startup-succeserne, som booster hele økosystemet, kan tælles på én hånd. Der kan også godt mangle et bredere udvalg af udviklere, data scientists og så videre, ligesom vi især mangler en højere grad af diversitet i de tekniske fag. Men der sker en del for tiden, så det ser positivt ud.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Der hjælper vi bygningsejere med at optimere energiforbruget i mange flere lande. Og på en meget større skala. Vores vision er, at alt energi skal bruges intelligent og effektivt, og eftersom der ikke er nogen grænse for energibehovet globalt, kan vores virksomhed blive virkelig stor. Vi vil gerne bygge en god forretning, men hvis muligheden er der for at nå hurtigere og længere ud med flere investeringer, er det ikke udelukket. Vi har jo som samfund en smule travlt, når det kommer til klimamålene.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Investeringen skal - udover at bygge et stærkt team til at skalere teknologien og markedet - bruges til at etablere virksomheden uden for Danmark. Data er tilgængelig på andre måder i andre lande. Og energioptimeringsprocessen samt partnere og kunder kan også være anderledes. Det kræver alt sammen ressourcer at løse.

5. Fieldsense: 21 millioner kroner

5. De fem medstiftere af FieldSense kender hinanden fra Aarhus Universitet, hvorfra virksomheden blev udviklet i de første år. I dag holder de til hos investor- og samarbejdspartnerens (Danish Agro red.) fødevareklynge, Agro Food Park. Fra venstre: Stefan Michael Pedersen, John Smedegaard, Martin Kjeld Pedersen, Andreas Troelsen, Morten Henriksen Birk. Foto: FieldSense.

Det er langt fra altid, at vejrudsigten er helt pålidelig lige præcist der, hvor man selv befinder sig. Og det er en udfordring, hvis man er landmand og på baggrund af vind og vejr skal beslutte, hvornår - for bare at nævne én ting - marken skal sprøjtes.

Dét problem har den århusianske startup FieldSense dog en løsning på med deres hyperlokale vejrstationer, som kan forudsige vejret helt ned på mark-niveau.

Landbruget har allerede både herhjemme og i udlandet taget teknologien til sig, og det samme gælder investorerne. Senest i februar, hvor den danske landbrugsgigant, Danish Agro, for anden gang - og akkompagneret af Rockstart og Pajbjergfonden - valgte at spæde til med en pose penge indeholdende 21 millioner kroner.

- Det er måske lidt en kliché, men pengene skal bruges til at vækste endnu mere. Vi skal rykke på flere lande samtidigt, udvikle flere produkter og forbedre de eksisterende, så vi kan levere endnu mere præcise prognoser til de lige omkring 2.000 vejrstationer, vi allerede er oppe på, lød det dengang fra John Smedegaard, som i samme forbindelse også satte et par ord på fordelene ved Agro Food Park i Skejby, hvor Fieldsense har holdt til siden Danish Agro første gang stødte til med en investering:

- Det er fedt at kunne være en del af sådan en fødevare-klynge. Vi har både samarbejdspartnere og kunder som naboer, og her er et miljø, hvor vi kan trække på en masse viden. Samtidig er det rart at være omgivet af marker, så man kan få testet nogle ting af. Det gør, at vi kan have en finger i jorden, selvom vi er i byen.

Fieldsense er ikke vendt tilbage på Stiftens henvendelser i denne omgang.

6. Fenagy: 19 millioner kroner

6. De fire stiftere, der efter frasalget af halvdelen af virksomheden deler den resterende halvdel, kender alle hinanden fra tidligere jobs i blandt andet køleindustrien. Fra ventre: Kim Christensen, Klaus Nørgaard, Mads Holst Nielsen, Jacob Nielsen. Foto: Fenagy.

CO2 er måske vor tids helt store skurk. Men i Fenagy ser man tingene fra en lidt anden vinkel end så mange andre.

Her har de fire stiftere nemlig siden 2020 specialiseret sig i at hjælpe kunder i fjernvarmen og industrien med en grøn og bæredygtig omstilling til fremtidens opvarmning og nedkøling. Dét gør de via effektive og konkurrencedygtige varmepumper og køleanlæg - med CO2 som kølemiddel.

Idéen kastede i juli 2021 en investering af sig på 19 millioner kroner fra den svenske industrigigant inden for netop varmepumper og køling, Beijer Ref.

Hvordan er I kommet hertil?

- Under coronanedlukningen var det tid til refleksion. Jeg var i gang med at udvikle et investeringsselskab, der hjælper grønne startups med finansiering og viden indenfor grøn omstilling. Sideløbende blev jeg involveret i nogle store varmepumpe-projekter, hvor jeg hurtigt kom i kontakt med Mads, Klaus og Jacob. Og så stod det klart, at vi skulle være iværksættere igen. Første arbejdsdag var august 2020, og det er gået stærkt siden med fuldt produktprogram, der er dokumenteret og testet, ligesom første demonstration blev gennemført ved Harlev Fjernvarme under seks måneder efter opstart. De første ordrer kom i hus i foråret 2021, og i dag tæller vi 35 medarbejdere, og når i 2022 en omsætning på lige under 100 millioner kroner, svarer administrerende direktør, Kim Christensen. 

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Aarhus er en optimal by for Fenagy med adgang til dygtige medarbejdere og en god logistisk placering. Der er stor aktivitet på det køletekniske område og nu også på området omkring varmepumper. Her er et stærkt universitet- og uddannelsesmiljø, som vi samarbejder intensivt med. Det samme gælder for Teknologisk Institut samt Aarhus Kommune, det tidligere AffaldVarme (Kredsløb red.) og andre lokale aktører. Vi ser ikke egentlige svagheder. Måske lige på nær, at det for en virksomhed som vores - med vækstrater for flere hundrede procent - er svært at finde egnede produktionslokaler i øjeblikket.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Området for industrielle varmepumper og køleanlæg er meget stort. Både i Danmark og internationalt. Vi er allerede i gang i Norge, Sverige, Finland, Storbritannien og Holland. Vi tror, at vi ret hurtigt vil kunne vokse til cirka 300 millioner kroner i omsætning. Men potentialet er større endnu. Det er ikke urealistisk, at vi - måske over en tiårig periode - kan ende med en omsætning på en milliard kroner. Vi sætter fuld blus på væksten. Dog skal der ikke tilføres yderligere kapital, da vi allerede fra 2022 gerne vil skabe en positiv bundlinje.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- De store investeringer fra både 2020 og 2021 er først og fremmest anvendt til den massive produkt- og markedsudvikling, vi har været igennem under de to første leveår. Derudover er en stor del anvendt til sikring af likviditetsbehov. Det betyder også, at selskabet kan vise en høj egenkapital, hvilket er vigtigt for troværdigt at kunne byde ind på store industrielle projekter i den danske og udenlandske fjernvarme.

7. Kanda: 13 millioner kroner

7. Stifter og administrerende direktør i Kanda, Kristian Emil Andreasen, er én af dem uden for den traditionelle spilverden, der i den grad har set mulighederne og perspektiverne i brugen af 'virtual reality' og 'augmented reality'. Foto: Kanda.

Det er selvsagt altafgørende for eksempelvis vindmølleproducenter eller store fragtskibe, at deres medarbejdere ved, hvad de laver, når vindmøllen skal repareres eller fragtskibet pludselig udfordres midt en raserende storm på åbent hav.

Men hvorfor betale i både kroner, øre og CO2-udledning på at sende dine medarbejdere om på den anden side af kloden til stort anlagte oplærings- og certificeringskurser, når de bare kan tage et par VR-briller (virtual reality red.) og med det samme være transporteret ind i et virtuelt oplæringsrum med andre kursister?

Det er den teknologi, Kanda i et årti - hvor man blandt også har været forbi interaktive og læringsfremmende spil til børn - har arbejdet på at gøre mulig, og som en af deres større samarbejdspartnere, Eastern Pacific Shipping, sammen med Techstarts i august 2021 investerede 13 millioner kroner i.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Der er nogle store hub og et stort forretningsmæssigt fokus på ting som genanvendelig energi. Til gengæld kan det være en udfordring at komme ind til centrum i myldretiden, ligesom boligpriserne også er relativt høje i forhold til andre større byer i provinsen, administrerende direktør, Kristian Emil Andreasen, til Århus Stiftstidende.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Der er et stort marked for VR-træningskurser, da behovet for certificeret træning inden for blandt andet vindindustrien stiger i takt med den grønne omstilling. Det er simpelt hen for dyrt, besværligt og mindre effektivt at sende medarbejdere om på den anden side af jorden for at deltage i et to-dages-kursus 'on-site' frem for at kunne logge ind i et virtuelt miljø og tage den pågældende certificering, når der er behov for det. Derfor er vores ambitioner også store, og vi forudser en fortsat vækst i de kommende år – vi ansætter 2-3 medarbejdere hver måned i øjeblikket.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- En ny investeringsrunde til den rette evaluering skal bruges til at videreudvikle vores virtuelle træningsplatform med flere kurser. Ultimativt også en 'low-code'- løsning, hvor kunderne selv kan sammensætte og modificere deres kurser ud fra globale komponenter.

8. Workfeed: 11 millioner kroner

8. Workfeed blev stiftet i 2017 og er i dag aktive i både Danmark og Sverige. Fra venstre: Palle Hauge Petersen, økonomichef Jimmy Engelbrecht Sørensen, administrerende direktør Rasmus Skovdal, kommunikationschef Kristian Emil Larsen og Thore Elbek. Foto: Workfeed.

'Sig endegyldigt farvel til excel-arket og fokuser på det, du brænder for.'

Det er budskabet fra folkene bag Workfeed. En onlineplatform til vagtplanlægning og tidsregistrering for små og mellemstore virksomheder, hvor det hele er automatiseret, så man undgår hverken at have for mange eller for få på gulvet af gangen.

Og dén måde at tænke noget ellers så mondænt som vagtplanlægning på, har tilsyneladende fået pulsen til at stige hos LeMans-raceren og tech-investoren, David Hansson, der sammen med Heini Zachariassen fra Vivino og Vækstfonden for nyligt satsede 11 millioner kroner på Workfeed.

Hvordan er I kommet hertil?

- Rasmus (administrerende direktør red.) og jeg var begge studerende og arbejdede i restaurationsbranchen, hvor vi oplevede, hvor stor en udfordring det kunne være, at få vagtplanlægning til at gå op med studie og venner for ikke at tale om, hvor mange ressourcer, lederne brugte på det. Så vi fandt nogle testkunder, som vi fortalte, at vi kunne automatisere det her. Det blev til en prototype og en hjemmeside, og siden er der bare blevet bygget på med gode salgstal hver måned. Der var virkelig en stemning af, at vi kunne hvad som helst. Måske også for meget. Vi sagde farvel til A-kasse, fagforening og alt det der, fordi vi tænkte, at hvis det her fejler, så skal det gøre ondt. Så skal der ikke være et sikkerhedsnet. Ikke fordi, at vi bare er sikre på at blive en kæmpesucces, men vi tror dog som minimum på, at hvis vi bare tager en dag af gangen, så skal det nok gå, svarer kommunikationschef, Kristian Emil Larsen, til Stiften.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Aarhus er en fantastisk by for iværksættere. Det er svært at snakke svagheder. Allerede dengang, vi startede, kunne man få merit og godkendt fravær, fordi virksomheden viste tegn på tidlig succes. Og så var det her iværksættermiljø med The Kitchen og så videre, som kun er vokset siden. En som Lasse Chor har gjort enormt meget for at sætte mere fokus på det i takt med, at successer som Lunar har gjort det klart, at gode virksomheder sagtens kan udspringe fra Aarhus. Det eneste, Aarhus mangler, er mere tid. Vi er på rette vej. 

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Hvis vi snakker om ti år, så vil vi gerne være det meste anvendte vagtplanssystem i Europa - og det mest anerkendte i verden. 

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Vi tager en udfordring af gangen og har ikke travlt med at bruge dem. Vi er stadig et lille team, og det kan vi godt lide. Vi er agile, arbejder hurtig og er omstillingsparate. Nogle gange er der behov for kapital, og den har vi nu til rådighed. Så den skal vel bare bruges på at teste alverdens ting samt udvikle det, vi ved virker. Senere hen skal vi måske ansætte nogle flere, men det skal gøre lidt ondt først. Vi ansætter ikke bare, fordi det kunne være fedt med lidt flere hænder.

9. Spiio: 10 millioner kroner

9. Få år efter opstarten i Aarhus i 2015 hev Spiio teltpælene op og flyttede til den amerikanske teknologihovedstad Silicon Valley i San Francisco, Californien. Foto: Carlos Barria / Ritzau Scanpix.

Den århusianske plantevirksomhed Spiio har haft fart på, siden de fra Aarhus i 2015 begyndte at gøre livet lettere for gartnere ved hjælp af en lille, trådløs sensor, der kunne måle planters vækstforhold - både temperatur, jordfugtighed og lys.

I dag er virksomhedens hovedsæde rykket til tech-mekkaet Silicon Vally i USA, hvorfra man har kunder i hele verden og i løbet af 2020 fik mere end 200 nye af slagsen ind i folden. Primært golf- og fodboldbaner. 

Det gav - endnu engang, vel at mærke - en gruppe investorer blod på tanden i form af Byfounders Inqvation, Vækstfonden og Angel Investors, der i starten af 2021 smed yderligere 10 millioner i selskabet, der dengang forventede endnu en kapitalindsprøjtning her i 2022.

Investeringen skulle ifølge stifter og administrerende direktør, Martin Dal, bruges til at styrke Spiios udviklingsafdeling samt til at opskalere virksomhedens salgs- og markedsføringsindsats, primært på det nordamerikanske marked.

Det er ikke lykkedes Stiften at komme i kontakt med Spiio inden deadline.

10. Rightly: 8 millioner kroner

10. Stifter og administrerende direktør i Rightly, Jeppe Viinberg, har en længere baggrund som advokat på immaterielret-området, inden han i 2017 stiftede Rightly sammen med medstifteren, Bjørn Kunz Pedersen. Foto: Rightly.

Enhver, der har fulgt med i det juridiske slagsmål mellem keramiker Kasper Würtz og Christian Bitz, må have fået en fornemmelse for, hvor enormt et juridisk stykke arbejde, det kræver, hvis man vil standse kopisterne.

Men hos Rightly mener man, at det - med de rette digitale værktøjer - kan gøres både nemmere og mere profitabelt for advokater at håndtere immaterielle rettigheder på deres klienters vegne.

Det har de så udviklet en platform, der skal sørge for. Og det arbejde resulterede i november 2021 i, at Preseed Ventures og Angel Investors kastede 8 millioner kroner i virksomheden, der er noget så sjældent som en blanding af et klassisk advokatkontor og et moderne techselskab.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Det er vigtigt, at det er en universitetsby. Jeg har selv gået der, og vi har også fået mange unge og dygtige medarbejde ind derfra. Grundlæggende synes jeg godt, at man kan gøre mere for at få flere af de studerende ud i studiejobs ved at blive bedre til at bygge bro - om det så er mellem startups eller etablerede virksomheder, det er ligegyldigt.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Det er en industri med stor konkurrence, men vi ser muligheder for at gøre noget anderledes ved at samle de forskellige værktøjer. Den teknologi og platform, vi har udviklet, skal videreudvikles. Og så skal vi have udbredt forståelsen af vores platform til private kunder og hente flere kunder globalt.

- David Heinemeier Hansson er måske ikke så kendt her i Danmark, fordi han først lige er flyttet hjem fra sine mange år i udlandet, men han er et kæmpe navn i blandt andet USA. Alle dem, vi pitcher til, ved hvem han er. Derfor er vi super beærede over, at han har besluttet sig for at hoppe med ombord på rejsen, fortæller co-founder og CMO, Jonathan Løw (t.v), der har JumpStory sammen med Anders Thiim (t.h.). Pressefoto

Værd at vide fra virksomhederne i Aarhus

IT-millionæren David Heinemeier Hansson investerer et større millionbeløb i JumpStory.

Danske Commodities vil handle energi på fem kontinenter i 2025 - den globale udvidelse er i gang.

Claus Hommelhoff kan offentliggøre et overskud i familieselskabet på over en milliard kroner.

Energi- og bygningsrådgivningen Ebas skifter navn til Nrgi.

Her får du fire udvalgte nyheder fra byens erhvervsliv.

JumpStory får IT-iværksætter med i ejerkredsen

Marketing- og billedvirksomheden JumpStory voksede sidste år med 230 procent, og nu kan de annoncere en ny stor millioninvestering, så selskabet i alt har rejst over 20 millioner i kapital og lån.

En del af investeringen kommer fra JumpStorys eksisterende investorer, og derudover har den danske IT-millionær og stifter af Ruby on Rails og Basecamp, David Heinemeier Hansson, investeret et større millionbeløb.

- JumpStory har en fundamentalt ny tilgang til stock photos. I stedet for at konkurrere med de eksisterende giganter på deres banehalvdel har JumpStory transformeret hele forretningsmodellen og fokuseret på at kuratere det bedste indhold iblandt de hundredvis af millioner fotos, der findes derude. Læg dertil god traction; glade kunder og en meget lovende fremtid, fortæller David Heinemeier Hansson om sin grund til at investere i JumpStory.

Én af David Heinemeier Hanssons egne virksomheder, Basecamp, har Amazon-stifteren Jeff Bezos som investor, og derfor betyder investeringen ikke kun mere vækstkapital, men også adgangen til et helt unikt netværk.

Danske Commodities forbereder global udvidelse

Helle Østergaard Kristiansen og Danske Commodities har et mål om at handle energi på fem forskellige kontinenter i 2025. Foto: Thomas Priskorn

Danske Commodities vil nu for alvor i gang med at blive et globalt fænomen. I dag har selskabet handelsaktiviteter i USA og Australien, og flere markeder er på vej for virksomheden, der har et mål om at handle på fem forskellige kontinenter i 2025. Det skriver Børsen.

- Vi har åbnet et kontor i Brasilien. Det er det første skridt, men vi handler der ikke endnu. Det er vi i gang med at forberede. Vi har også åbnet et kontor i Singapore, så det er et skridt mod at nå vores 2025-mål. Vi handler allerede i Australien, men indtil videre har vi gjort det fra Danmark. Vi har brug for at være tættere på tidszonerne og markedet, og vores næste skridt er, at vi fra kontoret i Singapore skal handle i New Zealand og Japan, siger CEO Helle Østergaard Kristiansen til mediet.

Hommelhoff leverer et overskud på en milliard kroner

Claus Hommelhoff solgte sidste år godt ud af livsværket, Formuepleje, hvilket nu resulterer i, at han sammen med sine tre ældste børn kan offentliggøre et overskud i familieselskabet på over en milliard. Pressefoto

Overskuddet som forretningsmanden Claus Hommelhoff og hans tre ældste børn har formået at levere i årsregnskabet for 2021 er på en milliard kroner. Det er samtidig tæt på at fordoble det familieejede selskabs egenkapital, der nu lyder på godt 2,3 milliarder kroner.  Rekordresultatet kommer primært fra det 769 millioner kroner store frasalg i Claus Hommelhoffs livsværk, kapitalforvalteren Formuepleje, som han stiftede tilbage i 1986. Det skriver Stiften.

De mange penge, som familien altså har kunnet tilføre bundlinjen oven på frasalget, skal dog ikke bare puttes i lommen. De skal på arbejde.

- Vi skriver nul kroner i udbytte, og det er et klart signal. Pengene skal ud at arbejde. Vi har en masse ting i pipeline. Blandt andet en stor investering i København og en række ejendomsprojekter her i byen, siger Claus Hommelhoff til Stiften.

I Aarhus drejer det sig primært om to større byggeprojekter, hvis man ser bort fra Lighthouse-projektet, der forventes færdigt i løbet af indeværende år.

Ebas smelter sammen med Nrgi

Administrerende direktør i Ebas, Hans Jørgen Lorenzen, ser også en stor styrke i, at Ebas ændrer navn til Nrgi. Foto: Michael Berg

Danmarks største udbyder af tilstandsrapporter, energimærkninger og elinstallationsrapporter skifter navn til Nrgi og bliver nu en fuldt integreret del af moderkoncernen.

- Markedsmæssigt rykker vi tættere sammen omkring Nrgi brandet for at kunne levere et bredere værditilbud, der yderligere accelererer den grønne omstilling i Danmark, lyder det fra Jacob Vittrup, administrerende direktør i Nrgi.

Nu er Ebas-navnet fortid. Navnet udgår nemlig i en brandmæssig sammenlægning med moderkoncernen Nrgi. Administrerende direktør i Ebas, Hans Jørgen Lorenzen, ser også en stor styrke i, at Ebas ændrer navn til Nrgi.

- Under det nye navn vil vi fortsætte med at tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere de velkendte produkter og services, som vi tilbyder i dag, men herudover vil vi styrke vores tilbud til kunder og samarbejdspartnere i form af nye produktkoncepter, siger Hans Jørgen Lorenzen.

Felicia Elisabeth Jackson tiltræder som kommunikationschef for Filmby Aarhus onsdag 1. juni. Foto: Alexander Håkonsson

Ugens nyt om navne

Felicia Elisabeth Jackson er ny kommunikationschef i Filmby Aarhus.

Henrik Lindersson Krei bliver ny direktør for Luplau & Poulsen arkitekter.

Berit Eika fra Aarhus Universitet er ny bestyrelsesformand for Aarhus HF & VUC.

Her får du tre udvalgte navnenyheder fra virksomhederne i Aarhus.

Filmby Aarhus udnævner ny kommunikationschef

Fra juni 2022 vil Felicia Elisabeth Jackson være tilknyttet Filmby Aarhus som både festivaldirektør for This, Aarhus Series og kommunikationschef. Med sin nye rolle skal hun være med til at udvikle miljøet i og omkring Filmby Aarhus.

- Filmbyen og Aarhus har et helt særligt sted i mit hjerte. Her er pionerånd, kreativitet og ekstremt meget talent. Jeg glæder mig til at bidrage til, at vi kan styrke og udvikle branchen, så den forløser sit fulde potentiale - og så glæder jeg mig personligt helt vildt til at komme tilbage i kommunikationsrollen igen. Det var der, jeg startede, det er der, jeg har mine rødder, og det har altid været en del af min kerne, siger Felicia Elisabeth Jackson.

Felicia Elisabeth Jackson kommer med en baggrund i mediebranchen som både vært, tv-tilrettelægger og chefkonsulent i DR Medier, hvor hun blandt andet stod for strategiudvikling og kulturforandring - og forankring. Hun har desuden stået i spidsen for Copenhagen TV Festival samt været kommunikationschef i Telia. Siden 2019 har hun været festivaldirektør for først This og senere hen også Aarhus Series, hvilket hun fortsætter med at være.

Efter 16 år er der direktørskifte hos Luplau & Poulsen arkitekter

Partnerkredsen består af Thomas Christensen (tv.), Erik Luplau, Henrik Lindersson Krei og Jørn Lyager Poulsen. Pressefoto

Efter 16 år som administrerende direktør for Luplau & Poulsen arkitekter overdrager Erik Luplau posten til Henrik Lindersson Krei, der har været en del af tegnestuen i 10 år. Direktørskiftet har været på tegnebrættet siden 2020.

Henrik Lindersson Krei har været en del af partnerkredsen hos Luplau & Poulsen arkitekter siden 2018, hvor også Thomas Christensen trådte ind som partner. Henrik kommer til at varetage den daglige drift og ledelse i virksomheden, der består af 20 dedikerede og dygtige medarbejdere, hvor de fleste har været i virksomheden i mange år.

Henrik Lindersson Krei er glad for, at Erik Luplau stadig er en del af driften, og han ser frem til at fortsætte samarbejdet med ham og de to andre partnere Jørn Lyager Poulsen og Thomas Christensen.

- Luplau & Poulsen arkitekter har været inde i en rivende udvikling, og den udvikling glæder jeg mig til at føre videre sammen med resten af holdet, fortæller Henrik Lindersson Krei.

Berit Eika er valgt som ny bestyrelsesformand for Aarhus HF & VUC

Prorektor fra Aarhus Universitet Berit Eika er ny bestyrelsesformand for Aarhus HF & VUC. Foto: Anders Trærup 


Bestyrelsen på Aarhus HF & VUC ha valgt nyt formandskab. Skolens hidtidige næstformand, Berit Eika, tiltræder som bestyrelsesformand efter Hans Halvorsen, som efter 13 år som formand har valgt at udtræde af bestyrelsen. Direktør for Jordbrugets Uddannelsescenter Peter L. Moesgaard er valgt som skolens nye næstformand.

Berit Eika har siden 2014 været prorektor for Aarhus Universitet med særligt ansvar for uddannelsesområdet. Berit Eika er professor i medicinsk pædagogik og har en medicinsk kandidateksamen samt en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet. Hun har desuden to masteruddannelser i hhv. medicinsk pædagogik og sundhedsinformatik.

Rektor på Aarhus HF & VUC, Erik Ernø-Kjølhede, glæder sig til samarbejdet:

- Berit har stor indsigt i uddannelsesområdet, og hun vil med sin viden og erfaring både være en værdifuld sparringspartner for skolens ledelse og en dygtig formand for bestyrelsen. Hun kan i høj grad bidrage positivt til vores skoles udvikling, og jeg ser meget frem til vores kommende samarbejde.

Tobias Egmose er e-commerce, strategy og content director hos det digitale bureau Kvantum. Privatfoto

E-handlen er udfordret, men der er grund til optimisme

Intet varer evigt, lyder et gammelt ordsprog, og det gælder også for den massive stigning i e-handel, som ramte Danmark nogenlunde samtidig med coronaens indtog.

- De sidste par år har været en fest for e-handlen. Anderledes ser det ud her i 2022. Der er dog grund til optimisme, men også brug for at spænde livremmen ind og arbejde fokuseret for at fastholde vækst og fremgang, skriver denne uges gæsteskribent Tobias Egmose.

Tobias Egmose er til daglig e-commerce, strategy og content director hos det digitale bureau Kvantum og dermed en af dem, der sidder med hænderne dybt begravet i digital marketing. I dette indlæg tager han temperaturen på e-handlen her post-corona og giver gode råd med på vejen.

De sidste par år har været en fest for e-handlen både i Aarhus og i resten af landet. Godt skubbet på vej af corona og nedlukninger har det praktisk taget været umuligt ikke at overgå budgetterne.

Anderledes ser det ud her i 2022, hvor e-handlen er ramt af salgsdyk og forhøjede omkostninger, hvilket blandt andre Dansk Erhverv også var ude at pointere for nylig. Det generelle billede er, at det er de mindre e-handelsvirksomheder, der rammes hårdest, da de typisk ikke har så meget at stå imod med, og måske endda har været overmodige i deres budgettering for 2022.

Situationen pt. er alvorlig nok, og der er ingen tvivl om, at forbrugerne generelt holder mere på pengene. Verdenssituationen til trods har det dog været forventeligt, at vi skulle tilbage i et mere naturligt leje. Musikken blev ganske vist slukket mere brat, end nogen kunne have forudset, men de sidste par års forbrugsfest måtte jo slutte.

Afmattet, ikke udmattet

Den gode nyhed er, at e-handlen i Danmark stadig vokser og er i fremgang. Blot på det niveau vi så før corona. Men der er brug for at spænde livremmen ind og arbejde fokuseret for at fastholde vækst og fremgang. To fokusområder er væsentlige at sætte i spil i den forbindelse:

Få endnu bedre styr på jeres data

Kliché er bare et andet ord for fortærsket sandhed. Men altså: Det har aldrig været vigtigere at have styr på dine kundedata. Både for at kunne reagere hurtigere og mere taktisk i forhold til forsyningsled og manglende leverancer, og i samme åndedrag kunne vedligeholde den gode dialog med kunderne gennem nyhedsbreve, sociale medier med videre og dermed mere effektivt kunne skabe omsætning og flow på lageret.

De e-handelsvirksomheder, der står stærkest i dag, er uden tvivl dem, der har et stærkt datafundament, og har investeret i tide, og reagerede med rettidig omhu.

Skab større synergi mellem webshoppen og butikkerne

Efter corona slap sit tag har det været tydeligt at se, hvordan vi alle sammen længtes efter at komme ud blandt hinanden igen - det har heldigvis også kunne ses på butikslivet. Alt peger på, at de stærkeste virksomheder er dem, der forstår at få nethandel og fysiske butikker til at understøtter hinanden.

Herhjemme er Matas det åbenlyse og interessante eksempel, og på den internationale scene har store brands som Inditex’ Zara meldt ud, at de vil lægge gebyr på onlinekøb, der skal returneres - simpelthen for at give forbrugerne et direkte økonomisk incitament til at bytte deres varer i deres fysiske butikker (og dermed genskabe en af de muligheder for mersalg, som nethandlen ellers har frataget dem).

Der er med andre ord meget potentiale at hente ved at gentænke, hvordan man skaber synergi i kunderejsen på tværs af on- og offline shopping. Derfor er der masser af grunde til optimisme, hvis ellers forventningsbarometret er indstillet korrekt, og man som virksomhed formår både at udfordre sine kunder og sin egen vanetænkning.