Det er måske lidt at strække den, når Chromaviso, der blev stiftet helt tilbage i 2006 af ejerne Anders Kryger og Claus Puggaard, optræder på en liste med startups som denne.

Ikke desto mindre valgte franske Impact Investors i november 2021 at smide 37 millioner kroner i virksomheden, der specialiserer sig i at optimere lysforholdende på alt fra plejehjem til hospitaler - til gavn for både beboere, patienter og personale.

Hvordan er I kommet hertil?

- Det startede med, at de to grundlæggere blev kontaktet af en kirurg, der oplevede problemer med lysforholdene under operationer. Senere da der kom mere fokus på, hvordan lys påvirker sundhed og mentalt helbred, begyndte arbejdet med døgnrytmelys lige så stille at blive udbredt. For fem år siden kom den første investering, og det var startskuddet til, at vi skulle udbrede til udlandet og ud i endnu flere markeder, svarer kommunikationschef i Chromaviso, Ane Søby Eskildsen, til Stiften.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Vi ser det som en kæmpe styrke at være i Aarhus, hvor vi er tæt på sprudlende talenter fra universitet. Vi har fem, seks studerende ansat lige nu, som bidrager og er super dygtige. Og så er Aarhus bare en vigtig by for os, fordi her er et stort hospital, som vi har et tæt forskningssamarbejde med, ligesom vi samarbejder med mange af plejehjemmene i byen.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Vi er på en spændende rejse, hvor vi skal konsolideres mere i Norden og længere ud internationalt. Vi regner med at nå en omsætning på 100 millioner kroner. Lige nu står vi stærkt i både Danmark, Sverige og Norge, men vi skal længere ud internationalt. Vores mål er at skabe sundhed gennem lys til så mange som muligt.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Til at vækste og gøre klar til den skalering, vi står over for. Vi skal fortsætte med at være innovative. Lys er ikke bare lys. Det skal være en del af vores sundhed og behandling, og det stiller store krav, hvilket blandt andet handler om at digitalisere måden, vi arbejder på, samt sikre kvaliteten og vores høje evidensniveau, når vi kommer længere ud internationalt.

Når kunder ringer ind til en virksomheds kundeservicecenter, så efterlader de i samtalen en guldgrube af data, som virksomheden i teorien burde kunne bruge aktivt.

Den teori har Capturi omdannet til praksis ved hjælp af en samtaleanalyse-software bygget på stemmegenkendelse, som - kort sagt - omdanner stemmer på en telefonforbindelse til data.

Kun fantasien sætter grænser for hvilken indsigt, den kunstige intelligens kan bidrage med, og i august 2021 rakte fantasien hos Vækstpartner Kapital til en 30 millioner kroners investering i Capturi.

Hvordan er I kommet hertil?

- Vi analyserede den første samtale for to år siden. Nu analyserer vi årligt over 10 millioner. Så vi har rykket os helt vildt meget, når vi i dag står med plus 60 kunder - og mange af dem også store kunder (Lunar, Salling Group, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier etc. red.). Det betyder også, at vi via al den data, vi bearbejder, har opbygget en stor viden om, hvad der skaber et godt kundeservicecenter, og hvad der giver værdi. Og det er det, vi brænder for. Nu er vi lige rykket ind i Sverige også, og det næste mål for ekspandering bliver Norge, svarer administrerende direktør, Tue Martin Berg, til Stiften.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Det er en universitetsby, og vi har mere end en håndfuld superstjerner som studiemedhjælpere derfra. Det er skarpe hoveder, der tager ansvar i Capturi og bidrager til det, vi laver. I forhold til startup-miljøet, så er der selvfølgelig flere miljøer at engagere sig i i for eksempel København. Men det er ikke for at negligere Aarhus, hvor vi har et godt miljø med en masse super spændende virksomheder.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Det, vi aspirerer imod, er at blive Nordeuropas foretrukne samtaleanalyse-platform. Og det involverer en ekspandering over en kort årrække. Vi har et stabilt og veletableret brand blandt potentielle kunder herhjemme. Folk ved, hvem vi er, og hvad vi står for. Det skal vi have etableret i resten af Norden og udvide videre i Nordeuropa.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Vi har store ambitioner, så den ovennævnte proces skal speedes up med investeringen. En af de ting, vi skal udvikle på, er at automatisere indsigter om, hvad der rykker, og hvad der skaber værdi. Det skal ind i platformen og gøres mere automatisk. Det er top of mind.

Erhvervsliv Aarhus har fornylig været på besøg hos Capturi, det kan du læse mere om her.

Anyday er én blandt efterhånden rigtig mange fremadstormende såkaldte 'fintech'-selskaber herhjemme.

Fintech betyder kort og godt 'finansiel teknologi' og beskriver ny teknologi, der skal forbedre eller automatisere den måde, vi bruger finansielle services.

I Anydays tilfælde kommer de med et bud på, hvordan webshopkunder - helt uden at betale renter og gebyrer - kan betale for deres varer via delbetalinger, fordi webshoppen, der handles på, på forhånd har indvilliget i at betale nogle lidt højere transaktionsomkostninger.

Anyday giver - med egne ord - 'friheden til at købe i dag, i stedet for at vente til i morgen', og det pitch købte Inventures sig i marts måned ind på for 30 millioner kroner.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Vi har haft stor gavn af det eksisterende øko-system, der har været omkring betalingsløsninger. Vores første investor var Clearhaus og QuickPay. Derudover drager vi nytte af, at Aarhus er en ung by med en stor talent-pool. En svaghed kunne være den manglende sammenkobling mellem virksomhed og studerende. Dette kunne løses ved 'match-events' mellem specifikke uddannelser og virksomhederne.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Vi går efter at blive en international fintech med fokus på Europa. Allerede inden udgangen af 2022 vil Anyday være på de nordiske markeder. Om 5 år forventer vi at være på alle de større markeder i Europa. Både online og offline. Og der vil der blive behov for flere investerinsrunder.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Der investeres i videreudvikling af vores platform samt vores app, som udkommer i slutningen af tredje kvartal. Her vil det være muligt at bruge Anyday i retail-butikker, der tilbyder Anyday som en betalingsløsning. Derudover investeres der i at udvide vores team, så vi kan dække hele norden.

Bygninger forurener i stor stil. Faktisk kommer omkring 30 procent af de globale CO2-udledninger fra bygningsdriften, hvorfor det er et oplagt sted at tage fat, hvis vi skal i mål med klimaambitionerne.

Og den udfordring har Ento Labs valgt at tage op ved hjælp af en software bygget på avancerede algoritmer, der udelukkende på baggrund af et NemID-login fra bygningsejeren kan hjælpe dem med at reducere energiforbruget markant.

Dermed er de et eksempel på, at grøn omstilling også kan være god forretning. I hvert fald smed en gruppe af velrenommerede investorer i form af ByFounders, amerikanske Voyagers samt tidligere minister Tommy Ahlers, i marts måned 25 millioner kroner i foretagendet.

Hvordan er I kommet hertil?

- Efter at have startet og solgt en virksomhed i Silicon Valley, USA, ville jeg gerne bruge min viden indenfor data og kunstig intelligens på at bidrage til klimakampen. Vi så et kæmpe potentiale i at hjælpe bygningsejere med det her ved hjælp af allerede tilgængelig data - og dermed kunne vi hurtigere og billigere komme i gang, svarer administrerende direktør, Henrik Bank, til Stiften.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Aarhus har en stor styrke i at have en stor industri indenfor energi- og klimaløsninger med virksomheder som Vestas, Grundfos og Danfoss samt mange andre store spillere på energimarkedet. Eksempelvis energihandelshuse som Danske Commoditites og In Commodities. Det er dog stadig en lille by, hvor startup-succeserne, som booster hele økosystemet, kan tælles på én hånd. Der kan også godt mangle et bredere udvalg af udviklere, data scientists og så videre, ligesom vi især mangler en højere grad af diversitet i de tekniske fag. Men der sker en del for tiden, så det ser positivt ud.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Der hjælper vi bygningsejere med at optimere energiforbruget i mange flere lande. Og på en meget større skala. Vores vision er, at alt energi skal bruges intelligent og effektivt, og eftersom der ikke er nogen grænse for energibehovet globalt, kan vores virksomhed blive virkelig stor. Vi vil gerne bygge en god forretning, men hvis muligheden er der for at nå hurtigere og længere ud med flere investeringer, er det ikke udelukket. Vi har jo som samfund en smule travlt, når det kommer til klimamålene.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Investeringen skal - udover at bygge et stærkt team til at skalere teknologien og markedet - bruges til at etablere virksomheden uden for Danmark. Data er tilgængelig på andre måder i andre lande. Og energioptimeringsprocessen samt partnere og kunder kan også være anderledes. Det kræver alt sammen ressourcer at løse.

Det er langt fra altid, at vejrudsigten er helt pålidelig lige præcist der, hvor man selv befinder sig. Og det er en udfordring, hvis man er landmand og på baggrund af vind og vejr skal beslutte, hvornår - for bare at nævne én ting - marken skal sprøjtes.

Dét problem har den århusianske startup FieldSense dog en løsning på med deres hyperlokale vejrstationer, som kan forudsige vejret helt ned på mark-niveau.

Landbruget har allerede både herhjemme og i udlandet taget teknologien til sig, og det samme gælder investorerne. Senest i februar, hvor den danske landbrugsgigant, Danish Agro, for anden gang - og akkompagneret af Rockstart og Pajbjergfonden - valgte at spæde til med en pose penge indeholdende 21 millioner kroner.

- Det er måske lidt en kliché, men pengene skal bruges til at vækste endnu mere. Vi skal rykke på flere lande samtidigt, udvikle flere produkter og forbedre de eksisterende, så vi kan levere endnu mere præcise prognoser til de lige omkring 2.000 vejrstationer, vi allerede er oppe på, lød det dengang fra John Smedegaard, som i samme forbindelse også satte et par ord på fordelene ved Agro Food Park i Skejby, hvor Fieldsense har holdt til siden Danish Agro første gang stødte til med en investering:

- Det er fedt at kunne være en del af sådan en fødevare-klynge. Vi har både samarbejdspartnere og kunder som naboer, og her er et miljø, hvor vi kan trække på en masse viden. Samtidig er det rart at være omgivet af marker, så man kan få testet nogle ting af. Det gør, at vi kan have en finger i jorden, selvom vi er i byen.

Fieldsense er ikke vendt tilbage på Stiftens henvendelser i denne omgang.

CO2 er måske vor tids helt store skurk. Men i Fenagy ser man tingene fra en lidt anden vinkel end så mange andre.

Her har de fire stiftere nemlig siden 2020 specialiseret sig i at hjælpe kunder i fjernvarmen og industrien med en grøn og bæredygtig omstilling til fremtidens opvarmning og nedkøling. Dét gør de via effektive og konkurrencedygtige varmepumper og køleanlæg - med CO2 som kølemiddel.

Idéen kastede i juli 2021 en investering af sig på 19 millioner kroner fra den svenske industrigigant inden for netop varmepumper og køling, Beijer Ref.

Hvordan er I kommet hertil?

- Under coronanedlukningen var det tid til refleksion. Jeg var i gang med at udvikle et investeringsselskab, der hjælper grønne startups med finansiering og viden indenfor grøn omstilling. Sideløbende blev jeg involveret i nogle store varmepumpe-projekter, hvor jeg hurtigt kom i kontakt med Mads, Klaus og Jacob. Og så stod det klart, at vi skulle være iværksættere igen. Første arbejdsdag var august 2020, og det er gået stærkt siden med fuldt produktprogram, der er dokumenteret og testet, ligesom første demonstration blev gennemført ved Harlev Fjernvarme under seks måneder efter opstart. De første ordrer kom i hus i foråret 2021, og i dag tæller vi 35 medarbejdere, og når i 2022 en omsætning på lige under 100 millioner kroner, svarer administrerende direktør, Kim Christensen. 

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Aarhus er en optimal by for Fenagy med adgang til dygtige medarbejdere og en god logistisk placering. Der er stor aktivitet på det køletekniske område og nu også på området omkring varmepumper. Her er et stærkt universitet- og uddannelsesmiljø, som vi samarbejder intensivt med. Det samme gælder for Teknologisk Institut samt Aarhus Kommune, det tidligere AffaldVarme (Kredsløb red.) og andre lokale aktører. Vi ser ikke egentlige svagheder. Måske lige på nær, at det for en virksomhed som vores - med vækstrater for flere hundrede procent - er svært at finde egnede produktionslokaler i øjeblikket.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Området for industrielle varmepumper og køleanlæg er meget stort. Både i Danmark og internationalt. Vi er allerede i gang i Norge, Sverige, Finland, Storbritannien og Holland. Vi tror, at vi ret hurtigt vil kunne vokse til cirka 300 millioner kroner i omsætning. Men potentialet er større endnu. Det er ikke urealistisk, at vi - måske over en tiårig periode - kan ende med en omsætning på en milliard kroner. Vi sætter fuld blus på væksten. Dog skal der ikke tilføres yderligere kapital, da vi allerede fra 2022 gerne vil skabe en positiv bundlinje.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- De store investeringer fra både 2020 og 2021 er først og fremmest anvendt til den massive produkt- og markedsudvikling, vi har været igennem under de to første leveår. Derudover er en stor del anvendt til sikring af likviditetsbehov. Det betyder også, at selskabet kan vise en høj egenkapital, hvilket er vigtigt for troværdigt at kunne byde ind på store industrielle projekter i den danske og udenlandske fjernvarme.

Det er selvsagt altafgørende for eksempelvis vindmølleproducenter eller store fragtskibe, at deres medarbejdere ved, hvad de laver, når vindmøllen skal repareres eller fragtskibet pludselig udfordres midt en raserende storm på åbent hav.

Men hvorfor betale i både kroner, øre og CO2-udledning på at sende dine medarbejdere om på den anden side af kloden til stort anlagte oplærings- og certificeringskurser, når de bare kan tage et par VR-briller (virtual reality red.) og med det samme være transporteret ind i et virtuelt oplæringsrum med andre kursister?

Det er den teknologi, Kanda i et årti - hvor man blandt også har været forbi interaktive og læringsfremmende spil til børn - har arbejdet på at gøre mulig, og som en af deres større samarbejdspartnere, Eastern Pacific Shipping, sammen med Techstarts i august 2021 investerede 13 millioner kroner i.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Der er nogle store hub og et stort forretningsmæssigt fokus på ting som genanvendelig energi. Til gengæld kan det være en udfordring at komme ind til centrum i myldretiden, ligesom boligpriserne også er relativt høje i forhold til andre større byer i provinsen, administrerende direktør, Kristian Emil Andreasen, til Århus Stiftstidende.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Der er et stort marked for VR-træningskurser, da behovet for certificeret træning inden for blandt andet vindindustrien stiger i takt med den grønne omstilling. Det er simpelt hen for dyrt, besværligt og mindre effektivt at sende medarbejdere om på den anden side af jorden for at deltage i et to-dages-kursus 'on-site' frem for at kunne logge ind i et virtuelt miljø og tage den pågældende certificering, når der er behov for det. Derfor er vores ambitioner også store, og vi forudser en fortsat vækst i de kommende år – vi ansætter 2-3 medarbejdere hver måned i øjeblikket.

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- En ny investeringsrunde til den rette evaluering skal bruges til at videreudvikle vores virtuelle træningsplatform med flere kurser. Ultimativt også en 'low-code'- løsning, hvor kunderne selv kan sammensætte og modificere deres kurser ud fra globale komponenter.

'Sig endegyldigt farvel til excel-arket og fokuser på det, du brænder for.'

Det er budskabet fra folkene bag Workfeed. En onlineplatform til vagtplanlægning og tidsregistrering for små og mellemstore virksomheder, hvor det hele er automatiseret, så man undgår hverken at have for mange eller for få på gulvet af gangen.

Og dén måde at tænke noget ellers så mondænt som vagtplanlægning på, har tilsyneladende fået pulsen til at stige hos LeMans-raceren og tech-investoren, David Hansson, der sammen med Heini Zachariassen fra Vivino og Vækstfonden for nyligt satsede 11 millioner kroner på Workfeed.

Hvordan er I kommet hertil?

- Rasmus (administrerende direktør red.) og jeg var begge studerende og arbejdede i restaurationsbranchen, hvor vi oplevede, hvor stor en udfordring det kunne være, at få vagtplanlægning til at gå op med studie og venner for ikke at tale om, hvor mange ressourcer, lederne brugte på det. Så vi fandt nogle testkunder, som vi fortalte, at vi kunne automatisere det her. Det blev til en prototype og en hjemmeside, og siden er der bare blevet bygget på med gode salgstal hver måned. Der var virkelig en stemning af, at vi kunne hvad som helst. Måske også for meget. Vi sagde farvel til A-kasse, fagforening og alt det der, fordi vi tænkte, at hvis det her fejler, så skal det gøre ondt. Så skal der ikke være et sikkerhedsnet. Ikke fordi, at vi bare er sikre på at blive en kæmpesucces, men vi tror dog som minimum på, at hvis vi bare tager en dag af gangen, så skal det nok gå, svarer kommunikationschef, Kristian Emil Larsen, til Stiften.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Aarhus er en fantastisk by for iværksættere. Det er svært at snakke svagheder. Allerede dengang, vi startede, kunne man få merit og godkendt fravær, fordi virksomheden viste tegn på tidlig succes. Og så var det her iværksættermiljø med The Kitchen og så videre, som kun er vokset siden. En som Lasse Chor har gjort enormt meget for at sætte mere fokus på det i takt med, at successer som Lunar har gjort det klart, at gode virksomheder sagtens kan udspringe fra Aarhus. Det eneste, Aarhus mangler, er mere tid. Vi er på rette vej. 

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Hvis vi snakker om ti år, så vil vi gerne være det meste anvendte vagtplanssystem i Europa - og det mest anerkendte i verden. 

Hvordan skal millionerne fra investeringen konkret bruges i den proces?

- Vi tager en udfordring af gangen og har ikke travlt med at bruge dem. Vi er stadig et lille team, og det kan vi godt lide. Vi er agile, arbejder hurtig og er omstillingsparate. Nogle gange er der behov for kapital, og den har vi nu til rådighed. Så den skal vel bare bruges på at teste alverdens ting samt udvikle det, vi ved virker. Senere hen skal vi måske ansætte nogle flere, men det skal gøre lidt ondt først. Vi ansætter ikke bare, fordi det kunne være fedt med lidt flere hænder.

Den århusianske plantevirksomhed Spiio har haft fart på, siden de fra Aarhus i 2015 begyndte at gøre livet lettere for gartnere ved hjælp af en lille, trådløs sensor, der kunne måle planters vækstforhold - både temperatur, jordfugtighed og lys.

I dag er virksomhedens hovedsæde rykket til tech-mekkaet Silicon Vally i USA, hvorfra man har kunder i hele verden og i løbet af 2020 fik mere end 200 nye af slagsen ind i folden. Primært golf- og fodboldbaner. 

Det gav - endnu engang, vel at mærke - en gruppe investorer blod på tanden i form af Byfounders Inqvation, Vækstfonden og Angel Investors, der i starten af 2021 smed yderligere 10 millioner i selskabet, der dengang forventede endnu en kapitalindsprøjtning her i 2022.

Investeringen skulle ifølge stifter og administrerende direktør, Martin Dal, bruges til at styrke Spiios udviklingsafdeling samt til at opskalere virksomhedens salgs- og markedsføringsindsats, primært på det nordamerikanske marked.

Det er ikke lykkedes Stiften at komme i kontakt med Spiio inden deadline.

Enhver, der har fulgt med i det juridiske slagsmål mellem keramiker Kasper Würtz og Christian Bitz, må have fået en fornemmelse for, hvor enormt et juridisk stykke arbejde, det kræver, hvis man vil standse kopisterne.

Men hos Rightly mener man, at det - med de rette digitale værktøjer - kan gøres både nemmere og mere profitabelt for advokater at håndtere immaterielle rettigheder på deres klienters vegne.

Det har de så udviklet en platform, der skal sørge for. Og det arbejde resulterede i november 2021 i, at Preseed Ventures og Angel Investors kastede 8 millioner kroner i virksomheden, der er noget så sjældent som en blanding af et klassisk advokatkontor og et moderne techselskab.

Hvad er Aarhus' største henholdsvis styrke og svaghed som 'iværksætterby'?

- Det er vigtigt, at det er en universitetsby. Jeg har selv gået der, og vi har også fået mange unge og dygtige medarbejde ind derfra. Grundlæggende synes jeg godt, at man kan gøre mere for at få flere af de studerende ud i studiejobs ved at blive bedre til at bygge bro - om det så er mellem startups eller etablerede virksomheder, det er ligegyldigt.

Hvor forestiller I jer at være om fem år?

- Det er en industri med stor konkurrence, men vi ser muligheder for at gøre noget anderledes ved at samle de forskellige værktøjer. Den teknologi og platform, vi har udviklet, skal videreudvikles. Og så skal vi have udbredt forståelsen af vores platform til private kunder og hente flere kunder globalt.