AMBITIONER: - Bolia er mit fjerde barn. Der er kærlighed i det, det er ikke bare et job.

Sådan beskriver CEO Lars Lyse Hansen sit forhold til Bolia.

Han har været en del af virksomheden i hele 17 år og forklarer, at kærligheden kommer til udtryk ved, at han gerne vil holde virksomheden i hånden og se den udvikle sig.

- Hvis ikke der er en rejse, så har jeg heller ikke min berettigelse som direktør. For det er det, jeg skal skabe, det er en bevægelse.

Bevægelsen har uden tvivl været der, siden Lars Lyse Hansen kom ombord. I det seneste regnskab leverede virksomheden en omsætning på over en millard danske kroner og et resultat før skat på næsten 100 millioner.

Ifølge Lars Lyse Hansen er Bolia en blanding mellem en tech-virksomhed og en design-virksomhed, der begyndte i år 2000 som en hjemmeside, der solgte møbler.

- Det var et genialt koncept, det var bare langt foran sin tid. For folk købte ingenting online og slet ikke møbler.

- Men det er helt tilbage derfra, at vores entreprenørånd stammer. Ideen om at vi kan kode noget og kombinere en kunde med en producent, og så kan de snakke sammen. Og det er det samme, vi gør i dag, vi har skabt platformen, hvor de forskellige leverandører kan samles.

Bolia var blandt de første i verden  til at sælge møbler på nettet, men udover hjemmesiden er der også en række fysiske butikker.

- Oprindeligt var ideen, at vores showroom skulle være en fysisk hjemmeside, så ideen var, at du gik ind i butikken og lagde en ordre på hjemmesiden, kunne man undgå at have personale, så var det endnu bedre. Men det skulle kunderne lige lære.

I det hele taget har en stor del af rejsen, og det, der i dag er en del af succesen, handlet om at lære kunderne at købe møbler på en ny måde.

- Vi har oplevet en kæmpe forandring hos kunderne i forhold til deres måde at købe møbler på. I begyndelsen var det nemlig en stor svaghed, at vi ikke havde noget på lager, så kunderne skulle vente på møblerne, men i dag vil kunderne gerne have noget, der er lavet til dem. For hvis det bare er en stangvare, er det ikke interessant.

Direktøren beskriver hele købsprocessen som en storytelling, hvor kunderne køber ind i, at møblerne er lavet særligt til dem. De køber noget kvalitet, og noget, der er eksklusivt.

Det sidste er vigtigt, for Bolia har altid haft ambitioner om at være noget ganske særligt. I forlængelsen af finanskrisen tog Lars Lyse Hansen sammen med lederteamet en tur til New York for at lære fra de stærkeste brands i verden.

- Vi skulle se, hvad de bedste i verden gør. Det var en interessant øvelse, for på det tidspunkt var vores drøm at blive kendt i Tyskland, men efter den tur så vi os selv på en ny måde, og som nogle, der har en berettigelse i hele verden.

- Vi skal se os selv med nogle andre øjne. Vi skal slå de bedste i verden, vi skal slå Prada og Tiffanys. Vi skal tænke som de bedste brands og ikke bare et møbelbrand.

Efter turen til New York skulle de nye ideer implementeres i Bolia, der fortsat var en relativ lille virksomhed.

- Da vi samlede medarbejderne og fortalte, at vi skulle være et superbrand, var der en del måbende ansigter.

- Men når du først går og kigger på det og reflekterer over det, så finder du ud af, at der er intet, der begrænser dig. Det er kun vores egen forståelse af os selv, der begrænser os, og på den måde er der intet, der begrænser Bolia i at konkurrere med Prada.

- Men vi er en kreativ virksomhed, så vi skal tænke sådan. Vi skal tænke stort.

Det kan lyde som en stor mundfuld og ikke mindst en svær øvelse at føre ud i livet. Men modsat mange andre, så hylder Lars Lyse Hansen lige præcis de sværeste opgaver.

- Lad være med at hoppe over, hvor gærdet er lavest. Jo sværere det er, jo større er belønningen. Det, som er let, giver ingen belønning.

Men begejstringen for de hjernevridende opgaver er ikke nødvendigvis én, direktøren deler med medarbejderne.

- Altså jeg elsker svært, så jeg driver medarbejderne til vanvid. For hver eneste gang de siger, at det er kompliceret, så siger jeg:  JA - det er mega fedt, nu er den der.

- Det er jo det, der er med svært, at der er ikke ret mange, der vælger det. Så det er virkelig her,  du kan slå konkurrenterne, men hvis du hele tiden vælger det lette, så kopierer de dig med det samme.

Han skelner mellem to typer af svært; den der kommer udefra som en coronakrise eller krig og den type, man selv beslutter, fordi der for eksempel skal lægges en ny strategi.

- Det, der kommer udefra, fordi der sker noget i verden, har man ingen indflydelse på. Men det gode er, at selvom det giver noget bøvl, så løser vi det, og det går over igen. Den anden type, som man selv beslutter, det er det sjove svært, fordi det er der, vi kan forandre noget.

Lars Lyse Hansen har været CEO i Bolia i over 17 år, og han ser det som en kreativ virksomhed, der er lidt en blanding mellem en tech-virksomhed og en design-virksomhed.

På virksomhedens egen hjemmeside, beskriver han sig selv således:

- Jeg har haft en lang og inspirerende karriere inden for international detailhandel og e-handel i Europa, Mellemøsten og Asien, før jeg samlede stafetten op hos Bolia, hvor jeg har været en del af vores globale vækst og kreative rejse siden 2005.

Han er en leder, der søger de sværeste og mest komplicerede processer, for jo større indsatsten er, jo større er belønningen også. Og han tilskynder sine medarbejdere til at gøre det samme.

Det er blandt andet derfor, han i sin fritid er aktiv bjergbestiger, der går efter at overvinde de syv højeste bjerge på de forskellige kontinenter, og han gør det, fordi det er svært og ikke mindst hårdt, imens det står på.

- Det er svært at nå toppen, og jeg når at fortryde det masser af gange undervejs. Men på toppen venter der en helt særlig nøgle til sindet, fordi man føler en lettelse og glæde over at være nået derop. Den følelse kan du ikke købe, fortæller Lars Lyse Hansen.

Lars Lyse stræber efter, at alting skal være i bevægelse, så der hele tiden sker en udvikling. Her deler han sine tre bedste råd ikke kun til ledere, men til mennesker.

Ferdinand-legatet blev uddelt for første gang fredag 22. april til de tre kandidatstuderende Louise Nørregade Buch, Frederik Bang og Nina Sofia Persson, der alle studerer på Commercial & Retail Management-uddannelsen på Aarhus BSS.

Ud af 100 studerende blev de tre tildelt Ferdinand-legatet, og de tre legatmodtagere er udvalgt af Salling Groups øverste ledelse efter en grundig proces, der kulminerede med seks kandidaters præsentationer for netop ledelsen.

- I gjorde det alle sammen super godt – I er alle vindere, sagde Salling Groups administrerende direktør Per Bank, der ved legatoverrækkelsen på Salling Groups hovedkontor startede med at overrække blomster til alle, inden de tre vindere blev afsløret.

Ejerleder Martin Raaby Skou styrker EnergiSolutions strategiske og kommercielle ledelse med den erfarne Michael Reventlow-Mourier, der tiltræder som CEO 1. juni.

- Jeg har altid kun arbejdet i virksomheder, jeg har følt stolthed over. Nu, hvor jeg bliver en del af holdet i EnergySolution, er det ikke kun stolthed men også en følelse af mening, der fylder. Jeg glæder mig overordentligt meget til at bidrage til bæredygtig omstilling og til at lære kunder og medarbejdere at kende, siger Michael Reventlow-Mourier.

EnergySolution rådgiver om bæredygtig energiomstilling og cirkulære løsninger. Virksomheden har oplevet kraftig vækst igennem de fleste af de 10 år, der er gået, siden Martin Raaby Skou grundlagde den. I takt med at virksomheden er vokset, har ledelsesopgaver taget det meste af ejerlederens tid. Med Michael Reventlow-Mourier i spidsen ser Martin Raaby Skou frem til mindre tid på kontoret og mere tid sammen med kunder og samarbejdspartnere.

Han er den længst siddende topchef i et større dansk børsnoteret selskab. Kun overgået af Jyske Banks Anders Dam, der har fem års længere anciennitet. Han har i snart 22 år været topchef for et af de få tilbageblevne industri-konglomerater i Danmark, børsnoterede Schouw & Co. Og det har været med så stor succes, at Jens Bjerg Sørensen blev kåret som Årets Æreshåndværker 2022 uddelt af Haandværkerforeningen.

Årets Æreshåndværker ser ikke sig selv som en, der har haft som direkte mål at blive topchef. Men han har set sig selv som værende generelt heldig, at have været de rigtige steder på de rigtige tidspunkter og at have været heldig med, at hans chefer gav ham chancen. Ifølge ham selv ville intet af det, han har opnået, være kommet til ham, hvis ikke han også havde været flittig.

Sinful afslutter endnu en gang årsregnskabet med solid vækst i omsætningen og fortsat overskud i virksomheden. Sammenlignet med sidste år er bruttofortjenesten steget med knap 10 procent til 106 millioner kroner, mens resultatet er faldet med 4,4 procent og dermed landede på 43 millioner kroner før skat.

Bag nøgletallene står et år, hvor kapitalfonden Polaris trådte ind som medejer i Sinful. Med Polaris om bord har Sinful igangsat en stor transformation, der skal ruste dem til fortsat vækst og til at cementere og udvikle virksomhedens markedsposition i Europa. Og det har krævet massive investeringer, fortæller medstifter og ejerleder Mathilde Mackowski:

- Vi har startet en stærk proces med en dygtig investor, der hjælper os med at opbygge en endnu stærkere organisation og at komme ind på flere markeder. Med ambitionen om at blive en markant europæisk spiller investerer vi bevidst og massivt. Til gengæld går vi ind i 2022 med en stærkere organisation og med musklerne på plads til at udvide endnu mere. Og det gør os endnu stærkere som virksomhed, siger hun.

Med den nye organisering er også fulgt en større oprustning af medarbejderstaben. Det samlede medarbejdertal er steget fra 83 i 2021 til 103 ved starten af 2022, og endnu flere er ansat efter årsskiftet.

Formuen i Henrik Linds investeringsselskab, Lind Invest, når 8,6 milliarder kroner efter et 2021, hvor afkastet på koncernens investeringer øgede egenkapitalen med 27 procent og sendte 1,8 milliarder kroner efter skat ind på bundlinjen. Det skriver Børsen.

- Jeg er meget stolt over at offentliggøre årsrapporten for 2021 for Lind Invest. Fantastisk præstation på grund af fremragende teamwork, samtidig med at vi har øget fokus på og støtte til vores arbejde med social ansvarlighed, skriver Henrik Lind på Linkedin.

- I 2022 er vores mål at fortsætte med at outperforme de globale aktiemarkeder, men vi forventer at levere et væsentligt lavere resultat end i 2021 med risiko for en negativ udvikling taget i betragtning af udviklingen på de finansielle markeder år til dato, står der i Henrik Linds beretning i forbindelse med årsresultatet.

I 2021 afsatte Regeringen og Folketinget 700 mio. kroner til investeringer i forsknings- og innovationspartnerskaber for at nå Danmarks ambitiøse klimamål om henholdsvis 70 procent reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Innovationsfonden udmønter investeringerne i fire partnerskaber, hvoraf AgriFoodTure er det første, der har fået bevilliget 201 mio. kroner.

- AgriFoodTure er et meget stærkt partnerskab, fordi vi samler industrien, den akademiske verden, civilsamfundet og myndigheder om en fælles vision. Vores vurdering er, at den grønne omstilling af landbruget og fødevareproduktionen i Danmark kræver en forsknings- og innovationsinvestering på omkring 300 mio. kroner årligt frem mod 2030. Vi får derfor brug for endnu flere partnere og finansiering for at nå vores fælles mål, og derfor inviterer vi alle interesserede til at deltage i partnerskabet, siger Peder Tuborgh, bestyrelsesformand for AgriFoodTure.

AgriFoodTure er allerede klar til at lancere 11 projekter, som skal generere ny viden og nye løsninger til landbrugs- og fødevaresektoren.