Da virksomheden LalaToys, der udlejer legetøj på abonnement til danske børnefamilier via en online-platform, gik i luften i sommeren 2021, var ambitionen at få 75 til 100 kunder i løbet af det første år. Men på bare seks måneder har selskabet overgået målet med mere end 100 procent.

Den voldsomme vækst på rekordtid har gjort LalaToys attraktive for danske investorer, og senest har virksomheden indgået en aftale med inverteringsselskabet Bjergegaard & Co, der er stiftet af brødrene Anders og Martin Bjergegaard.

– Min bror og jeg er vokset op i en familie, hvor vores forældre drev egen engros-legetøjsbutik, der solgte til skoler og børnehaver. Vi kommer altså fra et iværksætterhjem med legetøj i fokus, og interessen for branchen lever stadig i os. Så da muligheden opstod for at indgå i et partnerskab med LalaToys, blev vi hurtigt enige om at slå til, siger Martin Bjergegaard.

Foruden Bjergegaard & Co har tre private investorer allerede skudt penge i LalaToys. Det er Peter Sebastian Winslow, Jacob Houlind og Rasmus Houlind.

Fintech-virksomheden tager skridtet videre og løfter sløret for en ny, men usædvanlig arm i form af kryptovaluta-platformen Lunar Block. Det fortæller Ken Villum Klausen, adm. direktør og stifter af Lunar til Finans, som i dag har åbnet for, at selskabets danske kunder kan investere i et udvalg af de mest populære kryptovalutaer med det nyeste skud på stammen under Lunar-koncernen.

- Vi har mærket en enorm interesse fra vores kunder i årevis og må bare konstatere, at der er et behov for, at kryptovaluta bliver gjort endnu mere tilgængeligt i en nordisk kontekst – og det er naturligt for os at gå forrest, siger han.

Udover at være en indgang til kryptomarkedet for Lunars 450.000 kunder skal Lunar Block også være centrum for koncernens aktiviteter inden for blockchain-teknologi, der ifølge Ken Villum Klausen vil vokse voldsomt i fremtiden.

Til at starte med har Lunar Block åbnet for, at kunderne kan investere i fem af de største kryptovalutaer på markedet, og selskabet samarbejder med nogle af de største kryptobørser globalt.

NMD Pharma har for anden gang på tre år rejst over en kvart mia. kr. i ny kapital, og samtidig får biotekselskabet en ny investor ombord i form af franske Jeito Capital, der i efteråret 2021 samlede 4 mia. kr. til en ny biotekfond. Det skriver Børsen.

Selskabet har opdaget en metode til at styrke kommunikationen mellem nerve og muskel, så muskelkraften kan genoprettes i muskelsvækkede patienter. Siden 2018 har selskabet via biomarkører fundet flere sjældne muskelsygdomme, hvor behandlingen kan gøre gavn.

- Vi har den første kandidat i klinisk udvikling, og så har vi fået mere bredde på det kliniske område, vi kan gå ind i. Det er naturligt nok noget af det, vi skal bruge de her penge til, nemlig at indlede kliniske forsøg i flere indikationer, siger Thomas Holm Pedersen, adm. direktør i NMD Pharma i en pressemeddelelse.

Thomas Holm Pedersen stiftede selskabet sammen med Claus Elsborg Olesen og Ole Bækgaard Nielsen, der som professor på Aarhus Universitet ledte den forskning, der førte til dannelsen af selskabet i 2015.

IVÆRKSÆTTERI: Jens Kristensen var midt i halvtredserne, da han omsider tog springet fra at være selvstændig konsulent til at være stifter og ejer af en virksomhed.

Tanken havde ligget og ulmet hos ham længe, men der var lige nogle ting omkring ham, der skulle falde på plads først.

- Det har nok ligget i mig at ville være iværksætter, og derfor gik jeg først konsulentvejen, for det er relativt let at kaste sig ud i og administrere. Men det kræver meget at bygge en virksomhed op.

- Derudover skulle jeg være fri af børnene, så derfor kunne jeg ikke finde tiden, før jeg selv blev rigtig 'voksen', forklarer Jens Peder Kristensen med et grin.

Sådan gik det til, at Jens Peder Kristensen tog det store skridt og kastede sig ud i livet som stifter af TinyMobileRobots i 2015. En robotvirksomhed der har specialiseret sig i at lave selvkørende robotter til hurtig og præcis opstregning af sportsbaner. Som en mindre niche tilbyder de også robotter til opstregning af infrastruktur.

Sideløbende med sit job som konsulent begyndte Jens Peder Kristensen at holde lidt øje med nogle idéer, der måske kunne blive til en virksomhed. Han kom i kontakt med en forsker, der havde lavet en prototype på en robot, der blev brugt til for-markering af striber på vejene.

- Jeg siger til forskeren: Du har en kunde og du har en prototype, det kan jo blive til en virksomhed. Men forskeren sagde, at der var ikke mere forskning i det for ham, og derfor var det ikke interessant for ham. Og så spurgte jeg, om jeg måtte tage over, og det fik jeg lov til.

Herfra gik udviklingsarbejdet i gang, og flere prototyper senere var den første robot klar til markedet. I første omgang var det Jens Kristensen selv, der finansierede udviklingen i små to år, og i 2015 fik han så den første investor med og stiftede officielt TinyMobileRobots

Med en baggrund som elektronikingeniør, en MBA i business administration og ikke mindst mange år som konsulent stod Jens Peder Kristensen godt rustet til at drive en virksomhed, og det er derfor lykkedes ham at undgå nogle faldgruber i opstarten.

- Mange opstarts-virksomheder begår den fejl, at de går ind med et leverandør lock-in og får en leverandør med i virksomheden, som de ikke kan slippe af med igen. Eller de får et forhandler lock-in, som de ikke kan slippe ud af, selvom det måske ikke et hensigtsmæssigt for virksomheden.

- Der kom min erfaring mig til gode, så vi har kunne styre uden om den slags fælder.

TinyMobileRobots står selv for produktionen af robotterne, og det hænger også sammen med, at produktet er så komplekst, at det er svært at outsource. Så de får produceret nogle underkomponenter både i Danmark og udlandet, men samler selv robotterne i virksomheden i Malling.

Mange års erfaring på arbejdsmarkedet og uddannelse har været en styrke for Jens Kristensen, men det er ikke alting i livet som iværksætter, han er kommet let til. Som de fleste andre, der bygger en virksomhed op, har han erfaret, hvor meget tid det kræver.

- At være iværksætter er bare tidskrævende, der er ingen vej uden om, og du har altid brug for alle døgnets timer.

Som så mange andre iværksættere har Jens Peder Kristensen også erfaret, hvor givende det kan være at få de rette investorer med ombord, fordi de kan tilbyde en viden og sparring, der ikke ellers ville være tilgængelig.

Bestyrelsesformanden i TinyMobileRobots er Anders Fauerskov, tidligere direktør i TC Group.

- Han er særdeles aktiv. Jeg er nærmest i dialog med ham dagligt. Og det gode ved Anders er, at han har været igennem den proces med en virksomhed, der har fysiske produkter med elektronik og software, der går efter det globale marked.

TinyMobileRobots har også været udfordret af corona situationen og ikke mindst den komponentmangel, det har skabt på verdensmarkedet.

- Der er mange dele i vores robotter, og derfor er leverandørproblemer en udfordring. Vi kan godt forsøge at have et lager, der rækker et år frem, men den idé får andre også, hvilket betyder, at alle hamstrer, og det gør kun problemet værre.

- Hver gang vi møder denne type af problemer, så må vi finde en ny løsning ved for eksempel at redesigne eller købe en anden komponent.

Heldigvis har corona også haft nogle positive eftervirkninger. Behovet for robotter til sport er nemlig steget, fordi corona har affødt en mangel på frivillige i mange klubber.

- Der er generelt mangel på arbejdskraft, og det mærker vi med en øget efterspørgsel, fordi klubberne mangler hænder til at strege banerne op manuelt. Det er meget lettere for dem at få de unge fodbolddrenge til at styre en robot med en iPad, end det er at bede dem tage turen manuelt.

Ambitionerne for fremtiden fejler ikke noget. Jens Peder Kristensen forventer, at TinyMobileRobots fortsat kan vækste med 100 procent om året, som det er lykkedes dem, siden virksomheden blev stiftet. Og inden for få år regner de med at kunne være dominerende på verdensmarkedet også i USA, hvor de for nylig har åbnet et kontor og ser store muligheder.

- Vi har bevidst valgt at lave en super god robot til en lav pris, både fordi vi kan tjene penge på den, men også fordi det holder konkurrenterne væk. Det er svært at komme ind på et marked, hvor der allerede er nogle, der har et godt produkt, til en god pris.

Måske har du hørt om begrebet ’Smart City’, men ved du så også, at Aarhus by er en af Danmarks førende SmartCities, og at der findes en strategi for videre udvikling af byen inden for en række nye teknologiske områder?

Alle landets kommuner står over for en række kritiske udfordringer, der påvirker det kommunales fokus. Mange af udfordringerne vil blive forøget de kommende år og påvirker grundlæggende velfærd og sundhed, jobs og arbejdsmiljø, klima og bæredygtig drift.

Med Smart City-teknologier kan vi imødekomme flere af disse udfordringer, men også gøre Aarhus endnu smukkere, sjovere og mere spændende at bevæge sig rundt i som borger og besøge som turist. Eksempler på teknologier er IoT (Internet of Things), Machine Learning, Open Source og Big Data, sensorer og optiske teknologier, AR (Augmentet Reality), droner - og i særdeleshed robotter.

ITK Aarhus, som holder til på Dokk1, arbejder dagligt med at afprøve og afgøre om nye teknologier kan bringes i spil for en mere effektiv og fremtidssikret drift af kommunen, samt om det kan implementeres på en måde, så den ønskede effekt bliver realiseret. Så hvis du i ny og næ kommer til området omkring Dokk1 og ser en robot på gaden eller en drone i luften, så ved du nu hvorfor.

Også Odense Robotics regionale hub på Dokk1 har fokus på at bidrage til udviklingen af byen og regionen. Odense Robotics er Danmarks nationale klynge for robot-, automations- og dronevirksomheder. Klyngens vision er at gøre Danmark til en endnu stærkere robotnation ved at accelerere innovation og bæredygtig udvikling i hele industrien, og hjælper virksomheder med at udvikle nyskabende produkter og teknologier, styrke deres globale konkurrencekraft, blive klogere på branchen og blive mere synlige over for samarbejdspartnere.

Et eksempel på hvordan kommunen arbejder med implementering af ny teknologi, er det såkaldte TAPAS- netværk (Testbed i Aarhus til Præcisionspositionering og Autonome Systemer). TAPAS er et state-of-art navigations- og positioneringsnetværk, der er etableret i samarbejde med DTU Space og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

TAPAS-netværket strækker sig fra syd til nord om Aarhus, ud over Aarhus bugt og helt over til Helgenæs og giver hidtil usete muligheder for brug af fx Augmentet Reality og autonome robotter. Netværket er gratis at tilkoble sig for dem, der har interesse og er et væsentligt element i tiltrækningen af virksomheder, der har behov for at udvikle og afprøve såvel droner og robotter som andre teknologier, der kræver præcis positionering. TAPAS giver en nøjagtighed helt ned til 1 cm og er uovertruffen pålideligt ift. dataindsamling og oppetid.

Smart City og brugen af TAPAS vil i fremtiden kunne opleves synligt som ikke synligt. Vi som borgere vil kunne komme hurtigere igennem byen og direkte til en p-plads, turister vil kunne opleve byens seværdigheder og historie på en ny og spændende måde med Augmentet Reality, pizzaen vil kunne blive leveret hurtigt og yderst præcist med en drone, og man kan blive transporteret rundt i byen via ubemandede emissionsfrie busser – ideerne er uendelige og fremtiden starter nu.

I disse år er der særlig stor fokus på robotter, da teknologien tager kvantespring, og en masse nye muligheder ser dagens lys, i takt med at støttestrukturer som for eksempel TAPAS etableres. Robot betyder lidt pænt sagt ’tjener’. Med introduktionen af robotter i den offentlige sektor kan kommunerne reducere mange trælse, beskidte og nedslidende arbejdsopgaver, samtidigt med at den generelle drift optimeres. Robotter kan, med forskelligt værktøj, blandet andet være med til at:

• Samle affald og gøre rent på gader og pladser, mens du sover.
• Sørge for at græsset bliver slået i parker og på fodboldbaner – og stribe banerne op igen.
• Fjerne tyggegummi og ukrudt fra fortove, samt salte cykelstierne om vinteren (kun de stier der er isglatte naturligvis, målt af sensorer i asfalten, hvilket reducerer forbruget).
• Klippe hække på kirkegården, sortere affald op fra åen, fjerne graffiti under broerne og suge spildolie op i havnen.
• Identificere manglende eller ødelagte objekter, for eksempel ved at indmelde ødelagte fortovsfliser og ujævne belægninger som kan detekteres, når robotten kører hen over disse.
• Agere ’best buddy’ og autonomt følge byens gartnere med redskaber, jord og planter.

Robotterne kræver ikke meget, arbejder gerne på skæve tidspunkter, og en kommunal medarbejder får med ét mange hjælpende hænder. Når du en tidlig morgen er på vej hjem fra fest ved åen, vil du i nær fremtid møde robotter, der autonomt samler affald op på fortovet, du går på. Forestil dig en kommunalarbejder stående på Bispetorvet med en iPad i hånden, som overvåger 4-5 autonome robotters arbejde med at gøre rent efter et større arrangement!

Det er teknisk muligt i dag! Renere by, mindre udledning, mindre nedslidning af medarbejderen.

Der er dog nogen vej endnu før, at implementering i driften er fuldt ud mulig. Det gælder teknologisk som lovgivningsmæssigt. Aarhus arbejder på at blive det mest attraktive sted i Europa at teste og udvikle ny udendørs robotteknologi – et arbejde som sker i tæt samarbejde med GovTech Midtjylland, som er et arbejdsfællesskab, der understøtter arbejdet med ny teknologi på tværs af 16 midtjyske kommuner og Region Midtjylland. 

Formålet er at tiltrække nye virksomheder, forskere og studerende, samt udvikle forsknings- og uddannelsesmiljøerne i hele regionen. Samtidigt vil regionen blive førende i brugen af de nyeste teknologier for at effektivisere, øge velfærden og den kommunale service, og sidst men ikke mindst, reducere klimaaftrykket og gøre vores byer smukkere og renere at færdes i.