RUNDTIBYEN: Software-startuppen Custimy henter den danske Silicon Valley-profil, Robin Daniels, ind i bestyrelsen. Samtidig træder den tidligere CEO i marketing-teknologivirksomheden Agillic, Jesper Valentin Holm, ind som ny bestyrelsesformand.

Robin Daniels er måske mindre kendt i danske kredse. Men han har gennem en årrække skabt sig et navn på den amerikanske tech-scene med en fortid hos blandt andre LinkedIn og Salesforce. For nylig var han desuden med til at bringe den amerikanske software-virksomhed Matterport på Nasdaq-børsen i New York med en værdiansættelse på over tre milliarder dollars.

- Custimy kan ændre markedet med, hvad jeg ser som en skelsættende alt-i-en Customer Data Platform til at optimere salg på tværs af kanaler. Markedet har endnu ikke set noget så simpelt, men samtidig så effektivt, siger Robin Daniels i en pressemeddelelse.

Ny aftale mellem AffaldVarme Aarhus og Innargi skal sikre, at fremtidens varmeforsyning i  bliver langt grønnere. Det kom frem på et pressemøde fredag, hvor flere af landets ministre løftede sløret for, at det største geotermiske anlæg inden for EU kommer til at blive bygget i Aarhus. Det skriver Stiften.

Konkret kommer aftalen til at betyde, at 20 procent af fjernvarmen i Aarhus Kommune - svarende til varmebehovet hos 36.000 husstande - fra 2030 vil stamme fra geotermi. Og omsat til CO2-udledning vil det svare til en reduktion på op mod 165.000 ton om året.

Direktøren i AffaldVarme Aarhus, Bjarne Munk Jensen kalder nyheden 'historisk'.

- Geotermi er en vedvarende energikilde og dermed et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at få meget mere vedvarende energi ind i fjernvarmen. Det er en forudsætning for, at vi i 2030 kan nå i mål med at udfase importerede træpiller.

Det er endnu engang Aarhus, der kan iklæde sig den gule førertrøje i Midtjylland med hele 2374 nystartede virksomheder i 2021. Der er dog kamp om de pladserne i den midtjyske top fem, hvor Silkeborg (534), Horsens (504), Herning (481) og Randers (444) alle er godt med. Det viser en ny opgørelse fra Vækstfonden.

Det var især de digitale virksomheder, der havde medvind i 2021. Det viste sig blandt andet i det rekordbeløb, som danske og udenlandske investorer sendte til danske venturevirksomheder.

- Her er aarhusianske Lunar særligt værd at nævne. Og det digitale momentum er kommet for at blive, fastslår Jacob Christensen Flarup, direktør og ansvarlig for Vækstfondens aktiviteter i Region Midtjylland.

- Digitalisering er ikke noget nyt. Men Danmark har en særlig styrkeposition og talentmasse indenfor det digitale. Derfor har vi en helt særlig rolle at spille på det globale marked, der er blevet særligt opmærksomme på vigtigheden af digitalisering under coronakrisen. I Midtjylland har vi en lang række dygtige iværksættere, der arbejder med marketing, turisme og fintech. Alt sammen digitalt funderet. Det giver os en konkurrencefordel på det internationale marked.

Det går stærkt for den aarhusianske virksomhed TopPricer, der lever af at sammenligne produkter på nettet. TopPricer forventer derfor i år at omsætte for mere end fire gange så meget som sidste år, når firmaet også går i luften i Polen, Holland og Sydafrika.

TopPricer blev stiftet i december 2020, og på 12 måneder er virksomheden gået fra at have en enkelt fuldtidsansat til nu at have seks fuldtidsansatte og tre deltidsansatte. I 2021 skabte TopPricer en omsætning på mere end 500.000 kroner, og i løbet af 2022 forventes en omsætning på 2.500.000 kroner.

- Vi vil være danskernes foretrukne platform inden for forbrugermagasiner, forbrugerguides og produktsammenligninger, siger Simon Bent Rasmussen, stifter og medejer af TopPricer,  der er 100 procent danskejet.

Systematic kæmper med at rekruttere nye medarbejdere til it-stillinger og er derfor begyndt selv at kontakte interessante emner i andre virksomheder. Det skriver ITwatch.

- Hvis vi skal være morsomme, så snakker vi om gamle dage for to år siden, da man kunne lave et opslag, og så var der nogle kandidater, som søgte, fortæller HR-direktør Rikke Rønnau fra Systematic.

Mens der gradvist bliver uddannet flere it-folk, er der stadig områder med meget få og derfor efterspurgte kandidater. Det gælder for eksempel inden for business intelligence, hvor Systematics rekrutteringsfolk ofte må arbejde hårdt og længe for at lokke en ny medarbejder ind i folden.

- I dag laver vi decideret headhunting og search på langt hovedparten af vores stillinger. Vi er nødt til selv at række ud og spørge folk, om de kunne tænke sig et job hos os. Det er et nulsumsspil. Vi fisker alle i den samme dam. Der er kun de fisk, der er. Det er et kæmpe problem, siger Rikke Rønnau.

BÆREDYGTIGHED: - Virksomheder skal ikke lave grøn omstilling for planetens skyld, men for deres egen skyld.

Sådan lyder det kort og kontant fra forfatter og ekspert i bæredygtighed, Steffen Max Høgh.

Sammen med Erhvervsliv Aarhus tager han temperaturen på den grønne omstilling i virksomhederne og gør status på, hvor langt vi er nået med den bæredygtige dagsorden det seneste år, og vi kan allerede godt nu afsløre, at der ligger en del arbejde foran os, men der er også lyspunkter.

- Det korte svar er nej, vi har ikke styr på bæredygtigheden i virksomhederne. Det mest karakteristiske, der er sket her i det seneste halve år, er, at bæredygtigheden er begyndt at blive en prioritet i virksomhederne. Så det er gået fra, at det er noget, vi har talt om i 2021 til, at det rent faktisk er noget de små- og mellemstore virksomheder vil handle på, lyder det fra Steffen Max Høgh.

Og så er det ifølge Steffen Max Høgh herfra, at udfordringerne står i kø for virksomhederne, for der er en kæmpe kompleksitet i bæredygtighed, og problemet er ikke blot løst ved at skifte til klimavenlig strøm.

- For eksempel bliver virksomheder i servicefag udfordret, fordi de ikke har et fysisk produkt, de kan optimere, så hvad kan de gøre? Og modsat oplever dem med de fysiske produkter, at det er en kæmpe omstilling at optimere et produkt, fordi det i sig selv er en stor klimabelastning at producere noget.

Men der findes en vej til den bæredygtige business, og Steffen Max Høgh har tidligere delt fem konkrete råd om netop det.

Hvis du som ejer eller leder i virksomhed kan svare på, hvad bæredygtighed er for jer, så er I på vej til toppen og klar til de næste år, som kan blive afgørende for klimaet. Bæredygtighed er nemlig frem for alt en ledelsesopgave, og forandringsledelse er en svær disciplin, fordi det er svært at ændre vaner og mønstre.

- Det er en grundlæggende udfordring for de fleste, for medarbejderne er ikke altid med på forandringer. Det er mere besværligt for den enkelte at have delebiler, og det er næsten sprængfarligt, hvis man skifter de traditionelle frikadeller i kantinen ud med grønsager.

- Så der venter et langt sejt træk, hvor ikke alle løsninger er opfundet endnu, men hvor uddannelse af medarbejderne bliver nøglen for at få dem med om bord.

Hvis man spørger de fleste klimaeksperter, så er vi allerede bagud med CO2-udledningen og kampen for den grønne omstilling. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og særligt corona pandemien har fået sat skub i nogle forandringer.

- Man kan spørge sig selv som leder, hvorfor vi skulle have en nedlukning af samfundet, før vi  begyndte at benytte teams-møder i stedet for at rejse verden rundt, siger Steffen Max Høgh.

- Hvis jeg skal spå om, hvad der kommer til at ske de næste par år, så kommer vi til at se en stigende frustration på området. Fordi vi kommer ikke til at holde os inden for Paris-aftalen, der betyder, at temperaturen ikke må stige mere end halvanden grad.

- Selvom vi godt ved, at det når vi ikke, så holder vi det i live, for ellers holder folk op med at prøve. Men om to år kan vi ikke længere sige, at det er en realitet at nå Parisaftalen, og så risikere vi igangsætte nogle irreversible konsekvenser, forklarer Steffen Max Høgh.

De irreversible konsekvenser er for eksempel Albedo-effekten, som kort fortalt betyder, at isen smelter på toppen af bjergene, så de bliver sorte, og så tiltrækker bjergtoppene mere varme. Isen smelter i de sibiriske tundra, og det betyder, at alt den vegetation, som ligger dér, går i forrådnelse og frigiver en masse drivhusgasser.

- Så vi skal forvente, at debatten bliver mere og mere skinger, indtil verdens ledere bliver presset så hårdt, at de er klar til at træffe de nødvendige og hårde beslutninger. Og den hårde beslutning, der skal til, er såre simpel: CO2-afgifter.

Det kan synes som nogle lidt dystre udsigter, men der er ingen grund til panik, mener Steffen Max Høgh.

- Begynd nu at overveje, hvad det er for nogle problemer, vi står overfor, og prøv om I ikke kan være lidt på forkant. Hvis der kom forhøjede afgifter på, hvad vi sender ud af landet, så ville alle virksomheder jo straks begynde at overvejer deres eksport, og det her er i bund og grund det samme. Det er bare virksomhedernes klima- og miljøbelastning, der kan gå hen og blive en stor økonomisk belastning.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt den moderne verden kan finde ud af skabe mere bæredygtige produkter, så er det bare at se tilbage i tiden.

- Vi skal bare lave bedre ting. Hvis man kigger på Aarhus Rådhus, så har de, de samme møbler, som da huset blev bygget i 1941. Så vi kunne godt finde ud af at skabe gode og holdbare produkter før i tiden, og der skal vi hen igen.

BÆREDYGTIGHED: Institut for Molekylærbiologi og Genetik er i disse dage netop ved at flytte i nye lokaler i Universitetsbyen, og her kommer 450 stole, der er produceret af instituttets eget plastaffald, til at fylde i lokalerne.

En håndgribelig og simpel ide, som kommer fra tre ansatte på instituttet, der havde et ønske om at tænke bæredygtighed endnu bedre ind i dagligdagen. Med flytningen til det nye campus  skulle der købes nye møbler, og det var her, at ideen opstod.

- Jeg fik ideen fra Randers Regionshospital, der har fået produceret stole af plastaffald fra deres køkken Min første tanke var, at vores affald måtte da være renere, fordi der kommer fra laboratorier, så det måtte da også kunne bruges, fortæller Anna Marie Nielsen, der er ledende laborant ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Herfra tog ideen hurtigt form, og instituttet fik lavet et udbudsmateriale på nye stole med et krav om, at de skulle produceres af deres eget affaldsplast. Valget faldt på Houe til at lave mødestolene, og Viper til at lave undervisnings- og kantinestolene, begge i samarbejde med Holmris B8.

Instituttet har brugt omkring et år på at indsamle den mængde plastaffald, som var nødvendig for at producere de mange stole, men det er ikke noget, der har krævet en særlig indsats.

- Vi sorterede i forvejen vores plastaffald, og nu gør vi det så i syv typer plast. Men det betyder meget lidt i det daglige, om man skal smide sit affald i den ene eller anden skraldespand. Uanset om vi havde valgt at købe nye stole eller gøre som nu, skulle der laves et udbud, så jeg synes faktisk, det har været en meget lille indsats for at opnå et mere bæredygtigt resultat.

Selvom det har været nemt, så er Institut for Molekylærbiologi og Genetik de første på Aarhus Universitet, der går denne vej. Hvorfor kan Anna Marie Nielsen ikke umiddelbart forklare, men hun tror, det kommer nu, fordi der er en øget bevidsthed generelt omkring bæredygtighed, og det er et særligt indsatsområde for hele universitet:

- Fordi vi er de første til at gå den vej, er vi blevet kontaktet af flere andre institutter, som også gerne vil blive bedre til at sortere affald og sikre, at det bliver genanvendt.

Udover opmærksomheden på universitetet, så har projektet også tiltrukket sig opmærksomhed udefra med omtaler i flere medier.

- Det giver da en stolthed og en stor tilfredsstillelse, at vi er lykkedes med det. Vi får skabt et produkt, som er bæredygtigt hele vejen rundt, fordi det er skabt af affald og produceret lokalt.

Den kan være svært at sige præcis, hvad det er for et mindsket CO2 aftryk stolene giver, men ifølge Anna Marie Nielsen er CO2-aftrykket for en stol af ny plastik cirka 16 gange større end for en, der er lavet af genbrugsplastik - henholdsvis otte kilo CO2 pr. kilo og 0,5 kilo CO2 pr. kilo. Derudover er prisen for stolene lidt billigere, når man selv leverer plastikken.

Nu, hvor stolene er færdige, opstår de næste tanker om, hvad instituttet fremover skal gøre af de store mængder plastikaffald, for projektet har også skabt en yderligere bevidsthed om, at det ikke bare må gå til spilde som før.

- Der er flere af de virksomheder, som bød ind på opgaven, der faktisk er interesseret i at overtage vores affald løbende og bruge det til genanvendelse. Der er dog flere aspekter i det, for hvis ikke de skal køre frem og tilbage hele tiden for at hente det, og dermed øge CO2-aftrykket, kræver det, at vi samler det sammen og opbevarer det.

- Men vi er udfordret på plads, fordi affaldet fylder rigtig meget. Så nu er vi ved at undersøge, om vi selv kan granulere det, så det blot skal hentes en gang om året. Men det kræver indkøb af en maskine, så det er noget, der skal undersøges nærmere, om det kan betale sig for os. Vi skal ikke tjene noget på det, men det må heller ikke være en ekstra udgift.