RUNDT I BYEN: Founderment vil lukke investeringshullet i Aarhus. De to stiftere Christian Schwarz Lausten og Anders Boelskifte Mogensen mener, at potentialet for startup-scenen i byen er større og et af de elementer, der mangler for at forløse potentialet, er en early stage venturefond med base i byen, og det er netop baggrunden for, at de har skabt Founderment. Det skriver TechSavvy.

Founderment vil investere tidligt på startup-rejsen (på pre-seed og seed niveau) med op til fem millioner kroner – og har allerede de første fem startups i porteføljen: Wideo, Pere.com, Social Bites, Shouter og Landfolk.com, som Anders Boelskifte Mogensen og Christian Schwarz Lausten i øvrigt selv er medstiftere af.

- Vi tror mere på, at det handler om at få kompetencer end penge ind tidligt. Vi definerer pre-seed som runder mellem 1-2 millioner kroner, mens vi vil bidrage til seed-runder med 3-5 millioner kroner, og til de større investeringer vil vi også meget gerne syndikere med business angels og andre fonde, siger Anders Boelskifte Mogensen til mediet.

Fonden forventer at kunne offentliggøre en række nye investeringer i år og har i øvrigt også Anders Holch Povlsen med som investor via hans investeringsfond Heartland.

Trifork Labs køber 40 procent af Develco, der udvikler løsninger inden for Internet of Things, trådløs kommunikation og indbygning af software i elektronisk udstyr. Det skal styrke forretningsområdet Trifork Smart Building.

- Med vores Labs-investering i Develco, er vi nu kommet tættere på erfarne IoT kompetencer, så vi kan dække hele værdikæden og dermed hjælpe vores kunder til at få deres produkter hurtigere på markedet, siger Søren Eskildsen, Head of Trifork Smart Building.

Trifork og Develco har arbejdet sammen gennem flere år og skabt et stærkt samspil mellem hardware og software, herunder brugervenlige og sikre løsninger til at betjene produkterne.

- Med Triforks internationale profil får vi en meget større rækkevidde og samtidig mulighed for at betjene vores eksisterende kunder endnu bedre. Derfor forventer vi en accelereret vækst af IoT-løsninger i fremtiden, siger Jakob Bjerre, CEO i Develco.

Ninna Götzche fra Formuleret Keramik løb med førstepladsen til designudfordringen, hvor fem kunsthåndværkerne fik et ukendt materiale med i deres værksteder, som de skulle finde en ny anvendelse til.

Designudfordringen fandt sted på The Upcycl’s kontor, hvor de til dagligt formidler kontakt mellem industrivirksomheder, der har restmaterialer, samt designere og producenter, der kan bruge materialerne i nye produktioner.

Anledningen til designudfordringen udspringer af ’Aarhus Omstiller’, som er ét af seks spor i Aarhus Kommunes klimaplan. Her er Rikke Ullersted, The Upcycl’s grundlægger, nemlig tildelt Klimafaklen.

- Rikke brugte Klimafaklen til præcis det, vi håbede – de har skabt et grønt fællesskab og inspireret andre til grønne handlinger. Det er bekræftende at høre kunsthåndværkerne fortælle, hvordan de ikke bare har brugt materialet, men tænkt og eksemplificeret hvordan hele deres virke kan blive mere bæredygtigt igennem deres designs, fortæller Carsten Holst, Forvaltningschef Borgerservice & Biblioteker og dommer i designudfordringen.

OK, som er Danmarks største tankstationskæde, går med sin hidtil største investering i e-mobilitet sammen med Coop om at etablere 500 ladestandere over hele Danmark. Aftalen betyder, at der i første omgang vil blive etableret 500 ladestandere i forbindelse med SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, Fakta og Coop 365.

- Vi er Danmarks førende selskab i at levere drivmidler til personbiler, og vi vil levere det, der til enhver tid efterspørges. Det betyder, at vi i øjeblikket investerer massivt i e-mobilitet både i form af hjemmeladebokse og ladestandere i det offentlige rum.

- Målet er at skabe det bedste lade-netværk i Danmark, og aftalen med Coop om etablering af ladestandere i både store og mindre byer er et stort skridt i den retning, siger Jørgen Wisborg, CEO i OK.

For OK er der tale om en investering på et trecifret millionbeløb i lade-infrastruktur ved Coops butikker.

Servicebranchen melder om rekordstor mangel på hænder, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skal et nyt samarbejde mellem Forenede Service og Aarhus Kommune råde bod på. Målet er at støtte borgere med jobrettede forløb, og løfte dem fra kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job.

Konkret har Forenede Service forpligtet sig til løbende at have minimum fire borgere i løntilskud og fire borgere i fleksjob fra Aarhus Kommunes Jobcenter. Og Jesper Rasmussen, regionschef hos Forenede Service, glæder sig over aftalen med Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

- På mange måder er der tale om en win-win-situation, fordi aftalen giver os vigtig arbejdskraft, og samtidig skaber vi jobmuligheder til borgere, som alternativt bliver tabt på arbejdsmarkedet. Jeg håber, at endnu flere af denne slags aftale vil se dagens lys, siger Jesper Rasmussen.

Den, der lever stille, lever godt. Det mantra har domineret på ledelsesgangene i rigtig mange SMV-virksomheder i mange årtier. Ikke mindst i jyske, ejer-ledede virksomheder, hvor man har været dygtig til at tjene gode penge, kvartal efter kvartal, men usynlig som et spøgelse i samfundsdebatten.

Samfundsdebatten savner efter min mening deltagelse af erhvervsledere fra helt almindelige virksomheder. Virksomheder, der sælger fliseklæbere, gearkasse-komponenter, træbeton-loftsplader og plastrør.

Den type virksomheder, der er allerflest af i Danmark, som finansierer velfærdssamfundet, og som finder plads til fleksjobberen ude på lageret, mens de driver den grønne omstilling fremad. Disse virksomheder glemmer typisk at fortælle andre end deres (stolte) medarbejdere om deres væsentlige samfundsbidrag.

Jeg har længe haft det synspunkt, at erhvervslivets (autentiske) stemme har manglet i debatten, hvor vi har måttet tage til takke med borgerlige politikeres ofte distance-forvanskede udlægning af erhvervslivets problemer og behov. Nogle gange kan man nærmest høre ekkoet af det seneste virksomhedsbesøg, når politikere sætter overfladiske floskler på ”erhvervslivets udfordringer”.

Men nu mener jeg faktisk, at der er bedre argumenter end nogensinde før for, at erhvervsledere skal turde tænde for debatmikrofonen og tale med klar erhvervsrøst om både store og små temaer – om ikke for andet, så for at varetage deres virksomheds interesser.

Tiden kalder nemlig på transparens, åbenhed, ærlighed, mod og klar tale om virksomheders samfundsbidrag. Jeg vil vove den påstand, at de virksomheder, der fortsætter taktikken med at leve musestille, kommer til at dø en langsom og pinefuld død.

Om det er sivende kundeopbakning, ubesatte stillinger, demotiverede medarbejdere eller nye afgifter og regulering, der bliver dødsårsagen, vil være forskelligt fra cvr-nummer til cvr-nummer. Men det er efter min mening oplagt, at det bliver stadig sværere at skabe usynlige succeser i fremtiden. Det er allerede nu svært.

Tag bare det aktuelle problem i Danmark (og i verden) med knaphed på arbejdskraft. Det er et top-3 issue i stort set alle de virksomheder, jeg taler med til daglig i mit arbejde som kommunikatonsrådgiver.

De virksomheder, som ikke har arbejdet seriøst med markedsføring, branding, PR, sponsorater eller andre synlighedsskabende aktiviteter, har jo markant sværere ved at komme med på shortlisten hos de eftertragtede ingeniører, software-udviklere, elektrikere og stuepiger, som alle kæmper om for tiden.

I mit kommunikationsbureau arbejder vi aktuelt for flere danske virksomheder, som for første gang i dette årtusinde øger deres synlighed i Danmark – udelukkende for at komme ind på radaren hos potentielle nye medarbejdere. Og det er selvfølgelig fint for os i kommunikationsbranchen, at vi får lidt ny omsætning ind på den konto.

Men der er altså lang vej fra ukendt B2B-virksomhed med et website udviklet af direktørens nevø i 2007, 43 følgere på sociale medier og så til at blive et love-brand anno 2021.

Sandheden er, at en samfundsengageret topleder med sine meningers mod kan gøre mere for en virksomheds synlighed og sympati på kort sigt, end jeg som kommunikationsrådgiver kan med min ellers så fine og fancy branding-værktøjskasse. Tænk bare på, hvad Martin Thorborgs personlige brand har gjort for hans lille regnskabssoftware-firma (Dinero), som få ville have hørt om, hvis det ikke var for ham.

Men (meget) mindre end Martin Thorborgs karisma kan altså sagtens gøre det. Man kan skrive et læserbrev eller en klumme som denne. Man kan skrive et opslag på Linkedin (helt ufarligt) eller på Twitter (måske ufarligt – afhængig af temaet).

Man kan deltage på Folkemødet – for eksempel sammen med sin brancheorganisation. Man kan lægge lokaler til en politisk debat i forbindelse med kommunalvalget. Man kan kontakte medier med holdningsbårne historier – eventuelt i samarbejde med en NGO eller brancheorganisation, hvis det føles for friskt at gøre det i eget navn.

Tematisk behøver man da heller ikke begynde med indlæg om, at dyrevelfærden skal ned i dansk fødevareproduktion, eller at det med #MeToo og ligestilling er noget pjat. Man kan jo begynde helt tæt på sin virksomheds interessesfære og tale om arbejdskraftmangel, rammevilkår, finansiering, digitalisering, infrastruktur eller lignende.

Og man kan begynde med at publicere indlæg på virksomhedens egne kanaler – på website, intranet, Linkedin. Hvis det går godt, hvad jeg tør vædde på, det gør, kan man eksperimentere med mediekontakt til lokal- eller branchemedier – eventuelt med fokus på samme temaer, som man allerede har talt om på egne kanaler.

Kære erhvervsleder: Spyt nu piben ud, og stempl ind i samfundsdebatten. Hvis ikke for samfundets skyld, så for din virksomheds omdømme, jeres employer brand og rekrutteringsmuligheder, jeres license to operate samt jeres relationer til myndigheder og NGO’er.

Jeg glæder mig til at læse, lytte og følge med.

KOMMUNIKATION: Det er sundt at kede sig, siger man ofte til børn. For ud af kedsomhed udspringer ofte nye og kreative ideer.

Sådan var det også for Morten Ballisager, han kedede sig på Linkedin. Det var for poleret og for tørt. Derfor begyndte han selv at lave nogle opslag, der kunne indbyde til debat for at få rystet posen lidt.

- Jeg kan godt lide at provokere. Mit fag rører ved rigtig mange ting i vores arbejdsliv, så derfor ville jeg gerne skubbe lidt til de gammeldags forestillinger om, hvad det vil sige at være en god arbejdsplads, siger Morten Ballisager.

Sådan begyndte han lige så stille at blive en stemme i debatten om arbejdsliv, karriere og rekruttering. Morten Ballisager er primært aktiv på Linkedin, hvor han kommunikere med sine 16.000 følgere. Men han har også tidligere skrevet klummer til dagblade og stiller gerne om som ekspert i medierne.

Når Morten Ballisager har valgt at blande sig i samfundsdebatten, er det ikke, fordi han har lagt en strategi eller på anden vis har en forkromet plan med det. Han gik bare i gang.

- Man skal ikke være bange for vise noget personlighed, men man skal mene noget, ellers skal man holde sig langt væk. Det skal have en glød af noget personligt, så man kan ikke bare tager fat i et aktuelt emne og mene noget på kommando, siger Morten Ballisager.

Det kan ikke undgås, at det giver noget kritik, når man pludselig ytrer sin holdning offentligt. Det har stifteren og bestyrelsesformanden fra konsulent- og rekrutteringshuset Ballisager også erfaret, men det har ikke fået ham til at ændre kurs.

- Jeg får nogle tæsk en gang i mellem, og det tager tager jeg gerne med. You win some and you loose some. Mit mål er at få lov at præge tingene og få flyttet nogle myter omkring vores arbejdsliv, og derfor bliver jeg ved, siger Morten Ballisager.

Det eneste, der kan frustrere Morten Ballisager, er den måde, debatten foregår på sociale medier. Han savner de åbne diskussioner, hvor vi lytter mere til hinanden og er åbne for at flytte vores holdning.

- Jeg oplever, at det er meget for eller imod på sociale medier. Det er som om, at folk spejder efter dem, der er på deres eget holdnings-hold, og jeg forstår ikke, hvorfor vi har så travlt med at være sammen med dem, der mener det samme som os, lyder det undrende fra Morten Ballisager.

Han tilføjer:

- Det er også derfor jeg ind i mellem bliver upopulær på Linkedin, fordi jeg hverken kan eller vil puttes i en kasse og være fastlåst til en holdning. Jeg er en sammensat person, og derfor kan jeg godt mene noget i både den ene og den anden lejr. Men det bliver ikke altid modtaget positivt.

Morten Ballisager fortæller, at det seneste eksempel på det var en person, der kommenterede på et opslag: 'Jeg troede, du var bedre end dette'.

Heldigvis er der også noget, han vinder ved at være åbenmundet og synlig i offentligheden.

- Når jeg gør mit eget regnebræt op, så tror jeg, at jeg har vundet mere, end jeg har tabt på den lange bane. For vi hungrer alligevel efter tydelighed og kvæles lidt i det polerede. Og det bliver meget nemt poleret i sådan en corporate verden, siger Morten Ballisager.

Et konkret eksempel på, at synlighed ikke er blevet en hæmsko, var, da Morten Ballisager skulle rekruttere et nyt bestyrelsesmedlem, hvor han blev mødt af flere kandidater som roste og anerkendte synligheden.

- Jeg må bare konstatere, at jeg har fået et bedre felt af kandidater at kunne rekruttere ud fra, fordi folk ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for, lyder det fra Morten Ballisager.

Han tror på, at en leder, der er synlig i den offentlige debat, generelt står stærkere i forhold til rekruttering, fordi medarbejderne på forhånd kan danne sig et indtryk af, om det er et menneske, de har lyst til at arbejde for.

- Hvis ikke man har mod til at ytre sig offentligt, så er man en defensiv spiller som leder. Det, der holder lederen tilbage, det er, at de er bange for at miste noget, eller sige noget forkert. Og hvis dit fokus er, at du er bange for at miste noget, så tror jeg, at det præger dig i al din ledelse, siger Morten Ballisager.

Ifølge ham skal ledere indse, at de kommende medarbejdere godt kan lide autentisitet og personer, der toner rent flag på nogle ting.

- Det er et længere sejt træk, fordi gevinsterne viser sig først hen ad vejen. Men det folk oftest forlader, når de skifter job, er deres leder, og derfor er det en kæmpe gevinst at have en leder som er tydelig fra start, mener Morten Ballisager.