HANDEL: Du skal stå tidligt op, hvis du skal følge med Brian Reenberg, stifter og ejer af BilligBlomst. Og det er ikke i en overført betydning.

Nej, det er helt bogstaveligt først på dagen, at han begynder arbejdet. Med meget få minutters udsving, rammer han kontoret klokken 5 - hver morgen, seks dage om ugen.

- Det er bare benhårdt arbejde at være iværksætter, det skal man ikke tage fejl af. Og hvis man vil have succes, skal man være klar på at tage fat, siger Brian Reenberg.

Han vil gerne have gjort op med det lettere glamourøse billede, der bliver sat op af  iværksættere i disse år. Der er nemlig intet glamour over at bygge noget op fra bunden og få det til at vokse. Der er bare rigtigt meget arbejde.

BilligBlomst begyndte egentligt som et engros-firma, der solgte frugt og grønt. Efter en del efterspørgsel udvidede de med salg af billige planter, først i en begrænset periode om foråret, til i dag at være en kæde med seks butikker i hele landet.

- Mit koncept har hele tiden været klart, det skal være billigt. Der er ingen service, vi bruger ikke penge på inventar og dyre spotlights. Og det har været en succes fra første dag.

- Men selvom det er billigt, skal kvaliteten være i orden. Det er simple gode varer, som kunderne skal være tilfredse med, når de kommer hjem, siger Brian Reenberg.

Med det enkle koncept fik Brian Reenberg skabt sin egen niche og taget en position i markedet, ingen andre havde. Og henover årene er Billigblomst vokset, men virksomheden har hele tiden holdt fast i at være 100 procent tro mod det oprindelig koncept.

Når man kigger på regnskaberne fra BilligBlomst, siden virksomheden blev stiftet, er omsætningen kun gået en vej, og det er op. Omsætningen er vokset med 20 procent hvert år. Coronakrisen var en kæp i hjulet for mange virksomheder, men også her var der fine tal på bundlinjen for Brian Reenberg.

Det betyder dog ikke, at corona ikke var en udfordring.

- Det har været vildt besværligt at leve op til alle de regler og restriktioner, der kom med corona. Så skulle der være to meters afstand, så var der max på antallet af kunder i butikkerne, håndsprit og værnemidler og så videre, siger Brian Reenberg.

Han tilføjer:

- Men når mine ledere kommer frustreret til mig over alle reglerne, så siger jeg til dem, at hvis det var nemt, så kunne alle vores konkurrenter også gøre det.

De to store udfordringer som BilligBlomst kæmper med lige nu, er forsyning, fordi der ikke er containere i Asien og lastbiler i Europa, og så er der manglen på arbejdskraft.

BilligBlomst ser sig selv som havecentrenes Netto. Det er de fint tilfredse med, og de forsøger ikke at sælge sig selv som andet.

Før i tiden oplevede Brian Reenberg, at profilen som lavpriskæde gjorde det sværere at rekruttere medarbejdere.

- Jeg kan huske, jeg på et tidspunkt tilbød et job som butikschef  til en mand, der havde arbejdet på grønttorvet i København, og han sagde blot nej tak. Fordi BilligBlomst og billig løn ikke var noget for ham.

- Men vi kan altså sagtens matche lønniveauet med andre i branchen, så der mødte jeg nogle fordomme, men selvfølgelig kan en lavprisbutik ikke blot vende det blinde øje til omkostningerne, siger Brian Reenberg.

BilligBlomst går lige nu med tanker om selv at blive bedre til at lære deres butikschefer op. Det gør de, fordi de har erfaret, at der er brug for en vis faglighed.

Det er ikke nok, at man har butikserfaring og ved noget om retail. Der skal også være en grundlæggende viden om planter.

- Hvis du forestiller dig et bord med pelargonier, så reagerer du ikke på, at de pludselig har gule blade, hvis ikke du har en grundlæggende viden om planter. Og er du uddannet i et supermarked, er det bare nogle andre ting, du lægger mærke til. Men kvalitet er bare afgørende for vores koncept, og derfor har vi brug for fagligheden, forklarer Brian Reenberg og fortsætter:

- I den travlhed vi har haft, lige siden vi åbnede allerførste gang, har vi forsømt at have fokus på rekruttering. Vi har løst alle de praktiske problemer først, fordi de lå lige for. Så vi har ikke handlet med rettidig omhu.

Brian Reenberg er i dag fortsat en stor del af den daglige drift, selvom han har ansat en direktør.

Han står blandt andet for indkøb fra Asien, og det passer fint, når man møder klokken 5. For så er det formiddag i Kina, når han skal kommunikere med medarbejderne derude.

For ejeren af BilligBlomst er ledelsesopgaven fuldt naturligt med, som virksomheden er vokset.

- Medarbejderne skal respektere dig, men det gør de, fordi du går forrest. Jeg har aldrig været bleg for at hjælpe til i butikken med at feje gulvet eller sætte varer på plads. Det er i virkeligheden win-win, for det er nemmere at have fingeren på pulsen, når man giver en hånd med, og det giver en naturlig respekt fra medarbejderne, at man ikke er for fin til at hjælpe, fortæller Brian Reenberg.

Til trods for den succes BilligBlomst har, så holder han fast i, at der ikke skal hviles på laurbærene. Det er fortsat hårdt arbejde at bygge en solid forretning op, og BilligBlomst er ikke færdig med at vokse.

- Vi satser på, at vi skal åbne flere butikker og har allerede tre til fire på tegnebrættet til 2022. Og så regner jeg med, at BilligBlomst skal etableres i udlandet, i første omgang i Tyskland og Holland, slutter Brian Reenberg.

KLIMA: Øverste chef i landets to største fødevarevirksomheder, pioneren bag den første danske måltidskasse, en kok, en branchedirektør, en ekspert i FNs verdensmål og finansministeren satte hinanden stævne til Food Weeks symposium om bæredygtighed på Aros.

Målet var at afdække og drøfte de vigtigste potentialer for en bæredygtig fødevarebranche – og hvordan vi gør det på en måde, så det lykkes samtidig med, at der er forretning i det. Det gav de syv paneldeltagere hver deres bud på.

CEO for Arla Foods Peder Tuborgh repræsenterer en af de store fødevareproducenter, der længe har haft reduktionen af CO2 på dagsordenen, og her er der ingen tvivl om, at de afgørende løsninger skal komme fra industrien.

- Der er ingen virksomheder, der kan undgå at investere i at løse den her klimaudfordring. Hvis vi skal være i pagt med forbrugerne og følge med tiden, så er det uundgåeligt, at vi tager ansvar.

- Lige nu sker der kun en mikroskopisk forandring hos forbrugerne, som ikke batter nok i det store billede, i forhold til at nedbringe CO2. Det er derfor, virksomhederne skal på banen, hvis vi skal forandre noget. Vi skal skabe de innovative og teknologiske løsninger, der gør det nemt for forbrugerne at træffe de klimabevidste valg, siger Peder Tuborgh til Erhvervsliv Aarhus.

Hos Arla Foods er målet at blive klimaneutral i 2050, og de er i fuld gang med processen i forhold til at optimere emballage, skifte til klimavenlig strøm og reducere CO2 fra transport, forklarer Peder Tuborgh.

Næste skridt handler om at reducere udledning af CO2 fra køerne, og det kræver ny teknologi. Her er Arla med i udviklingen, blandt andet i form af en ny type foder.

Både Peder Tuborgh og Jais Valeur, Group CEO for Danish Crown mener, at fødevarevirksomhederne skal sætte barren højt og gå i gang.

De skal turde at være på forkant, selvom de teknologier og metoder, der skal til, endnu ikke er til rådighed, lyder det. Og så peger Tuborgh på, at alle allerede nu skal begynde at tænke miljømålsætninger ind i virksomhedens KPI´er, som man gør med andre parametre.

- Hos Arla har vi en størrelse, hvor vi har ansat folk til at følge den her udvikling tæt, og det er vigtigt at finde ud af, hvad virksomhedens CO2 aftryk er, og så holde øje med, at det går i den rigtige retning, så man begynder at forstå sin egen udledning. Hvis det ikke bliver en prioriteret indsats, får man aldrig flyttet noget, forklarer Arla-direktøren og fortsætter:

- Det vil inden længe være en naturlig måde for virksomheden at opgøre sin succes og sit klimaregnskab på.

Eller som sidemanden fra Danish Crown, Jais Valeur, kort udtrykte det:

- Vi skal ikke hjem, vi skal videre.