BESTYRELSESARBEJDE: - Jeg er altid gået efter at arbejde med noget, hvor jeg havde indflydelse, noget der var svært, og noget der var udviklende hele tiden, fortæller Carl Erik Skovgaard, bestyrelsesmedlem og partner i DLA Piper.

Carl Erik Skovgaard bruger cirka halvdelen af sin tid på bestyrelsesarbejdet og den anden halvdel i DLA Piper, hvor han arbejder med virksomhedsoverdragelser. Hans interesse for bestyrelsesarbejdet er ikke noget, der er kommet snigende med årene. Han har bevidst valgt at gå den vej.

- Jeg har konsekvent søgt bestyrelsesarbejdet fra dag nummer ét. Det var usædvanligt, da jeg som nyuddannet advokat valgte at gå den vej, fortæller Carl Erik Skovgaard.

Den første bestyrelsespost fik Carl Erik Skovgaard juleaften 1984. Han havde et studiejob som lastvognschauffør, og den vognmand, han arbejdede for, stiftede et aktieselskab, og her kom den første post så i hus. Kort tid efter tikkede de næste også ind.

I dag er Carl Erik Skovgaard medlem af 136 bestyrelser, hvis man tæller cvr-numrene. Men det dækker over forskellige selskabskonstruktioner, og derfor er det reelle antal bestyrelser, hvor han deltager aktivt, nærmere omkring de 30.

- Det er verdens bedste job. Det er det, fordi det aldrig er statisk, det er hele tiden forretningsudvikling, repositionering og mange skaktræk frem. Det, der er så fascinerende, er, at du aldrig bare kan være der. Du skal hele tiden koncentrere dig om, hvad vi så skal nå i år, og hvordan rammer vi det mål, siger Carl Erik Skovgaard.

For mange udenforstående kan bestyrelsesarbejdet virke både tørt og trist med en uendelig række af lange møder. Men hvis man spørger det erfarne bestyrelsesmedlem, kunne de fordomme ikke være længere fra virkeligheden.

- Som bestyrelsesmedlem får jeg mulighed for at arbejde sammen med nogle virkelige dygtige mennesker. De behøver ikke være højtuddannede, de kan også være specialister på et snævert område. Men det er enormt inspirerende.

- Jeg føler, jeg er på evig efteruddannelse, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke lærer noget nyt, lyder det fra Carl Erik Skovgaard.

Hvor han er begejstret for den værdi, bestyrelsesarbejdet giver ham, er han noget mere kritisk over for de mange bestyrelsesuddannelser, der er dukket op de senere år.

- Hvis man tror, man kan tage sådan en uddannelse, og så kan man klare alt, tager man grueligt fejl. For der findes ikke to bestyrelser, der er ens. Det, der er udfordrende ved bestyrelser, er, at du aldrig bliver færdiguddannet, og det er det, der er nøglen, siger byens - måske - største bestyrelsesprofil.

Det vil måske overraske nogle, men det, der driver Carl Erik Skovgaard i sit arbejde i bestyrelserne, er ikke indflydelsen. Han tager aldrig ordet magt i sin mund, når han taler om, hvad der motiverer ham.

- Det er de menneskelige relationer, jeg er optaget af. Det at få få alle bestyrelsesmedlemmer til at arbejde sammen som et team. Og så være nysgerrige på dem og udnytte hinandens kompetencer, fortæller Carl Erik Skovgaard.

Man kommer ikke udenom, at en bestyrelse kan være et magtfuldt organ, men ifølge Carl Erik Skovgaard skal man træde varsomt med at trumfe beslutninger igennem.

-  Det kan godt være, jeg er udstyret med en formel magt i bestyrelsen, men det er et nederlag, hver gang jeg bruger den. Jeg bliver ubrugelig, hvis det ikke er en absolut undtagelse. Jeg skal være så dygtig og have så mange værktøjer, at jeg kan få folk til at forstå mine tanker og synes, at min ide er bedre end den, de selv kom med, siger Carl Erik Skovgaard.

Det har aldrig været et mål for Carl Erik Skovgaard at sidde i en bestyrelse for en børsnoteret virksomhed. På papiret kan det virke som den ypperste post, men når det erfarne bestyrelsesmedlem takker ja til en post, er prestige ikke et parameter.

- Jo større virksomheden er, jo mindre indflydelse har det enkelte bestyrelsesmedlem. Derfor søger jeg ikke de børsnoterede. Jeg vil gerne have en diversitet i både store og små virksomheder, men de skal være et sted, hvor jeg aktivt kan gøre en forskel, siger Carl Erik Skovgaard.

Med årene er Carl Erik Skovgaard nået dertil, at han ikke længere aktivt søger nye poster. Han er privilegeret, som han selv beskriver det, og får løbende tilbud. Erfaringen har lært ham at sortere i tilbuddene, så han kun ender i de bestyrelser, hvor han kan gøre en forskel.

- Jeg har ingen favoritter, men finder udfordringen uanset, hvad de handler med, eller hvor store de er, fortæller han.

Og selvom der ikke er nogle favoritter, så er der poster, som står hans hjerte mere nært.

- Min allerførste post fra juleaften betyder noget særligt. Vognmandsfirmaet blev solgt, og i dag er jeg bestyrelsesformand i Alex Andersen Ølund A/S, som overtog virksomheden. Jeg var selv med til at lave fusionen.

-Jeg plejer at minde dem om, at den her virksomhed er ligesom meget min, som den er jeres, siger Carl Erik Skovgaard med et grin.

BESTYRELSESARBEJDE: Det lå slet ikke i kortene, at Laura Vilsbæk skulle kaste sig ud i bestyrelsesarbejdet. Faktisk sagde hun meget tydeligt nej, da hun blev spurgt første gang.

- Jeg sagde nej, fordi jeg troede, det var kedeligt og handlede om tal og regnskaber, fortæller Laura Vilsbæk.

Men den tidligere chef, der havde spurgt Laura, gav ikke op så let. Hun fortalte, at det handlede om forretningsudvikling og strategi.

Alt det Laura lavede i sin egen virksomhed. Så den tidligere chef pressede på og blev det faste tryk i ryggen, der til sidst gjorde, at Laura Vilsbæk søgte sin første bestyrelsespost.

- Der kom simpelthen et stillingsopslag på en post, og så var jeg igennem et samtaleforløb og endte med at få den, fortæller Laura Vilsbæk.

Det lyder måske meget regulært, men det er faktisk ganske usædvanligt, at bestyrelsesposter bliver slået op som stillinger, for 80 procent af alle bestyrelsesposter bliver besat gennem netværk.

På den måde kom Laura Vilsbæk i gang. De næste par bestyrelsesposter fulgte kort tid efter, og hun blev hurtigt bidt af arbejdet.

- Jeg fandt ud af, hvor fedt det er at kunne have nogle spændende diskussioner om forretningen uden at skulle eksekvere på det, siger Laura Vilsbæk.

Hun tilføjer:

- Dermed ikke sagt, at vi skal komme med nogle helt urealistiske og umulige idéer. Tværtimod. For en af mine kæpheste er, at bestyrelsen skal være tæt på forretningen, så vi kan give den bedste vejledning og sparring.

Men det var ikke nok for Laura Vilsbæk at have set lyset i bestyrelsesarbejdet. For nu hvor hun selv var blevet en del af det, ville hun give andre samme mulighed ved at nedbryde nogle barrierer og fordomme. Derfor skrev hun en bog.

- Det handler om at få afmystificeret bestyrelsesarbejdet. Fordi alle dem, der står og kigger ind på bestyrelserne, og synes, det ser lidt kedeligt ud, de er jo vildt dygtige, og derfor har vi brug for dem, siger Laura Vilsbæk om baggrunden for at skrive bogen.

'Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt' hedder bogen som udkom i sommeren 2020, og til trods for titlen er det ikke kun en bog for kvinder.

- Bestyrelserne har brug for noget andet, men alle dem, der kommer med en anden baggrund end advokat og revisor, en anden alder, uddannelse eller erfaring, de kan slet ikke se sig selv som en del af bestyrelsen. Og det er et problem, fordi vi træffer ikke ret gode beslutninger, hvis vi er meget ens, siger Laura Vilsbæk.

Og statistikkerne taler sit tydelige sprog. For eksempel er det kun 12 procent af alle bestyrelsesmedlemmer, der er under 40 år.

Ud over en større diversitet vil Laura Vilsbæk gerne have større åbenhed om rekrutteringen af bestyrelsesmedlemmer. Der skal være flere opslag, som det hun selv søgte i sin tid, så rekrutteringen ikke bliver ved at foregå i det skjulte.

I dag er det kun fire procent af virksomhederne, der laver åbne opslag på nye bestyrelsesmedlemmer.

- Bestyrelserne burde åbne døren og indse, hvor smart det er at få nogle nye med, lyder det afslutningsvis fra Laura Vilsbæk.

BESTYRELSESARBEJDE: - Jeg skal aldrig sidde i samme job i fem år.

Sådan har Katrine Bak Primdahl engang sagt til sin faster. Det kom hun alligevel til i sit seneste job hos Jyske Bank, hvor hun var i otte år, men dog avancerede fra medarbejder til afdelingsdirektør.

Men det med at holde sig skarp og udvikle sig er en af årsagerne til, at hun nu vil bringe sig selv i spil i en bestyrelse.

- Det giver mig energi at tale med folk, og særligt dem, der laver og brænder for noget helt andet eller arbejder i en anden branche end mig. Og det vil jeg jo møde i en bestyrelse, så for mig handler det om at søge inspiration og give nogle af mine kompetencer retur, siger Katrine Bak Primdahl.

Til daglig er Katrine Bak Primdahl kvinde i eget hus i sin virksomhed The Grit, der tilbyder rådgivning inden for digital forretningsudvikling. Og det er netop i livet som selvstændig, at Katrine Bak Primdahl har fundet lysten til også at kaste sig over bestyrelsesarbejdet.

- Som selvstændig har jeg en god mulighed for selv at styre min tid 100 procent, og derfor har jeg besluttet, at jeg godt kan dele min tid mellem min egen virksomhed og så bestyrelsesarbejdet, siger Katrine Bak Primdahl.

Erhvervsliv Aarhus har stillet Katrine Bak Primdahl tre hurtige spørgsmål om, hvorfor hun søger en bestyrelsespost.