INDRETNING: Da det digitale bureau Valtech omkring årsskiftet flyttede fra Værkmestergade til Åboulevarden, begyndte virksomheden samtidig at kigge ind i en ny virkelighed.

For corona-pandemien har skubbet til indretningen af fremtidens arbejdspladser. Det mener Kenneth Miepe, europæisk chef for People & Culture i Valtech.

- Jeg tror ikke, at det er coronaen, der har skabt det, som vi kommer til at se i fremtiden. Der har hele tiden været en underliggende tendens, men der er ingen tvivl om, at det seneste år har accelereret udviklingen.

Derfor afspejler Valtechs nye kontor på Åboulevarden også mere den nye hverdag frem for den, vi kendte. Faktisk er det ifølge kultur-chefen slet ikke et kontor, som medarbejderne nu igen kan møde ind på, og der er heller ikke en arbejdsstation til alle. Der er derimod tale om et oplevelsesrum.

- Midt i pandemien kunne vi se, at måden, vi indretter vores arbejdsliv på, vil blive drastisk forandret. Derfor var det også en kærkommen lejlighed for os til at gå langt ud over den normale kontorindretning og virkelig tænke på at skabe oplevelser for vores medarbejdere fremfor bare en kontorplads, siger Kenneth Miepe.

Og som tænkt så gjort med god hjælp af Skanderborg-virksomheden Ambiente, der har stået for at designe indretningen. Det betyder blandt andet, at Valtechs nye omgivelser i Aarhus er designet som et fleksibelt og kreativt rum, hvor vægge og omgivelser tillader, at rummet kan ændre til med tiden.

Der er for eksempel arbejdszoner med højborde, der kan blive til et stort workshop-rum, og et område, der bliver benyttet til uformelle møder, fungerer samtidig som udstillingsvindue for Valtechs løsninger.

- I Valtech er vores mantra, at ’we transform by doing’, og fleksibiliteten i vores nye arbejdsomgivelser reflekterer netop dét, forklarer Kenneth Miepe og fortsætter:

- Vi arbejder for mange store og globale brands inden for retail, og vi har også brug for at vise, hvem vi er i vores butik. Vi vil gerne have en lokation, som giver både kunder og medarbejdere lyst til at komme ind til os, og ligesom en strøgbutik har vi også behov for at ændre opstillingen i vinduet og oplevelsen indimellem.

Han understreger, at løsningen ikke er valgt for at spare på kvadratmeterne. Tværtimod har Valtech fået lidt mere plads at boltre sig på i det nye lejemål.

- Det handler for os ikke om husleje, men vi skal vokse i fremtiden. Fra de nuværende 3700 ansatte globalt til 10.000 om tre år, og det kræver, at vi finder nye måder at indrette os på i organisationen. Derfor er indretningen af arbejdspladsen her i Aarhus et pilotprojekt for hele koncernen, og kolleger fra hele verden kigger nu på os for at se, hvordan vi gør, siger Kenneth Miepe.

Eksempelvis skal Valtechs medarbejdere i Paris flytte til en ny lokation i løbet af 2022, ligesom  kolleger i München, Düsseldorf og fra USA har rakt ud for at lære af erfaringerne fra Aarhus.

- Det er vigtigt for os, at miljøet respekterer de mange forskellige personligheder, der er på en arbejdsplads, og der skal også være plads til dem, der gerne vil have deres egen desk, men vi forventer ikke, at alle kommer til at være på arbejde på samme tid, og nu må vi se, om vores hypotese på cirka 50 procent fysisk fremmøde på arbejdspladsen holder, fortæller Kenneth Miepe.

- Vi er vant til at arbejde i distribuerede teams, online og være ude hos kunderne, så det er ikke nyt, men hvis de nye omgivelser skulle lokke alle 28 ansatte i Aarhus ind samtidig, så finder vi nok en løsning på det, selv om kapaciteten i det nye miljø egentlig blot er 60-70 procent.

Valtechs europæiske chef for People & Culture giver modsat ikke meget for de globale giganter, som tidligt i virus-forløbet meddelte, at medarbejderne jo nu havde vist, at de bare kunne arbejde hjemmefra. Det er ikke løsningen, mener han.

- Vi er sociale væsener, og arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle i forhold til netop det sociale aspekt, samarbejdet og kulturen i virksomheden. Tværfaglige teams er en vigtig del af vores dna, og det er ofte her, magien opstår. Det fysiske møde har derfor fortsat stor værdi, og vi må ikke misse hverken fleksibiliteten eller dynamikken, der ligger i det.

- Hjemme-arbejde kan have sine fordele både for medarbejderen og virksomheden, men når du så møder ind på arbejdspladsen, så får du opfyldt andre behov, der også er vigtige, slutter Kenneth Miepe.

FINTECH: At Michael Bak skulle vælge iværksætteriet som sin karrierevej er i sig selv ikke overraskende for den håndværker-uddannede østjyde.

Til gengæld stod det hverken skrevet i stjerner eller karakterbøger, at det skulle blive inden for fintech-industrien. Men nu kan han stå over for et stort gennembrud, som i løbet af de næste år skal gøre virksomheden Pengeprofilen mere end 100 mio. kroner værd.

Det er i hvert fald, hvad ejerkredsen tror på. Blandt investorerne er Fullrate- og Hiper-stifteren Stig Myken som bestyrelsesformand, Søren Astrup, direktør og partner i Formuepleje, samt Flemming Kristensen, tidligere afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Aarhus. De har store ambitioner, som vi vender tilbage til.

Skolen sagde aldrig den unge Michael det store. Med en tendens til ordblindhed valgte han i stedet at konvertere folkeskolens sidste klassetrin til et job som arbejdsdreng og senere en læreplads i det lokale tømrerfirma.

Som 17-årig gjorde Michael Bak sit første boligkøb, da han på aldersdispensation overtog et sommerhus, og det var her, at Michael Bak første gang stillede i et pengeinstitut og blev bedt om at aflevere et budget.

Sådan ét havde han ikke. Teenageren var bare interesseret i et 'ja' eller 'nej' til at tegne et lån.

Kartoffelkuren og den pressede danske økonomi i slutningen af 1980'erne fik efter murens fald Michael Bak til at tage turen til Tyskland for at finde arbejde. Her brast håndværkerdrømmen sammen med en smadret ryg, og ad omveje fandt han i stedet ind i ejendomsbranchen, hvor han kunne kombinere sin viden om huse og byggeri med et stærkt sælgergen.

Her tog han samtidig sine boglige uddannelser som statsautoriseret mægler, valuar og senere en HD.

For at gøre en lang rejse kort endte Michael Bak som uvildig rådgiver og begyndte at forklare kunderne om mekanismerne i bankverdenen, vigtigheden i at lægge et budget og have styr på alle dokumenter, inden besøget i banken. En rådgivning, som han selv havde haft brug for mange år tidligere.

- Mange bankkunder kender ikke deres vilkår for lån og så videre, og i mødet med banken skal rådgiveren først og fremmest sælge et produkt, så banken kan tjene nogle penge. Det er to verdener, som ofte har svært ved at forstå hinanden, mener Michael Bak, som fik idéen til et digitalt værktøj, som kunne guide folk i budgetlægningen og samle alle relevante oplysninger og dokumenter ét sted.

- Det vil gøre arbejdet nemt for både banken, for kunden - og for mig, forklarer fintech-iværksætteren.

Det blev i første omgang til virksomheden Bedre Budget, og hvor Michael Bak oprindeligt troede, at han bare havde brug for en hjemmeside til at samle trådene og havde lagt sit eget firma-budget på en halv mio. kroner, så er der efterhånden investeret op mod 25 mio. kroner i opbygningen af det, der i dag er Pengeprofilen.

Samtidig er en række banker begyndt at få øjnene op for den teknologiske motor, som it-platformen bygger på. Motoren gør det nemlig muligt for bankerne på få minutter at kreditvurdere en kunde og samlet set spare tusindvis af manuelle arbejdstimer.

Pengeprofilen er ifølge Michael Bak i øjeblikket i dialog med Bankdata, der leverer it-løsninger til blandt andet Jyske Bank og Sydbank, samt andre store bankcentraler som BEC (Arbejdernes Landsbank og De Danske Andelskasser m.fl.) og SDC (100 små og store pengeinstitutter i Norden).

- Bankerne er begyndt at kigge efter en tredjemands-leverandør, som de kan indgå i et partnerskab med via licensaftaler eller ved at købe op, fortæller Michael Bak om sit guldæg.

Han peger blandt andet på, at Danske Bank for tre år siden blev medejer i aarhusianske Spiir og købte sig ind i Open Banking-teknologien Nordic API Gateway, der gør det nemt og sikkert at udveksle bankdata med tredjeparter i forbindelse med PSD2-kravene.

Hvor Pengeprofilens motor lander i det store bankbillede - også prismæssigt - kan Michael Bak endnu kun gisne om, men hvordan kan en bankuddannet håndværker med små 20 medarbejdere skabe løsninger som store banker med hundredvis af ansatte i udviklings-afdelingen og masser af millioner på budgettet ikke bare laver selv?

Det er et spørgsmål, som Michael Bak også møder internt fra branchen.

- Først og fremmest er der tale om en meget konservativ sektor med til tider gammeldags og rigide juridiske systemer, fordi bankbranchen er så reguleret af tilsyn og så videre. Der er brug for nytænkning og udvikling, som tager udgangspunkt i kundernes behov. Her kan tech-virksomhederne noget særligt, og det var også her, at jeg startede.

- Pengeprofilen opstod, fordi der var et behov hos kunderne. Det har krævet mange års udvikling at nå hertil, og nu oplever bankerne, at der er et it-system på markedet, som er gennemtestet og sikkert, og som giver værdi for både bankerne og deres kunder, siger Michael Bak med et smil.

Investor og kommende bestyrelsesmedlem i Pengeprofilen, Flemming Kristensen, har knap 50 års erfaring i bankbranchen i sin bagage - senest som afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Aarhus, som han selv etablerede i 2013 og frem til pensioneringen med udgangen af 2018. Han er ikke i tvivl om platformens potentiale og perspektivet for pengeinstitutterne.

- Jeg er selv tidligere bankmægler og har faciliteret mødet mellem kunde og pengeinstitut, men det var fysisk dengang. Her foregår det hele digitalt, og de tilmeldte banker kan så byde ind på kundernes økonomi via platformen. Det er Michaels oprindelige idé, og hidtil har matchmaker-delen kun været markedsført i Østjylland, men nu går vi også ind i hovedstaden, og så bliver det endnu mere interessant for bankerne, forklarer Flemming Kristensen og fortsætter:

- Men for bankerne vil rationalet og afkastet være endnu større ved at få adgang til den motor, der ligger bag rating-delen, fordi det vil gøre det muligt for bankrådgiveren at kreditvurdere en kunde på få minutter takket være valide, opdaterede tal. Forestil dig en bankrådgiver med 500-700 kunder i sin portefølje, og som måske i dag bruger 3-4 timer i forhold til hvert enkelt lån.

- Og ja, det kan da også godt undre mig, at de største banker ikke selv har opfundet en sådan motor, for det ville de jo i princippet godt kunne, men nu er den her, og det er Michaels fortjeneste, siger Flemming Kristensen.

De kommende måneder vil vise, hvor dialogen med de store bankcentraler og pengeinstitutter om brug af teknologien bag platformen ender, og om investorernes ambition - at Pengeprofilen når et trecifret millionbeløb i værdi inden for et par år - også holder budgettet.

NAVNLIGT: Den digitale bankudfordrer Lunar kan kalde sig unicorn, efter en række investorer som svenske Kinnevik, kinesiske Tencent og Anders Holch Povlsens investeringsselskab Heartland i midten af juli sendte 1,56 mia. kroner ind i selskabet i en investeringsrunde. Dermed nåede Lunar en samlet værdi på 7,5 mia. kroner og mere end 1 mia. dollars, som enhjørningstatussen kræver.

Lunar, der er stiftet i Aarhus af Ken Villum Klausen i 2015, vil blandt andet bruge kapitalindsprøjtningen til at ekspandere på markedet for erhvervskunder i Danmark og resten af Norden. Senest har Lunar gjort sig bemærket i sektoren ved at love kunderne positive renter. Læs mere her.

Det er dog ikke kun den digitale bank, som Anders Holch Povlsen har kastet sin investeringslyst på i løbet af sommeren. Bestseller har som led i omstillingen af modebrachen investeret i tre amerikanske iværksætterselskaber og finske Infinited Fiber Company. Det fortæller Finans.

Køkkenkoncernen Nobia Danmark, der blandt andet står bag HTH, Invita og Uno Form, flytter fra september sit kommercielle hovedsæde til Tilst fra Ølgod i Vestjylland, hvor produktionen fortsat forbliver.

Flytningen af de omkring 100 arbejdspladser sker ifølge direktør Jesper Gylling Olsen i håb om bedre rekrutteringsmuligheder i fremtiden. Nobia Danmark er en del af Nordeuropas største køkkenkoncern, Nobia, med hovedsæde i Sverige. Det skriver blandt andre stiften.dk.

Brille- og familievirksomheden Lindberg er solgt til det franske forretningsimperium Kering Eyewear, og det aarhusianske brand er dermed kommet i selskab med mærker som Gucci, Cartier og Saint Laurent.

Salget er et resultat af flere års samtaler mellem parterne, oplyser direktør Henrik Lindberg, der er anden generation i spidsen for virksomheden. Salgsprisen er uoplyst.

På Aarhus Havn har containerne hen over sommeren hobet sig op, og derfor har Aarhus Kommune givet tilladelse til at stable godset i lag af syv og ikke fem som hidtil. Det seneste halve år er antallet af container på havnen vokset med 21 procent.

På navnefronten er der også nyt fra havnen. 1. oktober tiltræder Carsten Kruse som ny kommerciel direktør for Danmarks største erhvervshavn.

Stillingen har været ubesat, siden Nicolai Krøyer først på året satte sig i stolen som administrerende direktør i Aarhus Lufthavn. Den 52-årige Carsten Kruse kommer fra en stilling som trafikdirektør hos Samsø Rederi.

Hos energihandelshuset Danske Commodities er der også nyt fra topledelsen. Her træder norske Olav Martin Bjordal ind som CFO og afløser Lars Troen Sørensen på posten.

Olav Martin Bjordal er tidligere VP for Finance & Control hos Equinor, som i 2019 overtog ejerskabet af Danske Commodities fra stifteren Henrik Lind i en handel til godt fire mia. kroner.

I samme branche har InCommodities, der er stiftet i 2018 af tidligere ansatte hos netop Danske Commodities, nu den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i ejerkreden via en investering på knap 100 mio. kroner.

Jesper Johanson, CEO og medstifter, forventer ifølge Finans, at InCommodities vil levere tocifret vækstrater på driften i de kommende år med Goldman Sachs som strategisk investor. Det aarhusianske energihandelsselskab leverede en omsætning på plus 2 mia. kroner i 2020 og nåede et driftsresultat på plus 30 mio. kroner.