INDSIGT: Det kan være svært at lægge sit hjertebarn i hænderne på en anden, også selvom hjertebarnet er en virksomhed, og det er et andet hjertebarn, nemlig en søn, man lægger det i hænderne på.

Men sådan oplevede Henning Kongstad, der er stifter, tidligere ejer og administrerende direktør af virksomheden Flexo Wash, dog ikke overgangen.

- Det er det klogeste, jeg har gjort.

- I en virksomhed er der kun en, der kan bestemme. Og hvis ikke det er den administrerende direktør, der bestemmer, så fungerer det ikke. Derfor var det ikke svært for mig at give ansvaret videre, for jeg har aldrig interesseret mig særligt for administration, fortæller Henning Kongstad.

Historien kort fortalt er, at Henning Kongstad i første omgang overgav ansvaret for virksomheden til sin ældste søn Lars Kongstad, der kom ind som administrerende direktør. Det skifte gjorde Henning til bestyrelsesformand.

Godt og vel 20 år senere gav Lars Kongstad stafetten videre til sin yngste bror Anders Kongstad, som siden 1. januar 2020 har båret titlen som administrerende direktør. Dermed er det nu det tredje led i familien Kongstad, der står i spidsen for virksomheden.

Det var derfor en jobsamtale, som forløb ret nemt, da Henning Kongstad tilbød Lars Kongstad at træde ind i virksomheden som administrerende direktør. Flexo Wash havde dengang i 2001 fået en størrelse på omkring 15 ansatte, og Henning Kongstad var klar til at træde tilbage som direktør for at kunne have et andet fokus.

- Jeg ville gerne beskæftige mig med ledelse, trængte til at prøve noget nyt, og så det som en spændende mulighed, siger Lars Kongstad, der i dag er bestyrelsesformand i Flexo Wash.

Og det blev et gnidningsfrit skifte for alle parter, når de ser tilbage.

- Henning var god til at få kommunikeret til både medarbejdere og partnere rundt i verden, at nu var det ikke længere ham, der bestemte, så de var ikke i tvivl om, at der var kommet en ny førstemand. På den måde fik jeg et tydeligt mandat med det samme, husker Lars Kongstad.

For Henning Kongstad handlede det ikke kun om at bane vejen for den nye direktør, men i højere grad den erfaring, han selv havde med fra sit arbejdsliv.

- Jeg har set masser af eksempler på, at det ikke fungerer, når man tror, at der kan være flere om at bestemme samtidig. Den går ikke, så bliver personalet forvirret, og de ved ikke, hvor de skal gå hen med spørgsmålene. Derfor skulle det være anderledes for os, siger Henning Kongstad.

Lars Kongstad blev på posten som førstemand i knap 20 år, før han mente, det var tid til at give jobbet videre til endnu en Kongstad.

Denne gang den yngste bror Anders, som allerede var en del af virksomheden som teknisk direktør. Og da dette skifte kom på tale, blandede far sig helt uden om.

- Lars var faktisk så venlig at spørge mig, om jeg ville spørge Anders, om han ville have jobbet, og det sagde jeg, at det ville jeg ikke. For det var ikke mig, der skulle arbejde sammen med ham, så det måtte de selv finde ud af, fortæller Henning Kongstad med et grin.

Belært af erfaringerne fra det første skifte internt i familien, brugte de to brødre god tid på at tale sig til rette om overdragelsen og ikke mindst den kommende rollefordelingen de to imellem.

- Det svære var at finde rollefordelingen, for Lars skulle godt nok træde tilbage som administrerende direktør, men han skulle ikke træde ud af virksomheden. Så vi skulle have nogle klare spilleregler af hensyn til vores ledergruppe og personale, så de var helt klar over, hvem der havde hvilket ansvar, siger Anders Kongstad, administrerende direktør i Flexo Wash.

Det er ofte set, at det er svært at gå fra rollen som frontfigur i en virksomhed til at træde et skridt ned ad rangstigen, men for både Henning og Lars Kongstad har denne manøvre ikke voldt besvær.

- Jeg synes, det var nemt at afgive posten, fordi tidspunktet var rigtigt for både Anders og jeg, siger Lars Kongstad.

For Anders Kongstad har skiftet til administrerende direktør været nemt, fordi han allerede var på lønningslisten som teknisk direktør.

- Det har været en meget glidende overgang, hvor flere administrative opgaver lige så stille er landet på mit bord. Og så var det 1. januar 2020, jeg satte mig for bordenden i ledergruppen. Og mit indtryk er, at personalet er helt med på den nye fordeling, siger Anders Kongstad.

Og selvom Flexo Wash bryster sig af at have en meget fri kultur og flad organisation, mener brødrene, det er vigtigt, at der er tydelighed om, hvem der er i front.

- I den enkelte sag kan det måske godt være ligegyldig om en medarbejder kommer mig eller Anders og beder om råd. Men for det lange træk er det vigtigt, at de ved, at det er Anders som har the final say.

- Så det var da noget, jeg var bevidst om i begyndelsen, at sende folk ind ad den næste dør, hvis de kom til mig med et spørgsmål, siger Lars Kongstad.

Med stiftet til Anders Kongstad som administrerende direktør er der foreløbig sat punktum for de interne rokeringer hos Flexo Wash. Brødrene har ikke taget stilling til, hvad der skal ske, når Anders en dag vil give jobbet fra sig.

Netværksmøder med ringe fremmøde, aflyste arrangementer på grund af manglende tilslutning, og folk, der har svært ved at lave nye aftaler.

Disse tre ting møder jeg hver eneste uge for tiden. Og lige så ofte møder jeg behovet for at drøfte raison d’etre – har det, vi arrangerer her, stadig en eksistensberettigelse?

Mit svar er: Ro på!

Der er for alvor kommet gang i hjulene, og personligt mærker jeg for alvor, hvor meget tid der går med transport og koordinering. Det er tiden værd, men de mange fysiske møder på forskellige lokationer sætter bare mængden af det, man kan nå, ned.

Jeg hører mig selv sige lidt for ofte: Kan vi ikke bare tage det på Teams?

For det kan vi jo faktisk godt, men behovet for fysisk nærhed er stort. Selvfølgelig er det det.

Også på det sociale er der efterslæb. Nu skal de store fester holdes. Og alle de kulturarrangementer, der blev aflyst første, anden og tredje gang bliver nu rent faktisk afviklet. Jo. Vi har alle travlt på flere fronter.

Hertil kommer det glædelige, at erhvervslivet er kommet stærkt i gear, og det skaber travlhed på mange arbejdspladser. Og så må vi prioritere. Familie og det primære job er de flestes prioritet, og det går ud over fagarrangementet, fredagsbaren og netværk.

Alle er nødt til at prioritere

Det manglende fremmøde på det, man kan kalde udviklingsaktiviteter eller fremadrettet relations-opbygning, har givet bekymring hos mange. Men det er ikke bare et udtryk for ubalance mellem daglig drift og langsigtet fremdrift.

Vi har alle sammen brug for at lande her efter corona-nedlukningerne. Vi skal finde vores ben.

Vi skal finde ind i en hverdag med meget nyt. Nye gode samarbejdsformer. Mere hjemmearbejde. En højere grad af individualisering. Og måske derfor en højere grad af kompleksitet.

Mange har også tillagt sig nye vaner eller måske ligefrem livsomlægninger under lock down.

Det er OK at melde afbud

En ting er at opleve at have travlt. Noget andet er den dårlige samvittighed over det, man ikke når.

Det sidste er skadeligt for det mentale helbred. Det er usundt at gå rundt med samvittighedsnag. Derfor er benhård prioritering vigtig.

Min egen grundværdi har altid været, at jeg ikke engagerer mig i noget, jeg ikke har tid til. At jeg ikke accepterer møder, jeg ved, jeg ikke kan nå.

Sådan har mange mennesker omkring mig det. Derfor er det værdistridigt at melde afbud. Bare det, at jeg formulerer det at melde afbud i denne tekst, får mig til at slå knuder.

Men vi er bare lidt i undtagelsestilstand lige nu. Og man kan melde afbud på mange måder.

Det første råd er at melde fra så tidligt som muligt. Det er aldrig OK bare at blive væk.

Man bør med jævne mellemrum se frem i sin kalender og vurdere, om planlægningen er realistisk. Jo før en arrangør kender sit deltagerantal, jo bedre kan han eller hun planlægge.

Det næste råd er at give en begrundelse for, hvorfor man ikke deltager. Det er med til at sende signal til arrangøren om, at man tager det alvorligt, selv om man har måttet prioritere det ned.

Det kan være en god ide at sende en hilsen via arrangøren til dem, der kommer til at møde op. Det giver en form for nærvær fra den, der er fraværende.

Endelig er det altid en god ide at anerkende arrangøren for sit arbejde. Og hvis der er tale om et møde med en dagsorden, at give sit input til dagsordenen.

Italesat et manglende fremmøde

Det bliver en såkaldt elefant i rummet, hvis du som arrangør blot ignorerer det manglede fremmøde. Men pas på, at det ikke kommer til at fylde for meget. Det skal jo ikke gå ud over dem, der er mødt frem, at mange har valgt ikke at gøre det.

Re-tænk dit program med de afbud, du har fået. Få deltagere giver for eksempel bedre muligheder for mere dialog, og det er aldrig en dårlig ide, at der er meget plads til samtale på et arrangement.

Det er en god ide at bruge noget tid, før et arrangement på at få overblik over afbud. Måske endda tage fat i et par stykker, dels for at fornemme, om det er udtryk for prioritering her og nu, eller om der er noget, der tyder på, at konceptet ikke længere holder vand.

Men lad vær’ med at tage denne snak med dem, der er mødt op, medmindre det er på dagsordenen.

En anden fordel ved at have talt med nogle af afbuddene er, at du kan italesætte afbud med mere vægt. Det virker som regel stærkt at fortælle en positiv historie fra en eller flere, der ikke deltager. For dermed at signalere, at han eller hun stadig er en del af gruppen.

Selvfølgeligt kan intet arrangement holde til ringe fremmøde for mange gange i træk. Men lige nu må vi nok erkende, at det er en del af hverdagen.

RUNDT I AARHUS:  Laura Vilsbæk, der er initiativtager til Nyibestyrelsen.dk, er trådt ind i bestyrelsen hos Egå-baserede Says Who, der leverer designydelser til møbelbranchen både i Danmark og internationalt.

Som nyt bestyrelsesmedlem skal Laura Vilsbæk være med til at realisere en strategi, der indebærer om fordobling af både omsætning og medarbejdere over tre år i designvirksomheden. Laura Vilsbæk sidder desuden i bestyrelsen hos blandt andet BrandFactory Danmark A/S, Damgaard-Jensen A/S, Lakeside A/S, Logitrans A/S og Vest Administrationen A/S.

Vi fortsætter i møbelindustrien. ScanCom, der er en del af Lars Larsen Group, løb nemlig med miljø-prisen Green Solutions, da Kronprins Frederik fredag belønnede tre danske virksomheders udenlandske datterselskaber med HRH Crown Prince Frederik International Business Award.

Danish Export Association står sammen med kronprinsen bag uddelingen, og begrundelsen for valget af Jysk-selskabet lyder således:

ScanCom har 4000 ansatte i Vietnam og fremstiller blandt andet havemøbler af genbrugt plast, og arbejder meget med brug af mere bæredygtige materialer.

ScanComs fabrikker er nogle af verdens mest moderne af sin slags, og CSR er i høj fokus, både når det gælder miljø, arbejdsforhold og materialevalg. Det kommer eksempelvis til udtryk via virksomhedens fokus på råvarer, der kan genbruges mange gange, hvilket er en væsentlig del af ScanCom’s DNA vedrørende bæredygtighed.

Group CEO i ScanCom International, Stig Maasbøl, fremhæves ligeledes som en ildsjæl og drivkraft bag selskabets udvikling og modtager derfor prisen.

Og videre i det grønne spor. Danmarks største producent færdigbeton, Unicon, har sat i gang i den grønne omstilling, og nu udvider selskabet andelen af miljøvenlige betonbiler fra otte til 21 af slagsen. I de 13 nye betonbiler er diesel erstattet med biobrændslet HVO, og det reducerer bilernes CO2-aftryk med 90 procent.

Det sker præcis et år efter Unicon tog Danmarks første hybride betonbiler i brug, og den nye udrulning finder sted i Aarhus og København. På den korte bane er 20 procent af flåden dermed omstillet til HVO, der er overgangsteknologi mod en elektrificering, mens alle betonbiler skal være skiftet ud inden 2030, forklarer Peter Wiboe Holm, fleet manager, Unicon i en pressemeddelelse:

- Ambitionen er at blive 100 procent emissionsfrie ved at omstille til en eldrevet bilflåde på sigt. Vi fortsætter derfor med at investere i udviklingen af nye miljørigtige betonbiler, og vi forventer snart at kunne løfte sløret for store nyheder på den front.

Vi slutter mode- og livsstilsbranchen, som får sin egen udgave af Løvens Hule for små og mellemstore virksomheder i Aarhus 25. november, når Lifestyle Growth erstatter den tidligere Fashion Growth-konkurrence, som Danske Bank og Headstart Fashion House under Lifestyle & Design Cluster står bag. Det fortæller Erhverv+.

Panelet kommer blandt andet til at tælle Hummel-ejer Christian Stadil, koncernchef i DK Company Jens Poulsen, Ambiente-direktør Helle Ancker Bjerre og Carsten Dan Madsen, CEO hos Flexa.