Én af mine gode udenlandske venner, Chip Conley, er tidligere global strategichef hos AirBnb. Du ved – dem med alle lejemålene over hele verden.

Chip er en dygtig iværksætter, men en gudsbenådet leder, og han har inspireret mig i forhold til at svare på spørgsmålet: Hvorfor er det, at iværksættere for tiden behandles som rockstjerner, mens topcheferne og ledere i det hele taget som regel skal stå for skud?

Jeg har blandt andet interviewet Chip Conley til én af mine bøger, og i bogen fremhæver Chip en stor global rapport fra 2020, der blandt andet viste, at forretningsejere og iværksættere er iblandt de mest anerkendte professioner overhovedet. I bunden af listen fandt man til gengæld bankfolk, journalister, advokater og aktiehandlere, mens der helt nederst på listen ligger CEOs og politikere.

Hvad skyldes det? Hvordan kan det være, at den iværksætter, der starter et selskab og måske ender som CEO, begynder med at være helten og slutter som skurken?

Hvorfor elsker de fleste iværksættere, men hader nogle ledere? Eller hvis hader er for stærkt et ord, i hvert fald møder disse ledere med mistro og skepsis.

Chip Conley startede sin første virksomhed for to årtier siden, hvilket i øvrigt også gælder mit eget første selskab tilbage i 1999. I løbet af den tid har vi begge fået en del venlige klap på skulderen.

Men da Chip dukkede op i Nevadaørkenen for at nyde et par dage med kunstnerisk utopi ved Burning Man, blev der taget nogle billeder af ham, og de blev lagt op på hans Facebookprofil. De første 150 kommentarer på dette opslag handlede efterfølgende om, hvorvidt man som CEO skal lægge sit liv privatliv offentligt ud på den måde eller ej?

Der var nogle, som mente, at Chip blot skulle være sig selv, men der var også dem, der mente, at han var gået for vidt ved at poste sine Burning Man-billeder på sin private Facebookprofil. Disse mennesker opfattede ham som en professionel og ”sømmelig” CEO, og det image burde han ifølge dem opretholde.

Én af dem, som rådgav Chip om at være lidt mere professionel, skrev: Selv om du nok ikke kan lide det, så følger der et seriøst ansvar med som CEO. Man er en slags forælder eller rollemodel.

Den her forældrerolle påvirker tydeligvis ikke - ifølge førnævnte rapport – resultaterne i positiv retning. Mere opmuntrende var kommentarer som: Jeg er glad for at se én, der kan have succes og ikke bliver til en sjælløs robot. Og: Hvor forfriskende at se en CEO, som også er et menneske.

Chip fik typisk at vide, at han burde adskille sine venner fra sine forretningsforbindelser på sin Facebookside og kun lade vennerne komme ind på den del af siden, som har den slags billeder.

Jeg ved ikke, hvilket århundrede disse kritikere lever i, men mange af os - specielt dem som arbejder mange timer om dagen - indser, at nogle af vores tætteste venner er dem, som vi interagerer med i løbet af arbejdsdagen.

Denne flydende arbejds/fritids-livsstil har gjort det sværere end nogensinde at dele tingene ind i kasser. Det offentlige billede af en person bør passe med den private virkelighed.

Ironisk nok var Chip Conleys første bogtitel Daring to be yourself in Business, og vi er begge kommet til den konklusion, at det i dag er enormt vigtigt at sikre gennemsigtighed. Hvor internettet og sociale medier indtager en mere dominerende plads i vores liv, så er det at være tro mod sig selv (og alle andre) næsten et krav.

Faktisk vil jeg mene, at den undersøgelse, som Chip Conley henviser til, i virkeligheden er en lakmustest for ægthed. Jo mere folk ser folk i en given profession som autentiske, jo mere heroiske bliver de i offentlighedens bevidsthed. Ægthed er, hvor kulturen er på vej hen.

Det er en evolutionsproces (tilfældigvis var temaet på Burning Man for nogle år siden ”Evolution”), og jeg tror, at Chip, undertegnede og mange andre til stadighed går igennem deres egen evolutionsproces i disse år og forsøger at gå fra at være en iværksætter til at være en CEO.

Men ovenstående historier og oplevelser fra Chip Conleys side har underbygget en vigtig lektie. Måske er rollemodels CEO’en, som det er meningen, at man som leder skal være, ikke det traditionelle ikon, som folk ikke kan lide og ikke stoler på, men det er en CHO: Chief Human Officer.

Det er i virkeligheden gåden, som den moderne rollemodels CEO skal løse: Hvordan kan vi være mennesker og (top)ledere på samme tid?

HELT ELLER SKURK: En iværksætter er defineret som en person, der starter sin egen virksomhed. En direktør er den betegnelse, vi bruger for den øverste daglige leder af en organisation.

Det kræver næppe en dybere doktorafhandling at regne ud, at man som iværksætter med tiden kan blive direktør, når virksomheden er vokset nok.

Men hvor iværksætteren er den nye DJ, rockstjerne og superhelt, så bliver direktøren ofte set som den onde skurk, der hæver den højeste løn og har den dyreste bil - uden at yde den største indsats.

Iværksætteren er den, der knokler 18 timer i døgnet, sover under skrivebordet, og kæmper sig op i erhvervslivet. Direktøren får det hele foræret - karikeret sat op.

Fordommene om både iværksættere og direktører står i kø, men hvorfor er den ene en helt og den anden en skurk. Det har vi spurgt tre topledere om, der selv har indtaget den ene eller den anden rolle.

RUNDT I BYEN: BoligPortal lancerer gratis Digitalt Flyttesyn. Tidligere har BoligPortal, ligesom andre lejebolig-udbydere på markedet, taget penge for deres flyttesyn-service, men nu relanceres Digitalt Flyttesyn som en gratis ydelse.

Det nye initiativ fra BoligPortal skal styrke platformens position på markedet.

- Vi styrker vores nuværende position som Danmarks største lejeboligplatform ved nu at tilbyde udlejere endnu en gratis digital service. Med Digitalt Flyttesyn kan udlejere levere en nemmere og mere professionel oplevelse, når lejere flytter ind eller ud af en bolig, siger Anders Hyldborg, administrerende direktør i BoligPortal i en pressemeddelelse.

Ønsket om digitalisering i markedet er tiltagende, og BoligPortal forventer, at markant flere udlejere og lejere vil gøre brug af det digitale flyttesyn som følge af, at den nu bliver gratis - og ikke mindst kommer med en markant forbedret brugeroplevelse.

Forventningen er, at det vil skabe endnu mere tryghed mellem udlejer og lejer ifølge Anders Hyldborg.

Aarhus Kommune har valgt IT Relation som IT-driftsleverandør. Fremover skal IT Relation håndtere servere, infrastructure as a service (IaaS) og kommunens Flex-Pod platform.

Aftalen betyder også, at en del af kommunens services skal leveres fra IT Relations Enterprise Private Cloud-platform, der giver nye muligheder for innovation. Aftalen gælder i fire år med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

-  Vi er glade og stolte over at få lov til at levere til Aarhus Kommune, hvor mange af vores medarbejdere allerede arbejder og bor. Vi har i forvejen stor erfaring med drift af komplekse og vigtige IT-løsninger, og vi ser frem til at støtte og løfte kommunens store digitale ambitioner. For os er aftalen en anerkendelse af den samarbejdsmodel og de stærke driftskompetencer, vi har opbygget gennem mange år, siger Brian Sørensen, der er Executive Vice President i IT Relation, i en pressemeddelelse.

Kontaktcenter-firmaet 5R Marketing leverer et rekordregnskab. I det seneste regnskab viser et overskud på 16,6 mio. kroner og en egenkapital på 17,5 mio. kroner. Virksomheden har indtil nu udført callcenter-opgaver for andre virksomheder, blandt andet Telenor og Bonnier Publications.

Senest har de også startet et samarbejde med Danske Bank, hvor de har hjulpet banken med diverse kunderelaterede opgaver.

- Vi er gået ind på nye forretningsområder, og der har været ekstra efterspørgsel på kontaktcenterydelser hen over det sidste år, så vi har blandt andet også haft ansat en masse nye mennesker, siger Carsten Rasmussen, administrerende direktør til Finans.

5R Marketing er grundlagt af Carsten Rasmussen og Steen Espersen. Begge havde lang og bred erfaring med indkøb af kontaktcenter-ydelser og havde gennem årene besøgt adskillige virksomheder indenfor branchen. 5R Marketing er en del af 5R Gruppen, der er Danmarks største udbyder af telemarketingydelser, der har eksisteret siden 2005.