RUNDTIBYEN: Aarhus Havn ønsker at udvide Østhavnen med et nyt havnebassin og med nye landarealer på op til en kvadratkilometer eller 100 hektar. Hvis det med hektarer virker som en lidt luftig størrelse, så forestil dig en 11-mands fodboldbane. Og gang så det areal med 140.

Den enorme udvidelse er endnu ikke endeligt vedtaget, men på bordet ligger nu en næsten 700 sider lang VVM-undersøgelse, og den blev torsdag 2. december sendt i otte ugers offentlig høring af Aarhus Byråd. Det skriver Stiften.

Bag ønsket om den markante udvidelse står en havn, der allerede i dag er klemt på pladsen, forklarede rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), i byrådssalen:

- Presset på havnens areal er så stort, at vi fra Teknik og Miljøs side har givet tilladelse til at dispensere, så tomme containere må stables i otte lag frem for fem, som var det, der oprindelig var givet tilladelse til. Det siger alt om, at behovet for mere plads allerede er der i dag, lød det fra rådmanden, der sammen med Venstre bakker op om planerne for en udvidelse.

Den videre sagsgang er nu, at Teknik og Miljø efter høringsperioden laver et sammendrag, som derefter bliver forelagt byrådet, der så kan vælge at fortsætte med planerne om en havneudvidelse eller skrinlægge dem.

Aarhus Byråd har netop bevilget 5,5 millioner kroner fra Klimafonden til Teknik og Miljø. Pengene skal bruges til at indgå en partnerskabsaftale med bygherre og udvikler på byggeprojektet Træ i Sydhavnskvarteret. Ambitionen med partnerskabet er at bidrage til mulige løsninger på de udfordringer, som byggebranchen står over for, når der skal bygges klimavenligt.

- Jeg er meget stolt af, at vi i Aarhus har modet til den grønne omstilling. Klimafondens støttebevilling er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Jeg er spændt på at se, hvilken viden og hvilke erfaringer vi høster af projektet til fordel for fremtidens klimavenlige byggeprojekter, siger rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V).

Efter byggeprojektets gennemførelse vil partnerskabet (Aarhus Kommune og PFA) dele erfaringerne fra projektet med byggebranchen samt relevante myndigheder og lovgivere. Ud over at være et forsøgsprojekt for en mere klimavenlig byggesektor sætter Træ også punktum som det sidste projekt i den nordlige etape af Sydhavnskvarteret. Projektet forventes at stå klar i 2024.

År efter år viser modebutikken Støy sig at være en indbringende forretning for far og søn-duoen bag. I år slår virksomheden rekord med et millionoverskud. Det skriver Finans.

Af selskabets årsregnskab fremgår det, at Støy landede et overskud på 5,2 mio. kroner i det skæve regnskabsår 2020/2021, hvilket gør året til det mest indbringende nogensinde for virksomheden.

- Vi er selvfølgelig meget tilfredse med resultatet. Vi har skudt enormt mange penge i det her gennem årene. Og det begynder så rigtigt at betale sig nu, siger Jakob Støy, medejer af Støy.

Han forklarer, at det rekordstore millionoverskud i høj grad er drevet af en stadigt voksende onlinehandel på Støys webside. For år tilbage besluttede han og selskabets øvrige ledelse at sætte alt ind på at få en stærk online tilstedeværelse. Støy sælger en række eksklusive og nøje udvalgte tøjmærker fra sin butik og på sin webshop og har kunder i hele verden.

Jens Holm Møller har fået et stort ønske opfyldt. I 20 år har han drømt om sit eget spisested. Det har han nu givet sig selv.

- Jeg er jo nok bare en klassisk iværksætter, der synes, det er sjovt med nogle anderledes projekter. Jeg har dog ikke tænkt mig at sælge det her fra igen lige foreløbig. Det er noget, jeg skal drive i mange år, siger Jens Holm Møller, der er den nye ejer af Restaurant Skovmøllen til det nye lokalmedie Skåde-Højbjerg-Holme.

Han har arbejdet som både kok og tjener, inden han tog et stort karrierespring og flyttede til USA for at udvide sin softwarevirksomhed. Men den gamle drøm om at eje en restaurant har aldrig helt forladt baghovedet, og nu er den så realiseret.

I løbet af foråret vil Jens Holm Møller lige så stille begynde at sætte sit eget præg på stedet.

- Vi vil stadig holde de gamle traditioner i hævd, men vi vil også se på, om vi kan få endnu flere traditioner ind. Sådan noget som påske og høsten kunne vi måske gøre endnu mere ud af, og så vil vi gerne have flere arrangementer hertil. Det kunne være både kultur og musik.

Obsidian Digital gennemfører det tredje opkøb i år og køber bureauet Heymedia, der er blevet købt som led i en strategisk ambition om en stærkere forankring i Jylland.

- Det var slet ikke meningen, at vi ville sælge Heymedia, men når nogle så dygtige som Obsidian banker på med en rejse, vi ikke kunne sige nej til, måtte vi slå til. Obsidian er de dygtigste i branchen, og et bureau vi har set op til og fulgt længe.

- Når Heymedia og Obsidian går sammen, giver 1+1 mere end to. Vi glæder os til at skulle på en vild vækstrejse sammen med Obsidian og til at arbejde med så dygtige folk, siger Christoffer Hübertz Christensen, bestyrelsesformand i Heymedia og medejer af Heymate.

Heymedia var ejet af Heymate, som investerer i og udvikler digitale forretninger, og bag Heymate står Christoffer Hübertz Christensen og Kenneth Andersen. Som en del af opkøbet har Heymate valgt at geninvestere en del af købesummen i Obsidian, og CEO i Heymedia, Mark Yuen, vil indtræde som en del af partnerkredsen.

PORTRÆT: - Jeg er i virkeligheden ikke god til noget som helst. Så jeg er hverken den bedste CEO eller den bedste investor. Min styrke ligger i at se sammenhænge.

Ordene kommer fra Moonis Kamil, business angel og serieiværksætter.

Set udefra kan det være svært at tro på, at manden, der har tjent millioner på først at sælge mobilselskabet Onfone til TDC og siden iværksættervirksomheden Iposen.dk til Salling Group, ikke er dygtig.

Men Moonis Kamil er ikke en mand, der taler sig selv op, tværtimod er han ydmyg omkring sine forretninger, og så elsker han det nørdede.

- Jeg elsker at nørde, og Iposen.dk (i dag kendt som Bilka2go) er et godt eksempel på nørderi, der går op i en højere enhed. Jeg er ekstremt formålsdrevet. Det er det bærende element i alt, at jeg ikke er drevet af profit. Det at gøre en forskel for en branche eller et samfund, er vanvittigt vigtigt for mig, siger Moonis Kamil.

Han bruger en god del af sine vågne timer på at passe de investeringer, han foretager, og så sidder han i flere bestyrelser og advisory boards, men han ser ikke noget af det som arbejde.

- Jeg har aldrig fortalt mine børn, at jeg skal på arbejde. Mit rigtige job er at være far og ægtemand. Det, jeg laver, er nærmere en hobby. Det er noget, jeg elsker, men det flyder sammen med mit privatliv. Min telefon er altid åben, og jeg tager den også, hvis den ringer en lørdag.

Selvom Moonis Kamil ikke tager på arbejde om morgenen, så tager han alligevel ofte hjemmefra for at passe den hobby, som fylder en god del af hans tid. Og han har lært at forklare sine børn, hvad det er, han laver udenfor hjemmet.

- Jeg har forklaret mine børn, at jeg er en slags håndværker, der er holdt op med at bygge selv, men nu hjælper jeg andre med at bygge.

Han bruger sin viden, erfaring og ikke mindst penge på at få andre virksomheder til at udvikle sig.

Han investerer helst i unge virksomheder, der ligger i spekteret mellem proof of concept (POC) og proof of business (POB). Det vil sige, at virksomheden har været ude og bevise, at konceptet holder, man har fået sine første kunder og har en omsætning. Men virksomheden mangler at bevise, at den er bæredygtig. Det vil sige, at de er endnu ikke der, hvor de begynder at tjene penge.

- Den fase mellem POC og POB er meget fragil. Grunden til, at jeg godt kan lide at gå ind i den fase, er, at jeg er mere håndværker end investor, og derfor kan jeg få øje på, hvad det er, der mangler i ligningen.

- Det er en svær rolle at være i, og jeg har fået masser af knubs på investorrejsen, så jeg er slet ikke i mål endnu med at lære rollen. Men jeg vil gerne være dér, hvor det gør ondt, fordi det er dér, det rykker noget.

Moonis Kamil sammenligner sin rolle med et skakspil, hvor man skal have overblikket over hele pladen og hjælpe til dér, hvor der mangler brikker, men samtidig har man hele tiden ansvaret for, at spillet rykker sig.

Moonis Kamil har ikke kun ambitioner på vegne af sig selv og de virksomheder, han investerer i. Han har også ambitioner for samfundet. Og netop det sidste fik ham tidligere i år til at stille op til byrådet for Venstre.

- Jeg er drevet af at gøre en forskel, og den mulighed ligger lige for i politik, fordi du med et anderledes mandat kan være med til at ændre hele fundamentet og strukturen i samfundet. Så det var derfor, jeg sagde ja til at stille op.

Desværre ville skæbnen, at han måtte trække sit kandidatur kort før valget på grund en kronisk tarmsygdom, som pludselig blussede op igen, men det betyder ikke nødvendigvis, at Moonis Kamil er færdig med politik.

- Det kan være svært at se flere år ud i fremtiden. Men med det forbehold, at min sygdom er nogenlunde i ro, så er det sandsynligt, at jeg stiler op til kommunalvalget i 2025.

- Alle, der kender mig, kender også mine ambitioner. Hvis alle mine drømme brast, fordi jeg tænkte noget var umuligt, ville jeg aldrig opnå noget.

Nogle mennesker vil måske mene, at Moonis Kamil allerede har nået sit formål med flere succesvirksomheder bag sig og en familie, der venter derhjemme. Men han er ikke typen, der egner sig til at ligge i en hængekøje, selvom han godt kan lide at dagdrømme og se frem mod de næste mål.

- Jeg er slet ikke i nærheden af at udfylde mit potentiale. Jeg vil gøre en forskel og være af væsentlig betydning for mit land.

Og så håber han, at flere vil vælge iværksættervejen. Ikke for rigdom og berømmelse, men for at udvikle noget verden har brug for.

Han mener, det er misforstået, at iværksættersucceser skal måles på den profit, man har tjent til sig selv. Hvis man skal få succes med sin ide, skal det være drevet af mere end overskud til sig selv.

- Jeg dagdrømmer om flere nationale helte - dem, der vil gøre en forskel for samfundet og ikke bare er til salg. Det er dem, der vil mere end bare at have en BMW og en villa ved Strandvejen.

- Hvis ikke du elsker det, du laver, så kan du ikke holde det ud i længden, og du får ikke forløst dit fulde potentiale. Men hvis du lykkedes med dit større formål, så skal det nok skabe grobund for en fantastisk god forretning.

Ifølge Nationalbanken er den samlede aktivitet tæt på at være tilbage på samme niveau som inden pandemien. Økonomien er understøttet af et stærkt opsving i den private efterspørgsel og en yderligere fremgang i eksporten, som løftes af hurtig genopretning på eksportmarkederne. Med andre ord så går det godt.

Bruttonationalproduktet, BNP, forventes at stige med 3,8 procent i år, og regeringen har da også planlagt vækst i det offentlige forbrug og afsat penge til en række større infrastrukturprojekter. Dét er der nok mange bilister, som er glade for at høre, for vejdirektoratets målinger viser, at trafikken på motorvejene er steget med 4,7 procent siden før corona.

Vi befinder os, ifølge økonomerne, i en moderat højkonjunktur. Forbruget stiger. Det vil sige, at samfundets økonomiske værdi ’vækster’. Men jeg er nysgerrig efter, hvad vi egentlig skal med væksten? Hvilken værdi tilfører væksten os som samfund?

Vi står midt i en udbrændtheds-epidemi, som ifølge flere undersøgelse kun er blevet forværret under pandemien. Den kollektive trafik, som allerede før epidemien udgjorde mindre end 10 procent af persontransporten herhjemme, har mistet 10-20 procent af sine passagerer.

Coronakrisen har fået efterspørgslen på varer til at stige, og det har givet kapacitetsproblemer i alle dele af den globale forsyningskæde. Virksomhederne har problemer med at finde arbejdskraft på trods af, at der stadig er 90.000 ledige i Danmark.

Man fristes til at påstå, at krisen har forstørret de eksisterende problemer ved vores nuværende samfundsmodel. Under pandemien kunne man læse mange gode indlæg om behovet for en ændret samfundsmodel, hvor erfaringerne fra hjemmekontorerne, sammenholdet, fællessangen, de lokale initiativer til støtte for små virksomheder og anerkendelsen af servicefagenes rolle, skulle inddrages i en ny og bedre forståelse af vores samfunds sammenhængskraft.

Hvad er der mon blevet af alle de gode intentioner om det ’nye normale’, som vi sammen skulle skabe?

Den seneste undersøgelse af danskernes kendskab til FN’s verdensmål viste, at 79 procent har hørt om målene, og 58 procent mener, at de ”i høj grad” er vigtige. Derfor kan man jo kun håbe, at det private forbrug, som driver væksten i den danske økonomi, er målrettet miljøvenlige og socialt ansvarlige produkter og services, som bidrager til en mere bæredygtig udvikling. 

Hvis ikke, kommer væksten ikke til at skabe værdi for det samfund, som lige nu kan se frem til lokale klimaforandringer, som vil give os mere regn året rundt, flere og kraftigere skybrud, stigende vandstande, og stormfloder, som før optrådte hvert 20. år, men fremover forventes at ske hvert eller hvert andet år.

Vi kan stadig ændre udviklingen, men det kræver, at vi som enkeltindivider tager ansvar og aktivt målretter vores aktiviteter og forbrug til en sund, bæredygtig vækst, som bringer os i retningen af det samfund, vi gerne vil overlevere til vores børn.

Alle kan bidrage og være en rollemodel for forandringen. Du kan gøre en reel forskel.

Start i det små og giv dine kære en gave fra en lokal producent eller en lokal oplevelse i julegave, tag cyklen på arbejde, støt den kollektive trafik, når du skal besøge venner i weekenden, og mind din arbejdsgiver om, at alle SMV’er kan søge om midler til hjælp med den grønne, cirkulære omstilling.

Så kan det være, det alligevel bliver en grøn jul.