Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

CEO i Systematic Michael Holm (tv.), COO i Lunar Morten Sønderskov og CEO i Unoliving Majken Pape, er tre af dem, du kan møde i vores udvalgte artikler fra Erhvervsliv Aarhus' første ni måneder.

Et blik tilbage inden 2022 rammer os

Om få dage hopper vi ind i det nye år, eller det gør jeg i hvert fald - uanset hvor jeg er, og hvem jeg holder nytår med, så indleder jeg altid det nye år med at hoppe ned fra en stol. Jeg elsker tanken om på den måde at kaste sig begejstret ind i nytåret.

Det var akkurat den samme begejstring, der i foråret fik mig til at takke ja til Erhvervsliv Aarhus og begive mig ud på ubetrådt land med at opbygge et digitalt erhvervsmedie for Aarhus. Enhver iværksætter ved, at det kan være svært at bygge noget op fra bunden, men det er også en både spændende og lærerig proces. Jeg har i hvert fald ikke fortrudt et eneste sekund!

Tværtimod så har jeg allerede haft fornøjelsen af at møde rigtig mange virksomheder i byen og ikke mindst nogle af de spændende mennesker, der står bag - og det, håber jeg, vil fortsætte i 2022.

I anledningen af nytåret har jeg udvalgt nogle af de artikler, der har gjort det største indtryk på mig. I virkeligheden er det nok mest menneskerne, jeg er fascineret af. Det har været umådelig svært at begrænse sig, men her kommer fem artikler, som jeg synes, du bør læse - enten for første gang eller igen.

Carl Erik Skovgaard fra DLA Piper er en af byens stærkeste bestyrelsesprofiler, og han giver et ærligt indblik i netop det vigtige bestyrelsesarbejde.

Du får fem konkrete råd til, hvordan du lander din første bestyrelsespost fra forfatteren Laura Vilsbæk.    

Iværksætteren Christian Vester fra Easy Live Sales gør dig klogere på liveshopping, og hvorfor det er en trend, der er kommet for at blive.

Direktør Morten Sønderskov fra Lunar deler sine tanker om karriere og ledelse i vores serie: 9 hurtige til direktøren

Og endelig skal du læse med, når de tre direktører Michael Holm fra Systematic, Majken Pape fra Unoliving og Bjarke Bekhøj fra Become tester tesen om, iværksættere er helte og topledere skurke?

Som en ekstra lille bonus får du også et særligt "året der gik"-afsnit af Erhvervsklubben, hvor vært Anne-Marie Lindholm sammen med sine gæster gennemgår aktiemarkedet, boligmarkedet, privatøkonomien og MeToo.

De første ni måneder med Erhvervsliv Aarhus er fløjet afsted, og jeg ser frem til at skrive flere spændende, inspirerende og anderledes historier fra virksomhederne i byen. Jeg har allerede nogle ideer på blokken, men jeg vil gerne have mange flere. Så skriv til mig eller find mig på Linkedin og send mig gerne dine tips.

God fornøjelse - og rigtig godt nytår.

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist
- Det kan godt være, du ser en rar og rund fynsk talende mand, men indeni er det rå stål. Alle, der arbejder med mig ved godt, at vi kan have det rart og sjovt, men når det bliver alvor, så er det alvor, siger Carl Erik Skovgaard. Pressefoto

Carl Erik Skovgaard inviterer indenfor: Bestyrelsesarbejdet er verdens bedste job

Hvis du beskæftiger dig professionelt med bestyrelsesarbejde i Aarhus, så er Carl Erik Skovgaard en mand, du nærmest ikke kan undgå at rende ind i.

Han er et af de mest benyttede og erfarne bestyrelsesmedlemmer, byen kan præsentere.

Carl Erik Skovgaard deler i dag ud af sine årelange erfaringer og giver sit eget syn på, hvorfor bestyrelsesarbejdet er hans søde punkt, rent arbejdsmæssigt.

Han er en af byens mest kendte bestyrelsesprofiler med en portefølje på over 130 poster, og han har været aktivt bestyrelsesmedlem i mere end 36 år. Carl Erik Skovgaard giver her et sjældent indblik i sit professionelle bestyrelsesarbejde.

BESTYRELSESARBEJDE: - Jeg er altid gået efter at arbejde med noget, hvor jeg havde indflydelse, noget der var svært, og noget der var udviklende hele tiden, fortæller Carl Erik Skovgaard, bestyrelsesmedlem og partner i DLA Piper.

Carl Erik Skovgaard bruger cirka halvdelen af sin tid på bestyrelsesarbejdet og den anden halvdel i DLA Piper, hvor han arbejder med virksomhedsoverdragelser. Hans interesse for bestyrelsesarbejdet er ikke noget, der er kommet snigende med årene. Han har bevidst valgt at gå den vej.

- Jeg har konsekvent søgt bestyrelsesarbejdet fra dag nummer ét. Det var usædvanligt, da jeg som nyuddannet advokat valgte at gå den vej, fortæller Carl Erik Skovgaard.

En særlig julegave

Den første bestyrelsespost fik Carl Erik Skovgaard juleaften 1984. Han havde et studiejob som lastvognschauffør, og den vognmand, han arbejdede for, stiftede et aktieselskab, og her kom den første post så i hus. Kort tid efter tikkede de næste også ind.

I dag er Carl Erik Skovgaard medlem af 136 bestyrelser, hvis man tæller cvr-numrene. Men det dækker over forskellige selskabskonstruktioner, og derfor er det reelle antal bestyrelser, hvor han deltager aktivt, nærmere omkring de 30.

- Det er verdens bedste job. Det er det, fordi det aldrig er statisk, det er hele tiden forretningsudvikling, repositionering og mange skaktræk frem. Det, der er så fascinerende, er, at du aldrig bare kan være der. Du skal hele tiden koncentrere dig om, hvad vi så skal nå i år, og hvordan rammer vi det mål, siger Carl Erik Skovgaard.

Den evige efteruddannelse

For mange udenforstående kan bestyrelsesarbejdet virke både tørt og trist med en uendelig række af lange møder. Men hvis man spørger det erfarne bestyrelsesmedlem, kunne de fordomme ikke være længere fra virkeligheden.

- Som bestyrelsesmedlem får jeg mulighed for at arbejde sammen med nogle virkelige dygtige mennesker. De behøver ikke være højtuddannede, de kan også være specialister på et snævert område. Men det er enormt inspirerende.

- Jeg føler, jeg er på evig efteruddannelse, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke lærer noget nyt, lyder det fra Carl Erik Skovgaard.

Carl Erik Skovgaard

  • Partner i DLA Piper med speciale i Corporate M&A og bestyrelsesmedlem.
  • Konsul for Island i Aarhus.
  • Uddannet cand.jur fra Aarhus Universitet og HD i regnskabsvæsen fra Aarhus BSS.
  • 63 år, gift, har tre børn og er bosat i Risskov.
  • Har 136 bestyrelsesposter på sit cv, hvoraf han er aktivt medlem i mere end 30 af bestyrelserne.
  • Læs mere på linkedin

Hvor han er begejstret for den værdi, bestyrelsesarbejdet giver ham, er han noget mere kritisk over for de mange bestyrelsesuddannelser, der er dukket op de senere år.

- Hvis man tror, man kan tage sådan en uddannelse, og så kan man klare alt, tager man grueligt fejl. For der findes ikke to bestyrelser, der er ens. Det, der er udfordrende ved bestyrelser, er, at du aldrig bliver færdiguddannet, og det er det, der er nøglen, siger byens - måske - største bestyrelsesprofil.

Nysgerrig på relationer

Det vil måske overraske nogle, men det, der driver Carl Erik Skovgaard i sit arbejde i bestyrelserne, er ikke indflydelsen. Han tager aldrig ordet magt i sin mund, når han taler om, hvad der motiverer ham.

- Det er de menneskelige relationer, jeg er optaget af. Det at få få alle bestyrelsesmedlemmer til at arbejde sammen som et team. Og så være nysgerrige på dem og udnytte hinandens kompetencer, fortæller Carl Erik Skovgaard.

Jo større virksomheden er, jo mindre indflydelse har det enkelte bestyrelsesmedlem. Derfor søger jeg ikke de børsnoterede.

Carl Erik Skovgaard, bestyrelsesmedlem gennem snart 37 år

Man kommer ikke udenom, at en bestyrelse kan være et magtfuldt organ, men ifølge Carl Erik Skovgaard skal man træde varsomt med at trumfe beslutninger igennem.

-  Det kan godt være, jeg er udstyret med en formel magt i bestyrelsen, men det er et nederlag, hver gang jeg bruger den. Jeg bliver ubrugelig, hvis det ikke er en absolut undtagelse. Jeg skal være så dygtig og have så mange værktøjer, at jeg kan få folk til at forstå mine tanker og synes, at min ide er bedre end den, de selv kom med, siger Carl Erik Skovgaard.

De rigtige poster

Det har aldrig været et mål for Carl Erik Skovgaard at sidde i en bestyrelse for en børsnoteret virksomhed. På papiret kan det virke som den ypperste post, men når det erfarne bestyrelsesmedlem takker ja til en post, er prestige ikke et parameter.

- Jo større virksomheden er, jo mindre indflydelse har det enkelte bestyrelsesmedlem. Derfor søger jeg ikke de børsnoterede. Jeg vil gerne have en diversitet i både store og små virksomheder, men de skal være et sted, hvor jeg aktivt kan gøre en forskel, siger Carl Erik Skovgaard.

Med årene er Carl Erik Skovgaard nået dertil, at han ikke længere aktivt søger nye poster. Han er privilegeret, som han selv beskriver det, og får løbende tilbud. Erfaringen har lært ham at sortere i tilbuddene, så han kun ender i de bestyrelser, hvor han kan gøre en forskel.

- Jeg har ingen favoritter, men finder udfordringen uanset, hvad de handler med, eller hvor store de er, fortæller han.

Og selvom der ikke er nogle favoritter, så er der poster, som står hans hjerte mere nært.

- Min allerførste post fra juleaften betyder noget særligt. Vognmandsfirmaet blev solgt, og i dag er jeg bestyrelsesformand i Alex Andersen Ølund A/S, som overtog virksomheden. Jeg var selv med til at lave fusionen.

-Jeg plejer at minde dem om, at den her virksomhed er ligesom meget min, som den er jeres, siger Carl Erik Skovgaard med et grin.

Laura Vilsbæk etablerede i 2017 hjemmesiden nyibestyrelsen.dk. Det begyndte som en blog, og nu er erfaringerne fra bestyrelseslokalet også blevet til en bog, der udkom i august 2020. Foto: Inge Lynggaard Hansen

Sig det nu højt: Sådan lander du din første bestyrelsespost

Hvis du drømmer om at få en bestyrelsespost, så er det nu, du skal læse videre. 

For bestyrelsesposter er ikke forbeholdt advokater eller tidligere direktører. Alle kan bidrage i en bestyrelse og med 165.000 aktive bestyrelser i Danmark, er der muligheder nok at tage af.

Laura Vilsbæk har specialiseret sig i at få andre ind i en bestyrelse, og her giver hun sine bedste råd til at komme i gang.

Der er ingen grund til at lade bestyrelsesarbejdet være noget ophøjet og uopnåeligt, mener Laura Vilsbæk, som vil have mere diversitet ind i bestyrelseslokalerne. Her deler hun fem konkrete råd til at komme i gang.

BESTYRELSESARBEJDE: Det lå slet ikke i kortene, at Laura Vilsbæk skulle kaste sig ud i bestyrelsesarbejdet. Faktisk sagde hun meget tydeligt nej, da hun blev spurgt første gang.

- Jeg sagde nej, fordi jeg troede, det var kedeligt og handlede om tal og regnskaber, fortæller Laura Vilsbæk.

Men den tidligere chef, der havde spurgt Laura, gav ikke op så let. Hun fortalte, at det handlede om forretningsudvikling og strategi.

Alt det Laura lavede i sin egen virksomhed. Så den tidligere chef pressede på og blev det faste tryk i ryggen, der til sidst gjorde, at Laura Vilsbæk søgte sin første bestyrelsespost.

- Der kom simpelthen et stillingsopslag på en post, og så var jeg igennem et samtaleforløb og endte med at få den, fortæller Laura Vilsbæk.

Det lyder måske meget regulært, men det er faktisk ganske usædvanligt, at bestyrelsesposter bliver slået op som stillinger, for 80 procent af alle bestyrelsesposter bliver besat gennem netværk.

Blod på tanden

På den måde kom Laura Vilsbæk i gang. De næste par bestyrelsesposter fulgte kort tid efter, og hun blev hurtigt bidt af arbejdet.

- Jeg fandt ud af, hvor fedt det er at kunne have nogle spændende diskussioner om forretningen uden at skulle eksekvere på det, siger Laura Vilsbæk.

Hun tilføjer:

- Dermed ikke sagt, at vi skal komme med nogle helt urealistiske og umulige idéer. Tværtimod. For en af mine kæpheste er, at bestyrelsen skal være tæt på forretningen, så vi kan give den bedste vejledning og sparring.

Men det var ikke nok for Laura Vilsbæk at have set lyset i bestyrelsesarbejdet. For nu hvor hun selv var blevet en del af det, ville hun give andre samme mulighed ved at nedbryde nogle barrierer og fordomme. Derfor skrev hun en bog.

Bestyrelser til alle

- Det handler om at få afmystificeret bestyrelsesarbejdet. Fordi alle dem, der står og kigger ind på bestyrelserne, og synes, det ser lidt kedeligt ud, de er jo vildt dygtige, og derfor har vi brug for dem, siger Laura Vilsbæk om baggrunden for at skrive bogen.

'Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt' hedder bogen som udkom i sommeren 2020, og til trods for titlen er det ikke kun en bog for kvinder.

Laura Vilsbæk

• Arbejder som selvstændig konsulent med strategisk digital forretningsudvikling i en lang række virksomheder og driver hjemmesiden nyibestyrelsen.dk.

• Uddannet Cand.mag i religionsvidenskab.

• Sidder i bestyrelsen for Logitrans A/S i Ribe, Vest Administrationen A/S i Hellerup, Lakeside, Says Who og Damgaard-Jensen A/S i Aarhus og SMILfonden i København.

• Forfatter til bogen 'Du behøver ikke hedde Jens og gå i jakkesæt - sådan finder du din første bestyrelsespost', som udkom i 2020.

• 44 år, bor i Skanderborg, gift og har to sønner.

- Bestyrelserne har brug for noget andet, men alle dem, der kommer med en anden baggrund end advokat og revisor, en anden alder, uddannelse eller erfaring, de kan slet ikke se sig selv som en del af bestyrelsen. Og det er et problem, fordi vi træffer ikke ret gode beslutninger, hvis vi er meget ens, siger Laura Vilsbæk.

Og statistikkerne taler sit tydelige sprog. For eksempel er det kun 12 procent af alle bestyrelsesmedlemmer, der er under 40 år.

Mere åbenhed

Ud over en større diversitet vil Laura Vilsbæk gerne have større åbenhed om rekrutteringen af bestyrelsesmedlemmer. Der skal være flere opslag, som det hun selv søgte i sin tid, så rekrutteringen ikke bliver ved at foregå i det skjulte.

I dag er det kun fire procent af virksomhederne, der laver åbne opslag på nye bestyrelsesmedlemmer.

- Bestyrelserne burde åbne døren og indse, hvor smart det er at få nogle nye med, lyder det afslutningsvis fra Laura Vilsbæk.

Fem skridt til den første bestyrelsespost

1) Sig det højt! Hvis ingen ved du søger, kommer du ingen vegne. Særligt hvis du ikke ligner det gængse bestyrelsesmedlem.

2) Overvej hvad du kan bidrage med. Hvad er det for kompetencer, du kommer med? Sæt gerne dine kompetencer i en strategisk sammenhæng, og brug det sprog bestyrelserne bruger.

3) Find dine Jens'er. Brug dit netværk til at finde frem til dem, der allerede sidder i bestyrelser og bed om hjælp til at komme i gang.

4) Kom ud. Udnyt de mange netværksarrangementer, morgenseminarer og lignende til at komme ud og møde andre bestyrelsesfolk.

5) Kom i gang og gør noget. Du skal handle for, at der sker noget, og vær ikke bange for at bede om hjælp.

- Det er ikke antallet af arbejdstimer, der er det kritiske, for det kan være det hele værd. Men man skal bare ikke tro, at der er styr på alt, fordi man arbejder mange timer, siger Morten Sønderskov, COO i Lunar. Pressefoto 

9 hurtige til Morten Sønderskov: En indsats udover det sædvanlige kommer ikke gratis

Intet i livet er gratis. Slet ikke når man er digital bank med store vækstambitioner og vokseværk. Derfor skal man huske at fejre de små sejre, for det næste store bjerg venter allerede.

Morten Sønderskov, der er COO i Lunar, arbejder meget, men hygger sig også meget, fordi han er omgivet af dygtige mennesker og bliver inspireret af alt det, de kan.

Men det koster også mange arbejdstimer at bygge noget op, der vil udfordre den etablerede bankverden, og det skal ikke glorificeres - for intet kommer gratis.

Hvad er det bedste ved at være direktør? Hvad har været en afgørende ledelsesbeslutning for dig? Hvad har været det sværeste i dit arbejdsliv? Sådan lyder tre af de ni spørgsmål, vi har bedt COO Morten Sønderskov fra Lunar om at besvare.

Q&A: Det er kun seks år siden, at den digitale bank Lunar blev grundlagt, men efter den seneste investeringsrunde i sommer blev der skudt 1,56 milliarder kroner ind i virksomheden. Dermed er den samlede værdi af banken nået op på 7,5 milliarder kroner, hvilket gør den til en såkaldt enhjørning - med en værdi over 1 milliard dollars.

Morten Sønderskov kom til i 2016 og har siden da været ansvarlig for den daglige drift. I dag har mere end 400 medarbejdere deres daglige gang hos Lunar.

Den 44-årige direktør kom til Lunar fra en helt anden branche end finansverdenen, men med seks års erfaring fra energibranchen. Han blev grebet af de ambitioner og den drivkraft, der har været kendetegnende for den digitale bank.

Men han har aldrig fortrudt sit skifte, der har givet ham mulighed for at bygge det, han selv kalder et eminent godt team og for at kunne tiltrække nogle fantastiske talenter.

Morten har en baggrund som cand.merc. i international business, og privat er han gift, har tre børn og er bosat i Aabyhøj.

Vi har bedt ham svare på ni hurtige spørgsmål om karriere og ledelse.

1. Hvad er den aktuelle status for Lunar?

- Det går fremragende! Vi har utrolig god fremdrift lige nu med en stærk investorkreds omkring os og et fantastisk team.

- Vi går en fremtid i møde, hvor det er op til vores egne evner, hvor langt vi når. Vi skal længere ud i Norden, og vi udvider hele tiden vores produktsortiment, så vi på den måde bevæger os dybere ind på den klassiske bankforretning.

2. Hvem er din vigtigste sparringspartner?

- Det er alle mine kollegaer, og det mener jeg virkelig.

- Jeg er oprigtig nysgerrig på at forstå ting - også i detaljer, fordi det er med til at lægge brikkerne i puslespillet. Så min viden bliver udvidet hver dag.

3. Hvad er det bedste ved at være leder?

- I min rolle som driftsdirektør får jeg mulighed for at række udover hele værdikæden, og det opfylder min personlige nysgerrighed. Det bedste ved at være leder, det er, at jeg har en naturlig adgang til information og derfor får lov at tale med så mange spændende mennesker.

4. Hvad har været en afgørende ledelsesbeslutning for dig?

- Det var en kritisk beslutning for mig, dengang jeg sagde ja til at blive en del af Lunar. Jeg kom fra et lederjob i en etableret sektor med knap 1000 medarbejdere og kom ind i virksomhed, hvor der var 10.

- Der er stor forskel på at være leder for en etableret organisation og til at lede en organisations udvikling. Det var en meget stor beslutning for mig. For det er to ledelsesmæssigt meget forskellige opgaver.

5. Hvor meget arbejder du?

- Jeg arbejder (længere pause...) det ved jeg ikke. Jeg arbejder meget, og jeg hygger mig meget.

- Svaret er, at jeg arbejder meget, og vi udvikler os rigtig meget. Der er rigtig mange timer, som ligger mere i kategorien kognitive udfordringer, end det ligger i reelle arbejdstimer, og det er derfor jeg siger, jeg hygger mig. Så det bliver min hobby.

- Når man laver en indsats ud over det sædvanlige, når man forsøger at skabe noget udover det sædvanlige, så kommer det ikke gratis. Og det er det, vi gør i Lunar.

6. Hvad er det bedste ved dit job?

- Det er at få lov til at være en del af et utroligt inspirerende team, og det er ikke en floskel. Det er inspirerende at være omgivet af mennesker, der har et drive udover det normale.

- De giver alt, hvad de har, uden at vi kender den vej, vi skal ned ad. Men til trods for, at vi ikke kender målet, så forsøger de hele tiden at gøre tingene bedre i dag end i går.

- Det er helt oprigtigt det suverænt bedste ved mit job.

7. Hvad har været det sværeste i dit arbejdsliv?

- Det sværeste, jeg oplever hos Lunar, er at huske at stoppe op og se på resultaterne. Fordi mængden af udfordringerne foran os er også på et højt niveau, så vi er meget hurtigt videre til det næste bjerg.

- Så det sværeste er at huske at anerkende og reflektere over det, vi kommer fra, inden vi går i gang med det næste. Vi bliver grebet af stemningen, fordi når man står der, føles det som et 100 meter løb, men vi er faktisk i gang med et maraton.

8. Hvad er dit bedste karriereråd?

- Just do it!

- Uanset hvilket job jeg har haft, så har der altid været en stærk koalition mellem det at være et ordentligt menneske og være med til at løse problemerne. Kombinationen af at søge det er de bedste elementer i karrierefremmende aktiviteter. Du skal have begge begavelser i spil - både den sociale og den intellektuelle.

- Men at være et ordentligt menneske står som nummer et for mig.

9. Hvad er det næste mål for Lunar?

- Det næste helt konkrete mål er at bevise vores positionering på den nordiske finansielle scene. Det er inden for en overskuelig rækkevidde, og hvis man gør det, så er det jo med til at flytte brikkerne i en relativ etableret branche.

- Mit personlige mål er at fastholde den entusiasme, jeg har i dag. For hvis jeg har den, så er jeg grundlæggende utrolig glad. 

De to stiftere af Easy Live Sales, også kendt som Elisa, der er deres liveshopping-robot, til venstre Nikolai Aas Pedersen og Christian Vester. Pressefoto

Robotten Elisa har gjort liveshopping til en kæmpe succes

Tvangslukkede butikker satte for alvor gang i liveshopping i Danmark, og den oplevelse, der ligger i at købe varer ved livesalg, kan komme til at ændre den måde, vi shopper på til gavn for de lokale butikker.

Easy Live Sales har med ja-tak robotten Elisa sat sig tungt på markedet for liveshopping, for Elisa sørger for både bestilling, lager, betaling og fragt. Så det kræver ikke nødvendigvis en webshop at øge sit salg med liveshopping, og det har mange af de mindre butikker fået øjnene op for.

Erhvervsliv Aarhus giver dig her indsigt i en af de helt store trends inden for detailhandlen lige nu, og vi dykker ned i, hvad det er, fænomenet kan.

Easy Lives Sales står bag liveshopping-robotten Elisa, der har skabt et helt nyt marked for detailhandlen. Corona nedlukningerne boostede trenden, men den er kommet for at blive, fordi den kan redde de små butikker.

SHOPPING: Nød lærer nøgen kvinde at spinde, siger man. Og en verdensomspændende pandemi har lært os alle sammen at tænke kreativt, nogle for at sikre deres virksomheds overlevelser og andre bare for at sikre sin egen overlevelse.

En af dem, der blev kreativ for at redde en forretning, var Christian Vester. Hans familie har en tøjbutik i Holstebro, og da statsministeren lukkede landet, så det sort ud for tøjbutikken.

Derfor ville de forsøge med liveshopping i håb om at vinde noget af den tabte omsætning. For at gøre en lang historie kort, så blev det startskuddet til robotten Elisa, som den ene medstifter af Easy Live Sales, Nikolai Aas Pedersen, har udviklet.

Virksomheden Easy Lives Sales buldrer allerede derudaf, de har ikke engang eksisteret et år, men de er allerede oppe på 10 ansatte. En del af forklaringen på deres store succes skal findes i netop corona nedlukninger.

- Der er ingen tvivl om, at corona har boostet udviklingen for liveshopping. Det, der umiddelbart ville tage flere år, er sket på få måneder i stedet, fordi der var et behov både fra forbrugeren og retaileren, siger Christian Vester, medstifter af Easy Lives Sales.

Elisa

Hvad er det så ja-tak robotten Elisa kan, som har skabt så stor succes? Jo, den sørger for at svare alle dem, der kommenterer på livesendingen på Facebook.

Har kunden sagt ja-tak til en vare, sender Elisa en personlig besked med et link til enten en webshop eller en indkøbskurv til kunden direkte i Messenger.

Liveshoppingen foregår på Facebook, fordi det giver den største rækkevidde. Det er en salgskanal, der kan bruges af både fysiske butikker og online butikker, men det kræver ikke en webshop, for Elisa sørger for bestilling, lager, betaling og fragt.

- I begyndelsen var det særligt de fysiske butikker, der havde den største succes, fordi de i forvejen er dygtige sælgere. De ved, hvad det vil sige at tage godt imod kunderne, fortælle om deres varer og inspirere til køb.

Easy Live Sales

  • Grundlagt i februar 2021 af Nikolai Aas Pedersen, Rasmus Aas Pedersen og Christian Vester.
  • Det er en softwarevirksomhed centreret omkring ”Ja tak-robotten” Elisa, der hjælper butikker med liveshopping direkte på Facebook.
  • Nikolai er ophavsmand til softwaren, Rasmus har ansvar for brugeroplevelsen, mens Christian står for strategi og salg.
  • Robotten gør det muligt for virksomheder at sælge og håndtere liveshopping med meget begrænset personale.
  • Elisa sikrer, at der er styr på kundekommunikation, bestillinger, lagerbeholdning, betalingsløsning og indkøbskurv. Kan integreres med betalingssystemer og fragtløsninger og arbejde sammen med eksisterende webshops.
  • Har mere end 300 brugere, blandt andet Ditur, Plantorama, Power og Name It og en række selvstændige butikker – særligt indenfor mode og tekstil.
  • Læs mere om Easy Live Sales.

- Vi har eksempler på butikker, der holdt deres indeks 100 under nedlukningen, selvom butikken var lukket. Her på den anden side har de så fordoblet deres omsætning, fordi livesalget også lokker flere kunder ind i den fysiske butik.

De traditionelle webbutikker har været lidt længere om at tage liveshopping til sig i forhold til de fysiske, som for nogens vedkommende blev presset lidt ud i det af corona. Men for webbutikker kan der også være mange fordele ved livesalg.

- Webbutikker eller e-commerce forretninger kan også vinde meget på liveshopping - udover et øget salg får de sat et ansigt på butikken, og det skaber en genkendelighed hos kunderne, hvilket gør dem mere loyale.

Det er live

Det er de færreste, som sidder tilbage med en lykkefølelse, når de efter en times søgning på en webshop endelig finder den varer, de var på udkig efter.

- Det er her liveshopping tager det sociale, underholdende og autentiske element, så det bliver en oplevelse at købe din vare, selvom du ikke går ned i en fysisk butik.

Men der sker noget med den oplevelse, kunderne får, når de live kan se en tøjekspedient præsentere den nyeste mode, og Christian Vester har flere bud på, hvorfor kunderne er så vilde med liveshopping.

- Først og fremmest viser flere undersøgelser, at forbrugerne gerne tager del i en underholdende købsoplevelse. Det er altså ikke kun pris og leveringstid, der har betydning. Der er mange eksempler på forretninger, som laver underholdende shows. Det er ofte større kæder, som har et ret professionelt set up og måske et mini tv-studie.

- Så er der dem, der er gode til at skabe et fællesskab omkring livesalget. Det er typisk tøjbutikker, hvor alle dem, der ser med, er meget aktive i kommentarsporet både med butikken, men også med hinanden. Det kan være Hanne, der spørger til en størrelse og får svar fra Bente, som allerede har købt den ønskede jakke.

- Mange butikker er gode til at være meget faglige i deres præsentation, fordi de kender deres varer rigtig godt og har en særlig viden om dem. Men det vigtigste er, at det er live. Det er noget, der sker her og nu, der gør det ægte og autentisk.

De små vinder mest

For de små butikker kan liveshopping blive en gamechanger, der ændrer hele deres forretning. Det er Degn Topshop, en tøjbutik i Holstebro, et godt eksempel på, for ikke alene har det skabt et stort salg for dem, det har også bragt dem på landkortet, så kunder fra hele landet nu rent faktisk kører til Holstebro for at besøge butikken.

Ifølge Christian Vester hænger det sammen med, at liveshoppingen altid foregår på Facebook, fordi der her er mulighed for at lokke nye seere til. Det er svært at gøre på butikkens egen hjemmeside. Facebooks algoritme belønner livesending, og dermed bliver liveshopping gratis markedsføring af butikken.

- Hvis en butik har 500 seere med på en live, så svarer det jo til, at der står 500 kunder inde i butikken. Det er de færreste butikker, der har plads til så mange, men det har de til liveshopping. Selvfølgelig køber de ikke alle sammen noget, men de præsenteres for butikkens udbud.

Selvom de mindre butikker kan vinde meget ved at gå live, så har det også fordele for kædebutikkerne.

- Vero Moda-butikken i Slagelse er jo ikke den samme som den i Aarhus. Selvom de er en del af samme kæde, er de ikke nødvendigvis helt ens. Med liveshopping kan de differentiere sig og blive lokalkendte, blandt andet fordi kunderne får et ansigt på dem, der arbejder i butikken, fortæller Christian Vester.

Fremtidens shopping

Når man spørger Christian Vester, om liveshopping vil fortsætte, er svaret ret klart.

- For mig svarer det til at spørge, om der i fremtiden vil være webshops. Der er ingen tvivl om, at det er kommet for at blive, og det vil kun blive endnu større. I Kina er det i dag 10-15 procent af al handel, der foregår via livevideo, så potentiale er der helt sikkert.

Fremtiden for Easy Live Sales er at udbyde Elisa til nye markeder i Europa.

Systematic-stifter og CEO, Michael Holm, Unoliving-direktør Majken Pape og Bjarke Bekhøj, CEO og medstifter, Become giver deres bud på helte- og skurkeforholdet i erhvervslivet. Fotocollage: Ritzau Scanpix m.fl.

Vi tester tesen: Er iværksættere helte og topledere skurke?

Nutidens rockstjerner er iværksætterne, de har ligeså mange fans som fortidens hitmagere.

Men hvor vi hylder iværksætterne, deres gåpåmod, store arbejdsindsats og ærlige fremtoning, så kigger vi skævt til direktørerne. Direktørerne er distanceret, magtfulde og regelrette.

Fordommene står i kø for begge parter, og vi tester dem i virkeligheden hos tre af byens CEOs.

Nutidens iværksættere har stjernestatus, imens topledere ofte bliver betragtet som skurke. Vi har derfor spurgt de tre direktører Michael Holm fra Systematic, Majken Pape fra Unoliving og Bjarke Bekhøj fra Become, om de kan genkende billedet.

HELT ELLER SKURK: En iværksætter er defineret som en person, der starter sin egen virksomhed. En direktør er den betegnelse, vi bruger for den øverste daglige leder af en organisation.

Det kræver næppe en dybere doktorafhandling at regne ud, at man som iværksætter med tiden kan blive direktør, når virksomheden er vokset nok.

Men hvor iværksætteren er den nye DJ, rockstjerne og superhelt, så bliver direktøren ofte set som den onde skurk, der hæver den højeste løn og har den dyreste bil - uden at yde den største indsats.

Iværksætteren er den, der knokler 18 timer i døgnet, sover under skrivebordet, og kæmper sig op i erhvervslivet. Direktøren får det hele foræret - karikeret sat op.

Fordommene om både iværksættere og direktører står i kø, men hvorfor er den ene en helt og den anden en skurk. Det har vi spurgt tre topledere om, der selv har indtaget den ene eller den anden rolle.

Vi skal hylde rockstjernerne

Michael Holm er en af de direktører, som ikke har behov for at gøre opmærksom på sig selv. Han foretrækker kun at stå forrest, når der er noget at fortælle. Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Michael Holm er både iværksætter og CEO. I 1985 stiftede han Systematic, og der har han været lige siden. Så han er en af dem, der er gået fra at være den initiativrige iværksætter til nu at være CEO for over 1100 medarbejdere.

- Det er fantastisk, at iværksættere i dag kan være rockstars. Det skal vi bare hylde, for vi har brug for flere som dem, der vil skabe arbejdspladser og bidrage til samfundsøkonomien.

- Men det er ikke sort hvidt, for rockstars kan også blive for meget med tiden, hvis de kun tænker på deres egen investering og ikke det samfundsmæssige perspektiv. Dem, der bare bygger en virksomhed op for så at sælge den, blive rig og så spille golf derfra. Dem skal vi ikke hædre, siger Michael Holm.

Han har været en del af Systematic i nu 36 år og er dermed både vokset med virksomheden og har fået skabt sit eget job. Michael Holm tror, at fordommene omkring direktører mest hænger sammen med tidligere generationers topledere.

- Den gamle direktør var mere, som vi kender dem fra tegneserier, en kraftig mand i jakkesæt med stor cigar i munden, hvor folk kom krybende ind på kontoret. Det er fuldstændig vendt om i dag, hvor topledere går i det tøj, de vil, løber marathons og spiser frokost med medarbejderne i kantinen, forklarer han.

Selvom den moderne CEO er langt fra den stereotype, så møder Michael Holm alligevel indimellem en distance fra medarbejderne, fordi de kommer med en anden opfattelse af, hvordan den øverste leder agerer.

- Man kan godt blive tvunget lidt ind i rollen som den store direktør, hvis medarbejderen har været et sted i 10 år, hvor man ikke kunne tale med direktøren og vedkommende var meget distanceret. Så tror de, at det også er sådan her, så der bliver man sat lidt i bås.

- Det mener jeg meget aktivt, man skal bekæmpe, så man ikke ender der. Det er ikke en bevidst handling fra medarbejderne. Det er bias, der flytter med, siger Michael Holm.

Opskriften på at slippe af med fordommene er ifølge Michael Holm at være nysgerrig på medarbejderne, tage del i det sociale fællesskab og behandle alle lige.

Jeg passer ikke ind i stereotypen

- Jeg har indimellem tvivlet på min rejse til toppen, fordi jeg har set så mange direktører med perfekte pressefolder og en alvorlig mine, skriver Majken Pape på sin Linkedin Profil. Pressefoto.

Majken Pape er CEO i det digitale møbelhus Unoliving, tidligere CEO i hvidevarekoncernen Skousen og medlem af en række bestyrelser.

Hun er meget aktiv på Linkedin, hvor hun bevidst deler både opture og nedture fra både sit private og professionelle liv. Hun beskriver det selv sådan: 'At vise, at direktører er helt almindelige mennesker, der holder ferie og ser Game of Thrones.'

Majken Pape har aldrig været iværksætter, men har arbejdet sig op i detailbranchen gennem 12 år til stillingen som CEO. Og for hende er fordommene om direktører ikke helt fjerne.

- Der er en vis grad af sandhed i det. Men man skal forstå forskellen på en iværksætter og en direktør. De to indtager sjældent den samme rolle, siger Majken Pape.

Hun har ad flere gange været i virksomheder, hvor stifteren er aktiv. Her er det ofte stifteren, der er synonym med virksomheden, og så er det direktøren, der står i front til at tage slagene og præsentere årsregnskabet.

- Når man bliver ansat som direktør, så står man ofte for struktur og orden. Det ligger også i titlen som administrerende direktør. Modsat iværksætteren, der typisk er mere kreativ og udfarende.

- På den måde kan det være nemt at udskamme direktøren som skurken, fordi man står for de mere kedelige valg. Men i virkeligheden handler det om at se hinandens styrker og svagheder, forklarer Majken Pape.

Direktøren fra Unoliving påtager sig gerne rollen som den mere strategiske leder af virksomheden, og hendes job er at sikre væksten til det næste niveau. Men at være topleder kan have nogle begrænsninger.

- Som iværksætter er det nok nemmere at være en rebel, der åbner munden og mener noget om alt. Der kan man have et andet ansvar som direktør, siger Majken Pape.

Personligt er hun dog ikke bange for at råbe op eller dele ud af sig selv.

- Jeg tilstræber at være rollemodel og kommunikere, at man ikke er et overmenneske, bare fordi man er direktør. Og jeg passer i forvejen så dårligt på den stereotype direktør, at jeg i forvejen skiller mig ud. En kvinde under 40 er ikke det første billede, der kommer op på Google, når man søger på ”direktør”.

- Selvfølgelig skal man forstå sin rolle, men generelt synes jeg, man skal være, som man er, uanset om man er iværksætter eller direktør. Vær tro mod dig selv, så kommer du længst, lyder det fra Majken Pape.

Jeg er bare Bjarke

Iværksætteri er blevet moderne, men vi glemmer at hylde dem, der ikke råber så højt, siger Bjarke Bekhøj. Pressefoto.

Bjarke Bekhøj er direktør i Become, der er et digitalt marketingbureau.

Become er resultatet af en fusion mellem Beruf og Compell, sidstnævnte stiftede Bjarke Bekhøj i 2011. Become har i dag 30 ansatte og kontorer i både Aarhus og København.

Bjarke Bekhøj er dermed en del af statistikken om iværksættere, der bliver direktører, og han er faktisk ret træt af den måde, iværksættere bliver fremhævet på.

- Der er en kæmpe hype omkring iværksættere for tiden. Og det bliver nemt fremstillet som, at det at starte en virksomhed er noget, man bare lige gør. Vi hylder dem, der brænder penge af for at lave store million-virksomheder, men langt de fleste iværksættere ligger jo i SMV segmentet. 

- Det er fortsat gode solide virksomheder, der beskæftiger måske 10 ansatte, men de bliver totalt overset i offentligheden, siger Bjarke Bekhøj.

Become hører selv til i kategorien SMV, og Bjarke Bekhøj har taget skridtet fra at være iværksætter med en ide til nu at være direktør.

- Jeg ser ikke mig selv som skurk, jeg er bare Bjarke. Ja, jeg får mere i løn end nogle af mine medarbejdere, men jeg arbejder også flere timer end dem. Generelt møder jeg ikke nogle fordomme om at være direktør, men jeg har heller ikke behov for at råbe op om vores succes, siger Bjarke Bekhøj.

Han kunne godt ønske sig, at vi blev bedre til at give et nuanceret billede af iværksætterne, så det ikke kun er dem, der larmer, der får taletid. Men at det bliver en mere nuanceret debat, hvor man kan være med til både brylluppet og begravelsen.

Seksuelle krænkelser på tværs af danske virksomheder har for alvor fået dansk erhvervsliv til at stoppe op. Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Krænkelser og sexchikane har ramt dansk erhvervsliv - Nu begynder virksomhederne at tage metoo alvorligt

Sager om krænkelse og sexchikane har hobet sig op hos en lang række danske virksomheder. Både TV 2 og DanBred har trukket overskrifter i 2021, men listen over virksomheder er lang. Det har sat gang i en bølge af selvransagelse og ændringer i retningslinjerne hos en lang række selskaber i Dansk Erhvervsliv, og noget tyder på, at vi fremadrettet kommer til at tale om et "før" og et "efter 2021, når det kommer til metoo.

Det kan du høre mere om i denne nytårsspecial af podcasten Erhvervsklubben, der også ser nærmere på året, der er gået på boligmarkedet, på aktiemarkedet og på hvordan din privatøkonomi har udviklet sig.

Du finder podcasten der hvor du lytter podcast normalt, eller ved at klikke på den fulde artikel i det her nyhedsbrev.

I denne særlige "året der gik"-special af Erhvervsklubben dykker vi ned i fem af de største erhvervshistorier, og vi kommer ikke uden om at tale om at 2021 blev året hvor dansk erhvervsliv for alvor fik øjnene op for metoo-bølgen og de konsekvenser, den har medført.

I Erhvervsklubben ser din vært Anne-Marie Lindholm tilbage på året der er gået, og i denne omgang kan du lytte til en helt særlig nytårsspecial, hvor hun får besøg af ikke mindre end fem gæster, der fortæller om alt det største, det bedste og det værste fra erhvervslivet i 2021.

I denne uge handler podcasten om:

1.05 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør på Avisen Danmark: 2021 blev året, hvor metoo-bølgen ramte dansk erhvervsliv.

6.14 - Jacob Pedersen, aktieanalysechef Sydbank: Historisk aktieår slutter af med advarselslamper der blinker om et nyt år uden afkast.

12.43 - Per Hansen, aktieanalytiker Nordnet: Gamestop og Bavarian Nordic topper listen om mest omtalte aktier i 2021

20.41 - Mira Lie Nielsen, boligøkonom, Nykredit: Glohedt boligmarked er nu blevet en lidt kedelig leverpostejsmad.

28.30 - Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom, Danske Bank: Danskerne rammer 2022 med historisk mange penge på lommen.