RUNDT I BYEN: Lunar køber betalingsplatformen Paylike i et nyt sats på betalingsmarkedet. Når en virksomhed i dag startes fra bunden af en iværksætter, er det ofte med en webshop tilknyttet forretningen. Det vil Lunar nu gøre endnu nemmere ved at tilbyde virksomhedskunderne både en bankkonto og en ny betalingsmotor til deres website.

- Vi har i det seneste år set en voldsom vækst i både nyskabte iværksættervirksomheder, der satser på e-handel og mindre virksomheder, der retter sigtekornet mod digitale muligheder. Mange af dem har i dag en Lunar Business-konto, og nu vil vi gøre deres forretningsliv nemmere, siger Ken Villum Klausen, stifter og administrerende direktør i Lunar.

Med købet af Paylike giver Lunar sine erhvervskunder mulighed for at tage imod betalinger fra kunder direkte i deres app uden de mellemled, der er nødvendige i dag, når en virksomhed med e-handel skal have aftaler med betalingsgateway -og indløser.

- Da vi startede Paylike i 2015, var det for at gøre det simplere og hurtigere for virksomheder at tage imod betalinger. Dengang kunne opsætningen og godkendelsen til en betalingsløsning tage uger. Med Paylike lancerede vi et moderne alternativ, hvor det hele klares på minutter. Nu tager vi endnu et stort skridt frem ved at tilbyde betalinger direkte til erhvervskontoen. Det er fintech, når det virker, siger Lars Bo Thomsen, medstifter og COO i Paylike, der også er baseret i Aarhus.

Detaljerne ved handlen bliver ikke offentliggjort, men Lunar køber Paylike, hvoraf 50 procent i dag ejes af Clearhaus og 50 procent af de to stiftere, Thomas Jensen og Lars Bo Thomsen.

Med et samlet resultat før skat på 4,6 mia. kroner sikrer Bestseller sig det bedste resultat i virksomhedens historie. Omsætningen steg i perioden august 2020 til juli 2021 med ni procent.

Året før faldt virksomhedens overskud med 72 procent som følge af covid-19 og de globale nedlukninger. Den markante forbedring og det samlede resultat i det seneste år viser, at Bestseller har formået at komme tilbage på det vækstspor, virksomheden også var på inden corona.

– Vi kan se, at vi har evnet at omstille os til de udfordringer, vi har mødt, og vi har formået at eksekvere på de rigtige beslutninger, vi har truffet undervejs. Jeg er imponeret over mine kollegers indsats og den måde, som alle har sat vores værdier i spil. Og at vi har leveret gennem et ekstraordinært år, hvor vi har været både dygtige, rettidige og ydmyge, men også har haft en snert af held, vi heller ikke ønsker at underkende, siger Anders Holch Povlsen, CEO og ejer.

Cellugy, der vil bekæmpe plastikforurening ved at erstatte engangsplast med 100 procent naturlig biocellulose, har vundet førstepræmien i den særlige kategori ved Social Innovation Tournament, der afholdes af EIB-Instituttet. Det skriver virksomheden på Linkedin.

Konkurrencen, der afholdes årligt, hvert år i en ny EU-hovedstad, belønner og sponsorerer europæiske sociale iværksættere, hvis primære formål er at skabe en social, etisk eller miljømæssig forandring.

Prisen i den særlige kategori blev i år givet til projekter med fokus på bæredygtig levevis. I alt 15 finalister fra ni europæiske lande deltog i finalen. Sammen med prisen modtager Cellugy desuden 75.000 euro.

Ejeren af skotøjskæden Bianco, Last Studio, har valgt at lukke de 23 butikker, der er tilbage i Danmark og Norge. Lukningen af skotøjskædens butikker kommer ikke som nogen overraskelse i branchen. Da det gik bedst havde Bianco-kæden 180 butikker i fire lande. I dag er der ni butikker i Danmark - herunder én i Aarhus - og 14 butikker i Norge. Det er de butikker, der nu lukker.

Thomas Rosenvold Tygesen, direktør i Bianco Footwear, erkender, at Bianco i en årrække har kæmpet med store udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen i driften af butikkerne.

- Vi tror på en stærk fremtid for Bianco i et tæt samarbejde med professionelle aktører, der et har højt kendskab og stor berøringsflade med vores forbrugere. Herunder vil der blive diskuteret "Shop i Shop"- løsninger, der fremadrettet skal sikre Bianco-konceptets synlighed over for forbrugerne, siger Thomas Rosenvold Tygesen til Avisen Danmark.

For fjerde år i træk var det en elev fra Aarhus Business College, der vandt førstepræmien ved Detailhandlens Fagprøvepris 2021.

Under temaet bæredygtighed modtog en tydeligt stolt Johanne Bondgaard, som har været elev hos Matas i Struer, førstepladsen i Detailhandlens Fagprøvepris 2021. Med prisen følger blandt andet et diplom, en præmie på 25.000 kroner og æren for at have afleveret årets bedst udførte fagprøve.

Også på tredjepladsen stod en elev fra Aarhus Business College. Nicklas Elgaard Hansen har været elev hos Kop & Kande og modtog en præmie på 15.000 kroner for sin fagprøve om massiv markedsføring og live-salg på sociale medier.

Uddannelsesdirektør på Handelsfagskolen – Aarhus Business College Rasmus Gundelach smiler bredt over den store hæder:

- Jeg er stolt, hver gang vi vinder priser på vores uddannelser. Det er et synligt tegn på den høje standard og kvalitet, vi ønsker i vores undervisning, og et skulderklap til vores undervisere og ikke mindst elever for at efterleve dette.

- At vi så i år tager førstepladsen for fjerde år i træk, og igen er placeret top-3 med mere end én elev, gør mig ikke mindre stolt.

Q&A: Esben Mols Kabell kan ikke prale af at have en lang uddannelse bag sig.

Han har sin studentereksamen fra Risskov Gymnasium, og oven på den tog han en HHX. Og så var der uddannelse nok til manden, som sidenhen fik succes som iværksætter.

Esben Mols Kabell har sammen med Anders Grønborg prøvet lidt af hvert i løbet af deres 20-årige partnerskab. Deres samarbejde begyndte med at arrangere handelsskole- & gymnasiefester. Siden blev der udvidet med ungdomsrejsebureauet UngFerie og distributionsselskabet Dansk Skoledistribution.

Mest kendt er de nok for at have stiftet LaserTryk.dk, der i dag tæller 480 medarbejdere i fem lande. LaserTryk er et af Skandinaviens største trykkerier og har 300 medarbejdere i hovedsædet i Aarhus Nord.

Derudover har de datterselskaber i Norge, Sverige, Tyskland og England.

De to har desuden været med til at stifte flere grafiske virksomheder, men de er også medstiftere af Digisense, der sælger elektronisk dokumenthåndtering, Anodyne, som sælger holdningskorrigerende tøj.

Seneste skud på stammen er IldPizza.

Erhvervsliv Aarhus stiller her skarpt på Esben Mols Kabell med 9 hurtige spørgsmål om karriere og ledelse.

Vi ved det godt.

Verden står overfor hidtil usete globale udfordringer. Fra klimaforandringer til social ulighed, fødevaremangel, faldende biodiversitet og så videre. De fleste af os ved efterhånden også, at med bevidsthed om situationen følger et ansvar for handling.

For tiden hører jeg ofte spørgsmålet: ”Hvordan finder jeg tid til den bæredygtige omstilling i min virksomhed?”

Det spørgsmål forstår jeg godt, for vi befinder os i en overgangsfase - fra den gamle måde at drive og tænke forretning på til en ny virkelighed, hvor grønne og sociale bundlinjer vægter i det samlede billede. Og det siger sig selv, at man ikke automatisk har overflod af tid til den nye virkelighed, når man er dybt begravet i den gamle.

Det tager tid at skifte fokus.

Det tager ligeledes tid at forstå Verdensmålene og finde ud af, hvordan de giver mening i den enkelte virksomhed.

Men.

Det korte svar er: ”Du har ikke tid til at lade være”.

Det uddybende svar er: ”Bæredygtighed bliver et forbrugerkrav, et lovkrav, et medarbejderkrav og et konkurrenceparameter, som er uundgåeligt i fremtiden. For at gøre sig gældende på markedet - også på den lange bane - kræver det bæredygtige ambitioner og bæredygtig handling”.

På Aarhuskonferencen for et par måneder siden udtrykte Ikeas salgschef Thomas Burian-Hansen det således:

- Hvis vi ikke tager vores bæredygtige ansvar alvorligt, så vil de unge mennesker hverken handle hos os eller arbejde for os.

Udtalelsen er helt i tråd med IBM's forbrugerundersøgelse fra 2020: "Meet the 2020 Consumers Driving Change", baseret på 19.000 forbrugere i 28 lande. Her siger 80 procent af de adspurgte forbrugere, at bæredygtighed ligger dem meget på sinde, imens 57 procent er villige til at ændre shoppingvaner og betale ekstra for produkter, der mindsker miljøpåvirkningen.

Det samme billede tegner sig, når det gælder vores valg af arbejdsplads. Undersøgelser viser, at motivationen og engagementet hos medarbejdere i formålsdrevne virksomheder er markant højere end hos virksomheder, der ikke har et udtalt formål om at sætte et positivt aftryk på verden.

Det skyldes, at medarbejdere i de formålsdrevne virksomheder oplever en følelse af meningsfuldhed, loyalitet, fællesskab og tilknytning.

Vi mennesker har i stigende grad brug for at stå op om morgenen og vide, at vi gør en forskel – at vores arbejde er meningsfuldt.

Men hvordan griber vi det så an ude i virksomhederne, når tiden er knap, og hverdagen ruller?

For at skabe forandring i verden må vi først og fremmest skabe forandring i vores eget mindset og vores indstilling til det at drive forretning. Derfor kan man som virksomhedsleder med fordel starte med at skue indad et øjeblik.

Hvad er virksomhedens grundpræmis? Og hvordan (gen)opfindes denne grundpræmis, når verden omkring os er i forandring?

Hvor ligger udviklingsmulighederne? Og hvor kan virksomhedens kompetencer bruges til at adressere en samfundsmæssig udfordring?

Det er her, vi skal hen.

For har vi først fat i vores egen DNA og koblingen mellem forretning og formål, så bliver det nemmere at retfærdiggøre den tid, det tager at skabe bæredygtig udvikling.

Bæredygtighed er i dag afgørende for at drive en sund forretning og være konkurrencedygtig på den lange bane. Men der er ikke tale om et ad-on eller et benspænd. Bæredygtighed skal helt ind i virksomhedens DNA.

Arbejdet med Verdensmålene giver nemlig først for alvor mening, når virksomhedens bæredygtige indsats, værdier, interesser og kerneforretning smelter sammen. Når det lykkes, så bliver fortællingen simpel, identifikationen tydelig og engagementet størst.

Kan man med ærlighed og gennemsigtighed kommunikere denne indsats, så kvitterer også de unge forbrugere og medarbejdere med tillid og loyalitet.

Det kan lyde simpelt, men der venter et stort og vigtigt arbejde forude. Lad os gøre det sammen i bevidste partnerskaber.

ÅBNING: Danmark vil også i fremtiden vil være foregangsland, når det gælder økologisk landbrugsproduktion. Og netop dét er opgaven for det nye Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der er åbnet i Agro Food Park.

Centret er stiftet af Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i fællesskab og med det fælles mål at skabe verdens mest bæredygtige landbrug forankret i de økologiske principper til gavn for den økologiske landmand og samfundet. Og det nye center er med til at tydeliggøre det fællesskab, der skabt omkring fødevarevirksomheder i Agro Food Park, mener direktøren for Økologisk Landsforening.

- Det segmenterer, at vi er fødevareklyngen i Danmark, og det viser, hvad vi sammen kan her i Agro Food Park. Det er ret unikt. Vi håber, at det nye center kan være en motor til at fremme økologien i hele Danmark, siger Helle Borup Friberg til Erhvervsliv Aarhus.

Og så byens borgmester, der var med til åbningen, var begejstret over det nye initiativ.

- Det er en styrkelse af den fødevareklynge, vi allerede har, der kan være være med til at skabe resultater både for den enkelte landmand og for hele Danmark. Som by har vi grund til at være stolte af det, der er skabt herude i Agro Food Park, for det er en af de største fødevareklynger i verden, vi huser - i hvert fald en af dem, der er mest koncentreret, siger Jacob Bundsgaard.