FLYTNING: Siden 2016 har en række virksomheder og interesseorganisationer været samlet på tredje sal på Dokk1 i Erhvervscentrum Aarhus, men til efteråret er det slut, og der bliver rift om flyttekasserne. For lejemålet er sagt op, og alle lejere skal være ude til 1. oktober.

Det er Erhverv Aarhus sammen med VisitAarhus, Aarhus City Forening og Aarhus Haandværkerforening, der har stået som udlejer af erhvervsfællesskabet, og beslutningen om at opsige lejemålet er taget i fællesskab af de respektive bestyrelser.

For Erhverv Aarhus handler det meget om hensynet til deres egne medlemmer.

- Som interesseorganisation er det ikke vores spidskompetence eller formål at drive en udlejningsforretning. Det har været et vilkår, da vi overtog lejemålet, at hvis vi ikke kunne fremleje alle pladserne, så kunne det gå udover vores kerneforretning. Og her har corona-situationen været hård for os, fordi pengene fossede ud af kassen, og det har accelereret beslutningen om at opgive lejemålet, siger Marc Perera Christensen, direktør for Erhverv Aarhus.

Det er endnu uklart, hvor Erhverv Aarhus flytter hen i byen, men ifølge direktøren er de i fuld gang med at se på mulighederne. En af de ting, der har været med i overvejelserne, er fortsat at flytte sammen med nogle af byens andre interesseorganisationer på en ny adresse.

- Det er bestemt noget, vi har drøftet, for det kunne være fint at blive sammen i erhvervs-fællesskabet, men både vores formål og behov er forskellige, så det er ikke lykkedes at få de ting til at gå op i en højere enhed, siger Marc Perera Christensen.

Erhverv Aarhus-direktøren fortæller, at selve administrationen af lejemålet har taget meget tid i de seneste år, og den tid ønsker de nu at bruge mere effektivt på deres kerneforretning.

- Det er da lidt trist at skulle flytte, men den tid vi har haft her, kommer heldigvis ikke skidt tilbage, og nu skal vi så bare sørge for at bygge videre på de gode relationer, vi har fået skabt, siger Marc Perera Christensen.

Selv om det er slut med Erhvervscentrum Aarhus på Dokk1, betyder det ikke, at det er slut med erhvervsfællesskabet. For halvdelen af virksomhederne - herunder Aarhus Haandværkerforening og Aarhus City Forening - flytter nemlig sammen et nyt - endnu ikke offentliggjort - sted i byen og viderefører navnet.

- Vi vil bibeholde navnet Erhvervscentrum Aarhus. Nu har det eksisteret i 17 år, så selvfølgelig vil vi føre det videre. Det bliver i en mindre konstruktion end på Dokk1, men med samme gode udgangspunkt, og så vil vi selvfølgelig fastholde det nære samarbejde med de virksomheder, som ikke flytter med os, siger Betina Halvorsen, direktør i Aarhus Haandværkerforening.

En af de organisationer, der udnytter muligheden for at vokse, er VisitAarhus, der flytter til Balticagade, hvor de fremover skal bo sammen med deres frivillige organisation, hvilket længe har været et internt ønske.

Hvad der skal ske med lejemålet på tredje sal, står fortsat hen i det uvisse. Det samlede lejemål er ejet af Hans Lorenzen fra HI Ejendomme, der købte det af Aarhus Kommune i 2019 for et trecifret millionbeløb.

- Vi prøver selvfølgelig at få en ny lejer ind, som kan overtage hele lejemålet, og vi har et par interesserede virksomheder, men der ligger ikke en aftale endnu. Indtil der ligger en ny aftale, vil det også være muligt for nogle af de nuværende lejere at blive i lejemålet, fortæller Hans Lorenzen til Erhvervsliv Aarhus.

TRAFIK: Finansminister Nicolai Wammen (S) havde et par store juni-gaver med til sin tidligere hjemby, da han præsenterede regeringens Infrastrukturplan 2035 med opbakning fra alle folketingets partier.

Først og fremmest bliver fire spor på motorvejen rundt om Aarhus til seks af slagsen. En udvidelse til 2,1 mia. kroner og som er sat til at begynde i 2022.

Og så bliver tunnelen under Marselis Boulevard fra havnen til motorvejen en realitet efter 25 års diskussion. Projekt Marselistunnel er i kalenderen fra 2025 med en anlægssum på 2,7 mia. kroner, hvoraf Aarhus Kommune og Aarhus Havn sammen skal rejse 600 mio. kroner.

Begge projekters realisering vækker stor begejstring i det lokale erhvervsliv.

- Særligt udsigten til udvidelser på E45 og ikke mindst etableringen af Marselistunnelen får os til at ånde lettet op - både på vegne af erhvervslivet og byens borgere. Den brede aftale aftvinger respekt og sætter endeligt punktum for debatten, lyder det fra Terje Vammen og Marc Perera Christensen, henholdsvis formand og direktør i interesseorganisationen Erhverv Aarhus.

Dermed viser flere års - og især i de seneste måneder - intenst lobbyarbejde endelig sin værdi.

- Jeg er stolt af, at det er lykkedes at lande sådan en aftale, hvor alle lokale interessenter og østjyske folketingspolitikere fra forskellige partier har formået at spille hinanden gode. Vi har talt med én stemme i hele byen, og derfor ser vi så stor imødekommenhed på en så stor dagsorden som den statslige infrastruktur, siger Marc Perera Christensen og roser samtidig sin tidligere byrådskollega, Nicolai Wammen, for et fornemt politisk håndværk:

- Det er det største politiske forlig i danmarkshistorien og hans absolutte politiske svendestykke.

Men selv om Erhverv Aarhus nu kan sætte et stort kryds over byens største trafik-ønsker, så er ønskesedlen ikke tom. Langt fra endda:

- Den sidste brik i statssystemet, som vi mangler, er den faste forbindelse over Kattegat, som også har været på dagsordenen i mange år. Her arbejder vi videre, og så er det vigtigt, at de kommunale investeringer også følger med. Er vi gearet til, at statsvejsstenen nu er på plads - på Ringgade, Ringvejen, Kystvejen og så videre, spørger Marc Perera Christensen retorisk og svarer med et nej.

På Danmarks største containerhavn vækker aftalen på Christiansborg også stor glæde.

- Det er en markant anerkendelse af, at Aarhus Havn er hele Danmarks havn og Danmarks internationale havn. Med den beslutning har det politiske Danmark sikret Aarhus Havns vækstmuligheder og dermed vores placering på fremtidens Danmarkskort, siger Thomas Haber Borch, administrerende direktør, Aarhus Havn i en pressemeddelelse.

Han ser frem til, at Marselistunnelen forventeligt står færdig i 2030. Derfor er der tale om en løsning på den lange bane.

- I anlægsperioden er det helt afgørende, at vores kunder sikres fremkommelighed, så de let og smidigt kan komme til og fra havnen, mens byggeriet står på, bemærker direktøren.

Seks spor på motorvejen mellem Aarhus N og Aarhus S samt videre fra Skanderborg  til Vejle er ligeledes værdifulde for havnen.

- Vi har kunder, der i spidsbelastningsperioder holder i kø på E45 for at komme frem til Aarhus Havn. Derfor er motorvejsudvidelsen endnu en rigtig god nyhed for hele produktions-Danmark og for transporterhvervet, når dansk eksport skal ad motorvejen via havnen og videre ad søvejen ud i hele verden, tilføjer Thomas Haber Borch.

Udvidelsen af E45 til Randers N kom ikke med i denne omgang. Den må foreløbig vente på en ny politisk afgørelse i 2027.

UDSYN: Når man som dansker skal finde inspiration og følge nye trends inden for digitale medier og online-handel, har vi traditionelt kigget langt efter USA.

Amazon, Facebook og Google i Silicon Valley er typisk de virksomheder, vi ser op til. Men det er helt forkert, mener en ekspert. Vi bør i stedet kigge mod Kina for at forstå fremtidens forbrugere og ikke mindst deres købemønster.

- I Kina taler de slet ikke om e-handel. Der er online og offline-handel et samlet økosystem, hvor kunden vælger den løsning, der er nemmest for dem. Virksomhederne lytter meget til kunderne, og derfor er kunden er i den grad i centrum, siger Christina Boutrup, der er en af landets førende Kina-kendere og Asien-korrespondent for TV2.

Christina Boutrup var forleden en af hovedtalerne ved Novicells Forretning Online konference i Højbjerg med omkring 400 deltagere. Hun var inviteret til at fortælle om fremtidens online-handel og trends fra verdens største digitale økonomi.

I Danmark taler vi meget om onlinehandel versus de fysiske butikker. I Kina har de for længst fundet ud af, at de to ting skal bindes sammen og en af de måder, de gør det på, er ved hjælp af QR-koder.

- Herhjemme troede vi ikke rigtigt på QR-koderne for tre år siden, men nu hvor alle har en smartphone, er det den nemmeste måde at forbinde offline med online. Når du for eksempel går ind på en restaurant i Kina, scanner du menukortet med en kode, og ofte behøver du ikke engang at have kontakt med en tjener, for du betaler også via din telefon, siger Christina Boutrup.

Hun forklarer, at kineserne har fundet ud af, at QR-koderne kan udvide den fysiske oplevelse, fordi den kan tage brugerne med et nyt sted hen. Så når du står i en butik og ikke kan finde de sko, du leder efter, kan du blive sendt videre til online shoppen og vælge det par du ønsker, som så bliver sendt hjem til dig.

Noget af det kineserne er særligt dygtige til, er også at bruge data til at udvikle og styrke deres forretning.

De har været dygtige til at udvikle nogle algoritmer, som lynhurtigt finder ud af, hvad du er interesseret i, og så bliver du ellers bombarderet med tilbud og oplevelser. Vi kender det fra TikTok, der er gode til tilbyde dig det indhold, du interesserer dig for.

- Kunden er for alvor i centrum i Kina. Butikker og brands gør rigtig meget for at give dem en oplevelse. Så når du går ind på en hjemmeside, bliver du bombarderet med spil, tilbud og andre ting for at fastholde din opmærksomhed. Og her er det brugen af data, som gør, at de ved, hvad kunderne vil have, fortæller Christina Boutrup.

Et eksempel på et brand, der er gode til at bruge data, er Shein - en webshop, der sælger tøj til mænd, kvinder og børn i eget navn. Og som allerede har haft så stor succes, at de nu er større end Amazon i USA, som den mest downloadede shopping-app.

Sheins force er, at de kan modtage data i realtid og har en avanceret algoritme, som spotter de nye trends og tryller dem om til nye produkter ultrahurtigt.

Det kan være svært at tage kampen op med de kinesiske mastodonter, men ifølge Christina Boutrup er der ingen grund til at give op på forhånd. Vi skal lade os inspirere af Kina og så holde fast i det, vi er gode til i Danmark.

- Vi har viden og knowhow her i landet, som vi skal fortsætte med at udvikle. Det, at en vare er produceret i Danmark, er ofte et kvalitetsstempel, og det skal vi huske, når vi sammenligner med produkter fra Kina.

- Vi kan ikke være med på hastigheden fra Kina, men vi kan blive bedre til at spotte trends i markedet ved at holde øje med de kinesiske unge i stedet for de amerikanske. For alle de store brands er i Kina, og det er det mest konkurrenceprægede marked i verden. Så hvis en strategi virker i Kina, så kan den virke alle steder, og det skal vi blive bedre til at kopiere, lyder det fra Christina Boutrup.