TRANSPORT: Udsigten fra havnedirektørens kontor er værd at misunde. Der er et flot view udover bugten, og det er en dag, hvor det blæser, så bølgerne står indover molen, hvor naturens kræfter har frit spil.

- Der er altid modvind på den cykelsti, siger Thomas Haber Borch med et grin og henviser til stien, som følger vejen ud til Molslinjens nye færgeleje på Østhavnen

Det er lidt over et år siden, at Thomas Haber Borch kunne indtage kontoret som ny CEO for Aarhus Havn. Og den første tid på kontoret var lidt ensom, for han kom til midt under en corona-nedlukning.

- Jeg kom her som helt ny og ville gerne lære medarbejdere og kunder at kende, men det er svært, når alle er sendt hjem. Så jeg har skulle starte lidt forfra, her på den anden side af pandemien, med at lære specielt kunderne at kende. Og det irriterer mig lidt, at jeg ikke kan genkende folk, når jeg ser dem bag en skærm og så møder dem personligt, siger Thomas Haber Borch.

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn. 65 procent af alt containeraktivitet i landet foregår her, og det betyder, at mange af de varer, der kommer til landet, kommer ud til forbrugerne via Aarhus Havn.

Med overstående fakta i baghovedet vakte det naturligvis bekymring, da covid-19 kom til Danmark og siden lukkede landet.

- Vi var bekymret for, at havnen ville få en nedtur, men der skete det modsatte. Container-aktiviteten er steget, fordi import og eksport er steget helt vildt. Det eneste, der er faldet, er importen af brændstof, fordi vi kører mindre, fortæller havnedirektøren og fortsætter:

- Når der er mange ting, der skal fragtes, skal der bruges flere containere, og det betyder, at vi lige nu har flere container stående end nogensinde før. Derfor har vi været nødt til at få dispensation til at stable containerne højere end tidligere.

Så den øgede aktivitet har givet et nyt problem, og det er, at havnen ikke har mere plads til de mange ekstra containere.

- Vi er bare nødt til at have noget mere areal, hvis vi skal bevare vores udvikling, siger Thomas Haber Broch.

Ønsket er at udvide havnen, men om det projekt kan realiseres, er pt. ukendt.

Et ønske, der til gengæld ser ud til at gå i opfyldelse, er en tunnel under Marselis Boulevard.

- Det er fantastisk. Det gælder om at grave brønden, før man bliver tørstig, og det, der sker nu, er, at vi får en tunnel, så vi kan fremtidssikre infrastrukturen til havnen, siger Thomas Haber Borch.

Aarhus Havn er et knudepunkt for infrastruktur, for det er her, at varer skal fra skib til lastbil, og her mennesker skal fra bil eller bus til enten færge eller vandflyver. Derfor er det altgørende for havnen, at man kan komme nemt til og fra.

Som det ser ud lige nu, glider trafikken fint, men det vil den ikke blive ved med, ifølge Thomas Haber Borch, fordi aktiviteterne på havnen stiger, og det er selvforstærkende.

- Marselistunnelen er en blåstempling af Aarhus Havn, fordi staten har bevilliget 2,1 mia. kroner til projektet. Det beviser, at man vil sikre os med en ordentlig infrastruktur. Hvis ikke vi fik den, ville vores eksistens være truet om nogle år, lyder det fra havnedirektøren.

Aarhus Havn er en kommunal selvstyrehavn. Det betyder, at det altid er den siddende borgmester, der er formand for havnens bestyrelse. Og der kan næppe være tvivl om, at havnen er en vigtig arbejdsplads for byen, for op mod 10.000 mennesker er i arbejde her hver dag, som følge af aktiviteterne på havnen.

Midt i det hele står organisationen Aarhus Havn, der ejer jorden på havnearealerne, og nogle af faciliteterne, som de lejer ud til virksomhederne. Det er for eksempel Aarhus Havn, der har bygget det nye færgeleje til Molslinjen.

- Der er mange erhverv, der mødes her på havnen. Derfor er det vigtigt, at vi som organisation er neutrale i forhold til kunderne og sikrer, at der er vandtætte skodder mellem kunderne.

- For mange af de kunder, der er her på havnen, er konkurrenter, selvom de også har nogle fælles interesser. Derfor skal der være stor tillid til os, siger Thomas Haber Borch.

En af de aktiviteter som fremover vil være på Aarhus Havn er Grønlandshandlen, så en meget stor del af de varer, der skal til og fra landet mod nord, nu kommer via Aarhus - og ikke Aalborg som tidligere.

De er glade for kunder hos Aarhus Havn, men lige nu må de faktisk sige nej til nogle, fordi manglen på areal er så stor en udfordring. Og det er ikke kun på land, at det er en udfordring at finde plads til containerne.

Aarhus Havn er også udfordret til vands, fordi havnen ikke er dyb nok til de største containerskibe.

- Skibene bliver større, og det betyder, at de stikker dybere i havnen, og her får vi en udfordring med vores stikdybde. Det er allerede et problem i dag, at de store skibe ikke kan komme fyldte ind i havnen, men må omkring Gøteborg først og losse af, fortæller Thomas Haber Borch.

For Aarhus Havn er stikdybden et konkurrenceparameter, og de håber derfor, at det bliver muligt at grave sejlrenden dybere, men lige nu er det ikke på tapetet.

- I Danmark er det ikke staten, der finansierer den slags, så det bliver ikke tænkt ind i en infrastrukturplan. Det skal vi selv finde pengene til, lyder det fra havnedirektøren.

Selvom Aarhus Havn gerne vil udvide både til lands og til vands, er det ikke et mål også at blive størst i international sammenhæng.

- Vi har ingen ambition om at slå Hamborg som den største havn, det er ikke nødvendigvis bedst at være størst. Det er vigtigere for os, at Aarhus Havn fortsat kan fungere godt med byen, lyder det fra Thomas Haber Borch.

PORTRÆT: AAK Denmark. Det er et navn, der ikke klinger specielt bekendt hos den almindelig aarhusianer. Men bag de store bygninger i Sydhavnen gemmer sig en af byens mest ikoniske virksomheder.

Tidligere hed den Aarhus Oliefabrik, også kendt som oliemøllen, og den har de fleste bysbørn med en dåbsattest fra forrige århundrede hørt om. Fabrikken har faktisk eksisteret så længe i byen, at den i 2021 kan fejre 150 år jubilæum.

Nu er det Palle Jensen, der er sitemanager og i front for AAK Denmark. Han har selv været en del af virksomheden i 36 år.

- Jeg er stolt af den udvikling, vi har været igennem. Det kan godt være, at vores bygninger er over 100 år gamle, men inden i er det et højteknologisk produktionsapparat. Og vi er en virksomhed, der har udviklet os og specialiseret os gennem årene. Det er derfor, vi stadig er her 150 år senere, siger Palle Jensen om jubilæet.

AAK Denmark er verdens største producent af specialfedtstoffer til chokolade- og konfektureindustrien. De er særligt specialiseret i sheaolie, der udvindes af shea-kerner fra sheafrugter. Frugterne samles af kvinder som nedfaldsfrugt fra vildtvoksende træer i Vestafrika, og i dag er flere end 320.000 kvinder i Burkina Faso, Ghana og Elfenbenskysten tilknyttet AAK.

- De sideprodukter, der er tilbage efter fremstilling af specialfedtstoffet, bliver brugt bæredygtigt, så der er ikke noget spild. Et stort restprodukt, der er tilbage, når al olien er trukket ud, er et træstof, og det bruger vi som brændsel i vores egen biokedel, fortæller Palle Jensen.

Fabrikken i Sydhavnen hører til blandt de 10 største i Danmark og er defineret som tung industri. Derfor er bæredygtighed blevet et vigtigt indsatsområde for AAK Denmark.

- Den tunge industri har det svært i Danmark med at omstille sig til en mere bæredygtig produktion, men det er noget, vi satser meget på. Så vi har et mål om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent inden 2030, siger Palle Jensen.

Bæredygtighed er et nyt fokusområde for den gamle virksomhed, men noget, de altid har haft med sig, er en særlig intern kultur. Palle Jensen har stået i spidsen for AAK i Aarhus siden 2017, hvor han kom hjem fra Kina som udsendt for virksomheden.

- Vi har en helt speciel kultur på grund af vores lange historie, og den er med til at drive hele virksomheden fremad. Det er en kultur, hvor alle medarbejdere støtter op om virksomheden, og det er i alle de op- og nedture, vi har haft gennem årene.

- Vi har jo overlevet to verdenskrige, fabrikken er blevet bombet, og den har været brændt flere gange. Men i de turbulente perioder har det altid været medarbejderne, som har båret os igennem, siger Palle Jensen.

I kantinen på AAK hænger billeder på væggen med alle de medarbejdere, som har været i virksomheden i mere end 25 år, og den væg er godt fuld. For når man først bliver en del af fællesskabet, forlader man det ikke igen.

Da AAK for nylig inviterede til reception i anledning af jubilæet, mødte de tidligere medarbejdere også talstærkt op. Faktisk kom der 136 tidligere ansatte.

Den gamle og stærke kultur har også en slagside, for det kan være svært at udbrede en lokal kultur. I dag er AAK Denmark en del af en international koncern.

Det betyder blandt andet, at koncernsproget er engelsk, og der er flere medarbejdere på Slipvej, som slet ikke taler dansk.

-Vi må bare konstatere, at der er mange, som ikke ved, hvem vi er. Og som jobmarkedet er lige nu, er det en udfordring at rekruttere nye medarbejdere, og det kræver, at folk kender os. Derfor skal vi være mere kendte i byen igen, slutter Palle Jensen.

Før i tiden var det stærke fællesskab, et af de bedste varemærker for virksomheden. Alle kendte nogle, som arbejdede på oliefabrikken og talte varm om det. Men i takt med, at de er blevet færre medarbejdere og flere fra udlandet, er det ikke så nemt at rekruttere nye ansatte.

I forbindelse med jubilæet har AAK forsøgt at være mere synlige i bybilledet med en udstilling på Dokk1 og en stand i Bruuns Galleri, som medarbejderne har betjent.

-Vi må bare konstatere, at der er mange, som ikke ved, hvem vi er. Og som jobmarkedet er lige nu, er det en udfordring bare svært at rekruttere nye medarbejdere, særligt til it, og det kræver, at folk kender os. Derfor skal vi være mere kendte i byen igen, slutter Palle Jensen.

Virksomheden - der begyndte som Aarhus Palmekærnefabrik, som blev til Aarhus Oliefabrik og herefter Aarhus United, inden de hed Aarhus Karlshamn (i daglig tale AAK) og nu er kendt som AAK Denmark A/S - vil igen være kendt som den store produktionsvirksomhed midt i byen.

RUNDT I BYEN: En gruppe utilfredse investorer har nu stævnet, tidligere målmand og direktør i AGF, Lars Windfeld for et trecifret millionbeløb. Det er sket som en udløber af konkursen i Titus Olie og Gas, hvor Lars Windfeld var hovedaktionær og bestyrelsesmedlem.

Stævningen er indleveret ved Retten i Aarhus, og erstatningskravet er ligeledes rettet mod advokat Jesper Ørskov, der var bestyrelsesformand i Titus Olie og Gas, og i dag fungerer som næstformand i AGF. Det skriver Finans.

- Vore advokater – DLA Piper Denmark, Advokatpartnerselskab og Winther Høy Advokatfirma – har under deres vurdering af, om Titus og selskabets ledelse har et erstatningsansvar overfor investorerne, afdækket forhold, der eventuelt efter en politiefterforskning kan udgøre strafbare forhold, skriver investorerne i en pressemeddelelse.

Aarhus Havn investerer i landstrøm til krydstogtskibe. Fra sæsonen 2023 kan krydstogtskibe således anløbe Aarhus Havn, koble sig til landstrøm og holde motoren kørende på el, når skibet ligger i havn. Dermed fjernes skibenes partikeludledning, mens de opholder sig i Aarhus.

Beslutningen om at investere i et landstrømsanlæg skal ses som en del af Aarhus Havns bæredygtighedsstrategi, der har som målsætning, at havnen skal være den mest bæredygtige i Østersøområdet.

- Som mange andre er vi stadig usikre på, hvordan markedet for krydstogt udvikler sig, men aktuelt har så mange rederier meldt deres ankomst i 2023, at det kan blive et rekordår for krydstogt i Aarhus.

- Og vi tror på, at vi forretningsmæssigt får en fordel ud af at kunne tilbyde landstrøm i de kommende år. Men samtidig er vi klar over, at fremtiden kan byde på et miljøvenligt skibsbrændstof, der måske på sigt vil udfase et landstrømsanlæg, siger Thomas Haber Borch.

Aarhus Kommune har ved en tilfældighed opdaget, at AGF's VIP-parkering ved stadion er ulovlig. Og derfor har kommunen meddelt superligaklubben, at ordningen skal stoppe senest til nytår.

- Den juridiske vurdering er, at vi som kommune ikke kan give tilladelse til eksklusiv parkering. Dette uagtet, at det er en praksis, som har fundet sted i mange år, siger Kim Gulvad Svendsen, der er driftschef i Teknik og Miljø hos Aarhus Kommune til Stiften.

Ifølge avisens oplysninger er de personlige parkeringspladser til de største sponsorer et af de helt store trækplastre, når AGF skal forhandle aftaler med samarbejdsparterne.

- Vi har en god dialog med Aarhus Kommune om problemstillingen, og vi forventer, at der findes en god og fornuftig løsning til gavn og glæde for både Aarhus Kommune, AGF, vores sponsorer og i øvrigt også de medier, der benytter sig af parkering tæt på Ceres Park, lyder det i et skriftligt svar fra AGF's direktør Jacob Nielsen.

Investeringsselskabet Domis overtager en kæmpe byggegrund midt i København fra det Viborg-baserede Bach Gruppen, der trækker sig fra den resterende del af sit byggeri på Njalsgade i København efter adskillige skandalehistorier. Grunden ligger i forlængelse af et meget omtalt højhus, hvor der er konstateret groft byggefusk med blandt andet bygningens fundament. Det skriver Ekstra Bladet.

- Vi er meget begejstret for projektets beliggenhed og de fine tanker, der ligger bag. Vi er glade for, at Bach Gruppen har betroet os at opføre masterplanens sidste fire bygninger, udtaler Elsebeth Gutheil Stoker, COO i Domis i en pressemeddelelse.

Industriens Pension har købt første etape af Byporten i det vestlige Aarhus. Sælger af ejendommene er den aarhusianske bygherre Dansk Erhvervsprojekt, der er i fuld gang med byggeriet, der forventes at stå færdig i efteråret 2022.

- Med Byporten får vi en moderne flerbruger-kontorejendom med en meget synlig beliggenhed på en af de store indfaldsveje til Aarhus. Byporten vil bidrage positivt til udviklingen af området, og vi forventer samtidig et godt og stabilt afkast fra investeringen.

- Vi har siden 2019 investeret mere end to mia. kroner i Aarhus, og vi vil fortsat gerne udbygge vores tilstedeværelse i byen med bæredygtige kvalitetsbyggerier, siger ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen, i en pressemeddelelse.

Byporten er tidligere blevet kaldt et evighedsprojekt, da først en finanskrise og siden andre problemer har givet en forsinkelse på 15 år. Det kan du også læse mere om på stiften.dk.