REKRUTTERING: Manglen på arbejdskraft er lige nu et af de helt store samtaleemner i det aarhusianske erhvervsliv. For hvordan løser virksomhederne den udfordring, at de ikke kan få fat i de medarbejdere, de har brug for?

Det er også et emne, der allerede har fyldt her i Erhvervsliv Aarhus, da Ahmet Günes bad virksomhederne kigge bedre efter de ledige dimittender.

Hvis man skal tro Erhvervsakademi Aarhus, så findes der faktisk en enkelt og hurtig løsning på de manglende hænder, virksomhederne bruger den bare ikke.

- Vi satte gang i at lave en undersøgelse for at teste nogle hypoteser omkring rekruttering, og den endte med at vise, at halvdelen af virksomhederne i det østjyske rent faktisk tror på, at efteruddannelse kan løse en del af deres rekrutteringsudfordringer, siger Brian Jacobsen, der er markedschef ved Erhvervsakademi Aarhus.

Undersøgelsen han refererer til, er lavet af Megafon for Erhvervsakademiet og bygger på 150 telefoninterviews.

Når nu virksomhederne selv kan se løsningen på deres problem, kan det være svært at forstå, hvorfor de ikke bare griber den. Men det er der, ifølge Brian Kruse Jacobsen, en ganske enkelt forklaring på.

- Den største barriere for virksomhederne i forhold til uddannelse er tid. De bliver optaget af driften og kan ikke gennemskue, hvordan de skal opretholde den, hvis de sender medarbejderne på uddannelse.

Tid er som bekendt penge, men for langt de fleste virksomheder er det økonomiske aspekt af uddannelsen ikke en forhindring. Eller rettere sagt de kunne sagtens have råd til at finansiere det. Men tid behøver faktisk ikke stå i vejen for at opkvalificere medarbejderne.

- Det behøver ikke koste en masse tid at tage en efteruddannelse. Der er mange muligheder for onlineundervisning, undervisning om aftenen og på nogle fag kan det klares med fire til otte undervisningsdage henover en periode på tre-fire måneder. Så det betyder ikke, at medarbejderen er væk i flere uger, fordi de skal på efteruddannelse.

- Men det er klart, at det falder tilbage på os som uddannelsessted at blive bedre til at oplyse virksomhederne om alle mulighederne, så de ikke opgiver på forhånd.

Lige nu er det særligt inden for it-sikkerhed, bæredygtighed og digitalisering, at der er stor efterspørgsel fra virksomhederne. Og eftersom der kun bliver uddannet et begrænset antal med de kompetencer om året i det traditionelle uddannelsessystem, kan man risikere at vente længe på de nyuddannede eller på at headhunte de rigtige fra andre virksomheder. I sidste ende kan man indkøbe dyre konsulenter til at løse opgaverne.

Erhvervsakademiet har i samarbejde med Jobcenter Aarhus haft et uddannelsesforløb, hvor de sendte 32 ledige akademikere på et 10 ugers uddannelsesforløb om bæredygtighed. Først fem ugers undervisning og så fem uger i praktik hos en virksomhed. Efter endt forløb fik 28 af dem faste job.

- De her akademikere har masser af kompetencer med fra deres universitetsstudie, som de blot har brug for at bringe i spil i en anden kontekst, end det de kommer fra. Det kan vi hjælpe dem med, og det samme kan vi gøre for masser af medarbejdere, der sidder i eksisterende jobs, men som ville kunne varetage en ny funktion, hvis bare de blev opkvalificeret.

Udover at efteruddannelse kan løse virksomhedernes rekrutteringsudfordringer her og nu, så kan det også give dem goodwill hos medarbejderne på den lange bane.

- Kompetenceudvikling kan både øge trivslen hos medarbejderne, men det kan også være et middel til at komme mistrivsel til livs. Hvis der for eksempel er utilfredshed med en leder, kan efteruddannelse måske klæde vedkommende bedre på til at varetage sin rolle.

- Det er også en måde at tiltrække og beholde de dygtigste medarbejdere, fordi de bliver ved at få lov at udvikle sig.

Brian Kruse Jacobsen håber, at undersøgelse kan være med til at belyse de muligheder virksomhederne har, hvis bare de tør gøre brug af dem. Og så ser han gerne, at der generelt kommer et andet syn på uddannelse, så det ikke kun er noget man gør en gang i sit liv, men løbende gennem hele arbejdslivet.

- Hvis vi skal arbejde, til vi er 70 år, så bliver vi nødt til at supplere den uddannelse, vi engang har taget, hvis vi skal følge med udviklingen. Det giver mening for den enkelte, for deres virksomhed og for samfundet.

Der er fart på det danske arbejdsmarked. Jobmulighederne er mange og attraktive, og vi skifter job som aldrig før. Faktisk er danskerne europamestre i at skifte job , og i dag arbejder vi i gennemsnit kun 7,5 år det samme sted. Til sammenligning er gennemsnittet i Tyskland 11 år.

Selvom et jobskifte ofte er en lykkelig affære for medarbejderen, så lander opsigelsen tit tungt hos os ledere. Jeg møder mange leder, både i og uden for BDO, som er ved at være både opgivende og vemodige over, hvor svært det er at tiltrække og fastholde medarbejdere.

Det er min oplevelse, at alle ledere er deres ansvar bevidst, når det kommer til ledelse af deres allervigtigste ressourcer: nemlig medarbejderne, der hver dag gør vores forretningsorienterede ambitioner mulige. Men de er ikke altid bevidste om, hvad det kræver for at være den dygtige leder.

Jeg arbejder i en branche, hvor statsautoriserede revisorer skal gennemføre 120 timers faglig kompetenceudvikling hvert tredje år for at opretholde deres autorisation. Hvor mange ledere sikrer en lignende udvikling af ledelseskompetencerne? Hvornår har du seneste givet dig tid og ro til at udvikle de kompetencer, der kan styrke dine medarbejderes motivation?

Vi kender alle den velkendte floskel ”er du den fødte leder?”, som fra tid til anden sniger sig ind i et jobopslag. Jeg vil vove den påstand, at man ikke kan fødes som leder. Gode ledere er ikke født med særlige kompetencer. Som med alle andre ting i livet, er ledelse noget, man hele tiden skal træne for at blive bedre.

Ledelse er ikke en dans på roser. Med travlhed, vækst og en stor grad af kompleksitet, kan det næsten synes urimeligt, at vi som ledere samtidig skal udvise overskud, empati og indlevelse, når vores medarbejdere har brug for det. Men netop overskud, empati og indlevelse er vores fornemste opgave som ledere. Og udviser vi ikke dette, er vi selv den væsentligste årsag til, at vores medarbejdere vælger at sige farvel til arbejdspladsen.

Heller ikke hos BDO findes den perfekte opskrift på god ledelse. Vi har valgt at måle på vores ledelseskvalitet, og vi justerer hele tiden på opskriften, så vi kan blive ved med at udvikle os og hver dag sikre, at vi vinder retten til, at medarbejderne tilvælger BDO som deres arbejdsplads.

Jeg ved, at det lyder paradoksalt i en verden, hvor vi alle råber på ekstra hænder, men vi skal have modet til at udvikle vores medarbejdere således, at deres markedsværdi stiger, og de dermed bliver mere og mere attraktive uden for vores virksomhed. Ingen tvivl om at vi mister nogle, fordi de udvikler sig positivt – til gengæld tiltrækker vi også nye spændende medarbejdere, fordi det rygtes at i BDO sætter vi målrettet fokus på kompetenceudviklingen.

Jeg tror på, at jo bedre vi er til udviklingssamtalerne og til at dele vores drømme – både de faglige og dem uden for arbejdspladsen - desto bedre kan vi udvikle os sammen.

Hos BDO arbejder vi med formålet: Mennesker, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme. Drømme er måske ikke det første, du tænker på, når jeg siger revision og rådgivning. Men vi er stolte af vores drivkraft og passion for at hjælpe kunder og ikke mindst kolleger med at udvikle sig til det, de drømmer om.

For mindre end en måned siden blev en af mine nøglemedarbejdere ”fristet” af en spændende intern jobmulighed.

Jobskiftet ville betyde, at jeg skulle sige farvel til en meget dygtig og værdsat medarbejder, og at jeg ville stå i en situation med uløste opgaver - ovenikøbet i en tid, hvor det heller ikke ville være nemt at finde en afløser.

Det nemmeste havde været at sætte hælene i og blokere flytningen til en anden afdeling. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Jeg opfordrede medarbejderen til at prøve kræfter med nye arbejdsområder, og den 1. januar starter medarbejderen i et nyt job internt i BDO.

Medarbejderen kunne have valgt at skifte til et job udenfor BDO for at få nye udfordringer og vedkommende kunne have valgt ikke at dele sine drømme og ambitioner med mig. Det er netop derfor, at vi som ledere skal tage ansvar og lytte til, hvad vores medarbejder drømmer om.

Hvad skal du så få ud af denne historie?

Når vi som ledere er autentiske og viser oprigtighed og empati over for vores medarbejdere, så bidrager vi også til, at de har lyst til at dele deres drømme med os. Og hvis vi er heldige, vil de fortsat vælge os til.

Husk, at medarbejderne selv vælger, hvem de vil have som deres leder – jobbet er vigtigt, men chefen er vigtigere for den lange og vedvarende relation.

Ledelse må for guds skyld aldrig blive en sovepude.

Så kære leder, det er på tide at vågne op og tage ansvar for din rolle som leder. Og stil dig selv det spørgsmål – vil du have dig selv som leder?

RUNDT OM AARHUS: Havvindmøllepark i Aarhus bugt bliver nu droppet. Der kommer ikke til at blive sat 20 vindmøller op i Aarhus Bugt, fordi projektudvikleren bag det kystnære havmølleprojekt Mejl Flak på 60-120 MW, European Energy, har opgivet at gå videre med det ellers godkendte projekt. Det meddeler selskabet i et brev til Energistyrelsen, som Energiwatch har set.

Allerede i foråret 2016 lukkede den oprindelige ejer, forsyningsselskabet NRGI, ned for Mejl Flak, efter at også partnerne Aura og Vindmøllelauget Århus Bugt var sprunget fra med henvisning til, at forretningsplanen ikke holdt.

Imidlertid overtog European Energy efterfølgende projektet.  Dog kun for nu fem år senere at konstatere, at forretningsplanen fortsat ikke er tilstrækkelig god.

- Vi synes, det er ærgerligt at måtte opgive vindmølleprojektet på et tidspunkt, hvor alle er enige om, at vi har brug for alt den grønne strøm, vi overhovedet kan få etableret i Danmark for at komme i mål med Folketingets 2030-klimamål, siger European Energys chef for havvind, Andreas Karhula Laudridsen til Energiwatch.

The Link har samlet en oversigt over de største exits i Aarhus i 2021. I 2021 blev der foretaget op mod 20 store exits af Aarhus-stiftede startups. Her får du de tre største:

Den største exit af en aarhusiansk startup blev foretaget i marts, da CrowdStrike købte Humio for 2,4 milliarder kroner. Humio blev grundlagt i 2016 af Geeta Schmidt, Christian Hvitved og Kresten Krab Thorup. Humio udviklede et logningsværktøj, der hjælper virksomheder med at spore deres servere i realtid. Den overtagende virksomhed er amerikanske CrowdSike, en virksomhed, der arbejder inden for cybersikkerhed.

I oktober købte Delivery Hero det århusianske Hungry for 250 millioner kroner. Hungry blev grundlagt af Morten Larsen i 2013 og voksede til at være en førende online markedsplads for madlevering i Norden. Delivery Hero er en tysk platform til levering af mad.

I januar blev Uzer købt af QuickPay og KCK købte Radisurf begge for et uspecificeret 3-cifret millionbeløb.

QuickPay blev grundlagt i 2004 af Thomas Jensen. Det er en online betalingstjeneste, og erhververen, Unzer, er en tysk virksomhed, der administrerer internationale betalingstransaktioner.

RadiSurf blev grundlagt af Mikkel Kongsfelt som en spinout fra Aarhus Universitet i 2013. Investeringen fra KCK gør RadiSurf i stand til at bygge verdens første fabrik til produktion af polymerbørstebelægningsmidler i Aarhus – klar til global distribution.

Se hele listen på The Links nye hjemmeside.

Stort set alle it-systemer hos Vestas er i drift igen, lyder det fra vindmølleproducenten, der oplyser, at der formentlig er tale om et angreb med ransomware, det skriver Itwatch. Således kan vindmølleproducenten efter blandt andet at have foretaget omfattende undersøgelser og forstærket sine it-systemer meddele, at stort set alle systemer igen er oppe at køre.

- Vi har været igennem nogle hårde dage, siden vi opdagede cyberhændelsen, og direktionen og bestyrelsen er derfor meget tilfredse med, at hændelsen ikke påvirkede mølledriften, og at næsten alle vores it-systemer kører igen. Der er stadig meget arbejde foran os, og vi skal bevare ekstremt omhu over for cybertrusler, udtaler Henrik Andersen, der er adm. direktør for Vestas i en meddelelse.

Vestas understreger i meddelelsen, at efterforskningen stadig fortsætter, selvom alle systemer er i drift igen. Mølleproducenten skriver videre, at der fortsat ikke er noget, der tyder på, at hackerangrebet har påvirket kunde- og forsyningskædedriften.