Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

- Jeg har hørt på argumentet om, at ligestillingen kommer af sig selv igennem hele min forskningskarriere, lyder det blandt andet fra økonomiprofessor Nina Smith. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Nina Smith har kæmpet sig vej til toppen

Andelen af kvindelige ledere i både private og offentlige virksomheder i Aarhus ligger på 28,2 procent ifølge en opgørelse, som Lederne har fået lavet hos Danmarks Statistik. Det er en smule under landsgennemsnittet på 30,4 procent.

En af dem, der har sat alle kræfter ind for at få lov og bevise sit værd, er økonomiprofessor og bestyrelseskvinde Nina Smith, der deler sin egen rejse mod toppen af dansk erhvervsliv i podcasten 'Toppen taler', som du kan lytte nedenfor.

Udover sin egen kamp som leder, har hun forsket i ligestilling gennem 40 år og er en af de absolut førende eksperter på feltet herhjemme.

- Hvis vi får flere kvinder ind på topposterne, vil man kunne se det på den økonomiske bundlinje på den lange bane, som hun tidligere udtalte til Information.

Den samme konklusion er journalist og forfatter Jørgen Høg nået frem til efter at have skrevet bogen 'Sådan kommer der flere kvinder på ledelsesgangen'. I dette nyhedsbrev deler han tre udvalgte pointer fra bogen.

Du kan også møde en leder, der har fået nyt job. Erhvervsliv Aarhus har talt med den nye direktør i erhvervsorganisationen Erhverv Aarhus, Poul Dalsgaard på hans første arbejdsdag.

Endelig får du en nyhed, som vi har hentet i robotbyen Odense, hvor aarhusianske Capra Robotics netop er kåret som årets robotvirksomhed i Danmark.

God fornøjelse - og god weekend.

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist

Lyt til Erhvervsliv Aarhus her

Nina Smith er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, og så har hun en række tunge bestyrelsesposter på sit cv - blandt andet som afgående bestyrelsesformand i Forenet Kredit, afgående næstformand i Nykredit og bestyrelsesmedlem i Carlsberg. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Nina Smith blev afvist mange gange, fordi hun er kvinde: Jeg er kommet til tops på trods af mit køn

- Jeg har altid haft det sådan, at når livet var lidt svært, så gik jeg ud og gravede et bed i haven. I dag har jeg gravet mange bed.

Ordene kommer fra Nina Smith, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og bestyrelseskvinde med stort B. Det vidner poster på cv'et som bestyrelsesformand hos Nykredit og bestyrelsesmedlem i Carlsberg om, men Nina Smith har måtte kæmpe sig vej til toppen. Fordi hun er kvinde.

Nina Smith forklarer, at hun flere gange forsøgte at få en stilling ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet. Men stillingerne gik altid til mænd, også selv om hun på papiret var et stærkere kort.

I podcasten "Toppen taler" kan du høre, hvordan det alligevel lykkedes for Nina Smith at komme til tops i dansk erhvervsliv, og hvordan hun håndterede sit livs største professionelle krise, da hun som formand for Forenet Kredit skulle styre Nykredit igennem en stor finansiel krise og afværge en børsnotering.

Du kan lytte til podcasten her i nyhedsbrevet eller via Itunes og Spotify.

I podcasten "Toppen taler" fortæller professor Nina Smith, hvordan hendes vej mod toppen i dansk erhvervsliv har været længere end mange mænds, fordi hun er kvinde. Hun blev nægtet flere stillinger i begyndelsen af sin karriere, selv om hun var dygtigere end de mænd, hun var oppe imod.

Ledelse: Hun er en kvinde, der ved hvad hun taler om, når det kommer til at forklare, hvorfor kvinder har så svært ved at score et topjob i dansk erhvervsliv. Ud over at have forsket i årevis i netop det emne, så har professor Nina Smith selv prøvet at blive afvist til topjobs, fordi hun er kvinde.

- Jeg måtte tage mange omveje for at få en stilling ved Aarhus Universitet. Det var bestemt ikke let, for dengang havde man ingen kvinder ansat ved Økonomisk Institut. Det var først, da jeg blev professor, at tingene begyndte at glide for mig, siger Nina Smith.

Jeg har altid haft det sådan, at når livet var lidt svært, så gik jeg ud og gravede et bed i haven. I dag har jeg gravet mange bed.

Nina Smith forklarer, at hun flere gange forsøgte at få en stilling ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet. Men stillingerne gik altid til mænd, også selv om hun på papiret var et stærkere kort.

- Jeg har altid haft det sådan, at når livet var lidt svært, så gik jeg ud og gravede et bed i haven. I dag har jeg gravet mange bed. Selvom det ikke altid har været lige sjovt, så har jeg en tendens til at gøre det samme, som de der små dukker med bly i bunden. De vælter meget let, men de rejser sig også hurtigt op igen, fortæller Nina Smith.

Det kan ikke betale sig for kvinder at hjælpe kvinder

Gennem sin forskning har Nina Smith fundet ud af, at en af grundende til, at kvinder har så svært ved at komme til tops i dansk erhvervsliv, er, at de sjældent får hjælp af andre kvinder.

- Det er ikke fordi kvinderne ikke vil hjælpe hinanden, men kvinderne oplever, at når de foreslår andre kvinder til topstillinger, så falder det ikke godt tilbage på dem selv. Og det får kvinderne til at lade være, forklarer Nina Smith.

Det giver derfor også god mening at kvinderne ikke ønsker et job i toppen, hvis det betyder at de skal spille en rolle og være en bestemt type, som de ikke er naturligt. Det trives de færreste med.

Forskningen har også vist, at det er kun de kvinder, der kan finde ud af at være tilpas meget "mand" og tilpas meget kvinde, der får tilbudt topjobs.

- Når virksomheder leder efter en topchef, så må kvinderne helst ikke være for feminine, men de må heller ikke virke for maskuline. Den kamp står mændene ikke med, siger Nina Smith og fortsætter:

- Det giver derfor også god mening, at kvinderne ikke ønsker et job i toppen, hvis det betyder, at de skal spille en rolle og være en bestemt type, som de ikke er naturligt. Det trives de færreste med.

Nykredit blev den store test

I podcasten "Toppen taler" fortæller Nina Smith om de svære år, hvor Nykredit stod i stor turbulens, og var ved at blive børsnoteret på grund af finansiel ustabilitet.

Hvordan Nina Smith ledede Nykredit igennem krisen, og hvordan det udviklede hende som leder kan du høre i podcasten.

Du kan lytte via artiklen her eller finde podcasten via Apple podcast, Spotify eller Google podcast.

Jørgen Høg er journalist og forfatter med egen kommunikationsvirksomhed i Aarhus, Høg Kommunikation. Foto: Kirsten Louise Laursen

Forfatter Jørgen Høg: Vi taler for meget om og for lidt med kvinder i ledelse

- Hvis jeg beder folk tænke på en direktør, så vil langt de fleste typisk få et billede i hovedet af en mand i jakkesæt. Det er en stereotyp på en leder, og mit skridt væk fra det var at tale med de kvindelige ledere og få et indblik i de fordomme, man møder, siger forfatter og journalist Jørgen Høg.

For at blive klogere på de fordomme mange kvindelige ledere møder, besluttede han sig for at skrive en bog, om hvordan vi får flere kvinder på ledelsesgangen. Og her deler han de vigtigste pointer, som kan sætte skub i forandringen:

1. Kvinder skal ranke rygge og have mere tro på egne evner.

2. Mændene, og særligt lederne, skal blive bedre til at skubbe de kvindelige talenter frem.

3. Kvinderne skal tage imod den hjælp og de muligheder, der byder sig.

'Sådan kommer der flere kvinder på ledelsesgangen' er titlen på den bog, journalist og forfatter Jørgen Høg har skrevet om netop kvindelige ledere. Her deler han de vigtigste pointer fra bogen.

LEDELSE: - I virkeligheden ved jeg ikke noget om kvinder i ledelse, så jeg endte med at skrive en bog om det, fordi jeg var nysgerrig. Og fordi jeg synes, vi taler rigtig meget om kvinder i ledelse, men ikke ret meget med kvindelige ledere, siger journalist og forfatter Jørgen Høg om baggrunden for at skrive en bog om netop det emne.

Som mangeårig erhvervsjournalist er han kommet meget rundt i landet og har besøgt mange forskellige virksomheder, og det har slået ham, at der er langt imellem de kvindelige ledere, særligt i produktionsmiljøet.

- Hvis jeg beder folk tænke på en direktør, så vil langt de fleste typisk få et billede i hovedet af en mand i jakkesæt. Det er en stereotyp på en leder, og mit skridt væk fra det var at tale med de kvindelige ledere og få et indblik i de fordomme, man møder.

I bogen 'Sådan kommer der flere kvinder på ledelsesgangen' har Jørgen Høg talt med en række eksperter om, hvorfor det kan betale sig at have kvinder i ledelsen, og så kommer han tæt på 14 kvindelige ledere fra hele landet.

- Noget af det, jeg har lært, er, at diversitet i ledelsen vil gavne de fleste virksomheder. Uden tvivl. Når forskellige ting bliver diskuteret, så får vi nye perspektiver ind med diversitet.

Her deler Jørgen Høg tre pointer fra bogen, om hvordan vi får flere kvinder i ledelse.

1. Kvinder skal ranke ryggen

- Generelt så skal kvinderne tro lidt mere på sig selv. For der er intet, der står i vejen for, at de kan få den karriere, de ønsker. Men det kræver, at kvinderne tør tage de chancer, der byder sig. Og så kræver det en god portion selvtillid, fordi de skal ignorere andres mening og sige, hvad de selv vil.

- Humlen er, at det er op ad bakke for mange kvinder, fordi de møder mange fordomme fra begge køn. Og derfor skal de ranke ryggen og stå ved sig selv. Det kan ikke passe, at mændene tager alle lederstillingerne, når kvinderne er så veluddannede, som tilfældet er.

2. Mændene skal skubbe på

- Mange flere mænd, og særligt lederne, skal hjælpe med at skubbe kvinderne frem. De skal blive bedre til at anerkende kvinder som ligeværdige i erhvervslivet og samfundet generelt.

- Det gælder både privat og professionelt. Hvis man som kvinde gerne vil ledelsesvejen, så gælder det om at vælge en partner, der bakker op om det, hvis det skal lykkes. Og her er den øremærkede barsel et vigtigt skridt på vejen ifølge både eksperter og kvinderne selv, for deler man barsel, deler man også forældrerollen fremover.

3. Tag imod hjælpen

- Kvinder kan være kompromisløse, og det kan godt blive en hæmsko. For eksempel vil mange kvinder ikke have en bestyrelsespost, hvis det er for at opfylde en kvote. Men hvis man sagde det samme til en mand, at han fik posten på grund af sit køn, ville han takke ja og tænke: Så skal jeg nok vise dem, at jeg kan en helt masse.

- Ledelsen skal have øje for de kvindelige talenter, for de skal skubbes lidt frem, da mange kvinder er alt for ydmyge omkring egne evner modsat mænd, der er meget bedre til at fremhæve sig selv. 

Mads Bendt (t.v.) og Niels Jul Jacobsens virksomhed Capra Robotics er kåret som Årets Robotvirksomhed 2022. Pressefoto: Odense Robotics.

Capra Robotics er årets robotvirksomhed

Onsdag aften blev Capra Robotics kåret som årets robotvirksomhed på Nordens største robotmesse R-22 i Odense. Virksomheden, der holder til i Viby, producerer mobile udendørs robotter.

- Vi var beærede over at være nomineret - vi er ydmyge over at vinde. Da vi begyndte at lave robotter i 2019, satte vi os for at skabe noget spektakulært til vores industri. En anerkendelse som denne viser os, hvor langt vi er nået. Tak til alle i klyngen, der stemte på os, skriver Capra Robotics på Linkedin.

Den aarhusianske robotvirksomhed modtog titlen som årets robotvirksomhed onsdag aften på R-22 i Odense, der er Nordens største robotmesse.

KÅRING: Udendørs mobile robotter skal ude i verdenen – og teknologien fra den aarhusianske robotvirksomhed Capra Robotics bliver en gamechanger for markedet. Sådan lyder det fra Danmarks robot-, automations- og dronevirksomheder, som onsdag kårede Capra Robotics som ‘Årets Robotvirksomhed’.

- Prisen er en hyldest til Capra Robotics’ stærke fundament skabt af virksomhedens stifter Mads Bendt og teamet, som vi har bygget op over de sidste par år.

- Capra Robotics har en ambition om at revolutionære brugen af udendørs robotter inden for inspektion og overvågning, service og vedligeholdelse i byområder, og logistik. Potentialet er stort, og vi er ydmyge over, at Danmarks robot-, automations- og droneindustri har valgt at anerkende Capra Robotics med denne pris, siger CEO i Capra Robotics, Niels Jul Jacobsen, robotpioneren bag Mobile Industrial Robots.

Capra Robotics har en ambition om – på kort tid – at blive Europas førende producent af udendørs mobile robotter. På mange danske industrianlæg kører Capra Robotics’ mobile udendørs robotter allerede rundt for at varetage rutinemæssig inspektion i al slags vejr.

Nu vil den aarhusianske robotvirksomhed erobre verden. Derude venter nemlig et marked for udendørs selvkørende robotter estimeret til en samlet værdi på 60 milliarder kroner.

Capra Robotics vandt over to andre særdeles stærke finalister: Blue Ocean Robotics og Universal Robots. Prisen 'Årets Robotvirksomhed 2022' er kåret af Odense Robotics og sponsoreret af Nykredit Bank.

Anerkendelse fra robotindustrien

Spin Robotics fra Odense vandt titlen ‘Årets Robotstartup 2022’, sponsoreret af Digital Hub Denmark, over fire andre stærke finalister: Aim Robotics, ARIS Robotics, Uniwelco og Weldingdroid.

Nomineringer og afstemning til årets finalister blev foretaget af de cirka 300 medlemmer af Odense Robotics, der er den nationale klynge for robotter, automatisering og droner.

- Capra Robotics og Spin Robotics er fantastiske eksempler på, hvordan danske robotvirksomheder udvikler banebrydende teknologier og har et betydeligt vækstpotentiale.

- Virksomhederne symboliserer desuden også det stærke samarbejde, vi har i Danmarks nationale robot- og droneklynge, som nu er tæt på 300 medlemmer. Jeg ser frem til at følge Capra Robotics og Spin Robotics og deres næste skridt mod opskalering internationalt, siger Mikkel Christoffersen, administrerende direktør, Odense Robotics.

Artiklen er udgivet i samarbejde med vores søstermediet Erhvervsliv Odense, der dækker R-22 messen.

Den nye direktør i Erhverv Aarhus, Poul Dalsgaard sluttede sin første arbejdsdag med et netværksarrangement i Filmby Aarhus. Foto: Kirsten Louise Laursen

Første arbejdsdag for Erhverv Aarhus' nye direktør

Poul Dalsgaard bliver den nye direktør i Erhverv Aarhus. Han afløser den tidligere rådmand Marc Perera Christensen, der forlod jobbet i januar.

Poul Dalsgaard kommer nu til at varetage interesser og netværksarbejde på vegne af mere end 550 virksomheder med 100.000 ansatte. Han er en kendt profil i byen og kommer senest fra en stilling som direktør hos Classic Race Aarhus, der gik konkurs sidste år.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at møde vore mange samarbejdspartnere og medlemmer. Jeg tror på samarbejde, og vi har som by en stor fælles opgave med mange andre aktører om at fremme erhvervsklimaet, siger Poul Dalsgaard.

Det er den erfarne erhvervsmand Poul Dalsgaard, der tager over som direktør i Erhverv Aarhus. Onsdag tog han hul på arbejdet med at varetage interesserne for de 550 medlemsvirksomheder.

Første arbejdsdag kan være en overvældende omgang for de fleste. Der er mange indtryk at fordøje og mange nye navne, der skal huskes.

Sådan var det også for Erhverv Aarhus' nye direktør, 60-årige Poul Dalsgaard, der lagde hårdt ud på sin første arbejdsdag med at være vært for et af foreningens netværksarrangementer.

- Det er min allerførste dag, så I må bære lidt over med mig, hvis jeg ikke har helt styr på programmet, lød det fra Poul Dalsgaard, da han bød velkommen til et netværksmøde hos Filmby Aarhus.

Helt ny hos Erhverv Aarhus er Poul Dalsgaard nu ikke, for han har selv været medlem af foreningen gennem mange år i sine tidligere jobs i Aarhus, og derfor bød den første arbejdsdag også på mange kendte ansigter. Og netop hans egen erfaring som medlem, håber den nye direktør at kunne gøre brug af.

- Jeg har været medlem i Erhverv Aarhus i mange år og deltaget i både gode og spændende arrangementer. Og jeg tror på, at det kan blive en fordel for mig på den lange banen, fordi jeg ser tingene lidt udefra, som medlemmerne ser det og kan på den måde få øje på de ting, der kan blive bedre, siger Poul Dalsgaard til Erhvervsliv Aarhus.

Fra konkurs til toppost

Poul Dalsgaard er født og opvokset i Aarhus. Med sig i bagagen har han en HA-uddannelse fra Handelshøjskolen - nu Aarhus BSS. Allerede som 17-årig fik Poul Dalsgaard sine første erfaringer som virksomhedsleder, da han opkøbte sin fars gravør- og stempelvirksomhed.

Sidenhen har han haft en række ledende stillinger blandt andet hos tyverisikringsvirksomheden, Protect, som Poul Dalsgaard var medstifter af i 2001, og senest som direktør for Classic Race Aarhus fra 2019 frem til december 2021, hvor Classic Race Aarhus gik konkurs.

Siden har den erfarne erhvervsmand været ledig på markedet, og det var også derfor han kunne tiltræde stillingen samme dag, som det blev offentliggjort.

- Jeg blev hurtig bevidst om, at det kunne være en spændende stilling for mig, så jeg har søgt den på lige vilkår med de andre kandidater. Men der er også flere i mit netværk, der har opfordret mig til at søge, forklarer han.

Bestyrelsesformand i Erhverv Aarhus, Terje Vammen, begrunder særligt valget af Poul Dalsgaard – ud af de mere end 30 kvalificerede ansøgninger – med hans mangeårige erhvervs- og ledelseserfaring og hans passion for erhvervslivet, kulturlivet og byen:

- Med den konkrete indsigt og forankring er vi i bestyrelsen overbeviste om, at Poul Dalsgaard er den rette til at levere med sin mangeårige ledelseserfaring og sit brede erhvervsnetværk. Særligt erfaringen med at opbygge og lede en række virksomheder, såsom Protect, er helt afgørende for vores valg, da det er med til at sikre, at vi som erhvervsorganisation har fingeren på pulsen i forhold til vores medlemmers konkrete behov, siger Terje Vammen.

Samarbejde med forgænger

Poul Dalsgaard overtager styringen af Erhverv Aarhus efter Marc Perera Christensen, der bestred posten i tre år, men som valgte at forlade erhvervsorganisationen efter gensidig aftale i januar.

Sidenhen har Marc Perera Christensen også fået nyt job. Han skal nu være underdirektør for Regional Erhvervsudvikling hos Dansk Erhverv og være med til at etablere et kontor i Aarhus. Dermed kommer Poul Dalsgaard til at skulle samarbejde med sin forgænger.

- Jeg har kendt Marc i mange år, og jeg ser frem til at samarbejde med ham. Dansk Erhverv er ikke en konkurrent til os. Det er en vigtig samarbejdspartner, der kan og skal noget andet end Erhverv Aarhus. De har en tung stemme i den offentlige debat, siger Poul Dalsgaard.

Den nye direktør i Erhverv Aarhus har endnu ikke en mærkesag i ærmet. I stedet regner han med at bruge den første måned på at komme godt rundt i byen og møde de mange medlemmer og samarbejdspartnere.

-  Vi føler os stærke, og det viser regnskabet, at vi har god grund til. Sådan er det med frivillige kæder, når der først er opstået samklang, så løftes der i flok, og alle arbejder hårdt, når det er nødvendigt. Lige nu er der ikke noget, der kan stoppe os, siger CEO i Inbogulve amba, Peter Rønn.

Det er værd at vide fra ugen, der gik

Rekorderne falder på stribe i Inbogulves stærkeste regnskab til dato.

Imbox Protection vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Innovation.
 
Manglen på arbejdskraft hæmmer væksten hos startups. Det viser en ny undersøgelse fra Incuba.

Kop & Kande-kæden kom stærkt ud af 2021 med det bedste resultat nogensinde.

Her er fire udvalgte historier fra byens virksomheder.

Inbogulve leverer historisk stærkt regnskab

Travlhed under corona, benhårdt arbejde og et stærkt sammenhold. Det er de tre primære årsager til, at Tilst-virksomheden Inbogulve Amba., der varetager kædeaktiviteterne for Garantkæden og de selvstændige entreprenører hos Erhvervsgulve.dk, leverer deres bedste regnskab nogensinde.

- Overskuddet på driften er steget med 33 procent op til 35,4 millioner kroner. Sammenholdet og krydsbefrugtningen på tværs af medlemmer, kædekontor og bestyrelse har været ekstraordinært, og det er godt gået i en travl periode, hvor vi kunne have tjent endnu flere penge, hvis vi ikke havde manglet hænder, siger Peter Rønn, CEO i Inbogulve Amba.

Den gennemsnitlige udbetaling til medlemmerne i 2021 var rekordhøj, og hvert enkelt medlem kan præcist se, hvad de har fået ud af deres medejerskab i form af bonusser og driftsoverskud. Desuden er der skabt en transparent afregningsform indenfor marketing og ryddet op i moderselskabets økonomi.

Imbox Protection vinder EY Entrepreneur Of The Year 2021 i kategorien Innovation

Hurtig og sikker imprægnering af sko inden kunden forlader skobutikken, har vist sig at være en god idé for Imbox Protection. Virksomheden har oplevet en stor vækst, og nu er Imbox Protection ved René Charles Marker, Michael Grundtvig og Henrik Grundtvig også kåret til årets vindere af innovationskategorien ved EY Entrepreneur Of the Year 2021.

Imbox Protection har udviklet en sikker og hurtig imprægnering af fodtøj i en kasse, der efter få år står i mange skobutikker rundt om i verden. Den markante vækst var blandt de ting, der imponerede den enige jury.

- På rigtig iværksættervis har de set en mulighed og er gået efter den. Og så har juryen især også lagt vægt på, at virksomheden ved hjælp af funktionalitet og nytænkning på få år har cementeret sin berettigelse i et ellers konkurrencepræget marked, siger Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

På scenen ved prisoverrækkelsen i Lokomotivværkstedet i København afslørede CEO René Charles Marker, at Egå-virksomhedens næste innovative skridt bliver at imprægnere tøj efter samme metode som skoboksen.

Erhvervsliv Aarhus har tidligere skrevet om Imbox Protection, da de blev den regionale vinder af EY Entrepreneur Of The Year i Midtjylland.

Manglen på arbejdskraft hæmmer væksten hos startups

Impact-analysen, der fandt sted ultimo 2021 blandt de cirka 200 virksomheder i forskerparken Incuba viser, at de adspurgte stiftere og CEOs har positive forventninger til vækst i 2022. 48 procent peger imidlertid på rekruttering som en barriere for vækst.

- Virksomhedernes forventninger til 2022 er absolut positive, ikke mindst til vækst og salg, men det kræver tiltrækning af højtspecialiserede talenter, som i øjeblikket er ekstremt svære at få fat i, siger administrerende direktør i Incuba, Mai Louise Agerskov.

En af dem er teknologi-virksomheden Reshopper, som lancerede en app for køb og salg af secondhand-børnetøj i 2012.

- Vi oplever, at det er enormt udfordrende at rekruttere nøglemedarbejdere inden for IT. Vi mangler særligt seniorudviklere med .NET/C# erfaring, som skal stå for videreudvikling og drift af vores app samt nye projekter. Men de profiler, som vi har brug for, sidder ofte i faste stillinger og får bombarderet deres indbakker med jobtilbud fra både højre og venstre, siger medstifter og direktør, Nicolai Danmark Johannesen.

Kop & Kande fik et overskud på 29 millioner kroner i 2021

Trods lukkede butikker i begyndelsen af 2021 kom Kop & Kande med hovedsæde i Skødstrup stærkt ud af året – faktisk med det bedste resultat nogensinde. Vejen til resultatet har ikke været snorlige, men fyldt med udfordringer – nedlukningen vendte op og ned på alting.

- Vi lærte meget under pandemien. Vi fandt vej, når kunderne pludselig ikke kunne besøge os fysisk i butikkerne og forsyningssikkerheden vaklede, og butikkernes omsætning og manglen på varer og mængder udeblev. Det var en ny hverdag, vi skulle forholde os til, udtaler Peter Therkelsen, adminstrerende direktør i Kop & Kande.

Han tilføjer:

- I 2021 har der været fuld fokus på yderligere udvikling af nethandlen, og i august gik vores nye platform live. Det har hele tiden været Kop & Kandes strategi, at aktiviteterne på nettet og i butikkerne skal smelte mest muligt sammen. ”Click & Collect” og ”Reserver i butik” skaber meget omsætning.

Kop & Kande A.m.b.a. udlodder i forbindelse med generalforsamlingen 25,3 millioner kroner til kædens 102 butikker, som fordeles efter deres andel af varekøbet.