Omdannelsen af Kommunehospitalet til universitetsby med bæredygtighed i centrum og flere elbilladere på gaderne har været med til at øge væksten i 2021 hos rådgiver-virksomheden Rambøll i Aarhus.

Mandag blev årsregnskabet fra Rambøll offentliggjort. Omsætningen i 2021 har været på 14,2 milliarder kroner, og det er en stigning på 4,4 procent i forhold til 2020. Og travlheden ser ud til at fortsætte.

I 2022 forventer Rambøll at ansætte 30 nye profiler på Aarhus-kontoret inden for infrastruktur, strategisk bæredygtighedsrådgivning, jordforurening, vandmiljø, traditionel ingeniørrådgivning, bygherrerådgivning, strategisk energirådgivning og bæredygtigt byggeri. Rambølls kontor i Aarhus med mere end 650 medarbejdere er Rambølls næststørste.

- Vi er det største rådgivningskontor i Aarhus, og noget af det, der adskiller os fra mange andre rådgivere, er, at vi har alle kompetencer samlet under samme tag. Det betyder, at vores kunder møder os som en samlet rådgiver, der kan levere hele paletten, siger Stefan Væggemose, markedsdirektør for Rambøll i Aarhus.

Den digitale bank, Lunar, har netop lukket en ny investeringsrunde, som sikrer selskabet 520 millioner kroner, der skal sætte skub på en ekspansion i flere nordiske lande.

Investeringsrunden er anden del af den finansieringsrunde, som selskabet præsenterede i sommeren 2021. Og med den nylige investering rammer runden samlet 280 mio. euro svarende til mere end 2 milliarder kroner. Det skriver Børsen.

- Den nye kapital gør os i stand til at holde momentum i vores nordiske ekspansion. I de første måneder af 2022 lancerede vi vores nye nordiske krypto-platform, vi har gjort det muligt for vores erhvervskunder at acceptere og spore kortbetalinger i deres webshop, og vi forventer også at kigge på muligheder for at vokse gennem opkøb,  siger Ken Villum Klausen, der er stifter og administrerende direktør i Lunar til mediet.

Det er eksisterende investorer i Lunar, der deltager i runden. Investorerne tæller selskaber som Heartland, det svenske investeringsselskab Kinnevik og det kinesiske konglomerat Tencent.

1. maj 2022 begynder Mehrdad Mangaard Sarraf som direktør hos Colliers i Aarhus med ansvaret for afdelingens 18 medarbejdere med speciale i investering, kontor, butik og logistik.

Mehrdad Mangaard Sarraf kommer fra en stilling som storkundechef hos Nykredit i Østjylland. Mehrdad skal være med til at udbygge Colliers’ markedsposition i hele Østjylland og skal som en del af det nationale ledelsesteam sikre Colliers’ strategiske vækstrejse.

Mehrdad Mangaard Sarraf har tidligere også været ansat i både Danske Bank og Handelsbanken og har været med til at stifte Aarhus Real Estate Network, som består af mere end 100 virksomheder, der opererer i Aarhus inden for fast ejendom.

- Jeg glæder mig til, at jeg får mulighed for at dykke dybere ned i det kommercielle ejendomsmarked ved at komme tidligere ind i processen omkring ejendomshandlerne. Derudover håber jeg, at jeg med min finansielle baggrund og mit netværk kan bidrage positivt til at få salg og finansiering til at mødes, fortæller Mehrdad Mangaard Sarraf.

TECH: I et industrikvarter i Højbjerg holder Jumpstory til sammen med ikke mindre end to kontorhunde, der er med på arbejde på skift.

Iværksættervirksomheden beskriver sig selv som Netflix for billeder. De tilbyder genre- eller stemningsbilleder, populært kaldet stock-fotos, primært til virksomheder over hele verden. For et fast månedligt beløb får virksomhederne ubegrænset adgang til over 18 millioner billeder, som de kan bruge frit i deres markedsføring, nyhedsbreve eller på for eksempel hjemmesider.

- Vi har på en eller anden måde ramt et hul i markedet. Vi gør meget ud af, at vores billeder ikke er så polerede som de klassiske stock-photos, og så forsøger vi at gøre det mere simpelt for kunderne at finde det, de søger, fortæller Jonathan Løw, der er den ene stifter af Jumpstory.

Virksomheden har i dag tusindvis af kunder over hele verden. Faktisk er de fordelt på over 120 lande, men langt størstedelen af dem er i USA og Canada. Så på mange måder er der godt gang i butikken for den fire år gamle virksomhed, der tæller 16 ansatte med otte forskellige nationaliteter. Derfor er de nu også klar til det næste skridt.

For at kunne drive Jumpstory til det næste niveau er virksomheden nemlig lige nu i gang med at rejse et større millionbeløb, der skal bruges til vækst, markedsføring og udvikling af et nyt billedformat. De har tidligere rejst 10 millioner kroner i investeringer og fået seks millioner kroner i lån fra Vækstfonden.

- Vi kommer til at kunne hente en del af kapitalen hos vores eksisterende ejerkreds, og det er jo et godt tegn på, at de fortsat tror på os. Men vi kommer også til at skulle hente nogle nye investorer ind, og her håber vi at få noget ny viden med.

Billedformatet, som Jumpstory er i gang med at udvikle, er inspireret af cinemagraphs, der er stillestående billeder, hvor der også er noget, der bevæger sig. For eksempel et billede af en kop, hvor man kan se, at kaffen bliver hældt i. Teknologien bag billedformatet er ikke helt på plads endnu, hvilket betyder, at formatet lige pt. bliver understøttet manuelt.

Men en del af den nye kapital skal også hjælpe Jumpstory i mål med at blive en bæredygtig forretning.

- Vi giver ikke overskud endnu, så vi brænder penge pt. Men vi regner med at ramme et break-even om to et halvt år, så det ligger lige ude i fremtiden.

Jumpstory er fortsat en lille spiller på det globale marked, selvom de er kommet godt fra land på blot fire år. Men at de i dag har USA som deres klart største marked, skete faktisk ved lidt af en tilfældighed.

- Vi fik succes i USA på grund af google adwords, fordi vi gik ud med annoncer på engelsk og dér, hvor du kan købe kunder billigst er USA og Canada, fordi markedet er størst. Så det er ikke bevidst, at vi er gået efter det marked.

Særligt under corona har Jumpstory mærket et boost fra USA, fordi amerikanere blev mere prisbevidste, og det gav flere kunder i butikken.

- Dér, hvor vi skal blive gode, er ved at købe flere brugere ind og få dem til at være gode ambassadører for os. Det, vi tilbyder, er for eksempel, at kunderne skal bruge mindre tid på at finde det billede, de skal bruge. Hos Shutterstock er det kun fem procent af søgningerne, der  ender med en download, hos os er det 25 procent.

Shutterstock er en af de største spillere i verden og dermed en stor konkurrent til den lille startup, men det er ikke noget, der bekymrer Jonathan Løw. For kan de blive ved at presse de store, kan det også være med til at definere fremtiden for virksomheden.

- Vi er ikke gået i gang med det her projekt for at skulle sælge det hele igen, men det er nok dér, vi ender. En mulighed er, at vi presser konkurrenterne så meget, at de til sidst ender med at købe os.

Jonathan Løw vurderer, at Jumpstory kan være salgsmoden cirka fem år ud i fremtiden. Men i første omgang handler det om kapitalen, og den regner de med kan være i hus i løbet af et par måneder.

Forleden deltog jeg i et erhvervsseminar i København. Over frokosten skulle jeg præsentere mig selv for nogle af deltagerne. Og det blev en lidt anderledes oplevelse for en gangs skyld. For pludselig blev dét, at jeg kom fra Aarhus til noget af mest interessante.

For Aarhus – ja det var da virkelig en spændende by i rivende udvikling. Digital udvikling i international skala og sikken da et spændende iværksættermiljø og meget, meget mere af samme positive skuffe. Ja, jeg sad faktisk der og blev helt stolt på vores alles vegne.

Mit perspektiv på byens erhvervsliv rækker kun to årtier tilbage, men jeg kan godt nikke genkendende til den udvikling, som frokostselskabet sad og bekræftede hinanden i. For Aarhus er i dag blevet hjemsted for mange spændende og dynamiske virksomheder, med både fagligt og internationalt udsyn, og jeg møder dem dagligt som bestyrelsesprofessionel.

Den klynge af virksomheder, jeg er tættest på, handler om hverdagens forbrugere. I Aarhus og Østjylland har vi en hel stribe af de dygtigste i kategorien detailhandel, som jo netop skaber det daglige forbrug – Salling, Jysk, Bestseller, Søstrene Grene, Plantorama, Ilva, Normal, Bog & Ide, Proshop, Skatepro, Sinful – bare for at nævne nogle få.

Og at vi har så mange dygtige virksomheder indenfor detailhandel i og omkring Aarhus er til at forstå - byen har altid været samlingspunkt for handel. De mest succesfulde virksomheder er vokset ud af det og er i dag nærmest blevet til talentfabrikker indenfor området.

Gennem de sidste 10-15 år er der sket meget på denne dagsorden. Der er skabt en hel underskov af nye digitale virksomheder i byen.

Arbejdet med at omstille detailhandlens forretningsmodel til noget mere digitalt har givet grobund for en bred vifte af digitale virksomheder. Ja, det nærmest bobler af nye entreprenante koncepter relateret til fremtidens detailhandel.

Først var det dem, der kunne hjælpe med at få en hjemmeside i luften. Siden kom dem, der kunne lave webshops. Så kom dem, der kunne fortælle de kundevendte brand-historier digitalt. Så blev det dem, der kunne hjælpe med at hente kunder til butikken eller udvikle services, som kunne styrke den digitale kunderejse. 

De digitale virksomheder er blevet mere og mere specialiseret omkring deres forretningsmodeller, og hvordan der kan automatiseres og bearbejdes data i én uendelighed. I dag dækker det samlede felt et bredt netværk af højt specialiserede kompetencer, og der findes en underskov af iværksættere og virksomheder på vej i og omkring Aarhus, som laver løsninger, der bare venter på at blive skaleret i forhold til digitaliseringen af hele værdikæden omkring detailhandlen.

Jeg er fascineret af den symbiose, der har fundet sted mellem de store detailister og de digitale iværksættere. Det har været en proaktiv og gensidig interesse i at finde løsninger på fremtidens detailhandel gennem den bedst mulige kunderejse – fysisk som digitalt. Det har ikke været strategisk planlagt, men er opstået – fordi udviklingen og teknologien muliggjorde det.

Og det giver stof til min eftertanke.

For vi står over for vor tids største udfordring. At omstille hverdagens forbrug til noget MEGET mere bæredygtigt og miljørigtigt. Samtidig forventer de stærke forretninger, der er blevet skabt over de sidste 30 år, at fastholde – ja gerne udbygge - deres position. Kan det overhovedet lade sig gøre?

Jeg er optaget af at forstå, hvordan fremtidens detailhandel kommer til at agere som en positiv kraft i den forestående omstilling.

Hvad vil vi huskes for?

En af de helt store udfordringer, som vi står med, er vores måde at måle succes på. Uanset hvilken slags detailhandel man i dag beskæftiger sig med, så måles succes i vækst.

Vild, vildere, vildest som vi hører det beskrevet i Løvens Hule. Men er det nu også det mål, som succes skal defineres ud fra i fremtiden?

Uanset hvad man siger, så driver en sådan målsætning med stor sandsynlighed merforbrug og unødigt forbrug, og er dermed kun med til at forstærke vores nordiske rekord i ekstrem høj miljøbelastning pr. indbygger. Er det det, vi ønsker at være kendt for og huskes for?

Det er spørgsmålet, som er ved at bundfælde sig hos mig. Jeg tror, det er dét, vi skal til at interessere os for sammen – her i Aarhus. Måske vi netop i Aarhus har potentialet til at vende det hele på hovedet og blive dem, som sætter en ny standard og nye succeskriterier for bæredygtigt forbrug.

Tænk hvis vi – i samspillet mellem dygtige retailere, de skarpeste digitale kompetencer og tunge vidensinstitutioner – kunne blive hjemstedet for en digital understøttelse af fremtidens MEST miljøvenlige forbrug? Fordi vi bliver skarpe til at kalkulere og fremvise produkters miljøpåvirkning på en systematisk og forhåbentlig objektiv måde, så forbrugerne reelt kan træffe et oplyst valg?

Vi har udviklet den sammenhængende kompetence til at følge en vare fra lageret til kunden gennem integrerede stamdata og digitale kunderejser. Burde vi ikke kunne etablere et effektivt beregningsgrundlag for at fremvise det enkelte produkts miljøbelastning på tværs af hele værdikæden?

Tænk om det var en fælles ambition at udvikle en fælles platform, der kunne muliggøre dette datagrundlag enkelt og effektivt for fremtidens detailhandel? Ikke kun i Danmark men internationalt?

Tænk om universitetet med viden om råstoffer og materialer, sammen med digitale virksomheder med indsigt i den digitale infrastruktur og datasammenhæng sammen med byens skarpeste indkøbere og retailere fik skabt et fællesskab, hvor målet var at give forbrugerne det KLOGESTE valg for fremtiden?

Udfordringerne er naturligvis mange. Særligt fordi de fleste virksomheder stadig kun er ved at forstå deres eget Co2-regnskab. Så bare det at forestille sig en miljøvurdering af tusindvis af varer på tværs af diverse produktkategorier, kan virke helt uoverskueligt.

Men tænk om vi kunne guide forbrugerne i simple spørgsmål som:

Hvilken spegepølse skal jeg vælge, hvis jeg vil være mest mulig miljøbevidst – den italienske eller den danske?

Er det miljømæssigt bedre med en fiberpude beklædt med økobomuld eller en dunpude beklædt med tencel?

Spændende afvejninger og valg, men grundlæggende spørgsmål, som fremtidens forbrugere må forventes at ville have svar på.

For det er den nye dagsorden, som vi alle skal forholde os til. Hvordan skaber vi forudsætningerne for et mere bæredygtigt forbrug, mens vi fortsat sikrer glade kunder i butikken? Forbruget forsvinder sandsynligvis ikke, men vi kan med fordel måske guide det i en bestemt retning.

Jeg tror på, at vi skal have opdyrket en helt ny infrastruktur af kompetencer omkring miljømæssig påvirkning og data, som kan understøtte hverdagens forbrugere. Og det kalder på helt nye kompetencemæssige mødesteder. I Aarhus har vi alle forudsætninger for at skabe dette mødested.

Jeg hører meget gerne fra de af jer, som allerede er med på denne dagsorden og som allerede ser løsningerne for jer. For først og fremmest skal vi øve os i at dele den viden og de erfaringer, der er, hurtigt.

Det vil jeg gerne bidrage til, hvis jeg kan.