Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Proshop vil have flere virksomheder til at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Logistikchefen Ronnie Stormfeldt har kun gode erfaringer, for det giver nogle meget loyale medarbejdere. Foto: Kirsten Louise Laursen

Proshop: Socialt ansvar er alles ansvar

Bæredygtighed handler ikke kun om grøn omstilling.

Hvis en virksomhed for alvor skal være bæredygtig, så skal den sociale bæredygtighed følge med. Sådan skrev direktør i Cabi, Mette Rønnau for et par uger siden, da hun var gæsteskribent i nyhedsbrevet og opfordrede virksomhederne til også at huske den sociale bæredygtighed.

Den holdning deler de hos Proshop. Onlineforretningen, der også bliver kaldt det lille Amazon, har et mål om give plads til de sårbare medarbejdere, der kommer med en ekstra tung bagage. Det gør de, fordi de særlige medarbejdere kan bidrage med noget til arbejdspladsen, som andre ikke kan, og deres vej ind i fællesskabet får dem til at blomstre og giver øget livskvalitet.

Det er ikke gratis at integrere de sårbare ansatte. Det koster tid, og tid er penge, men alligevel kan Proshop dokumentere, at det er en god forretning. Derfor vil de have flere virksomheder til at tage deres del af ansvaret.

- Det er ikke svært, men Proshop kan ikke løfte den her opgave alene, det er et fælles ansvar. Vi kan dokumentere, at det giver økonomisk gevinst, og derudover giver det utroligt meget på de menneskelige værdier, siger Ronnie Stormfeldt, head of logistics i Proshop.

Læs med i dagens nyhedsbrev, hvor du får hele fortællingen om socialt ansvar hos Proshop og tre gode råd til også at ansætte sårbare mennesker i din virksomhed.

God læselyst - og tak fordi du følger med.

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist
Lunar vandt prisen for bedste e-handels App foran Brdr. A&O Johansen og Nemlig.com. Pressefoto

E-handelsprisen 2022: Her er vinderne fra Aarhus

Branchen hyldede sig selv med både fest og konfetti til årets E-handelpris arrangeret af Dansk Erhverv.

Aarhus stod skarpt i kampen om priserne med hele 11 nominerede virksomheder, men desværre lykkedes det ikke aarhusianerne at rydde bordet.

Der var dog tre, der tog guldet hjem: 

Lunar for bedste e-handels App.

Oscar Biludlejning for bedste nye e-handelsvirksomhed.

Qarma for bedste e-handelsværktøj

Til trods for de mange nomineringer, så blev det ikke Aarhus-virksomhederne, der ryddede bordet til E-handelsprisen 2022 - men de gik dog langt fra tomhændet hjem.

E-HANDEL: Torsdag 19. maj blev E-handelsprisen uddelt af Dansk Erhverv i København. Aftenens helt store vinder blev Brødrene A&O Johansen, der snuppede hele tre priser – heriblandt Guldprisen, som gives til den virksomhed, som ifølge guldjuryen er den skarpeste virksomhed på tværs af alle kategorier.

- Aftenen og hele processen med at finde vinderne har endnu en gang bekræftet mig i, at vi har nogle vanvittigt dygtige virksomheder, der leverer på et tårnhøjt internationalt niveau. Og så har det sat en tyk streg under sammenholdet i branchen.

- Selvom mange er konkurrenter, så er man klar til at anerkende andres succes og komme med gode råd til, hvad vi sammen kan gøre for at blive endnu bedre. Det er fantastisk at være en del af, og jeg glæder mig allerede til næste års arbejde med E-handelsprisen, udtaler Niels Ralund, e-handelsdirektør i Dansk Erhverv.

Hele 11 virksomheder fra Aarhus var med i opløbet om de eftertragtede priser, desværre blev det kun til tre priser denne gang. Du kan se, hvem der vandt nedenfor og læse juryens begrundelser.

Til gengæld var der også hæder at hente i form af anden- og tredjepladser, så Skatepro, Vertica, HiFi Klubben og Impact heller ikke gik helt tomhændet hjem.

Lunar vandt bedste e-handels App

Ordet disruption bruges måske for ofte, men i Lunars tilfælde er betegnelsen fuldt fortjent. De har i sandhed disruptet markedet, hvilket ikke mindst skyldes deres formidable app, som er en bærende del af forretningen. 

Appen er ifølge juryen med til at gøre et ellers halvkedeligt produkt sjovt og interessant, fordi kundernes behov bliver tænkt ind i alt fra UX til design og kommunikation.

Oscar vandt som bedste nye e-handelsvirksomhed

Årets vinder har leveret på deres budget, fordoblet omsætningen og formået at få 40 procent af kunderne til at komme igen.

Oscar har på kort tid snuppet 16 procent af hele biludlejningsmarkedet i Danmark, de skaber vækst lokalt, men har samtidig fuld fart på eksporten. Teamet er godt, forretningen er datadrevet, og ambitionerne er store.

Qarma vandt bedste e-handelsværktøj

Roserne vælter ned over Qarma, som ifølge juryen leverer et imponerende værktøj, som i den grad hjælper e-handlerne, og som formentlig vil blive et absolut must for endnu flere digitale virksomheder i den kommende tid.

Qarmas værktøj  - et inspektions- og revisionsapp, der er bygget for at forbedre kvaliteten - er overskueligt, men løser en kompleks opgave som både store og små virksomheder ellers kan kæmpe længe med. De anerkendes også for det store fokus på bæredygtighed og internationalisering, som skaber imponerende vækst.

- Den tid vi investerer i at integrere mennesker fra kanten, den kommer tifold igen, og derfor er det det hele værd, siger Ronnie Stormfeldt, head of logistics i Proshop. Foto: Kirsten Louise Laursen

Proshop har plads til alle - uanset hvilke udfordringer de kommer med

Proshop har fundet en vedvarende løsning på at få de ledige hænder, de har brug for. Det er en løsning, der er lige til at kopiere for andre virksomheder, og så tager den endda hånd om en udfordring i samfundet med at skabe job til alle.

Onlineforretningen har lavet et mål om, at 10 procent af deres ansatte skal komme fra kanten af arbejdsmarkedet, og de ansætter gerne mennesker, der kommer med en diagnose. 
 
- Hvorfor skulle vi ikke ansætte dem? Vi får nogle mennesker til at blomstre, som ellers ville være dømt til et liv på sofaen, og på den måde er det en gevinst for alle, siger Ronni Stormfeldt, der er head of logistics hos Proshop.

I denne artikel får du indsigt i, hvordan Proshop er lykkedes med at ansætte medarbejdere med særlige udfordringer, og hvad det er, de får ud af det.

Onlineforretningen Proshop har gjort det til sin egen mærkesag at ansatte mennesker med diagnoser eller andre udfordringer i rygsækken. For det løfter hele virksomheden med en inkluderende kultur, og så er det faktisk en god forretning.

SOCIALT ANSVAR: Der er højt til loftet i Proshops domicil i Slet og ikke kun i bogstavelig forstand, for Proshop er en virksomhed, der vil rumme alle typer af mennesker. Det betyder, at der også skal være plads til de medarbejdere, som kommer med en diagnose og ikke nødvendigvis kan arbejde på de helt samme vilkår som deres kollegaer.

I en tid, hvor arbejdskraft er en mangelvare, har onlineforretningen ingen udfordringer med at finde ledige hænder, både fordi de gerne ansætter medarbejdere med diagnoser, og fordi de har skabt en så rummelig arbejdsplads, at mange søger uopfordret, så de ikke behøver at slå stillingerne op.

Proshop har et mål om, at 10 procent af medarbejderne skal komme fra kanten af arbejdsmarkedet, og det åbenlyse spørgsmål er hvorfor?

- Jeg tror i virkeligheden, det ligger i Proshops DNA at tage et socialt ansvar, og jeg vil faktisk gerne vende den om. For selvfølgelig driver vi også en forretning, og det skal give værdi for os at ansætte medarbejdere med diagnoser.

- Men derfor vil jeg også sige, hvorfor skulle vi ikke ansætte dem? Vi får nogle mennesker til at blomstre, som ellers ville være dømt til et liv på sofaen, og på den måde er det en gevinst for alle, siger Ronni Stormfeldt, der er head of logistics hos Proshop.

Som logistikchef er han involveret i langt de fleste ansættelser af medarbejdere med særlige behov. Og han ser sig selv som billedet på, hvorfor man skal give folk en chance.

- Se på mig, jeg er logistikchef, men jeg er ikke uddannet i logistik. Så hvorfor sidder jeg så i den her stol, det gør jeg, fordi jeg har nogle kompetencer, hvor Proshop tog chancen med mig.

Opgaven bestemmer

Hver gang Ronnie Stormfeldt har brug for nye hænder til sit store team, er det med i overvejelserne, om de skal ansætte en medarbejder fra kanten. Men det er altid opgaven, der afgør, hvordan stillingen skal besættes.

- Jeg kigger på, hvad det er for en opgave, der skal udføres, og om den kan udføres af nogle fra kanten. Hvis den kan det, så går jeg videre den vej. Hvis ikke opgaven er egnet, så besætter vi den på traditionel vis.

Han forklarer, at der i en virksomhed som Proshop er mange mindre opgaver, der kan synes monotone og kedelige for de fleste. Det kan være ensformigt taste-arbejde eller oprydning på lageret. Men for en medarbejder med autisme er det ikke et problem at sidde og taste i fire timer i streg, fordi de trives med strukturen og de ensartede opgaver.

- På den måde skaber det værdi både for medarbejderen og for Proshop. For vi får udført en vigtig opgave og giver medarbejderen mulighed for at få et arbejdsliv. Derfor er det fedt at have mennesker med diagnoser ansat, for de kan noget, vi andre ikke kan.

Ingen dumme spørgsmål

Det kræver tid og overskud at integrerer medarbejdere med diagnoser, der både har brug for forskellige hensyn og strukturer. Derfor er en rolig opstart af nye medarbejdere alfa og omega, når man ansætter fra kanten.

- Vi sørger for at indsluse dem stille og roligt, hvor de typisk bliver sat grundigt ind i to-tre opgaver, og så matcher vi dem med en buddy, som bliver den trygge base, der følger dem i hele introforløbet.

- Vi har et motto om, at der ikke er dumme spørgsmål. Det er bedre at spørge mange gange end at undlade og spørge.

Og netop spørgsmålene skulle gerne give medarbejderen mulighed for at blive klædt godt på til de nye opgaver, så man undgår fejl. For fejl koster dyrt i en virksomhed som Proshop, hvor hastighed er et konkurrenceparameter og en central del af hele forretningsmodellen, men alligevel vil Ronnie Stormfeldt ikke have en nul-fejls kultur.

- Det koster selvfølgelig penge hver gang, vi pakker en ordre forkert, men når vi ansætter en medarbejder med en diagnose, så regner vi det ikke ud i kroner og ører, hvad det kan koste i fejl. Vi fokuserer ikke på fejlene.

- Vi investerer i dem, fordi vi tror på dem. Så vi ser på de positive ting og ikke de negative. De skal finde tryghed i opgaverne og finde selvtilliden frem, og det gør de ikke ved at hænge sig i fejlene. For når det lykkedes, så er der ingen grænser for, hvor meget de kan udvikle sig.

Proshop retter ind

Hvis en ny medarbejder mod forventning alligevel har svært ved at finde rytmen og enten laver mange fejl, eller er uforholdsmæssigt længe om opgaverne, så er det ofte Proshop, der retter procedurerne til og ikke omvendt.

Et eksempel på den tilgang var en medarbejder, der viste sig at være ordblind og derfor ikke kunne plukke varer til kunderne, fordi han ikke kunne læse, hvad kunden havde bestilt. I stedet for at flytte medarbejderen til andre opgaver, fandt logistikchefen ud af at putte billeder på alle ordrene, så medarbejderen på den måde kunne plukke de rigtige varer.

- Den her medarbejder blev jo hurtig effektiv, for nu havde han noget at arbejde med. Og for os handler det om at agere i stedet for at reagere.

For Ronnie Stormfeldt er der ingen nedre grænse for, hvor få timer en medarbejder kan være ansat, og der er heller ikke nogen begrænsninger i, hvilke diagnoser eller udfordringer medarbejderen kan have med i bagagen.

- Jeg kan arbejde med alle diagnoser og alle typer af udfordringer. Det eneste vi ikke kan arbejde med er ligegyldighed. Medarbejderen skal selv havde lyst til at være her, ellers kan det ikke lykkedes.

Og netop viljen til at lykkedes var hele essensen, da Ronnie Stormfeldt hjalp den ordblinde medarbejder, fordi medarbejderen var ivrig efter at have den opgave med at plukke varer til kunderne. Siden hen har den lille ændring med billederne øget effektiviteten i produktionen med 30 procent, og dermed er det kommet hele teamet til gavn.

God business

For Proshop er det mere en hjertesag end en mærkesag at ansætte de medarbejdere, der kommer med en ekstra bagage.

- Det er den fedeste følelse, når vi kan vende nederlag til en succes. Og vi får de mest dedikerede medarbejdere ud af det, som kommer en halv time før, de skal møde, og bliver en halv time ekstra. Ofte skal jeg bede dem om at gå hjem, griner Ronnie Stormfeldt.

Han håber, at flere virksomheder vil få øjnene op for de muligheder, det giver at ansætte nogle andre typer af medarbejdere.

- Det er en dårlig undskyldning at sige, at man har for travlt, vi har også travlt i Proshop. Men man har aldrig for travlt til at bukke sig ned efter fem kroner på gulvet.

- Det giver økonomisk gevinst at ansætte de her mennesker, og det kan vi bevise. Men vi kan ikke løfte det her alene, det er et fælles ansvar, lyder det fra Ronnie Stormfeldt.

Lige nu er det cirka 15 procent af medarbejderne, der er ansat på særlige vilkår, og mange af dem arbejder med Proshops store vare-robot. Foto: Kirsten Louise Laursen

Proshop deler tre gode råd til mere socialt ansvar

Den aktuelle mangel på ufaglært arbejdskraft kan faktisk løses meget nemt uden at skulle tiltrække udenlandske ansatte eller overbyde konkurrenterne på lønnen. Løsningen er at kigge på nogle andre profiler, end dem man plejer, nemlig nogle af de mennesker, der kommer med en diagnose eller andet i bagagen.

Det er de gode til hos Proshop, hvor de har et mål om at lade 10 procent af medarbejderne komme fra kanten. Det giver stor værdi for den enkelte, tilfører noget positivt til kulturen i virksomheden, og så har det vist sig at være en god forretning.

Her deler Proshop tre gode råd til at sætte fokus på den sociale bæredygtighed og ansætte mennesker fra kanten:

1. Start småt og byg på.

2. Løs problemet - ikke medarbejderen.

3. Hold daglig kontakt.

Det bør være et fælles ansvar for virksomhederne at huske den sociale bæredygtighed, mener Proshop. Der er er ingen undskyldninger, for det er faktisk godt for både forretningen og kulturen. Her deler Proshop tre gode råd til at lykkedes med at ansætte fra kanten.

SOCIALT ANSVAR: Onlineforretningen Proshop har en ambition om at lade 10 procent af alle deres medarbejdere komme fra kanten. Det vil sige medarbejdere, der på grund af en diagnose, psykiske udfordringer, sprogvanskeligheder eller lignende ikke kan arbejde på normale vilkår.

De gør det til dels for at give noget tilbage til samfundet ved at få folk i arbejde, men i lige så høj grad, fordi det giver noget til kulturen på arbejdspladsen, og så har det vist sig at være en god forretning.

- Det handler også om de bløde værdier, at vi kan hjælpe et menneske, der ellers var indlagt til et liv på sofaen. Det er en fantastisk følelse, man får, når man ser dem blomstre, siger Ronnie Stormfeldt, head of logistics hos Proshop.

Han har været med til at ansætte mennesker fra kanten i alle de 14 år, han har været i Proshop, og for ham handler det om at se igennem udfordringerne og give folk en chance.

- Generelt så ligger det i Proshops DNA at give folk en chance, også hvis du ikke lige har den rigtige uddannelse. Sådan er det også med mig selv, jeg er ikke uddannet i logistik.

Ifølge Ronnie Stormfeldt burde mange flere virksomheder kopiere Proshops ide, det handler blot om at se muligheder i stedet for begrænsninger. Her deler han tre konkrete råd til at tage mere socialt ansvar.

1. Start småt og byg på

- Når man får mennesker ind, der ikke har været en del af arbejdsmarkedet i længere tid, er det vigtigt at give dem en rolig opstart. Begynd i det små med få afgrænsede opgaver og byg så på, som medarbejderen er klar til det.

- Sørg for, at der er overskud i teamet til at tage imod medarbejderen, man skal ikke sige ja, hvis afdelingen kører på pumperne.

- Par medarbejderen med en buddy, som følger vedkommende i hele introforløbet, det giver tryghed for den nye og gør det nemmere at rette til, for der er kun en ekstra person at kommunikere med.

2. Løs problemet - ikke medarbejderen

- Hvis den nye medarbejder oplever udfordringer eller særlige vanskeligheder, så kig på, hvordan det kan løses i stedet for at flytte vedkommende til andre opgaver.

- Det kan være, der skal piktogrammer på vagtplanen, så der ikke er så meget, der skal læses. Måske har medarbejderen brug for høretelefoner for at få mere ro. Spørg ind til problemet og løs det, i stedet for at ændre på medarbejderen.

3. Hold daglig kontakt

- Den bedste vej til at integrere mennesker fra kanten er at lære dem godt at kende. Så hold gerne daglig kontakt - det behøver blot at være fem minutter, hvor man taler om, hvordan det går.

- Mange fejl og misforståelser kan undgås, når man kender hinanden, og det gør det muligt at agere i stedet for at reagere. 

- Der er behov for, at vi alle bidrager til den grønne omstilling, og her må ejendomsudbyderbranchen tage sin del af ansvaret – en omstilling, vi gerne går forrest i, siger Imbro Zero2s direktør Lars Thomsen. Pressefoto

Her får du ugens korte nyhedsoverblik

Imbro Danmark lancerer den bæredygtige investeringsfond Imbro Zero2.

Den gamle Aarhus virksomhed Damgaard-Jensen skifter navn til Effection.

BDO i Aarhus flytter ind i Bjælkehuset i 2024.

Musskema.dk skifter navn til Evoiva for at være mere international.

Overblikket består denne gang af fire udvalgte historier fra byens virksomheder.

Den nye bæredygtige investeringsfond Imbro Zero2 har set dagens lys

Under mottoet ”Mere end profit” lancerer investeringsselskabet Imbro Danmarks bæredygtige investeringsfond Imbro Zero2, der gør det muligt for investorer at bidrage til en bæredygtig fremtid via investering i vedvarende energi og klimavenligt byggeri.

Det kan forekomme idealistisk at sigte efter bæredygtige investeringer, der både er CO2-negative, og som samtidig giver et højt afkast, men den ambitiøse målsætning får ikke Imbros direktør til at ryste på hånden.

- Vi har udbudt investeringer i vedvarende energi siden 2009 – længe nok til at vide, at hvis vi for alvor skal flytte noget på klimafronten, så er CO2-neutralitet ikke godt nok. Vi vil mere end det, siger direktør Lars Thomsen.

Fonden, der har en budgetteret projektsum på 268 mio. kro er og et minimumsindskud på 750.000 kroner, giver et gennemsnitligt årligt afkast på 11,3 procent. Det er indlejret i fondens vedtægter, at alle ejendomme, der opkøbes, skal være svane–mær­kede eller certificerede i henhold til DGNB eller en anden international bæredygtig­heds­stan­dard for at sikre, at både byggeri, valg af materialer og den efterfølgende drift sætter min­dre CO2-aftryk end konventionelt byggeri.

Gammel Aarhus virksomhed skifter navn - Damgaard-Jensen bliver til Effection

Facaderne er skiftet hos Effection - det tidligere Damgaard-Jensen i Brabrand. Pressefoto

I august 2020 opkøbte K. T. Damgaard-Jensen den danske del af BrandFactory Group AB, BrandFactory Danmark. Ambitionen har fra start været at skabe den ultimative markedsleder i Danmark og blive klar til at møde kunderne som én fælles, stærk enhed.

Så fra 1. juni 2022 fusionerer de to virksomheder, skifter navn til Effection og bliver samtidig Danmarks største inden for udvikling og produktion af visuel branding. Tilsammen har Effection nu over 200 medarbejdere, lokationer i Aarhus og København og en årlig omsætning på knap 300 millioner kroner.

- Den stolthed og erfaring, som begge virksomheder rummer, værner vi om – også i det nye. Vores kunder kan være forvisset om, at vores kerneværdier som ærlighed, ordentlighed og tryghed kommer til at skinne igennem. Vi løser stadig vores opgaver med samme fokus på detaljer og kvalitet, som vi har gjort de sidste 100 år, siger René Rafn Hansen, CEO i Effection.

BDO i Aarhus flytter i nyt domicil

Med lejeaftalen kommer BDO til at udfylde cirka 6100 af de lidt over 10.000 kvadratmeter i Bjælkehuset. Illustration: Cebra

Vækst, pladsmangel og ønsket om et mere moderne og bæredygtigt arbejdsmiljø betyder, at BDO Danmarks hovedkontor i Aarhus flytter i nyt domicil.

Sammen med PensionDanmark, som også ejer BDO’s nuværende kontorbygninger, er det lykkedes at finde et nyt hovedkontor til rådgivnings- og revisionsvirksomheden. Når kontorhuset Bjælkehuset står færdigt i begyndelsen af 2024, vil BDO få til huse i den nye bæredygtige bydel Trælasten.

- Det har været en topprioritet for os at fastholde den centrale placering i Aarhus og samtidig opnå bedre tilkørsels- og parkeringsforhold. Vi vil og skal også i fremtiden være tæt på det aarhusianske erhvervs- og byliv. Til gavn for både kunder og kolleger. Det opnår vi til fulde med vores nye domicil, som har alle de rette forudsætninger for at danne rammen om den fortsatte udvikling af BDO’s hovedkontor, siger Morten Trap Olesen, Senior Partner og kontorstedsleder hos BDO i Aarhus.

Musskema.dk skifter navn til Evoiva.

Musskema.dk har de sidste 16 år udviklet digitale ledelsesredskaber, og der er kommet flere og flere kunder til fra udlandet.

- Det har stået klart for os nogle år, at vi skulle finde et nyt navn til vores digitale platform af ledelses- og dialogredskaber. Vi har kunder i mere end 20 lande, og udviklingsdialogerne kører lige nu på 12 forskellige sprog, siger CEO & partner Poul Langagergaard.

I denne uge skifter virksomheden derfor navn til Evovia – og de snart 100.000 brugere skal vænne sig til at skrive evovia.com.