Private virksomhederne har ingen regler for at stille op i politik: - Men det kan give udfordringer, lyder det
Alle taler om manglen på erhvervserfaring i dansk politik. Rigtig mange folkevalgte har nemlig ingen eller meget begrænset erfaring fra erhvervslivet, når de går ind i politik. Og der er ikke mange erfarne erhvervsfolk, der griber muligheden for at påvirke tingene fra den anden side.
Det kan hænge sammen med, at det er svært at blive offentlig eksponeret og sætte både et godt navn og rygte på spil, når man pludselig toner rent flag om sit politiske ståsted og deler personlige holdninger.
Hvis man spørger virksomhederne, er det heller ikke mange af dem, der har erfaring med topchefer, der ønsker at gå ind i politik. De anerkender dilemmaet ved at lade en profileret medarbejder stille op til for eksempel et folketingsvalg, men i praksis sker det sjældent, og derfor har de ikke retningslinjer for det - undtagen i Aarhus Kommune.
Kan politik og en erhvervskarriere forenes? Ja mener nogle, andre vil sige nej.
Men hvordan håndterer man det som virksomhed, hvis en af de tungere profiler melder sin politiske holdninger åbent ud, og derfor bliver eksponeret for noget andet end det at være ansat i en bestemt virksomhed?
Det kan være svært i sig selv at blive offentlig eksponeret og sætte sit gode navn og rygte på spil, når man toner rent flag om sit politiske ståsted og deler personlige standpunkter. Og uanset gode intentioner kan det være svært at skelne de private politiske holdninger fra de værdier, virksomheden gerne vil være kendt for.
Erhvervsliv Aarhus har kigget nærmere på tre kendte arbejdspladser i byen og spurgt, hvilke regler de har for ledende medarbejdere, der ønsker at stille op i politik?
Salling Group har intet regelsæt
Hos detailgiganten er interessen for politik ikke helt fremmed, både kommunikationsdirektøren Henrik Vinther Olesen og HR-direktøren Louise Gade har en fortid i politik. Begge har dog forladt den politiske scenen for flere år siden, men adspurgt kan Henrik Vinther Olesen ikke komme i tanke om nogle topchefer i Salling Group, der er gået den anden vej.
- Svaret er, at vi har ikke nogle regler. Skulle situationen opstå, må vi tage den fra gang til gang. Som udgangspunkt skal man kunne passe sit job, så det er noget, man i første omgang må aftale med sin chef om, siger Henrik Vinther Olesen.
- Men det er klart, at jo højere du er placeret, jo sværere kan det være at adskille din person fra jobbet og dermed også din politik. Men det er ikke en problematik, vi har mødt tidligere og derfor findes der heller ikke en specifik guide for, hvordan det skal håndteres.
AGF vil tage det, som det kommer
En af virksomheder i Aarhus, der har flest profilerede ansatte, er AGF. Her er det ikke kun topchefer, der er kendte ansigter ud af til, men både spillere og trænere er ofte nogle, der bliver lagt mærke til i offentligheden.
- Det er et godt spørgsmål, lyder det i første omgang fra Søren Højlund Carlsen, kommunikationschef i AGF, der ikke umiddelbart ved om, der findes et regelsæt i fodboldklubben for at stille op i politik, men han lover at undersøge det.
- Det er ikke noget, vi har et nedskrevet regelsæt om, og vi har ikke haft nogle fortilfælde. Så skulle det ske en gang i fremtiden, så er det noget, vi vil tage en individuel vurdering af fra gang til gang, siger kommunikationschefen, da han vender retur med et svar.
Dermed vil administrerende direktør Jacob Nielsen, cheftræner Uwe Rösler eller anfører Patrick Mortensen altså godt kunne stille op til byrådsvalget næste gang - i hvert fald i princippet.
I kommunen er reglerne helt klare
Et af de steder, der har en del er erfaring med at have ansatte, som går ind i politik, er hos Aarhus Kommune. Her er der for eksempel lige nu flere byrådsmedlemmer, der også er ansat i kommunen hos både jobcenter, ældreplejen og byudvikling.
Derfor er det heller ikke en ny problematik for arbejdspladsen, der har et klart regelsæt på området:
- Offentligt ansatte kan godt varetage borgerlige ombud eller hverv. Aarhus Kommune bakker op om, at medarbejdere og ledere deltager i samfundsdebatten, og ser det generelt som et gode, at offentligt ansatte har lyst til at påtage sig hverv som byråds- og folketingsmedlem, fortæller Berit Kornbæk Boisen, chef for byrådssekretariatet og jura.
Hun tilføjer, at der ikke er særlige retningslinjer for topchefer:
- I praksis vil der være en dialog med kandidatens leder om, hvordan eventuelt frihed skal håndteres, for eksempel under en valgkamp. For kommunalbestyrelsesmedlemmer er der særlige regler for frihed i regulativ om tjenestefrihed og lønafkortning for tjenestemænd.
- En topchef vil i princippet godt kunne beholde sit job og samtidig være valgt til byråd eller Folketing. Vi har dog ikke erfaring med, at topchefer vælger at håndtere sit fuldtidsjob samtidig med et hverv som byråds- eller folketingspolitiker.
- Sidstnævnte er for de fleste et fuldtidsjob og vil i praksis betyde, at pågældende fratræder sin stilling eller får orlov. Indenfor de seneste år har vi haft en enkelt kontorchef, der blev valgt til Folketinget. Pågældende aftalte med sin leder, at vedkommende i perioden holdt orlov uden løn.
Berit Kornbæk Boisen fremhæver også, at erfaringerne med politisk engagerede medarbejdere er gode.
- Det er i øvrigt generelt vores erfaring, at de pågældende har en stor opmærksomhed på ikke uhensigtsmæssigt at sammenblande deres arbejde og deres politiske virke, for eksempel ved at undgå udvalgsposter, der kan medføre inhabilitet og lignende, siger hun.