PORTRÆT: 2022 var knap skudt i gang, da nyheden om, at Marc Perera Christensen forlod Erhverv Aarhus ramte medierne. Tre år blev det til som direktør i spidsen for byens erhvervsorganisation, som han skiltes med efter gensidig aftale. De seneste måneder har han brugt på at holde barsel med familiens yngste og så - ikke mindst - at finde sin næste arbejdsgiver.

Nu er han så tilbage i jakkesættet, eller arbejdstøjet om man vil, i en ny rolle som underdirektør for regional udvikling hos Dansk Erhverv.

- Det har været dejligt med orlov, uanset hvad man laver i sit liv, er det skønt at være sammen med sit barn. Men det er også fedt at komme i gang igen, det er en fantastisk organisation at komme ind i, siger Marc Perera Christensen.

Det kom som en overraskelse for de fleste, da Marc Perera Christensen i januar sagde farvel til en organisation, som han næsten var blevet synonym med igennem de seneste år. Hovedpersonen selv afviser dog, at der på nogen måde er noget fordækt i den fortælling.

- Jeg vil næsten sige, heldigvis blev folk overrasket. Det havde været trist, hvis alle folk blot gik og ventede på, at der snart skulle ske noget.

- På direktionsgangen foregår der et andet spil, gamet er et andet. Og det er ganske enkelt, at når man ikke er enig, så skal man noget andet. Det sker hele tiden rundt i byen. Forskellen for mig er, at jeg ikke er helt anonym i byen, og derfor kan der hurtigt blive meget snak i krogene.

Men Marc Perera Christensen har intet dårligt at sige om sin tidligere arbejdsgiver, som efter hans mening sørgede for en ordentlig proces omkring hans fratrædelse.

- Selvom alting er foregået meget professionelt, er det selvfølgelig noget, man bliver påvirket af. Der er ikke noget ved at forlade et job, hvor man ikke bliver følelsesmæssigt påvirket. Så skulle man være rejst for længe siden.

I den nye rolle som underdirektør i Dansk Erhverv kommer han også fortsat til være i tæt dialog med Erhverv Aarhus, og han har allerede haft flere møder med sin efterfølger Poul Dalsgaard, som han kender særdeles godt.

Det er kun knap to måneder siden, at Marc Perera Christensen begyndte i sit nye job, og derfor er der fortsat meget, han har til gode at lære om Dansk Erhverv og hans nye rolle. Men det ligger fast, at han skal betjene erhvervsorganisationens medlemmer fra et nyt regionalt kontor i Aarhus. Foreløbig holder de til på Oluf Palmes Allé, men underdirektøren er, sammen med tre øvrige ansatte på kontoret, på udkig efter andre lokaler.

- Vi vil gerne have et sted i Aarhus, hvor vi er lidt mere synlige, kan invitere gæster og måske holde undervisning.

Men bortset fra jagten på nye lokaler er målsætningen for Marc Perera Christensen helt klar.

- Vi skal tættere på medlemmerne. Vi skal tættere på dem som arbejdsgiverorganisation, som juridisk rådgivning og hjælp. Noget af det, der også er nyt for mig, er at blive en del af overenskomstforhandlingerne og det arbejdsmarkedspolitiske.

- Vi skal også være til stede for vores medlemmer i lokale og regionale spørgsmål. Og jeg er underdirektør for den regionale erhvervsudvikling i hele landet, så det er alle seks regioner, jeg har ansvaret for.

Det er tydeligt, at den nye underdirektør er begejstret for sin nye rolle og ambitiøs omkring fremtiden. Dansk Erhverv vil i den kommende tid blandt andet præsentere en ny regional udvalgs- og netværksstruktur, der skal sikre medlemmerne på tværs af landet en stærkere regional forankring.

Marc Perera Christensen er på den måde havnet i et job, hvor meget handler om at bygge tingene op på ny, og det er en rolle, han befinder sig godt i.

- Der er ingen tvivl om, at jeg trives bedst med udvikling og er mindre stærk til drift. Det er en kombination, jeg er helt bevidst om. Når først man har arbejdet i politik, bliver man helt automatisk bevidst om de steder, hvor man står mindre stærkt, fordi folk hele tiden påpeger det, lyder det fra underdirektøren.

Han beskriver det uden bitterhed, men nærmere som en stærk selvindsigt, der kan vendes til en fordel. Og Marc Perera Christensen er ikke kun formet af sine år i politik, men har også en kommerciel baggrund som konsulent.

- Jeg tror på, at kombinationen af, at jeg både har en kommerciel baggrund, og et regionalt og lokalt politisk kendskab bliver en fordel i den her rolle. Det betyder, at jeg har en forståelse for, hvad kommunerne vil med erhvervslivet, og hvilke vilkår de arbejder under, samtidig med at jeg ved, hvad det er for nogle interesser, de lokale virksomheder har.

Det kommende år bliver der masser af udvikling for Marc Perera Christensen, for der venter både overenskomstforhandlinger og et folketingsvalg, der for en organisation som Dansk Erhverv, kan have stor indflydelsen på strategien.

- De største fejl, jeg har begået i min karriere, var dér, hvor jeg ikke lyttede til min intuition.

Sådan siger én af byens dygtigste topledere, Jens Bjerg Sørensen, CEO fra Schouw & Co. samt bestyrelsesformand for Salling Fondene og Danfoss. Hvorfor var det en fejl? Fordi, siger Jens, at jeg jo inderst inde godt vidste, at der var "et eller andet".

Jens Bjerg Sørensen er på ingen måde den eneste leder, der i min bog 'Intuition i ledelse' står ved at kalde intuition for ét af de vigtigste ledelsesværktøjer. Hele 21 Aarhus-profiler, som blandt andet tæller overvismand professor Michael Svarer, CEO i Humio Geeta Schmidt, teaterdirektør for Aarhus Teater Allan Aagaard, direktør for Incuba Mai Louise Agerskov, CEO i Systematic Michael Holm, økonomiprofessor og formand for Reformkommissionen Nina Smith, tjekker ind og fortæller uden filter om, hvordan de bruger mavefornemmelser.

Alle ledere bruger intuition, men alt for få taler højt om det. Hvorfor? Fordi intuition i ledelse stadig for mange af os er tabu, langhåret og lidt for underligt at tage op på bordet. Vi mangler ord, vil ikke virke inkompetente eller usikre, og kan ikke forklare, hvad det er, vi mærker eller hvorfor. Men der er ét eller andet.

Psykologien er på fin bølgelængde med begrebet intuition, fordi der er viden om, at vi får evnen i vuggegave. Men vores kultur giver uforholdsmæssig stor vægtning af det, som foregår i hovedet og på Excelarket. Vi er fakta-orienterede og kræver beviser for alt, og derfor får vi et hæmmet forhold til det, vores kloge krop fortæller os. 

I mit værksted som erhvervspsykolog og ledelsesrådgiver er intuition naturligt. Fluen på væggen ville kunne høre, hvordan alle ledere taler om deres intuition, og om hvorvidt de tør stole på den. Fordi vi ved meget mere, end vi tror, vi ved, og vi kan meget mere, end vi tror, vi kan. Men tør vi stole og handle på det?

Intuitionen hjælper os dér, hvor de hårdeste beslutninger skal træffes. Dér hvor vi må satse hele butikken uden rykdækning. CEO Stig Hellstern fra Jydsk Emblem Fabrik fortæller i bogen:

- For os handler det oftest om ren intuition. Vi laver ikke lange analyser eller beregninger. Vi mærker efter, hvad vi tror, at trenden vil blive - og så går vi med det.

Sådan reddede virksomheden sig selv, da corona i næsten to år lukkede alle arrangementer, som de normalt leverede produkter til.

Intuition er del af vores overlevelsesinstinkt, som vi bruger, når vi skal navigere på sletten, i mørke skove og ukendt terræn, hvor vi ikke har bevæget os før. Igennem livet bliver vores erfaringer husket af vores krop, især vores mave, og hjernen arbejder 24/7 og genkender mønstre for os længe før, vi har fattet noget. 

Der sendes kropslige signaler, når vi nærmer os noget vigtigt, som kroppen husker – godt eller skidt. Det kaldes somatiske markører. En whistleblowerordning, der peger på, hvad vi skal gå med - og ikke gå med. Så hvorfor er det lige, at vi ikke må bruge den form for visdom til noget?

Hvorfor skal intuition reduceres til feminine forstyrrelser, når det er hardcore erfaringer med forslag til vejen at gå. Og ikke mindst, hvorfor vil vi – som Jens Bjerg så rammende siger – risikere de største fejltagelser, fordi vi ikke lytter? Man behøver ikke at være hverken økonom eller psykolog for kunne regne ud, at det er en dårlig forretning – økonomisk som menneskeligt.

Rådmand Steen Stavnsbo skrev fornylig et interessant debatindlæg, der handler om at lytte dybere til borgerne. Det var meget klogt. For i lytningens natur ligger redskaber gemt til at få en stærk og veludviklet intuition til at fungere, som kan time beslutninger og skabe resultater.

Vi har aldrig været så afhængige af at kunne lytte, dele og bruge vores evne til intuition som nu – både i politik og i forretning. Vi oversvømmes af målinger, data og informationer i en kompleks hverdag, imens det mest fundamentale og naturlige – nemlig evnen til at lytte og mærke – visner. Det er et kæmpestort problem.

Hvis vi vil forblive skarpe på udvikling af nye idéer, produkter, politikker, services og forretningsmodeller, så er vi afhængige af hinandens villighed og evne til at dele viden. Ikke bare den viden, som vi på forhånd ved har værdi, men i høj grad også den slags viden, som måske ikke er relevant. Den vi mærker i maven.

Forskning fra den anerkendte psykologiprofessor ved Harvard Business School, Amy Edmundson, viser, at mange ledere og medarbejdere holder sig tilbage med deres intuition. Der ligger en kæmpe gråzone af potentiel og yderst værdifuld viden gemt her, som vi simpelthen ikke deler. Fordi vi ikke tør, og fordi vi ikke er trænet i det.

Siden udgivelsen af bogen Intuition i ledelse er interessen for foredrag boomet, og jeg drager rundt med redskaber til, hvordan vi kan lytte og bruge mavefornemmelser til mere, end vi tror. Men der er brug for, at mange flere ledere går ud med budskabet. For emnet har ramt et behov og i mine øjne en nødvendighed.

Vi må ikke blive så kejtede og berøringsangste overfor 'soft skills', at vi ikke får lært os selv at omgås intuitionen og få sorteret professionelt i mavefornemmelser, rigtige som forkerte. Aarhus kan gøre intuition til et ekstra gear og superblåt ledelsesværktøj. Sådan som de sejeste ledere allerede har gjort det!

Her får du fem udvalgte erhvervshistorier fra Aarhus.