En lørdag morgen sidst i november kom der ildevarslende nyt fra Vestas, der erkendte at være ramt af en ”cybersikkerhedshændelse”, som det blev formuleret. Virksomheden havde omgående lukket ned for sine it-systemer på tværs af jordkloden i et forsøg på at inddæmme angrebet, fortalte blandt andet Avisen Danmark.

Det viste sig, at cyberkriminelle var trængt dybt ind i Vestas' netværk og havde sat en væsentlig del af systemerne ud af funktion. For at åbne dem igen, krævede de løsepenge.

Ud på natten stod det klart, at hackerne ikke havde formået at trænge ind til de systemer, der styrer Vestas' mange møller rundt i verden.

- Det gør, at vi kan træffe beslutningen om ikke at lukke for vores turbiner i hele verden. Men vi lukker stort set alt andet ned. Hele vores kommunikationsdel kan dog fortsætte upåvirket. Så vores mail, vores teams og vores videoer kan køre videre. Det er en stor fordel, forklarede CEO i Vestas, Henrik Andersen til DR.

Udover at have låst IT-systemerne truede hackergruppen nu også med at offentliggøre tusindvis af stjålne dokumenter, hvis ikke Vestas betalte en løsesum. Det ville de ikke, så hackerne gjorde alvor af deres trussel. De begyndte at offentliggøre store mængder stjålne filer fra Vestas' systemer.

-Jeg tror, det er vigtigt at komme til den erkendelse, at der er en ganske stigende sandsynlighed for, at du vil blive ramt af det her på et eller andet tidspunkt, lyder det fra Henrik Andersen.

Han er sikker på, at ransomware-angrebet på Vestas nu har givet medarbejderne en generel større indsigt i sikkerhed og de konsekvenser, som et enkelt forkert klik kan få.

Den amerikanske it-virksomhed Ultimate Kronos Group (UKG) blev ramt af et ransomware-angreb, hvor nogle hackere krævede en løsesum for at give styringen over systemet tilbage. Kronos laver software til HR og lønudbetalinger, og angrebet påvirkede 55 millioner brugere på verdensplan, en af dem var Salling Group.

- I praksis betyder dette, at kollegaer, der stempler ud og ind, ikke kan gøre, som de plejer. Det bliver derfor styret manuelt for en stund blandt andet via et excel-ark. Vagtændringer og vagtbytte bliver også styret manuelt. Det er bøvlet, men de har været gode til at tackle det ude i butikkerne, fortalte Henrik Vinther Olesen, kommunikationsdirektør i Salling Group, til B.T. Aarhus.

Hackerangrebet trak spor ind i januar, hvor de ansatte måtte leve med kortere vagtplaner, fordi vagtplanlægningssystemerne ikke endnu var kommet op at køre.

Bauhaus blev i sommeren 2021 udsat for et voldsomt hackerangreb, som lagde hele it-systemet ned. Det betød i praksis, at kunder, som handlede online, ikke kunne benytte byggemarkedets online "Click and Collect"-funktion.

Samtidig spærrede hackerne for Bauhaus-medarbejdernes adgang til e-mailsystemet, hvilket gik hårdt ud over kommunikationen med kunderne.

- Du er stort set prisgivet over for de her angreb. Vi syntes jo, vi havde styr på sikkerheden. Vi troede, vi havde købt Mercedes’en inden for alt, men vi skulle åbenbart have haft fat i en Rolls-Royce, lød vurdering fra direktør Mads Jørgensen i Børsen

Hackerne, som menes at stamme fra Rusland, forlangte en større løsesum for at give virksomheden adgang til systemerne igen. Bauhaus hyrede op imod 30 eksterne it-konsulenter ind for at løse problemet, som stod på i flere uger og medførte store økonomiske tab for virksomheden.

På et tidspunkt overvejede ledelsen tilmed at betale løsesummen for at få systemerne op at køre igen. 

- Hver gang et system skal opdateres udgør det en sikkerhedsrisiko. Derfor er det vigtigt at holde øje med det løbende.

- Noget af det, vi er mest udsat for i Danmark, er angreb med ransomeware, hvor it-kriminelle tvinger sig adgang til et netværk, og herefter låser det. Hvis alle systemer er opdateret, er man bedre beskyttet mod den type af angreb. 

- Det er det simple råd, som alle kender, men mange ofte glemmer. Men det kan blive virksomhedens redning, hvis man er udsat for et ransomeware-angreb, hvor data bliver låst. Fordi man så kan arbejde videre med de data, man havde fra i går.

- Det er vigtigt, at alle i virksomheden kender til risikoen for et cyberangreb. De skal være informeret om, hvordan virksomheden kan blive angrebet og på hvilke platforme. For eksempel ved at åbne en phishing-mail.

- Initiativer som to-faktor-godkendelse og gode passwords er noget af det, brugerne skal kende til. En oplysningskampagne en gang om året kan være en god idé, men på den lange bane virker det bedst med kontinuerlige kampagner.

- Hvis skaden sker, og en medarbejder kommer til at åbne en mail med virus, så er det vigtig igen at have en kultur, hvor man ikke bliver straffet for fejl. For det kan ske for alle.

- Og her skal virksomheden heller ikke forsøge at skjule fejlen, men i stedet tage fat i sin it-leverandør eller lade den interne it-afdelingen håndtere problemet.

- I dag bruger man i virksomhederne mange forskellige devices, og det gør sikkerheden mere kompleks. For der skal være en rød tråd hele vejen rundt.

- Det er for eksempel ikke nok, at medarbejderens computer er låst for download af nye programmer, hvis de samtidig har en mobil, der er åben for alt. For mobilen er i dag akkurat lige så udsat, fordi vi for eksempel læser mails på farten.

- For mange virksomheder er sociale medier også blevet en vigtig platform, men da det er systemer, der ligger uden for virksomheden, er de også ude for en vis kontrol. Så her er det også vigtigt at være bevidst om, hvilke muligheder, der er for en øget sikkerhed, så ens kontoer ikke bliver overtaget af it-kriminelle.

Kun to århusianere - og fire uden for hovedstadsområdet i alt - kom med på den liste med 25 kvindelige iværksættere, som Dansk Erhverv mente, vi burde kende i 2021. 

Derfor gik Erhvervsliv Aarhus med hjælp fra læsere og netværk i gang med at sammensætte en liste med 25 kvinder fra Aarhus, der er med til at vise iværksættervejen lokalt.

Læs hele artiklen her.

Hvad er det bedste ved at være direktør? Hvad har været en afgørende ledelsesbeslutning for dig? Hvad har været det sværeste i dit arbejdsliv?

Sådan lyder tre af de ni spørgsmål, vi bad Esben Mols Kabell, CEO i Lasertryk om at svare på i vores serie: 9 hurtige til direktøren.

Læs hele artiklen her.

Director for e-business og omnichannel Hanne Bang Vorre har været i gang med at forvandle Jysk fra en klassisk retailer til en stærk digital forretning samtidig med, at hun selv er vokset i koncernen som leder for fire medarbejdere til nu 80 ansatte.

Læs hele artiklen her.

Direktør Kasper Fey-Hansen skulle både løfte en tung arv, da virksomhedens ejer pludselig døde, og han samtidig skulle styre ingeniørvirksomheden Arne Elkjær sikkert igennem en økonomisk krise.

Læs hele artiklen her.

Bjarke Bekhøj, direktør og partner i Become stiller skarpt på det populære tv-program, som gæsteskribent for Erhvervsliv Aarhus.

Læs hele klummen her.