RUNDTIBYEN: Trifork er valgt af Region Midtjylland til at udvikle, levere og vedligeholde telemedicinske løsninger til borgere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Udbuddet er lavet på vegne af alle landes regioner og kommuner. Opgaven består i at udvikle en løsning til sundhedsfaglige medarbejdere i regioner og kommuner, der skal levere den telemedicinske ydelse, samt en løsning til borgere med KOL som har brug for at få foretaget helbredstjek og målinger, men uden at et fysisk fremmøde er nødvendigt.

Løsningerne udvikles på den fælles telemedicinske infrastruktur FUT, som Trifork har været med til at udvikle.

- Vi er meget glade for, at være blevet valgt til at levere medarbejder- og borgervendte løsninger til den telemedicinske infrastruktur FUT. Vi har stor erfaring med at udvikle kritiske systemer inden for sundhedssektoren, der både gør det lettere at være borger og patient, og som øger effektiviteten og fleksibiliteten i sundhedsvæsenet, siger Karen Skjerbæk Jørgensen, CCO & VP Trifork Digital Health.

Danmarks nationale klynge for life science og velfærdsteknologi - Danish Life Science Cluster flytter ind i Incuba i Skejby.

- Siden vi blev en national klynge, er vores fokus blevet bredere og omfatter alt fra medtek, sundheds-it og pharma til telemedicin. Miljøet i Incuba dækker den bredde godt, og så er det også et stort plus for os, at vi får et naboskab med regionens nye innovationsenhed (Clinical Innovation Unit, red.). Derudover er det bare et super velfungerende sted med høj service, fortæller Frederik Mølgaard Thayssen, Senior Project Manager i Hub Midtjylland.

Hub Midtjylland bygger på fundamentet fra den tidligere regionale hub Medtech Innovation Consortium. Med den nye konstellation var Incuba et oplagt match. Med tilføjelsen af Danish Life Science Cluster huser Incuba nu fire af de nationale erhvervsklynger. DigitalLead i Katrinebjerg, Clean og Energy Cluster Denmark i Navitas og Danish Life Science Cluster i Skejby.

Sammen med en række partnere fra hele landet har Business Region Aarhus fået bevilget 11 millioner kroner til at tiltrække og fastholde udenlandske, faglærte medarbejdere.

Initiativet ved navn ”Projekt Internationale Faglærte” bygger oven på eksisterende projekter og kan dermed trækker på erfaringer fra tidligere indsatser, blandt andet et korps af 120 frivillige internationale, der hjælper med at sprede nyheder om Østjylland i deres egne netværk. Det fortæller programleder Stinne Bille fra Business Region Aarhus-samarbejdet:

- Vi har allerede rigtig gode erfaringer med at hjælpe virksomheder med at hente international arbejdskraft til stillinger inden for IT og naturvidenskab, blandt andet ved hjælp af digitale kampagner og et ambassadørkorps af udenlandske frivillige, der allerede har bosat sig i Østjylland. Men vi ved og hører fra erhvervslivet, at der også er stor mangel på faglært arbejdskraft. Derfor glæder vi os over at kunne udvide fokus og overføre de mange gode erfaringer til en bredere skare af virksomheder, fortæller hun.

Projektet er netop påbegyndt og vil løbe over de næste 15 måneder. Konkret vil minimum 40 virksomheder få hjælp til at dække deres arbejdskraftbehov.

Selvom regnskabsåret 2020/21 har været specielt for bygge- og anlægsbranchens helt store spiller herhjemme, har Aarsleff A/S alligevel formået at vokse på både top- og bundlinje. Det skriver Stiften.

Faktisk har man - trods pandemi - for tredje år i træk leveret historisk gode tal og endnu engang slået rekord.

- Vi er naturligvis meget glade for at kunne præsentere et historisk godt resultat for Aarsleff-koncernen – flot på både top- og bundlinjen. Et resultat, som kun har været muligt, fordi alle vores mange dedikerede medarbejdere har ydet en ekstraordinær indsats, lyder det fra administrerende direktør, Jesper Kristian Jacobsen. 

Således steg omsætningen med mere end 10 procent fra året før og landede på knap 15 milliarder kroner, mens man kunne levere et resultat for året på godt 472 millioner kroner.

IVÆRKSÆTTERI: Historien om Frameo minder på mange måder om en, der er fortalt før. En studiegruppe i digital design satte sig for at skabe et nyt produkt. Det skulle hjælpe ensomme ældre ved et sende billeder til dem, så de kunne få del i det sociale fælleskab, vi andre ofte oplever på sociale medier. Løsningen blev en software, der kan bruges i digitale rammer og styres via en app.

Det var i 2015, at Emilie Christiansen, Torben Ulrich, Nikolaj Schmidt og Kasper Borup stiftede Frameo og fastforward til 2021, hvor virksomheden har den næsthøjeste vækst i landet, kun overgået af det kendte modefirma Shaping New Tomorrow.

- Det er svært at sige, om vi kan tage den til næste år, for det vil betyde, at vi skal have dobbelt så meget vækst som sidste år. Vi får ikke samme vækst for 2021, men vi ender nok okay højt, men spørgsmålet er, om vi ender højest, lyder det fra Kasper Borup, en af medstifterne.

Den imponerende vækst på 3257 procent er særligt drevet af en stor salgsfremgang på det amerikanske marked, hvor det ser ud til, at de amerikanske forbrugere for alvor har fået øjnene op for de digitale fotorammer med Frameos software – faktisk i sådan en grad, at over 50 procent af alle brugerne er bosiddende i USA.

Selvom det kan blive svært at fordoble væksten, så er det ikke umuligt. Frameo har haft vind i sejlene under corona-pandemien, fordi folk har købt mere elektronik, end de plejer, og den fordømte virus er vi, som bekendt, ikke sluppet helt af med endnu.

- Corona har på en måde fået kickstartet vores produkt, fordi det fyldte et tomrum i en tid, hvor vi ikke kunne mødes fysisk. Men det er ikke kun et corona-produkt, fordi det er noget forbrugerne kan se en værdi i, det giver mulighed for at dele nogle små øjeblikke fra hverdagen, siger Nikolaj Schmidt, medstifter af Frameo.

Når forbrugerne køber en digital ramme er det ikke nemt at se, at det er Frameo, som står bag en del af produktet. Deres produkt er nemlig kun softwaren, og selve rammen kommer fra forskellige producenter, blandt andet Denver, der har hovedsæde i Hinnerup.

- Der er både fordele og ulemper ved, at forbrugerne ikke kender Frameo. For vi kommer bredt ud, da alle vores brands kan markedsføre os, som de har lyst til. Det er fedt for os, hvis de nævner, at rammen er med Frameo software, men det er ikke noget, vi kan kræve.

- Dér, hvor vi får noget eksponering, er, når folk skal bruge vores app. Alle skal hente en Frameo-app for at kunne sende billeder til rammen, og vi vil holde fast i at have vores navn på appen, siger Kasper Borup.

Men til trods for det lidt skjulte brand, så kommer en del af succesen af, at Frameo har skabt et produkt, som er god til at sælge sig selv.

- Det har en viral effekt, så snart der er en, som har købt en Frameo ramme, fordi det spreder sig fra mund til mund. Så rammer sælger rammer, forklarer Nikolaj Schmidt.

Historien om Frameo er også en klassisk historie om unge iværksættere, der kaster sig ud på dybt vand for at bygge en virksomhed fra bunden. Uden nogen særlig erfaring i at drive eller administrere en virksomhed.

Derfor har stifterne til en start haft mange hatte på og været en del af alle opgaver, indtil de begyndte at få ansatte.

-  I begyndelsen var det lidt angstprovokerende, at man ikke længere var inde over al ting selv.  Men man kunne hurtigt se, at det var fedt at få folk ind, der virkelig er specialiseret, så man ikke længere skal lave 10 ting på en gang. Så kan man ligesom dykke ned i marketing eller design, så det ikke bliver så overfladisk, fortæller Nikolaj Schmidt.

- Det er fedt at få nogle ind, der faktisk er endnu dygtigere, end man selv er og få nogle nye øjne på tingene, siger Kasper Borup.

Han tilføjer:

- I den forbindelse er vi også ved at kigge efter en CEO udefra. Primært fordi vi fortsat er i en opbygningsfase i virksomheden, og vi er derfor ved at kigge efter en CEO, der har erfaring med det, og som kan hjælpe os med den næste fase.

Med hele fire stiftere rundt om bordet, hvoraf de tre arbejder aktivt i virksomheden og den fjerde er bestyrelsesformand, kan det virke mystisk, at ingen vil tage posten som frontfigur, men det er der en ganske god forklaring på.

- Fordi vi er mange stiftere, der arbejder her, kunne det være fedt at få en uvildig person ind, som ikke har nogle agendaer eller nogle forudindtagede meninger, men som ser det hele fuldstændig objektivt.

- Samtidig er der det faktum, at ingen af os har erfaring med at opbygge en virksomhed, og der er ingen af os, der brænder for direktørrollen, siger Kasper Borup.

For mange iværksættere kan det være svært at afgive magten, fordi det også kan blive et tab af  indflydelse på nogle beslutninger. Men det er ikke en frygt, de har i Frameo, fordi de har fordelt ejerskabet på flere hænder.

Her handler det om, at stifterne brænder mere for deres oprindelige ide og derfor hellere vil fortsætte med at udvikle produktet end at drive ledelse.

Frameo håber at kunne finde en ny CEO hurtigst muligt og har derfor sat en rekrutterings-konsulent på opgaven.

Vi er på vej ud af et rungende rekordår, når vi tæller investeringerne rejst af aarhusianske startups i 2021 sammen. Men hvorfor hører vi ikke rigtigt om det?

Det er et af Aarhus’ største uudnyttede potentialer.

Men lad mig først male billedet for dig.

Allerede i oktober havde danske startups rejst 2,5 gange så høje investeringssummer som det forhenværende rekordår, 2019. Det viser en analyse fra Vækstfonden. I Aarhus har vi set flere eksempler på megainvesteringer, som i dén grad bidrager til at skubbe statistikken for Danmark op.

InCommodities rejste i juli knap 100 millioner kroner. I september rejste Muna Theraputics 450 millioner kroner. Og vores fintech-komet, Lunar, blev en såkaldt Unicorn i juli, da de rejste svimlende 1,56 milliarder kroner, hvilket værdisatte virksomheden til over 1 milliard US dollars.

Udover rekordhøje investeringer så vi i Aarhus også exits i millionklassen og endda ét i milliardklassen. I oktober blev Hungry solgt til 250 millioner kroner, og i marts blev Humio solgt for hele 2,4 milliarder kroner.

Det er nogle af de største investeringer og salg, vi har set i hele Danmark – nogensinde.

Succes skaber succes. Nu tænker du måske, ’jamen det går da meget godt for de der startups’. Og det gør det også. Men det kunne gå endnu bedre.

Ser vi på en ranking som eksempelvis StartupBlink, så er Aarhus det 228. bedste sted at starte virksomhed i verden. København er nummer 62.

Jeg prædiker måske til koret, når jeg siger, at Aarhus i virkeligheden er lige i hælene på hovedstaden, modsat hvordan den ranking får det til at se ud. Og den primære grund til, at vi ikke scorer højere er, at der ikke skrevet nok om Aarhus’ succeser. Det kan jeg sige, fordi jeg lige har talt med dem, der bygger algoritmen bag rankingen.

Kald det Janteloven, kald det jyskhed. Men vi er for ydmyge herovre vest for Storebælt.

Tillad mig at citere Geeta Schmidt, direktør i Humio (den startup, jeg før nævnte, i år blev solgt for 2,4 milliarder):

- Jeg har altid sagt, at i forhold til de fantastiske teknologivirksomheder, der kommer fra Aarhus, er Aarhus egentlig Silicon Valley af Denmark, og det skal man være stolt af.

Mindre skal der ikke til. Vi er nødt til at turde bruge store armbevægelser, når vi snakker om os selv. For når kvinder og mænd, der hver dag knokler på deres startup, ser sådan en udtalelse, så bliver det lidt nemmere at have globale ambitioner her fra lille Aarhus.

Der er megafoner nok til alle. I The Link har vi bygget brandingplatformen startupaarhus.com, som skal være med til at fortælle om vores succeser på et sprog, så de får øje på dem ude i verden.

Vi ser hjemmesiden som en toptjekket megafon. Men selvom én megafon kan noget, så kan 100 megafoner 100 gange så meget.

Så grib megafonen, skriv en artikel, et post på din LinkedIn, tag toget til hovedstaden eller udlandet og vis dem, hvad vi kan.

Drop det jyske klap på skulderen og ”godt gået med den milliard der”. Vores iværksættere fortjener mere end underspillede roser og lavmælte lykønskninger.

I 2021 slog Aarhus investeringsrekorden. I 2022 skal vi blive bedre til at prale med, hvad vi kan. Og det kan kun gå for langsomt.