Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Hvis man giver alt, hvad man har i sit arbejde, så skrider det hele, for man er andet end medarbejder eller leder. Man er også forældre, ven, ægtefælle og så videre, forklarer Randi Hvid Poulsen om årsagen til, at man kan blive ramt af stress. Foto: Ane Gleerup

Du skal tage den mentale sundhed alvorligt

I denne uge faldt der dom i en bemærkelsesværdig sag om en arbejdsskade. Kundeservicemedarbejder Hanne Kahr Sørensen betalte den højeste pris for et dårligt arbejdsmiljø, da hun fik hjertesvigt efter et meget ubehageligt telefonopkald fra chefen. Det skriver Avisen Danmark.

Hvordan det kunne komme dertil, at Hanne Kahr Sørensen skulle have hjertesvigt, før der blev handlet på problemerne, melder historien ikke noget om. Men et er sikkert, et dårligt arbejdsmiljø kan være ødelæggende for både medarbejderen og virksomheden.

Derfor sætter vi i dette nyhedsbrev fokus på den mentale sundhed. For hvad hjælper agile arbejdsprocesser, digitale systemer og automatiserede arbejdsgange, hvis medarbejderne ikke trives?

Coronasituationen har presset os mentalt, men hvad er det ellers for nogle problemstillinger, vi kæmper med i disse år, og hvordan skal vi håndtere dem? Det sætter ledende psykolog fra Acindria, Randi Hvid Poulsen nogle flere ord på.

Januar er traditionelt en måned med fokus på sundhed og guides til et sundere liv, og i den ånd deler vi tre gode råd til både lederen og medarbejderen, om hvordan man sikrer en god balance i sit arbejdsliv.

Du er velkommen til at følge os på Linkedin, ligesom du meget gerne må dele nyhedsbrevet her med dem, du tænker kunne være interesserede. Nye læsere kan tilmelde sig her.

Tak fordi du følger med - og god weekend.

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist
Det tager op til fem timer for en erfaren opstregningsmand at tegne en fodboldbane op første gang. En robot fra TinyMobileRobots kan gøre det på 20 minutter, og nu skal robotten ud i verden med hjælp fra Stihl-koncernen. Pressefoto

Det skal du vide fra ugen, der gik

Den tyske Stihl-koncern overtager næsten en fjerdedel af robotproducenten TinyMobileRobots. 

I fremtiden vil AGF klimakompensere for udenlandske flyrejser. Det sker i et nyt samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.

Den aarhusianske startup Skærsliberen.dk bliver ny leverandør til Danmarks største udbyder indenfor kantinedrift.
 
En reduktion på mere end 500 ton CO2 om året. Så stor bliver den klimamæssige gevinst, når Bestseller omstiller sin lastbiltransport.

Her er fire udvalgte historier fra byens virksomheder.

Stihl overtager 23 procent af TinyMobileRobots

Den aarhusianske robotproducent TinyMobileRobots har på få år indtaget en stor del af verdensmarkedet for opstregningsrobotter til sportsbaner og infrastrukturopgaver. Nu overtager den tyske Stihl-koncern næsten en fjerdedel af den danske robotsucces, som dermed får endnu en stærk kapitalpartner med ombord til at løfte de kommende års betydelige vækstplaner.

- Vi har været på udkig efter en kapitalpartner, der kan være med til at sikre vores videre vækst og udvikling, og at vi nu kan se frem til en så stærk partner som Stihl, er intet mindre end et drømmescenarie. Sammen har vi en pulje af viden, erfaring og kompetencer, som vi kan bringe i spil på begge sider af bordet, og derudover kan vi fra dag ét nyde godt af Stihls verdensomspændende forhandlernetværk.

- Vi bevarer vores status som selvstændig virksomhed og kan samtidig trække på Stihls erfaring til at accelerere vores vækst yderligere. Jeg er på godt jysk meget, meget tilfreds, siger Jens Peder Kristensen, grundlægger af og CEO i TinyMobileRobots i en pressemeddelelse.

AGF vil klimakompensere med Folkekirkens Nødhjælp

Som den første klub i Superligaen kommer AGF i fremtiden til at rejse på ansvarlig klasse. En ny aftale med Folkekirkens Nødhjælp skal nu kompensere AGF’s udledning af CO2 fra flyrejser og samtidig støtte verdens fattigste med klimahjælp.

- Vi kan ved egen kraft reducere en stor del af vores CO2-udledning. Men her er et område, som det er svært at gøre noget ved. For vi vil ikke gå på kompromis med det sportslige, og derfor er vi nødt til at flyve en gang i mellem. Så her sætter vi nu ind med et kompensations-program med Folkekirkens Nødhjælp, der har ekspertisen til, at vi kan gøre en forskel, fortæller Anne Jensen, der er chef for branding- og bæredygtighed i AGF.

Konkret sker kompensationen ved, at AGF støtter en bred klimaindsats, der hviler på tre ben: Plantning af klimatræer i Uganda, som optager CO2 og dermed bidrager til et mindsket klimaaftryk. Klimatilpasning, hvor småbønder i Uganda lærer om nye landbrugsmetoder og afgrøder, der kan modstå klimaforandringerne. Og endelig bidrager aftalen til den hjælp, som Folkekirkens Nødhjælp yder akut, når naturkatastrofer rammer.

Skærsliberen.dk skal levere slibeservice til 300 kantiner

Det aarhusianske start-up Skærsliberen.dk er blevet valgt som fremtidig leverandør af slibeservice til mere end 300 kantiner, der forpagtes af Compass Group Danmark. Det sker som et led i en vækststrategi og for at støtte op om branchens vej mod et mere bæredygtigt køkken.

Udover at have en samlet landsdækkende leverandør, så vil Compass Group få glæde af fælles afregning og en bred vifte af servicemuligheder, som lynhurtig betjening og onsite slibning. Dette er den første fælles landsdækkende kundeaftale for Skærsliberen.dk, der i november rundede to år.

- Denne nye aftale er et udtryk for, at vi med vores stærke lokale tilstedeværelse og nu udvidede geografiske rækkevidde er i stand til at forsyne selv internationale kunder med samlede løsninger på tværs af landet. Vi ser frem til, sammen med vores dygtige folk i marken, at kunne understøtte Compass Groups videre ekspansion og bæredygtige agenda i Danmark og måske på sigt nabolandene, siger Jesper Lajer, medejer og direktør i Skærsliberen.dk.

Bestseller og Freja skærer 500 tons CO2 om året med klimavenlig transport

Transporten af tøj bliver mere klimavenlig, når Freja og Bestseller vil benytte biodiesel-lastbiler til fragt i Norden og flere europæiske lande. Det bidrager til en konkret, markant CO2-reduktion og er et skridt mod mere klimavenlig transport.

- Vi arbejder på at reducere vores samlede CO2-udledning. Selvom vores transport ikke er det område, som udgør det største problem, er det et felt, hvor vi investerer og forbedrer os. Derfor er vi også glade for at gå sammen med Freja og med denne mere klimavenlige transport tage endnu et skridt i den rigtige retning, siger Anders Frost Nygård, som er ansvarlig for Bestsellers onlineleveringer.

I 2021 indgik Bestseller en aftale med Mærsk, der sikrer, at modevirksomhedens oversøiske transport bliver klimaneutral. Denne har allerede betydet en samlet reduktion på 7.684 ton CO2. Og vil fremadrettet betyde en samlet, årlig reduktion på godt 11.500 ton.

- Jo mere godt der er i vores liv, jo mere kan vi holde til at blive presset. Derfor er en god balance vigtig, siger Randi Hvid Poulsen, der er ledende psykolog hos psykologhuset Acindria. Pressefoto

Corona har presset vores mentale sundhed

Endelig er der lys for enden af tunnelen, når coronarestriktionerne snart forsvinder. Men i snart to år har den verdensomspændende pandemi sat dagsordenen, og det har presset mange af os mentalt. Særligt i vores arbejdsliv.

For selvom det er blevet mindre tabubelagt at tale om vores psykiske velbefindende, så fylder det fortsat langt mindre end slankekure og plantebaseret mad i januar.

Derfor sætter vi i en artikel fokus på den mentale sundhed både før og efter en corona-tid, der har styret en stor del af vores arbejdsliv. Vi giver dig indsigt i nogle af de problemstillinger, der fylder lige nu, og hvordan vi får dem løst.

I knap to år har corona sat kursen for næsten alt i vores liv, vores arbejde, fritid og familieliv, men hvad har det betydet for vores psykiske velbefindende? Og hvad er det for nogle problemstillinger erhvervsfolk kæmper med anno 2022? Det har vi bedt en erhvervspsykolog give sit bud på.

SUNDHED: Knap hver tredje dansker føler sig mere stresset nu end før corona-pandemien. Det viser en undersøgelse, rekrutteringsvirksomheden Randstad har gennemført. Og det mærker de hos psykologhuset Acindria, der har mange klienter fra erhvervslivet.

- Helt generelt ser vi, at alt det, der ligger latent, og det, vi er bekendt med af sårbarhed eller sygdom, kommer under tryk under sådan en pandemi, og derfor kommer det op til overfladen. Så for mange er tingene eskaleret, fordi vi gennem lang tid har været under pres udefra og gennem mange omstillinger, siger Randi Hvid Poulsen, der er ledende psykolog hos Acindria.

Hun tilføjer:

- På den anden side har mange af os også lært at leve med corona, fordi det er noget, der har fyldt hos os i så lang tid. Det er blevet hverdag og dermed noget sekundært. Så vi er også begyndt at se, at det er nogle mere gængse problemstillinger klienterne kommer med såsom stress og depression.

Mindre tabu

For mange mennesker er januar en tung måned at komme igennem. Julens fester er forbi, nytåret skudt af, og der er lange udsigter til den næste ferie. Derudover er vinteren fortsat på sit højeste, og i Danmark betyder det, at årets første måned ofte er grå og mørk.

Hos Acindria møder de primært klienter, der gør brug af deres private sundhedsforsikring, og der kan være mange grunde til, at klienterne vælger at opsøge en psykolog.

- Der er mange, der aktiverer deres sundhedsforsikring, fordi de har et aktuelt behov, men der er også mange, der gør brug af den, fordi de kan og som en forebyggende indsats. Derfor er der store variation i de klienter, vi møder. Nogle har alvorlige kliniske problemstillinger, og andre kæmper mere med problemstillinger, man kan kalde alment menneskelige.

Her i 2022 er samtaler med en psykolog ikke længere noget, der er forbeholdt mennesker med psykiatriske diagnoser, og derfor er der flere og flere, som benytter muligheden for at tale med en neutral og udefrastående person, når livet slår knuder.

- Det er blevet mere alment accepteret at gå til psykolog, og det, at mange i dag har en sundhedsforsikring, gør mulighederne bedre. Mange forsikringsselskaber har lavet den kalkule, at det skal være nemt at komme til psykolog for at kunne bruge det forebyggende og dermed spare penge, på eksempelvis tab af erhvervsevne

- Der er sket et skifte fra, at man har behandlet folk, når skaden er sket til at forsøge at forebygge problemerne. For vi ved, at det er både dyrere og mere belastende for den enkelte og arbejdspladsen at behandle, når skaden er sket.

Hele linjen

Det er alment kendt, at mænd ofte er lidt længere om at gå til lægen med en skavank i forhold til kvinder. Men i forhold til at opsøge en psykolog er fordelingen mere lige. Ifølge Randi Hvid Poulsen er der kun en lille overvægt af kvindelige klienter hos dem.

Acindria

  • Stiftet af psykolog Jette Goller Kloth i 1995.
  • Acindria er et psykologhus, der arbejder med både erhvervspsykologisk rådgivning og med klinisk praksis.
  • Virksomheden har afdelinger i Aarhus, Skanderborg og Vejle.

- Det er hele paletten af erhvervsfolk, vi møder. Her er alt fra direktører og ledere til medarbejdere og selvstændige. Det, der karakteriserer vores klienter, er, at det er mennesker, som har en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet og som er ressourcestærke.

- De har både korte og lange uddannelser, det kan være butiksmedarbejdere og håndværkere. Der er dog ingen tvivl om, at vi har en overvægt af kontorfolk.

De personlige krav

Hos Acindria fører de ikke statistik over, hvilke problemstillinger deres klienter kommer med, men alligevel kan de se nogle tendenser omkring, hvad det er, særligt erhvervsfolkene kæmper med i disse år.

Helt generelt er det ofte et sammensurium af omstændigheder, der gør, at man bliver presset på sin mentale sundhed. Og mange kalder det stress, når man bliver presset, men i virkeligheden kan det dække over flere andre diagnoser så som angst og depression.

En af de faktorer, der kan vælte læsset, er et udfordret psykisk arbejdsmiljø.

- Vi ser en tendens til, at det mere er arbejdsbyrden, der er et problem i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og de krav, der bliver stillet til den enkelte. Og ikke mindst de krav man stiller til sig selv, som gør, at bægeret bliver ekstra fuldt.

Randi Hvid Poulsen forklarer, at særligt rammerne omkring arbejdsmiljøet er blevet udfordret af corona, både fordi mange har været hjemsendt, og fordi det har givet os nye vaner i forhold til onlinemøder og det at møde fysisk ind på kontoret.

- Vi har været i en 'one size fits all' før corona, og nu har vi fået øjnene op for, at det ikke er alle, der arbejder bedst med at sidde på kontoret fem dage om ugen fra klokken 8-16. Og det er noget af det, som medarbejderne begynder at stille krav om, så hverdagen passer dem.

Stress kan være sundt

Selvom det er hårdt at blive ramt af stress, så følger der også noget positivt med.

- Det, du kunne før, du fik stress, det kunne du jo faktisk ikke. Så derfor er det ikke en dårlig ting, når folk oplever, at de aldrig bliver som før, de gik ned med stress.

I forhold til stress er det ofte nogle forskellige faktorer, der rammer kvinder og mænd. Hvor kvinder bliver presset, fordi de vil overbevise sig selv om, at de kan klare alt, så handler det for mænd mere om at overbevise omverdenen om, at de kan klare alt. Derfor kan en stress-sygemelding og et behandlingsforløb ende med at være sundt for begge parter.

- Du bliver klogere på dig selv, og du bliver bedre til at passe på dig selv, så du kender grænsen i stedet for at køre udover. Det handler om at prioritere sin tid og huske at sige nej.

-For et nej er ikke et ubetinget nej, det er at sige ja til noget andet, og den læring er vigtig at tage med sig. Så det er helt okay, at du ikke bliver som før, du er nemlig blevet klogere.

Som leder bør man gøre sig umage for at holde sig opdateret på sine medarbejderes trivsel, mener psykolog Randi Hvid Poulsen. Foto: Ane Gleerup

Tre gode råd til lederen: Sådan styrker du medarbejdernes trivsel

God trivsel og høj arbejdsglæde hænger uløseligt sammen. Derfor er det vigtigt, at man som leder har øje for det første for at kunne sikre det næste. Høj arbejdsglæde er nemlig den letteste vej til at fastholde sine medarbejdere.

Her får du tre konkrete råd til, hvordan du kommer tættere på dine medarbejdere og bliver klogere på, hvordan de trives i deres job.

En sund sjæl i et sundt legeme er nøglen til velvære, og derfor er det vigtigt, at man som leder husker det psykiske velbefindende hos sine medarbejdere, hvis man vil undgå sygemeldinger og dårligt arbejdsmiljø. Her får du tre konkrete råd, der nemt kan implementeres i hverdagen.

SUNDHED: Hvid januar eller grøn januar? Sundhedstendenserne står som altid i kø her i årets første måned. Men de gode råd, der tager hånd om vores mentale sundhed og psykiske velbefindende mangler.

Det er synd for her midt i vintermørket, hvor vi fortsat er fanget af en pandemi, er der brug for også at holde fokus på medarbejdernes trivsel.

Derfor giver ledende psykolog fra Acindria, Randi Hvid Poulsen, her tre konkrete råd til, hvordan du som leder kan holde fokus på dine medarbejderes mentale sundhed og sikre, at de trives på jobbet.

1. Vær nysgerrig på ønsker

- Som leder bør man virkelige være nysgerrig på, hvordan den enkelte medarbejder trives, så det ikke bliver one size fits all. For eksempel, hvor mange dage kan den enkelte tænke sig at møde ind på kontoret? Hvilke tidspunkter på dagen arbejder du bedst? Skal du møde tidligt eller sent?

- Alt efter hvor man er i livet, og hvordan ens private situation ser ud, så kan arbejdspladsen være med til at give en noget af det, man mangler eller skåne en for det, man har i overflod. Bor man alene kan arbejdspladsen jo være det sted, man får fyldt sine sociale depoter op og modsat, hvis man har mange børn, så er det måske ro og fordybelse, man trænger til i sit arbejdsliv.

- Husk at de introverte og ekstroverte skal behandles forskelligt, fordi de har forskellige behov.

2. Brug læringen fra corona

- Corona har tvunget os til en hurtig omstilling til det mere digitale arbejde, hvor vi arbejder på distancen og mødes online. Og mange af de erfaringer, vi har gjort os de seneste to år, bør vi tage med videre i stedet for blot at vende tilbage til hverdagen, vi havde før pandemien.

- Vi bør stille medarbejderne spørgsmålet: Hvad lærte du om dig selv under nedlukningerne? Hvad savnede du, og hvad savnede du ikke? Og så skal vi tage den læring med videre i arbejdslivet, for det vil langt fra være godt for alle at gå tilbage til tiden før corona. Tænk kreativt om fremtiden.

3. Spørg og vis interesse

- Alle medarbejdere foretrækker nok at have en leder, som de oplever er ægte interessere i deres ve og vel. Så hvis man oplever, at en medarbejder er lidt ved siden af sig selv, så går man mere galt i byen ved at lade som ingenting i stedet for at opsøge medarbejderen og spørge ind til, hvad personen oplever.

- Som leder har man en interesse i at finde ud af, hvordan arbejdspladsen kan gøre betingelserne gode for medarbejderen, så vedkommende nemmere kan passe sit job og optimere performance såvel som trivsel

For at skabe balance i sin hverdag er det vigtigt at blive bevidst om, hvordan man prioriterer sin tid, ifølge Randi Hvid Poulsen. Modelfoto

Tre gode råd til medarbejderen: Sådan styrker du din mentale sundhed

Jo mere godt, der er i vores liv, jo mere kan vi holde til. Sådan forklarer Randi Hvid Poulsen, hvordan vi kommer igennem travle perioder.

Men alle mennesker har en grænse, og hvis der er problemer på arbejdspladsen, er det svært at skille fra sit privatliv og omvendt. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvad det er for nogle faktorer, der påvirker vores psykiske velbefindende. Og hvad gør vi ved det, hvis noget pludselig ikke fungerer.

Her får du tre konkrete råd til at sikre balance i din mentale sundhed.

Mange forandringer, stor arbejdsbyrde og høj kompleksitet på jobbet kan påvirke din arbejdsglæde og dermed din trivsel. Men hvordan bliver du bevidst om ikke at lade det hele vokse dig over hovedet, så bægeret til sidst flyder over? Det får du her tre konkrete råd til.

SUNDHED: Sundhed er ikke kun et spørgsmål om at dyrke motion og spise mere grønt. Hvis man skal føle sig sund i kroppen, er det vigtigt, at hovedet også følger med. Januar er traditionelt den måned, hvor vi taler mest om sundhed, men ikke vores mentale sundhed, der også er vigtig for at kunne passe sit job og leverer de ønskede resultater.

Derfor får du her tre konkrete råd fra psykolog Randi Hvid Poulsen til at sikre en god balance og en høj trivsel i dit arbejdsliv.

1. Øv dig i at sige ja og nej

- Hvis du siger ja til en opgave, siger du også nej til noget andet og omvendt. Det er vigtigt at blive bevidst om, hvad det har af konsekvenser, når vi vælger noget til og fra. At sige nej til en opgave kan handle om at fastholde et overskud, eller hvis man siger nej til et arrangement, siger man samtidig ja til at drage noget omsorg for sig selv.

- Nogle gang kan det være en ide at bede om noget tænketid, inden man giver sit svar,  og så skal man huske, at man ikke er forpligtet til at forsvare sit nej.

2. Sænk barren

- Vi reagerer ikke en-til-en på forandringer, og i det seneste år har corona været skyld i rigtig mange forandringer. Man kalder det faktisk stressfaktorer, og det er ikke sikkert, at man reagerer på det lige med det samme, men så kommer det efterfølgende, og det kan godt give træthed på bagkant.

- Så det er vigtigt, at man tilgår sig selv lidt omsorgsfuldt og anerkender, at corona har været en hård tid. Så vær overbærende og sænk barren i forhold til nye mål, hvis du oplever en øget træthed på det seneste frem for at øge krav og forventninger til dig selv, og blive mere træt og udmattet.

3. Vær realistisk om forandringer

- Hvis der er brug for forandringer i hverdagen, så vær realistisk om, hvad der kan lykkes. Lad være at slå for stort et brød op, men udvælg noget, der kan holde på den lange bane. 

- Så lad være med at være for sort-hvid, men vær fleksibel og lad forandringerne komme gradvist og tilpasset dine ressourcer.