Crescendo A/S blev i 2002 grundlagt af Bo Helligsøe, og siden opstarten har Crescendo udbudt godt 60 investeringsprojekter til en samlet projektsum på mere end 4 milliarder kroner. 1. februar 2022 kan de fejre 20 års jubilæum.

I 2021 ændrede virksomheden i ejerstrukturen og direktionen. Christian Stenbjerre købte ejerandele fra både Bo Helligsøe og bestyrelsesformand Peter Jein, så han endte med at eje 40 procent af Crescendo. Det betød, at Bo Helligsøe og Christian Stenbjerre byttede position, og Christian Stenbjerre tiltrådte som adm. direktør og Bo Helligsøe fortsatte i direktionen med fokus på forretningsudvikling.

- Det er vigtigt med en glidende overgang i ledelsen, så vi sørger for, at det særlige Crescendo-DNA med grundighed og en ambitiøs investeringsstrategi fortsat udvikler sig til gunst for vores investorer. Christian har gennem sin tid i Crescendo bevist, at han til fulde evner både at source, strukturere og afsætte Crescendo’ produkter, hvorfor det for mig ikke har været svært at skulle slippe tøjlerne, siger Bo Helligsøe.

Et nyt boligbyggeri er på vej i Risskov ved Arresøvej, hvor Casa vil lave 117 bæredygtige boliger på samlet set 6900 kvadratmeter med kælder og parkeringskælder. Projektet forventes at gå i gang i løbet af første kvartal og vil stå færdig i foråret 2023, lyder det i en pressemeddelelse.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde med Aart Architects og har Rønslev med som ingeniør. Det færdige projekt er solgt til et projektselskab etableret af Pareto Securities.

- Vi er meget tilfredse med købet af de 117 enheder på Arresøvej, hvor vi etablerede en tidlig dialog med Casa omkring projektet. Vi er glade for samarbejdet med Casa, som stiller sine bygge- og udviklingskompetencer til rådighed for at sikre, at vi kan overtage et DGNB-certificeret projekt af høj kvalitet, som matcher den efterspørgsel, vi ser i området på særlig små enheder, udtaler Frederik Kock, partner og ansvarlig for Pareto Securities’ danske ejendomsaktiviteter.

Arla og Better Energy har indgået en aftale om etablering af fire nye solcelleparker. Over en 10-årig periode forpligter Arla sig til at aftage langt hovedparten af strømmen fra de fire solcelleparker. Samarbejdet er danmarkshistoriens største elkøbsaftale om tilførsel af ny støttefri grøn strøm til elnettet.

Parkerne vil producere cirka 250 GWh svarende til 156.000 gennemsnitsdanskeres årlige energiforbrug. Aftalen vil dække cirka en tredjedel af Arla Danmarks samlede strømforbrug.

En betydelig andel af Arlas udledning fra mejerier og logistik kommer netop fra strømforbruget. Derfor er det en af Arlas klare målsætninger at gøre brug af 100 procent grøn strøm inden udgangen af 2025:

- Allerede i dag bruger vores knap 300 økologiske landmænd og vores største mejerier udelukkende grøn strøm. Aftalen med Better Energy er endnu et skridt på vejen mod at være selvforsynende med grøn strøm, og så er det samtidig en måde, hvorpå Arla kan bidrage til at øge produktionen af grøn energi i Danmark, fortæller Helle Müller Petersen, landedirektør i Arla Danmark.

Fie Hansen-Hoeck kommer med mangeårig erfaring fra blandt andet Salling Group, og hun er bragt ind i bestyrelsen for at styrke den familieejede virksomheds fremtidige vækstrejse. Hun ser det kommende bestyrelsesarbejde som en spændende tilføjelse til sin bestyrelsesportefølje, idet hun har fulgt Søstrene Grenes udvikling på sidelinjen gennem flere år:

- Jeg stødte allerede på Søstrene Grene for mange år siden, hvor jeg mødte Mikkel og Crestens forældre på messer rundt omkring. Der var stor respekt for dem i branchen. En familieejet virksomhed adskiller sig fra andre virksomheder i DNA og konstruktion. Jeg sætter stor pris på at arbejde med ejerledede virksomheder i kraft af den udvikling og handlekraft, det bibringer. Man kan mærke, hvad hjertet banker for, og hvad de vil, siger hun.

- Jeg er sikker på, at hun kan bidrage til mange gode diskussioner i bestyrelsen og også komme med nye input til vores forretningsudvikling på vores videre vækstrejse. Dernæst har hun god erfaring fra bestyrelser i ejerledede virksomheder og kender til den dynamik, der er i en sådan bestyrelse, siger medejer og administrerende direktør, Mikkel Grene.

Michael Mortensen stiftede ejendomskoncernen Casa Group, der sidenhen har skiftet navn til M+ Ejendomme, og var formand for bestyrelsen i Flügger Group. Han blev 49 år og efterlader sig hustru og to børn.

- Det pludselige tab af Michael er ikke alene et stort personligt tab af en vigtig person og mentor, det er også et stort tab for Flügger og for dansk erhvervsliv, som har mistet en sand entreprenør og et overordentligt godt menneske, udtaler den konstituerede formand for bestyrelsen i Flügger Group A/S, Jimmi Mortensen, i en pressemeddelelse.

Michael Mortensen flyttede i 2020 fra Horsens til Aarhus, men lod sine virksomheder blive i Horsens, blandt andet Ejendomsselskabet Casa A/S, der ejer ejendomme i Aarhus og Horsens for 1.5 mia. kroner.

I denne uge  kunne Casa præsentere en plan for opførelsen af 117 boliger, der skal stå klar næste år i Risskov, og i sidste uge kom det frem, at de går i gang med at udvikle en ny etape af Lisbjerg, der tæller et bæredygtigt boligområde med flere end 100 lejligheder og rækkehuse. Derudover står Casa blandt andet bag Jyllands-Postens nye domicil på Sydhavnen.

Den nu tidligere product director ved Børsen, Thomas From, skifter til den danske software scaleup Custimy.io. Thomas From tiltræder som ny VP Product ved Custimy og skal være med til at forme produktudviklingen.

- Jeg kommer fra en virksomhed, der har eksisteret mere end 125 år. Nu skal jeg over i en, der knap har eksisteret i 125 uger. Det bliver spændende ikke at skulle hænge på levn fra tidligere. Her kan jeg være med til at forme kulturen og være med at til at finde ud, hvad der virker og ikke virker, siger Thomas From i en pressemeddelelse.

Hos Custimy skal han være med til at definere retningen for virksomheden. Han siger:

- Der er tusind veje at gå, vi skal finde den rigtige for os. Virksomheden er så ny, at vi stort set arbejder med et clean slate af idéer. Det handler om, hvad der er behov for at udvikle ude i markedet, og det er min rolle at finde ud af, hvad der skaber mest værdi for e-commerce virksomhederne.

Jens Rex tiltræder 1. februar som ny chef for C.F. Møller Architects afdeling for Landscape & Urbanism. Jens Rex kommer fra en stilling som kreativ leder hos Labland i Aarhus, hvor han har været ansat siden 2017.

Samlet består Landscape & Urbanism af cirka 20 medarbejdere. Afdelingen løser både selvstændige opgaver inden for landskab og byplanlægning og i samarbejde med C.F. Møllers bygningsarkitekter. Grundlæggende er arbejdet kendetegnet ved en integreret designtilgang, hvor landskab og byggeri tænkes som et sammenhængende hele.

- Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og tage Landscape & Urbanism hos C.F. Møller et skridt videre. Det siger jeg i al ydmyghed, da C.F. Møller i sig selv har en næsten 100 år lang historie, vi skal stå på skuldrene af og vise respekt igennem kvalitet og innovation, og da afdelingen for Landscape & Urbanism de seneste år har gjort indtryk med flere store, vigtige og nyskabende opgaver, siger Jens Rex.

Danmarks største erhvervshavn har fået ny bestyrelse med den nu forhenværende direktør i DI Transport, Michael Svane, ombord. Desuden er tidligere rådmand Bünyamin Simsek (V) og byrådsmedlem Jan Ravn Christensen (SF) trådt ind i bestyrelsen.

Den nye bestyrelse kommer til at stå med ansvaret i en periode, der er strategisk meget vigtig for Aarhus Havns fremtid. Allerede i løbet af indeværende år forventer Aarhus Havns ledelse, at der bliver givet grønt lys fra myndighederne i forhold til virksomhedens ansøgning om en havneudvidelse. Derefter vil udvidelsen blive igangsat så hurtigt som muligt, men forventes først at være endelig gennemført i 2050.

Aarhus Havns bestyrelse består fra 1. januar 2022 af: Borgmester Jacob Bundsgaard som formand, byrådsmedlem Bünyamin Simsek, byrådsmedlem Jan Ravn Christensen, CEO Agneta Björkman (næstformand), rådgiver Michael Svane, logistikdirektør Ole Thomsen, advokat og partner Line Markert, bestyrelsesformand Lars Fournais og lods Tom Linneberg (medarbejdervalgt).

TRE VÆRKTØJER: Tænker du nogensinde over, hvordan du tilrettelægger dit arbejde? Er du bevidst om, hvilke rutiner du har, eller hvad der er uundværligt for dig for at komme gennem arbejdsdagen?

De fleste os har faktisk masser af vaner, rutiner og yndlingsprogrammer, der får hverdagen til at glide lettere, vi taler bare sjældent om dem. Men i denne nye serie om tre værktøjer vil vi på skift bede forskellige erhvervsfolk om at dele ud af deres mest uundværlige værktøjer fra hverdagen til inspiration for andre.

Der er ikke mange mennesker, der kan prale af at kunne kigge ind i fremtiden, men de findes faktisk. Og en af dem, der har gjort det til sin levevej at komme med forudsigelser om det, der ligger foran os, er fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fra Center for fremtidsforskning.

Han har beskæftiget sig med fremtiden i over 20 år, og her deler han de tre værktøjer, der for ham er vigtigst for at få hverdagen til at glide lettere.

I en travl hverdag oplever de fleste at skulle træffe hurtige beslutninger og handle på basis af den viden, de har til rådighed i nuet. Det kan være nødvendigt for at overholde en projektplan, for at kunder kan få leveret en ydelse til tiden, eller for at kolleger kan komme videre med deres opgaver. I sundhedssektoren kan hurtig handling sågar betyde forskellen mellem liv og død.

I den vestlige kultur er de fleste optaget af at nå resultater. Ikke bare professionelt og karrieremæssigt, men også i privatlivet. Covid19-pandemien tvang de fleste af os til hjemmearbejde i et hidtil uset omfang. Efter de tekniske og praktiske opstartsvanskeligheder var overstået, gled vi ind i en ny rytme med online-møder og mindsket transporttid til gavn for effektiviteten. Men på bekostning af det sociale aspekt af arbejdslivet, der kun kan opnås ved fysisk tilstedeværelse og øjenkontakt.

For nogle har det været en anledning til at gentænke både arbejds- og familielivet, og nogle har endda handlet på deres nye erkendelser og skiftet job og bopæl. At mærke efter og tænke over hvad man gerne vil i sit liv og – ikke mindst – handle på den opnåede erkendelse, åbner nye muligheder for de fleste. Men det kræver, at man tør slippe kontrollen for en stund og være nysgerrig i processen uden at kende resultatet.

I revisions- og advokatbranchen har lederne også reflekteret og erkendt, at de ikke længere kan tiltrække og fastholde yngre medarbejdere med de traditionelle karrieregoder som partner-titler og lange arbejdsuger. Der er simpelt hen ikke længere status i at knokle i hamsterhjulet på samme måde som tidligere. Heldigvis.

For det er mig bekendt aldrig blevet påvist, at der er en positiv sammenhæng mellem antallet af arbejdstimer og kvaliteten af det arbejde, man udfører. Til gengæld frigøres der rigtig meget energi til at levere på højt niveau, hvis man som medarbejder oplever, at ledelsen har tillid til, at man klarer sine opgaver som et helt menneske, der også har behov for at pleje fritidsinteresser og familieliv.

Udviklingen af digitale teknologier medfører, at vi til stadighed får mere data til rådighed. Alt andet lige er det positivt. For hvilken virksomhedsleder har lyst til at træffe beslutninger på et uoplyst grundlag? Problemet er bare, at de færreste tager sig tid til at forholde sig reflekterende til, hvad al den data bedst kan bruges til, hvilke data der er afgørende vigtige, og dermed også hvorfor data skal tilvejebringes.

På samme måde kommer virksomheder let til at købe IT-løsninger, der måske nok løser en afgrænset opgave, men som ikke spiller sammen med de andre digitale værktøjer, som medarbejderne anvender. Fordi ingen har overvejet, hvordan systemerne skal fungere sammen for at understøtte virksomhedens vækst og udvikling. Resultatet er tab af effektivitet, datasiloer og manglende overblik.

Jeg håber, at erhvervsledere også i andre brancher vil øve sig i at reflektere, før de beslutter og handler. For det giver ganske enkelt bedre bundlinje på lang sigt. Det er min personlige erfaring, at medarbejdertrivslen i virksomheder, hvor ledelsen forholder sig åbent, nysgerrigt og reflekterende til tingene, er langt bedre end i organisationer, hvor kulturen er præget af målstyring og fokus på enkeltpræstationer.

Det dræber motivationen, hvis svaret er: 'Lev med det' eller 'Husk at sige pyt', når man som engageret medarbejder stiller undrende (hvorfor-)spørgsmål til en proces eller beslutning. Så selvom det i udgangspunktet kan være irriterende og tidskrævende som leder at forholde sig til den type spørgsmål, kan de vise sig at være en gave for virksomheden, fordi de – hvis de modtages og behandles i samme konstruktive ånd, som de er stillet – giver mulighed for at afklare, om noget faktisk kan ændres og forbedres.

Det kræver mod, javist. For det vil for nogle opleves som et tab af kontrol at invitere andres perspektiver ind, uden på forhånd at vide, hvad resultatet så bliver. Derfor kan tricket være at starte i det små og bare være opmærksom på at reagere lidt mere refleksivt, næste gang en kollega eller medarbejder stiller spørgsmål.

Det er nemlig i vores bevidsthed, at bevægelsen fra det rutinemæssige quick-fix til den velovervejede beslutning starter.