KOMMUNIKATION: - Chef, jeg tror, du har lavet en fejl i vagtplanen? Der står, jeg skal arbejde hver dag i næste uge, selv i weekenden...

Sådan begynder en af de mange videoer på Krifas TikTok-profil, hvor ungarbejderen Magnus taler om ansættelsesvilkår og arbejdsmiljø.

Videoerne er ganske simple i sit udtryk, de tager udgangspunkt i forskellige situationer mellem de fiktive figurer Magnus og hans chef fremført af TikTok’eren Brumus. Nogle vil måske endda stemple dem som næsten amatøragtigt. Men ikke desto mindre, så har de skabt en kæmpe succes for Krifa.

- Succesen kom bag på os, det er jeg ikke ked af at sige. Jeg tror ikke, der var nogen, som havde set den komme, at Krifa skulle tage en position på TikTok som et af de mest populære brands i Danmark, siger Thomas Eskildsen, der er marketingchef i Krifa.

Og netop det, at videoerne er meget langt fra de corporate film, der normalt bliver skudt ud fra en marketingafdeling, er en del af forklaringen på den stærke modtagelse hos brugerne, mener Thomas Eskildsen.

- Det er os, der skal tilpasse os TikTok og ikke den anden vej rundt, og de upolerede videoer er en del af mediets præmis, siger han.

Som fagforening kæmper Krifa med at sælge et produkt, der er et lav interesseområde, særligt for de unge. At være medlem af en fagforening er som at tegne en forsikring, den er rar at have, hvis det går galt, men man håber aldrig at få brug for den.

- Vi vil gerne være dem, der bidrager til god arbejdslyst og italesætter det også blandt de unge. Vi følger løbende med i de unges medievaner, så vi ved, hvordan vi kunne komme i kontakt med en målgruppe, der er svær at nå via de traditionelle kanaler.

Krifa har siden 2007 været til stede på flere sociale medier, og det har været et godt sted at fange fritidsjobberne og eleverne, men de seneste år er de yngste brugere forsvundet fra specielt Facebook, og derfor var der brug for andre kanaler.

- Vi troede på, at TikTok kunne være et sted at komme i kontakt med de unge og åbne en dialog. Vi har holdt øje med platformen i et par år, inden vi kastede os ud i projektet, så vi havde en ide om, hvordan vi kunne udnytte den bedst muligt.

- Men i bund og grund var vi nødt til at være modige og kaste os ud i det for at teste det af.

Som sagt så gjort. Krifa allierede sig med det digitale konsulenthus A Gen Z, der er specialiseret i at levere indhold til sociale medier.

- Vi måtte være realistiske fra start, og derfor valgte vi at bruge nogle, de kender medier rigtig godt og ved, hvad der virker. Hvis vi skulle bryde igennem, så duede det ikke, at vi kom på TikTok som far på dansegulvet, fortæller marketingchefen, der selv har rundet de 40 år og ikke har nogen erfaring med platformen.

Derfor gør Krifa brug af influenceren Brumus, som er et kendt navn på TikTok, hvor han har knap 65.000 følgere.

- Som vores hovedperson Magnus taler han både i øjenhøjde med målgruppen og på mediers præmisser. Derudover optræder han på Krifas profil i stedet for sin egen, og det har været med til at opbygge vores store følgerskare.

Håbet med de mange videoer med Magnus var at komme i dialog med de unge i aldersgruppen 15-25 år, og det er fagforeningen på mange måder lykkedes med.

- Vi får en interaktion med brugerne og oplever, at de gerne vil dele indholdet med andre i målgruppen. Det er en kæmpe sejr, for det er det, vi alle sammen kæmper med i markering; at få den relevante dialog med målgruppen.

Udviklingen på TikTok går stærkt, og det er de bevidste om hos Krifa. Derfor har de heller ikke lagt en meget langstrakt plan for deres ambitioner med platformen.

- Vi er fortsat ved at lære i den her proces. Nu begynder vi her, og så må vi se, hvordan det går. Langtidsplanlægning er ikke vejen frem på denne platform, da vi er nødt til at gribe de trends, der kommer. Og det går stærkt på TikTok.

Indtil videre fortsætter Krifa - eller Magnus- med at dele ud af sine gode råd flere om ugen. Og frekvensen er vigtig for at tilfredsstille TikToks algoritme, så rækkevidden fastholdes.

- Vores næste skridt bliver at finde ud af, hvordan vi kan udnytte TikTok mere kommercielt, men derudover planlægger vi ikke langt frem. Vi kan se, at vores følgere primært er drenge, og det kunne tale for, at vi på et tidspunkt vil supplere med en pige i front sammen med Brumus, siger Thomas Eskildsen.

SOCIALE MEDIER: Der var ingen i Krifas marketingafdeling, der havde stor erfaring med TikTok, inden fagforeningen kastede sig ud i at bruge platformen. For de fleste var det et medie, deres børn brugte, som de ikke helt forstod.

Men TikTok er blevet en populær platform for de unge, og ifølge DRs medierapport er det 30 procent af de unge mellem 15 og 24 år, som benytter platformen hver uge. Og Krifas succes på TikTok er kommet bag på de fleste, inklusive marketingchefen Thomas Eskildsen.

-  Det ærlige svar er, at det er gået langt over vores forventninger, og det er også set ud fra de benspænd, der er. Vi vidste godt, at vi skulle gøre os umage for at få de unge til at stoppe op og interessere sig for det, siger Thomas Eskildsen.

Men hvilke erfaringer har de første måneder på TikTok givet Krifa, og hvad har fagforeningen lært af at kaste sig ud på dybt vand? Det opsummerer vi her med fire gode råd fra Thomas Eskildsen.

Det digitale konsulenthus Novicell har investeret massivt i at blive et af ganske få konsulenthuse i Danmark, der kan tilbyde sine kunder at bygge ecommerce-løsninger på den cloud-baserede platform, Commercetools.

Platformen er på mindre end et år blevet et vigtigt ben i Novicells forretning, men det har også krævet nogle relativt store investeringer at nå der til, hvor virksomheden er i dag. Det kan aflæses i Novicells årsregnskab. Her lander resultatet før finansielle poster på 14,45 mio. kroner. Det er knap 1,6 mio. kroner mindre end året før.

- Det har kostet nogle læringspenge at oparbejde de rette kompetencer på en platform, som i høj grad kommer til at definere udviklingen af commerce-løsninger blandt førende virksomheder de kommende år. Vi er blandt de første i Danmark, der kan bygge Commercetools-løsninger, og der er slet ingen tvivl om, at det vil give os en konkurrencemæssig fordel. Vi kan se, at vi allerede nu vinder opgaver, fordi vi har investeret i udviklingskompetencer, siger Per Kirchner, administrerende direktør i Novicell.

Udover investeringer i ny teknologi har Novicell også investeret i medarbejderstaben. Hele 90 nye medarbejdere er blevet onboardet i 2021, hvilket er det højeste antal nye medarbejdere i løbet af et enkelt år.

Schouw & Co. har mere end 12.000 aktionærer, og omkring 600 aktionærer og ledsagere deltog onsdag i virksomhedens generalforsamling i Tivoli Friheden. Schouw & Co. er et børsnoteret industrikonglomerat, der ejer seks danske virksomheder med tilsammen næsten 11.000 medarbejdere. Schouw & Co. har eksisteret i ikke mindre end 144 år.

I 2021 omsatte Schouw & Co. for 24,2 milliarder kroner, og indtjeningen af den primære drift (før afskrivninger) var på 2,2 milliarder kroner. Alene i de seneste fem år er omsætningen steget med syv milliarder kroner.

- Som bestyrelsesformand er jeg naturligvis også glad for at kunne præsentere et godt regnskab over for vores aktionærer, siger Jørn Ankær Thomsen, der efter 40 år i bestyrelsen og 32 år som formand for Schouw & Co. holdt sin sidste formandsberetning, da han har valgt at stoppe i bestyrelsen.

- Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for virksomhedens aktionærer og øvrige interessenter, og det gør vi bedst ved at skabe gode betingelser for ledelse og medarbejdere i de virksomheder, vi ejer. Vi er modige, velovervejede og visionære, og vi opnår gode resultater, fordi vi har en sund kultur i vores virksomheder, siger administrerende direktør Jens Bjerg Sørensen fra Schouw & Co

Indehaverne af Kreafunk, Ruben Fog-Fredsgaard og Kenneth Melchoff Bahsen, kan i dag se tilbage på 10 vækstende og udviklende år. Men det har ikke altid været let for virksomheden at finde fodfæste. Da coronakrisen ramte faldt omsætningen med 80 procent den første måned. Det til trods formåede virksomheden at komme styrket ud på den anden side og runde 1 million solgte produkter siden deres start i 2011.

- Vi foretog en række tiltag under coronakrisen, som har bidraget til, at Kreafunk er her den dag i dag. Vi tog imod hjælpepakker og sendte en stor del af medarbejderne hjem, vi indgik et samarbejde med den aarhusianske finans- og erhvervsmand Claus Hommelhoff for at styrke virksomheden og sikre den fremtidige vækst.

- Vi sænkede vores nulpunktsomsætning med 9 millioner kroner ved blandt andet at skifte lokaler og skar alle unødvendige omkostninger væk. Det var en proces, vi havde igangsat i 2019. Vi fortsatte produktudviklingen af nye og kommercielle produkter med højere dækning for at have det bedst mulige udgangspunkt, når de internationale messer åbnede igen, siger Kenneth Melchoff Bahsen.

Siden Kreafunks start har virksomhedens lydprodukter fundet vej til hylderne i Magasin, Salling og Bahne samt hos en lang række forhandlere fordelt ud over 30-35 markeder.

Som for mange andre i byggebranchen var 2021 også et rigtig godt år for Brødrene Kier, og det ses tydeligt i deres netop offentliggjorte regnskab. Heraf fremgår det, at omsætningen steg med tre procent til 389 millioner kroner, mens driftsresultatet steg til 21,8 millioner kroner mod et driftsresultat på 2,4 millioner året før. Hovedparten af det stigende salg kan ifølge ledelsesberetningen henføres til stålforretningen, men alle øvrige forretningsområder oplevede også en tilfredsstillende vækst.

- Vi er rigtig glade for, at Brødrene Kier igen er tilbage som en solid og rentabel samarbejdspartner. Resultatet er naturligvis præget positivt af, at vores kunder har haft travlt under coronaen, hvilket har resulteret i både stigende efterspørgsel og stigende priser i markedet, siger administrerende direktør Morten Højen Larsen.

Han understreger, at resultatet især er et udtryk for den turnaround af virksomhedens drift, som virksomheden har arbejdet på i nogle år. Morten Højen Larsen tiltrådte som administrerende direktør i 2018, og hans første og primære opgave var sammen med bestyrelsen og ledergruppen at udarbejde en revideret strategi.

Den strategi er lykkedes, fordi medarbejderne har været meget samarbejdsvillige og har arbejdet hårdt både med den stigende efterspørgsel og med de forandringer, der har været nødvendige for, at virksomheden nu står med et stærkere fundament, lyder det.

Arbejder du i én af de mange virksomheder, hvor I har svært ved at få jeres ledige stillinger besat? Vil du gerne vide, hvad du skal gøre?

Der er i hvert fald én ting, der er sikkert: Du kommer til at få brug for dine konkurrenter. Det lyder måske underligt, men hvis du gerne vil tiltrække flere ansøgere til dine ledige stillinger, må du simpelthen kigge ud over egen næsetip og vende blikket mod de virksomheder, du normalt kæmper om talentet med.

For alene får du svært ved at tiltrække nok kandidater. I Danmark mangler vi nemlig arbejdskraft, særligt inden for IT og tech, og derfor indser flere og flere virksomheder, at guldet venter uden for kongerigets grænser.

Desværre ligger Østjylland i den lave ende, hvad angår andelen af internationale medarbejdere i IT-branchen. Konkret udgør de internationale kun 3,9 procent af stillingerne inden for IT/Kommunikation, noget under landsgennemsnittet på 8,4. Derfor er der al mulig grund til at intensivere jagten på internationale kandidater.

Men med et enkelt brand brænder I sjældent igennem, når tech-talenter fra Sydeuropa eller Sydamerika leder efter arbejde. Det gør I derimod, hvis I går sammen med andre.

Hos Headstart har vi samlet over 60 midt- og østjyske virksomheder i en fælles indsats for at tiltrække talent til vores skønne landsdel. Alt for få internationale højtuddannede ved, hvad Aarhus og de omkringliggende byer har at byde på.

Ved at samarbejde på tværs af virksomheder, udveksle erfaringer – og ikke mindst – ved at nedsætte et fælles ambassadørkorps af over 120 internationale højtuddannede, der allerede arbejder her – har vi succes med at sætte landsdelen på verdenskortet.

Vi gør, hvad vi kan – men vi har brug for, at endnu flere virksomheder indser, at vi må stå sammen for at få Østjylland til at lyse op som attraktiv karrieredestination. Vi skal turde tænke nyt og stort, hvis vi skal vinde kampen om talentet.

Lad mig give et par konkrete bud på, hvad I som virksomhed bør gøre:

1. Engagér jer!

Initiativer som Headstart er en del af Business Region Aarhus – et initiativ, som er sat i verden for at hjælpe det østjyske erhvervsliv. Et erhvervsliv, som er kendt for nytænkning og innovation – de kompetencer skal I tage med over til os, så vi sammen kan tænke større tanker og få sat endnu flere indsatser i gang til gavn for områdets udvikling og vækst.

2. Støt op om de indsatser, der allerede er der

Vidste du, at du gratis kan få dine ledige stillingsopslag med i online-kampagner målrettet international talent? Har du aktuelt ledige stillinger inden for IT eller tech, så kører det landsdækkende initiativ State of Denmark netop nu en kampagne, hvor du får hjælp til at finde lige netop de specialister, du har brug for.

Og der er masser af andre indsatser, der sikrer, at vi sammen kan tiltrække og fastholde den arbejdskraft, vi har brug for. Men gør nu brug af dem!

3. Drop konkurrencementaliteten lokalt

Har du svært ved at se nogle som helst fordele ved at deltage i kampagner eller på brandingplatforme, hvor din virksomheds logo skal dele opmærksomheden med dine konkurrenters? Slug kamelen.

Både du og din konkurrenter har gavn af en større talentmasse i Østjylland. Analyser viser, at en international specialist bidrager positivt på bundlinjen, styrker eksportmuligheder og skaber større innovation og diversitet. Derudover bidrager de med over 140.000 kroner årligt på de offentlige finanser. Der er dermed masser af argumenter for en fælles indsats for at sikre, at de internationale talenter får øjnene op for jobmulighederne i regionen.

Skal Østjylland være det mest eftertragtede sted at bo og arbejde for de internationale specialister? Slå pjalterne sammen med dine konkurrenter og oplev, hvor meget stærkere, I står, når I står sammen!

Ok, måske skal din konkurrent ikke være din nye bedste ven – men derimod bedste samarbejdspartner i jagten på kandidater. Østjylland er et fantastisk sted at bo og arbejde – også for internationale talenter. Lad os sammen tiltrække endnu flere af dem!

Det digitale bureau Impact, der er blandt Skandinaviens tre største konsulenthuse indenfor e-commerce, har i en nyoprettet stilling ansat mangeårig HR-direktør og management-konsulent Annika Jacobsen som Chief People & Business Development Officer. Hun træder samtidig ind i selskabets direktion.

Annika Jacobsen har gennem to årtier udfoldet sin karriere med et bredt sæt af kompetencer - senest som Chief People Officer i den børsnoterede retail-koncern Flügger.

Netop Impacts ambitiøse vækstrejse med medarbejderne som det helt centrale omdrejningspunkt har udgjort en væsentlig tiltrækningskraft, fortæller Annika Jacobsen.

- Min store drøm er at være med til at skabe fremtidens arbejdsplads. Hos Impact får jeg mulighed for at komme tættere på selve forretningen i mit udviklingsarbejde med fokus på nerven og entreprenørskabet i virksomheden. Lige dér hvor den drøm kan realiseres – og så i en virksomhed, der er baseret på de samme værdier, som jeg selv har, fastslår hun.

En af dansk arkitekthistories største handler er netop blevet en realitet. To af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektfirmaer slår sig sammen, når den aarhusianske tegnestue Aart med 180 ansatte overtager den sjællandske konkurrent Mangor & Nagel, der har 130 ansatte. Det skriver Børsen.

- For os er det helt afgørende, at de endegyldige beslutninger bliver truffet med arkitektfaglig baggrund. Arkitektur er vores kerneforretning, og det kan vi holde fast i ved at blive endnu større, siger Torben Skovbjerg, administrerende direktør i Aart.

Opkøbet sender arkitektfirmaet fra Aarhus op i den absolutte top af skandinaviske tegnestuer. Torben Skovbjerg var med til at stifte Aart for 22 år siden.

Selvom Aart i forvejen er en af de største uafhængige tegnestuer i Danmark, har aktiviteterne været fokuseret i Jylland. Med opkøbet får selskabet også et solidt fodfæste på det sjællandske marked.

- Biodiversiteten har brug for hjælp. Og selv om vores bidrag er småt i det store billede, håber vi, det kan gøre en forskel lokalt, ligesom vi ikke mindst gerne vil inspirere vores medarbejdere, kunder og andre virksomheder til at tage kampen op for biodiversiteten, siger CSR-direktør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen.

Til sommer kan de 1200 medarbejdere på hovedkontoret i Aarslev se frem til rummelige insekthabitater og 11.000 kvadratmeter grønt areal beplantet med enggræs, mosebølle, aronia, benved, eg og en lang række andre plante-, busk- og træsorter, som skal booste den lokale biodiversitet, når Salling Group sammen med HedeDanmark etablerer et af de største biodiversitetsanlæg.

Omlægningen af udearealerne ved hovedkontoret i Aarslev går i gang i uge 17. Salling Group etablerede i 2021 et tilsvarende biodiversitetsanlæg på 5000 kvadratmeter ved Nettos hovedkontor i Køge.

Biodiversitetsindsatser kan ikke indregnes i koncernens CO2-regnskab, men ligger i naturlig forlængelse af Salling Groups klimaambition og forpligtelse til at bidrage positivt til miljø og klima.