Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Rebecca Matthews har været direktør for Aros siden januar 2022. Foto: Flemming Krogh

Aros-direktøren: - Lyt, inden du beslutter dig

20.700 kvadratmeter fordelt på over 10 etager. Så stort er kunstmuseet Aros, der ligger lige i hjertet af Aarhus. Det er faktisk et af Nordeuropas største kunstmuseer, og Rebecca Matthews har nu stået i spidsen for en af byens største kulturinstitutioner i halvandet år.

- Jeg har haft nogle interessante jobs i mit liv. Men dette første år har været fantastisk, og det føles som et privilegie at have dette job. Selv om det er intenst, så går jeg glad hjem. Jeg begynder at føle Aros. Det kommer under huden på dig, fortalte Rebecca Matthews til Stiften efter sit første år som direktør.

I dette nyhedsbrev har den 55-årige brite grebet Stafetten, som Marianne Bedsted, direktør for Salling sendte afsted før sommerferien.

Vi runder også modulfabrikken Jytas, der blev grundlagt i Aarhus helt tilbage i 1910, og som nu er blandt de førende virksomheder indenfor bæredygtigt byggeri.

God læselyst - og god weekend

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist
  • Rebecca Matthews har været direktør for Aros siden januar 2022. Foto: Flemming Krogh
Rebecca Matthews var også direktør for kulturhovedstadsåret i 2017. Hun kom fra en stilling som direktør for Glasmuseet i Ebeltoft, inden hun begyndte på Aros. Pressefoto

Rebecca Matthews: - Nøglen til håndteringen af klimakrisen kan findes ved at kigge mod innovative og kreative kunstnere

Direktøren for Aros Rebecca Mathews løber videre med stafetten og fortæller blandt andet, hvorfor hun er så optaget af at lytte til andre, og hvad der netop optager hende og kunstmuseet lige nu.

Rebecca Matthews, direktør for Aros griber stafetten, som hun har fået overdraget af Marianne Bedsted, direktør for Salling med følgende begrundelse:

Rebecca Matthews, der er direktør på Aros, fordi der er gang i så mange spændende projekter, og det er en vigtig kulturinstitution i byen. Jeg har fornøjelsen at sidde i Aros' bestyrelse, og vi har netop lanceret en ny vision og strategi. Det er jeg sikker på, Rebecca kan fortælle meget mere om.

Topchefen for Aros kom til kunstmuseet i januar 2022 lige i kølvandet på næsten to års nedlukninger i forbindelse med coronapandemien og en turbulent periode, hvor den tidligere direktør Erlend Høyersten fratrådte i forlængelse af konklusionerne i en arbejdsmiljøundersøgelse.

- Jeg kom ind til et sårbart team. Men hen over året er det hele faldet i hak. Folk er er glade for at være her og er klar til de ambitioner, vi har stukket ud for fremtiden.

- Vi har startet en masse initiativer for personalet og har en tydeligere kommunikation med mere transparens for at give en klar struktur. Jeg tror også, at hvis jeg skulle tage de omkring 135 en-til-en-samtaler med personalet igen, ville de også sige, at vi var på vej i den rigtige retning, fortalte Rebecca Matthews til Stiften efter sit første år som direktør.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

- Vi har netop udgivet vores Aros Vision 2033 – et roadmap for, hvordan vi udvikler og forbedrer Aros de kommende 10 år – og i forlængelse deraf er mine tanker dedikeret til flere forskellige ting: Færdiggørelsen og indvielsen af The Dome, a Skyspace by James Turrell, genophængning og udvidelse af museets samling, sammensætning af udstillingsprogrammet for de kommende år og på at styrke vores partnerskaber og synlighed generelt.

- Til efteråret præsenterer vi vores udstillingsprogram for 2024 med en række spændende nyheder og detaljer om The Next Level-udvidelsen, som bogstaveligt talt vil skyde op af jorden i det tidlige efterår. Det er spændende for Aros at være en del af Aarhus’ kulturelle epicenter, som både forbedrer museet og de områder, vi deler med andre kulturinstitutioner. Blandt andet er jeg meget begejstret for det nye design af Musikhusparken.

- En af de vigtigste ting, jeg har brugt tid på, er at skabe nye forbindelser for museet: Jeg har rejst ud i verden for at promovere Aros, for at skabe netværk, møde kolleger og for at udvikle partnerskaber med anerkendte museer og kunstgallerier. Jeg ønsker, at Aros skal være en væsentlig aktør på den internationale kunstscene. Vi skal være top of mind, når der lægges planer for store, omrejsende udstillinger og andre spændende muligheder.

Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?

- En af de ting, der har imponeret mig mest den seneste tid, er, hvor godt museums- og galleribranchen reagerede på omstændighederne i forbindelse med Covid-19. Over hele verden var det tydeligt, at folk søgte mod kunsten for at finde trøst, inspiration og fristeder. 

- Mange museer reagerede ved at opfinde digitale muligheder for at skabe engagement og inspiration i folks daglige liv. Heldigvis stod det også hurtigt klart, at folk søgte mod gallerierne og museerne igen, så snart de kunne.

- Også kunstnerne har været opfindsomme og i den grad modstandsdygtige og generøse i deres måder at nå publikum på. En af vores venner – Anohni, som var artist in residence i forbindelse med Aarhus 2017  – laver eksempelvis intimkoncerter og lytte-begivenheder, og vi har set andre kunstnere skabe samarbejder, der bibeholdte kreativiteten levedygtig og i udvikling, hvilket så mange mennesker, havde brug for at tro på.

- Så jeg tror, det er mit svar: Kunstnernes og hele branchens endeløse og evigt voksende kreativitet. Det er i sig selv et bevis på, at kunst og kreativitet er vigtigt, ja faktisk helt nødvendigt for mennesker.

Hvad giver dig panderynker lige nu?

- Jeg tror, vi alle er bekymrede omkring det ukrainske folks situation. Og faktisk også det russiske folk, som er fanget i en forfærdelig situation. Der er ingen vindere i den slags konflikter, og så meget går tabt. Det er utroligt, at vi stadig er vidner til den slags forbrydelser mod menneskeheden, mod kulturer og steder.

- Klimakrisen fylder også meget i mine tanker. Der er blevet talt meget, og på individ-niveau mener jeg også, at vi efterhånden har gjort, hvad vi kunne. Nu er regeringer og virksomheder nødt til at træde i karakter og tage ansvar. Og måske lade sig inspirere af kunstnerne og være kreative, innovative og geniale i stedet for modstræbende og tilbageskuende.

Hvad går snakken i dine netværk oftest på for tiden?

- Museernes udvikling. Museer er altid i udvikling. Den måde, vi engang tænkte på museer på – som mausoleer med kunst og artefakter besøgt af nogle få kendere – er helt og aldeles forældet. I slutningen af det 20. århundrede blev kunstgallerier og museer udvidet, transformeret og tilpasset en eksploderende kultur-turisme, og alt hvad der følger med. 

- Nu skal vi nøje overveje den rette balance mellem popularitet og adgang, information og underholdning, service og sikkerhed. Og så skal vi naturligvis beskytte kunsten – dens integritet som levende arv, æstetik og kultur - mens vi bliver ved med at tiltrække besøgende. Det er en kompleks diskussion, der hænger sammen med økonomi, samfundets udvikling og blød magt.

Hvad er det mest interessante, du har lært for nylig?

- Det er noget, jeg ikke blot har lært for nylig, men noget, jeg hele tiden bliver mindet om. Nemlig vigtigheden af at lytte. Det lærer jeg på ny igen og igen både derhjemme og på arbejde!

- Det er altid bedre at have mere end et perspektiv på tingene. Gennem hele min karriere har jeg allieret mig med en meget vigtig gruppe af rådgivere og kolleger, som jeg går til for at dele tanker og for at søge informationer og råd. Gruppen består af mennesker over hele verden, som jeg føler mig meget forbundet med. 

- Det er mig, der træffer beslutningerne, men jeg lytter og har altid ment, at det er vigtigt at indsamle holdninger og perspektiver. At kunne lytte og være opmærksom er afgørende. Det lærer jeg altid af.

Hvem sender du spørgsmålene videre til - og hvorfor?

- Anders Byriel, CEO for Kvadrat. Han er en af regionens mest succesfulde og interessante erhvervsledere, og så er han utrolig vidende om kunst. Han er ekstrem generøs og enormt vidende. Jeg føler mig altid meget inspireret af ham og hans tanker.

  • Rebecca Matthews var også direktør for kulturhovedstadsåret i 2017. Hun kom fra en stilling som direktør for Glasmuseet i Ebeltoft, inden hun begyndte på Aros. Pressefoto
Natalia Lena Partenieva er overbevist om, at Jytas A/S drager fordel af virksomhedens arbejde med bæredygtig dokumentation. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen

Ny lov giver anledning til hovedpine i mange virksomheder, men i Jytas skaber den vækst: - Det handler om altid at udvikle sig

Modulfabrikken Jytas har styrket sit overskud ved at fokusere på bæredygtighed og cirkulær økonomi, hvilket har resulteret i en bemærkelsesværdig stigning fra 7,1 millioner kroner til 16,8 millioner kroner.

Ifølge bygningskonstruktør Natalia Lena Partenieva er bæredygtigheden i byggeindustrien vokset markant, og Jytas har inkorporeret det i deres forretningsmodel. 
 
Gennem deres grønne initiativer og nemme tilpasningsevne forventer hun, at virksomheden vil fortsætte sin vækst. Dette inkluderer også deres ESG-rapport, der dokumenterer deres bæredygtige praksis, noget hun tror vil være afgørende for kunder og industriens fremtidige krav.

Modulfabrikken Jytas oplever en stigende interesse for deres byggeri i kølvandet på, at virksomheden har udarbejdet rapporter, der sort på hvidt dokumenterer deres fokus på bæredygtighed.

Branchen er notorisk kendt for dens markante forurening, men én form for byggeri kan vise vej mod en grønnere fremtid.

Det mener i hvert fald Natalia Lena Partenieva, der er bygningskonstruktør med fokus på bæredygtighed i den østjyske virksomhed, Jytas A/S.

Efter flere udfordrende år oplevede koncernen en markant fremgang i overskuddet, der i seneste regnskabsår beløb sig til 16,8 millioner kroner mod 7,1 millioner kroner i det forudgående.

Som en del af forklaringen på det mere end fordoblede overskud er Jytas fokus på bæredygtighed, lyder det fra virksomheden, der begyndte at spejde mod en "grønnere" fremtid for omtrent tre år siden.

- Vi kunne se, at bæredygtighed begyndte at fylde mere og mere inden for byggeindustrien, så det var naturligt for os at gå i den retning, siger Natalia Lena Partenieva og fortsætter:

- I første omgang lavede vi en omfattende analyse af, hvor vi som virksomhed stod i forhold til bæredygtighed. Vi vidste på forhånd, at vi anvender gode og bæredygtige materialer og har styr på vores processer, men det gjorde en stor forskel, da vi fik papir på det.

Bevis er afgørende

Dokumentationen er netop, hvad der ifølge virksomheden har haft en stor indflydelse på det seneste regnskabsår, for det er virksomhedens opfattelse, at kunder har øget fokus på den cirkulære økonomi og derfor vælger leverandører, der kan dokumentere et bæredygtigt produkt.

- Kunderne er meget bevidste om, hvad de vil have, og for manges vedkommende er det bæredygtige byggerier. Det giver os derfor en fordel, at vi med vores ESG-rapport sort på hvidt kan bevise, at vi er med på den grønne omstilling og kan opføre bæredygtige byggerier både med Svanemærket og DGNB-certificering, siger Natalia Lena Partenieva.

Galten-virksomheden er specialist i præfabrikeret modulbyggeri til alt fra kontorbygninger og institutioner til laboratorier, hospitaler og plejehjem, og netop deres måde at gribe byggeri an på er ifølge Natalia Lena Partenieva en fordel, når man som byggevirksomhed sætter sig visse bæredygtighedsmål.

- For virksomheder som Jytas, der opfører modulbyggerier, er det lettere at tilpasse sig de meget hurtige ændringer, der forventes til bæredygtighed. Modulbyggeri er mere standardiseret end traditionelt byggeri, og vores processer er særdeles velafprøvede og meget omstillingsparate. Det gør det lettere for os at følge udviklingen, siger hun og fortsætter:

- Der er stor udvikling i hele verden inden for modulbyggeri, og det er forventningen, at det kun vil vokse sig større i fremtiden. Vi har derfor en fordel, da vi hurtigt kan tilpasse os de ændringer, der kræves nu og i fremtiden - især i EU.

Høj grad af genanvendelse

Udover en "bedre produktionslinje" ser Natalia Lena Partenieva også fordele i modulbyggeriets muligheder for genanvendelse. Foruden salg udlejer Jytas også deres byggeri, som er skruet sådan sammen, at op mod 95 procent kan genanvendes.

- Bæredygtighed og digitalisering tænkes sammen hos Jytas – bedre indsamling og udvikling af data nedsætter miljøbelastningen. Moderne digitale værktøjer giver os muligheden for at finde de bedste løsninger til vores kunder og for at se bygninger i 3D-videoer, før de bygges – og samtidig har vi bedre kontrol over vores materialer og mængder til produktion og byggeplads.

- På den måde kan vi genbruge mange elementer fra vores udlejningsprojekter og samtidig erstatte materialer, når der sker ændringer i lovgivningen, siger Natalia Lena Partenieva.

ESG bliver et krav

Som en del af Jytas arbejde med bæredygtig dokumentation valgte virksomheden at udarbejde en såkaldt ESG-rapport - noget, som i første omgang børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte jævnfør et EU-direktiv skal udarbejde fra 2024. I de kommende år skal også mellemstore virksomheder følge trop.

Rapporten omhandler virksomheders arbejde med miljø, sociale forhold og selskabsledelse, og den beskrives af Dansk Industri som noget, der vil blive en stor omvæltning for danske virksomheder.

- Der har været en del arbejde forud for udviklingen af vores ESG-strategirapport, og det har været et spændende og lærerigt forløb. Rapporten har defineret vores bæredygtige strategier og fokusområder og givet os en bedre forståelse af, hvad vi kan gøre i forhold til Jytas’ bæredygtige udvikling, siger Natalia Lena Partenieva, som forventer en positiv effekt af ESG-strategirapporten.

Hun tilføjer, at Jytas omstilling hen over de seneste år har krævet hårdt arbejde, men samtidig har det været forholdsvis skånsom.

- Det var som tidligere nævnt ikke en stor omvæltning for os, da vi begyndte at fokusere på bæredygtighed, fordi vi i forvejen var langt fremme. Når det er sagt, så handler det altid om at udvikle sig og blive bedre, hvilket vi nu bestræber os på at blive, siger Natalia Lena Partenieva.

  • Natalia Lena Partenieva er overbevist om, at Jytas A/S drager fordel af virksomhedens arbejde med bæredygtig dokumentation. Foto: Kristoffer Hanberg Clemmensen

Inspari lykkedes ikke med at skabe udenlandsk vækst, så nu er de solgt til tysk koncern

Her får du de seneste nyheder fra erhvervslivet i Aarhus. Du kan blandt andet læse, at DSB afgiver det største areal nogensinde i Aarhus til ejendomsudvikling.

Husk, at du kan altid finde alle ugens regnskaber fra Aarhus-virksomheder på erhvervslivaarhus.dk

Inspari er blevet en del af det tyske konsulent- og softwareselskab Valantic

Med Valantic kan Inspari komme længere ud geografisk og give sine kunder et bredere tilbud, fortæller Jens-Jacob Aarup til Børsen, der nu ejer 10 procent af aktierne, mens 12 andre ledere tilsammen sidder på tæt ved fem procent. Foto: Jarvad Fotografi

It-konsulenthuset Inspari er blevet en del af det store tyske konsulent- og softwareselskab Valantic. Den hidtidige hovedaktionær, administrerende direktør Jens-Jacob Aarup, og den eksterne investor, investeringsselskabet Blue Equity, der har ejet næsten 50 procent de seneste tre år, har solgt. Det skriver Børsen.

- Frem til og med 2016, da vi blev gazelle for syvende gang i træk, var vi på en fin vækstrejse. Derefter ville vi organisk bygge op i udlandet. Men da mistede vi lidt af væksttempoet. Det er også derfor, vi gør det, vi gør nu. Vi har behov for en bredere platform, der kan sikre, at vi kan tage det næste step, siger Jens-Jacob Aarup.

DSB Ejendomsudvikling og 1927 Estate skal udvikle unikke arealer i midtbyen

- Vi skal sørge for at skabe bydele med rigtig meget puls, så vi får trukket mennesker ned i områderne, får etableret caféer og torvehaller, som også de eksisterede arealer kan få glæde af det, siger Søren Hampen Kristensen, administrerende direktør i 1927 Estate til Børsen. Foto: Kirsten Adler

Gennem mere end 150 år har jernbanen været en central del af bybilledet i Aarhus. Men snart kan store områder blive forvandlet til boligbyggeri, nye kontorer og områder med byliv.

DSB Ejendomsudvikling er nemlig klar til frigive arealer til nye bydele, og ifølge administrerende direktør Søren Beck-Heedes, bliver det samlet set det største område i Aarhus, som DSB i Aarhus giver afkald på nogensinde. Det skriver Børsen.

I alt vil DSB frem mod 2033 sælge på 317.000 kvadratmeter i Aarhus i joint ventures. Af dem vil 191.000 kvadratmeter blive udstykket til byggegrunde, og 126.000 kvadratmeter skal bevares som grønne arealer. DSB har hyret den lokale ejendomsudvikler 1927 Estate til at hjælpe med visionen for de nye bydele.

Aarhus rundt på ét minut

  • Energiselskabet OK har indgået en ny samarbejdsaftale med HusCompagniet. Det betyder, at alle kunder, der indgår en aftale med HusCompagniet om at bygge et enfamiliehus fra 1. september 2023, kan få gratis etablering og opsætning af en OK Ladeboks ved deres nye hjem.
  • Trine Borum Bojsen er nyt bestyrelsesmedlem hos Danske Commodities. Hun kommer med end 25 års erfaring fra energisektoren, der tæller lederstillinger hos Ørsted, Copenhagen Offshore Partners og Equinor. Udover sine daglige ansvarsområder som SVP, Renewables Europe hos Equinor, har Trine en række bestyrelsesposter i Danmark og Storbritannien. Det skriver Danske Commodities på Linkedin.
  • Den nuværende direktør og ansvarshavende chefredaktør for Radio4, Anne-Marie Dohm, har valgt at sige ja til en ny arbejdsmæssig udfordring og stopper efter planen på radioen ved udgangen af september. Bestyrelsesformand for Radio4, Bjarne Werner Munck oplyser i en pressemeddelelse at jagten på en ny direktør nu er sat ind.
  • Med Valantic kan Inspari komme længere ud geografisk og give sine kunder et bredere tilbud, fortæller Jens-Jacob Aarup til Børsen, der nu ejer 10 procent af aktierne, mens 12 andre ledere tilsammen sidder på tæt ved fem procent. Foto: Jarvad Fotografi
  • - Vi skal sørge for at skabe bydele med rigtig meget puls, så vi får trukket mennesker ned i områderne, får etableret caféer og torvehaller, som også de eksisterede arealer kan få glæde af det, siger Søren Hampen Kristensen, administrerende direktør i 1927 Estate til Børsen. Foto: Kirsten Adler