Op mod en halv million danskere lider af problemer med pengespil.

Det er en fordobling siden 2016, og det er "stærkt bekymrende", mener skatteminister Jeppe Bruus (S).

Samme holdning har man i IT-virksomheden Mindway AI, som har valgt at tage sagen i egen hånd.

Selskabet udspringer af et forskningsprojekt foretaget af professor i neurovidenskab ved Aarhus Universitet, Kim Mauridsen, og har siden lanceret flere digitale værktøjer, som efter eget udsagn kan forhindre ludomani.

Blandt virksomhedens produkter er den såkaldte Gamescanner, der kombinerer viden fra psykologer og forskning i problematisk spiladfærd med kunstig intelligens. Konkret overvåger produktet enkeltpersoners spilmønstre og informerer udbydere om risikofyldt adfærd, inden det udvikler sig til ludomani.

- Det er næsten 100 procent sikkert, at vi er med til at forhindre ludomani. Vi gør det ikke ene og alene, og det gør vi ikke af den årsag, at forpligtigelsen ligger hos spiludbyderne. Men vi stiller et værktøj til rådighed, som kan afhjælpe noget, der kan få voldsomme konsekvenser, siger administrerende direktør Rasmus Kjærgaard og fortsætter:

- Det kan være skilsmisse, økonomisk armod, at miste sit hjem og det, der er meget værre. Når man hører tidligere ludomaner fortælle om deres afhængighed, er det kradse historier.

Mindway AI er i øjeblikket aktiv i 37 lande og scanner hver måned på den gode side af syv millioner personers adfærdsmønstre. Ifølge virksomheden selv lykkes den med at spore risikofyldt adfærd, som senere kan udvikle sig til ludomani, i 87 procent af tilfældene.

Den høje succesrate skyldes ifølge den administrerende direktør det "menneskelige touch", Mindway AI har tilført Gamescanner.

- Vi adskiller os fra andre på markedet ved, at vi har udviklet en algoritme-baseret løsning, som trænes af psykologer eller tidligere ludomaners vurderinger. Kunstig intelligens er super god til at finde mønstre i store datamængder og til at analysere. Men at finde mønstre i store mængder data går ikke godt i spænd med det faktum, at ludomaniadfærd er en adfærd hos det enkelte individ.

- Ludomani er en bredt FN-anerkendt afhængighed, men adfærden er menneskelig. Det betyder, at problematisk spiladfærd viser sig på mange forskellige måder, alt efter hvem man har med at gøre. Den udfordring har vi løst ved at bygge eksperternes vurdering ind i Gamescanner.

Selvom Mindway AI på få år har udviklet sig fra en startup til en verdensomspændende virksomhed, er det økonomiske overskud udeblevet. Virksomheden har samtlige år haft røde tal på bundlinjen, men det bekymrer ikke Rasmus Kjærgaard.

I 2021 øgede den børsnoterede danske betting-virksomhed Better Collective dens ejerskab til 90 procent, og Rasmus Kjærgaard fortæller, at det hele tiden har været strategien at investere i virksomhedens udvikling.

- Vi er i 37 lande på fire kontinenter, og vores Gamescanner analyserer spilleadfærden hos mere end 7,5 millioner aktive spillere om måneden. Det er resultater, vi i lige så høj grad måler på. Men selvfølgelig skal vi gerne snarest muligt være i breakeven, og det kunne sagtens ske allerede næste år.

- Nogle af de kunder, vi arbejder med, har vi været i dialog med mellem to og tre år op til aftalen. Bagefter tager implementeringen måske et år, og i mellemtiden skal vores ansatte selvfølgelig have løn. Så det giver nogle økonomiske forskydninger. Lige nu er vores fokus på at få så mange kunder ind som muligt og opskalere vores forretning, siger den administrerende direktør.

Mindway AI tæller 16 medarbejdere og står i øjeblikket over for flere nyansættelser. Men skal den administrerende direktørs drøm indfries, skal der ansættes mange flere.

- Vores mission er simpel og så uendelig svær - vi vil indtage verdensherredømmet, og vi ligger godt til, men der er stadig lang vej endnu. Når det er sagt, skal vi ikke have monopol, fordi vores konkurrenter holder os skarpe og i live.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at vækste på vores eksisterende markeder, og der er nye regioner, som begynder at åbne for online-spil og hævet regulering. Her tænker jeg på Afrika og Sydamerika men i særdeleshed Brasilien, som har potentiale til at blive det allerstørste enkelte nationale marked i verden.

Når Rasmus Kjærgaard nævner den øgede regulering, skyldes det, at den er afgørende for Mindway AIs forretningssucces. Har man licens til at være spiludbyder, er der i flere lande - herunder Danmark - regulativer, som medfører, at man har et ansvar over for brugerne.

- Lovgivningen er den primære årsag til, at spiludbydere begynder at tale med os. Den siger nemlig mange steder, at udbyderne skal være med til at løse problemet med ludomani, fortæller Rasmus Kjærgaard og afviser, at Mindway AI sælger et produkt til sine kunder, som stjæler en vis del af deres omsætning.

- Jeg møder ofte den holdning, og det er en typisk fejlslutning. Selvfølgelig er der spiludbydere, som er komplet ligeglade med love og regler, og for hvem det gælder om at sluge en så stor del af pengepungen hos kunderne som muligt.

- Men de seriøse udbydere på markedet - altså dem med licens - ser ikke ludomaner som en god forretning, for ludomani er problematisk for deres image. Udbyderne vil gerne gøre en indsats mod ludomani, og det er lige præcis dét, vi kan hjælpe dem med.

Foruden Gamescanner tæller Mindway AIs produktportefølje Gamalyze. Produktet er udviklet sammen med Holland Casino og er en såkaldt "brugervenlig" selvtest.

- Den typiske måde at lave selvtest er at stille kunden mellem 10 og 12 spørgsmål. Problemet med sådanne spørgeskemaer er flere: Først og fremmest er det svært at vide sig sikker på, at deltagerne svarer ærligt på spørgsmålene, men de er ofte også kedelige. Herudover er det svært for kunden at vide, hvad der sker, efter personen har svaret på spørgeskemaet, forklarer Rasmus Kjærgaard.

For at gøre selvtesten mere fængende har Mindway AI på baggrund af neurovidenskab udviklet en test, der tager form af et online kortspil. Kortspillet måler brugerens spiladfærd og kommer efterfølgende med tre specifikke råd til, hvordan man kan håndtere sin eventuelle risikofyldte spiladfærd.

Gamalyze er det seneste af virksomhedens produkter, og ifølge den administrerende direktør er det ikke utænkeligt, at der kommer flere til i fremtiden.

- Vi er en teknologivirksomhed, og vi lever af vores teknologi. Derfor må vi aldrig stoppe med at videreudvikle, slår Rasmus Kjærgaard fast.

Op mod 800 millioner kroner.

Det er, hvad iværksætterne Jon Risvig og Klaus Bülow Davidsen forvalter.

Sammen driver de Vækstpartner Kapital med adresse i Ry.

I mange år havde drømmen om at stifte egen virksomhed rumsteret i deres tanker, men omstændighederne skulle være rigtige. Og det var de tilbage i 2016. Alligevel endte de med at kaste sig ud i noget helt andet, end de oprindeligt drømte om.

Dén beslutning har de ikke fortrudt.

- Vi kunne simpelthen ikke finde ud af, præcist hvad vi havde lyst til at kaste os ud i sammen, og hver gang vi kom på en idé, havde andre fundet på det længe før os. Samtidig blev vi grundlæggende i tvivl, om vi havde lysten og risikovilligheden til at starte noget op fra bunden. På en måde er vores investeringer i andre virksomheder en erstatning for den virksomhed, vi aldrig selv fik stiftet, smiler Jon Risvig.

Ligesom sin kompagnon, Klaus Bülow Davidsen, står han noteret som general partner i kapitalfonden, der udelukkende investerer i mindre virksomheder med minimum 10 ansatte og en omsætning på mellem 10 til 100 millioner kroner.

Vækstpartner Kapital nærmer sig 800 millioner kroner i investeringer fordelt på i alt 18 virksomheder og arbejder i øjeblikket på at rejse kapital til deres tredje fond.

Formålet med den nye fond er det samme som i de forudgående. Nemlig at skabe vækst i porteføljevirksomhederne for efterfølgende at lave et exit - noget, man ad flere omgange er lykkedes med tidligere og senest med Silkeborg-virksomheden Blue Lab, der blev solgt til et tysk selskab og gav investorerne deres penge flere gange igen.

Vækstpartner Kapital har rundt regnet 100 investorer, som primært er erhvervsfolk og familiekontorer.

- Fordi mange af vores investorer kommer med en erhvervsbaggrund, er der flere, der har et ønske om at være aktive, og vi har før prøvet, at investorerne har hjulpet med rekruttering eller har tilført kommercielle kompetencer og netværk, siger Jon Risvig og fortsætter:

- Over halvdelen af vores investorer har haft lyst til at give en hånd med i nogle af vores porteføljevirksomheder, og det er enormt fedt, for det siger noget om, at de investerer i vores fonde, både fordi de vil have et godt afkast, men også fordi de vil hjælpe den her næste generation af vækstvirksomheder. Når det er sagt, så tror jeg sagtens, man kan sige, at nul procent investerer udelukkende for at hjælpe - de forventer selvfølgelig et godt afkast.

Jon Risvig og Klaus Bülow Davidsen kender gennem tidligere stillinger flere af investorerne i Vækstpartner Kapital, og det var således med hjælp fra netværket, at det blev muligt at rejse nok kapital til at kunne lancere deres fond.

- Klaus og jeg er ikke formuende, så vi skulle have anden kapital med. Men ad mange omveje endte det med at lykkes, og vi blev ret hurtigt enige med os selv om, at vi ville arbejde med segmentet for lidt mindre selskaber. Her er der en større agilitet sammenlignet med de store selskaber, og derfor kan vores indsats bedre måles, siger Jon Risvig og fortsætter:

- I de lidt mindre virksomheder er der ofte enten brug for kompetencer eller kapital. Kompetencer og kapital har du rigelig med muligheder for at finde, hvis du er en stor virksomhed. Men hvis du er en mindre virksomhed med 20 eller 40 ansatte, så er mulighederne bare meget mindre.

Også i startup-virksomheder er der ifølge Jon Risvig rig mulighed for investeringer, fordi der er mange, som har solgt deres virksomheder især inden for teknologibranchen, som geninvesterer i nystiftede firmaer.

- Det er superfedt og positivt for Danmark, men virksomhederne, der er kommet skridtet videre fra at være en startup, har også brug for kapital eller nye ejere, hvis de skal blive meget store. Som jeg ser det, er det lidt en overset gruppe af virksomheder, når det kommer til investeringer, og det er synd, siger Jon Risvig.

Ligeledes, mener medstifteren af Vækstpartner Kapital, er det ærgerligt, at "for få" virksomheder inden for kapitalfondens segment overvejer at sælge deres livsværk.

For ifølge Jon Risvig er det udelukkende sundt for enhver virksomhedsindehaver at gøre sig tanker om, hvorvidt eller hvornår man overdrager nøglen til direktørlokalet.

- Vi må jo erkende, at der er mange af de her virksomheder, hvor det meget sent går op for dem, at det måske ville være en god idé med en medejer. Mange ejerleddet selskaber tænker ikke nødvendigvis på, hvad der skal ske, når ejeren ikke skal arbejde mere. Derfor kan man blive nødt til at tage beslutningen lidt pludseligt, og det er ikke gavnligt hverken for virksomheden eller for de kommende ejere, siger han.

Derfor er hans råd, at man som indehaver af en virksomhed tidligt begynder at gøre sig tanker om, hvad der skal ske i fremtiden.

- Det behøver ikke at være nogen hemmelighed, at man har en virksomhed, som man ikke ejer for evigt. Så gå i gang med at tale om det. Det kan være med sin revisor eller sådan nogle som os, og sådan en snak behøver ikke at være med det formål, at virksomheden skal sælges om lidt, siger Jon Risvig.

Ligeledes opfordrer han til, hvis man som ejerleder har et ønske om at gøre sig attraktiv for investeringer, at fokusere på "produktstyrke og unikhed".

- Vi vil ikke investere i virksomheder, der eksempelvis laver drikkeglas, for dem er der rigtig mange af. Der er også rigtig mange, der tjener virkeligt gode penge på det, men vi kan simpelthen ikke gennemskue, om det er en god idé. Arbejder man som virksomhed på sin produktstyrke og unikhed, vil der næsten altid være købere. Også selvom man ikke tjener helt så gode penge, siger Jon Risvig og tilføjer, at man som ejer ikke behøver at tænke for meget på, hvordan man gør sin forretning mest klar til eventuelle nye ejer.

- Det bliver den automatisk, hvis man sørger for at drive sin forretning bedst muligt.

Vækstpartner Kapital har netop foretaget to nye investeringer, som bliver en del af deres tredje fond. Her er tale om By Acre, som laver moderne rollatorer, og Multi:IT, som laver softwaresystemer til logistik.

Jon Risvig og resten af kapitalfonden har investeret et tocifret millionbeløb i de nye erhvervelser, og modsat tidligere blev investeringerne foretaget med rolig hånd.

- Det var meget svært i de første år, for der går lang tid i det, vi laver, inden man får tilpas bevis på, at man kan finde ud af det. Det var kun Claus og jeg, der drev fonden, så vi var nødt til selv at bokse med alle de bekymrede tanker.

- Det påvirkede min nattesøvn, og hvis jeg skal være ærlig, så var det ikke nemt. For vi vidste jo i bund og grund ikke, om vi kunne levere et ordentligt afkast til vores investorer. Vi sad med et ansvar både over for investorer og de virksomheder, vi investerede i.

- I dag forvalter vi mere end trekvart milliard kroner, så det er altså store beløb, vi håndterer. Men jeg synes ikke længere, det er svært. Vi har vist, at vi kan finde ud af det, og der er et godt marked. Jeg sover roligt om natten nu, smiler han.

Ifølge Jon Risvig har Vækstpartner Kapital efter tre års ejerskab i gennemsnit fordoblet antallet af medarbejdere og omsætningen i virksomhederne, de har investeret i.

Husk, at du altid kan finde alle ugens regnskaber fra Aarhus-virksomheder på erhvervslivaarhus.dk