- Uanset, hvornår du spørger mig om det, så vil mit svar altid være, at jeg leder efter måder, hvor vi som
IT-virksomhed kan være med til at forbedre vores samfund. Lige nu er der flere områder, som fylder meget; én af dem er, hvordan vi beskytter vores kritiske infrastruktur, så som rørledninger, energiøer og vindmølleparker til havs.

- Vi ved, at russerne har usund interesse for andre landes kritiske infrastruktur på og under havoverfladen. Danmark og vores nabolande er sårbare på det område, og angreb på vores infrastruktur kan få katastrofale konsekvenser. Systematic har udviklet softwareløsninger, som kan bruges til at overvåge alt dette.

- Der er behov for lovmæssige krav om beskyttelse af disse anlæg, som i min optik bør tænkes ind fra begyndelsen og skrives ind i udbudsmaterialet. Jeg synes, at det må være rimeligt, at de private aktører, som tjener penge på kabler og anlæg, også er med til at betale for beskyttelse af det. Det handler jo om Danmarks sikkerhed.

- Det giver mig håb for Danmark, at vores politikere i højere grad er ved at få øjnene op for fordelene ved at invitere erhvervslivet med til at løse samfundets store problemer. Det er naivt at tro, at det offentlige selv kan løse alle opgaver. I al beskedenhed, så er vi en del virksomheder, som har brugt mere end 35 år på at udvikle IT-løsninger, der forbedrer forskellige dele af samfundet.

-  I Systematic står vi og tripper for at få lov til at byde ind med vores viden. Ikke bare fordi vi vil sælge vores produkter, nej vi vil rent faktisk gerne tage ansvar for, at offentlige IT-projekter bliver effektive – både i proces og funktion. Vi har erfaring og kompetencer, som vi gerne deler, og vi kommer hjertens gerne med forslag til, hvordan opgaverne kan løses effektivt og med et langsigtet perspektiv. 

- Store IT-systemer tager lang tid at udvikle – og verden står ikke stille imens. Der er brug for fleksibilitet, så store offentlige IT-projekter ikke ender med dinosaur-systemer, der allerede er forældede, når de endelig går i luften. Vi vil så gerne involveres, længe før udbuddet sendes ud, for hvis vi kan bidrage til, at opgaven skitseres rigtigt fra start, vil det efter min opfattelse spare samfundet for både tid og ressourcer.

- Krigen i Ukraine og dens konsekvenser for ukrainerne og for resten af verden. Jeg er fuld af beundring for ukrainernes modstandsdygtighed og indædte vilje til at bevare deres selvstændighed. Det er godt, at vesten står sammen om støtten til dem. Det ændrer ikke på, at jeg lige som de fleste andre er bekymret for de langsigtede konsekvenser af krigen.

- Systematic står bag et af de mest udbredte softwaresystemer til forsvarsbrug. Vores kommando-kontrolsystem, SitaWare, anvendes i 50 lande – herunder USA, Australien samt de fleste NATO- og NATO-partnerlande. I usikre tider, som dem vi oplever nu, er det rart at vide, at vores software er med til at styrke NATO og øge sikkerheden for soldater og civile.

- Det er vigtigt for alle lande at have et stærkt og effektivt forsvar, men når det er sagt, så er krig altid noget møg.

- Alt efter, hvilket forum jeg befinder mig i, så drejer samtalen sig ofte om udfordringerne i vores sundhedsvæsen og i forsvaret.

- Som IT-virksomhed kan vi bidrage til at lette presset på sundhedssektoren, hvor der bliver færre sundhedsfaglige og flere patienter over de kommende år. Den situation er selvfølgelig ikke holdbar, og handling er påkrævet nu. Jeg har læst en analyse fra IT-branchen, som viser, at vi kan frigive op mod 3000 sundhedsfaglige medarbejdere nu og her – alene ved at tage de IT-løsninger, som allerede findes, i brug. Men det kræver politisk vilje, prioritering og finansiering - ikke bare i de enkelte regioner og kommuner – men også fra regeringen.

- I mit forsvarsnetværk kredser samtalerne om, hvor og hvordan regeringen vil udmønte de øgede budgetter til forsvaret, og hvordan vi i industrien kan bidrage til, at Danmarks forsvar styrkes bedst muligt. Ligesom i sundhedsvæsnet er her også mange udfordringer, som skal løses.

- Det positive er, at der i Forsvarsforliget lægges op til, at forsvarsindustrien kan byde ind med løsningsforslag, og at vores kompetencer og viden skal bringes i spil. Jeg håber virkelig, at man overvejer at gøre det samme på sundhedsområdet. Vi er i al fald klar, og jeg tror virkelig på, at vi styrker Danmark bedst muligt gennem samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet.

- At man i sport skal tro på sejr indtil sidste sekund. Jeg vil ikke nødvendigvis kalde det interessant, men jeg lærte - eller rettere - genopfriskede denne læring på Ceres Park forrige søndag.

- Min kone arbejder ihærdigt på at gøre mig til en ægte fodboldfan. Det er ingen hemmelighed, at håndbold altid har været min yndlingssport, men nu er Systematic jo sponsor for AGF, så på den konto har jeg efterhånden været inde og se en del kampe. Senest var det kampen mellem AGF og Brøndby, hvor min tålmodighed slap op i pausen, da der stod 0-2 til Brøndby. 

- Jeg er en rigtig dårlig taber og kunne ikke holde ud at skulle se så mange skuffede mennesker. Så jeg gik i pausen – og det viste sig jo at være en eklatant fejl. Kampen sluttede, som alle nu ved med 3-3, og AGF vandt bronze. Jeg gik virkelig glip af en hel unik oplevelse, hvilket jeg selvfølgelig er ret træt af - og naturligvis har jeg måtte høre for derhjemme lige siden.

- Så jeg må bare efterleve Chris McDonalds motto: Tro på lortet!

- Marianne Bedsted, direktør for Salling. Marianne er ikke bare en dygtig erhvervsleder, hun er også livsklog - og rigtig godt selskab.

Michael Holm er både iværksætter og CEO. I 1985 stiftede han Systematic, og der har han været lige siden. Så han er en af dem, der er gået fra at være den initiativrige iværksætter til nu at være CEO for over 1100 medarbejdere.

- Det er fantastisk, at iværksættere i dag kan være rockstars. Det skal vi bare hylde, for vi har brug for flere som dem, der vil skabe arbejdspladser og bidrage til samfundsøkonomien.

- Men det er ikke sort hvidt, for rockstars kan også blive for meget med tiden, hvis de kun tænker på deres egen investering og ikke det samfundsmæssige perspektiv. Dem, der bare bygger en virksomhed op for så at sælge den, blive rig og så spille golf derfra. Dem skal vi ikke hædre, siger Michael Holm.

Han har været en del af Systematic i nu 36 år og er dermed både vokset med virksomheden og har fået skabt sit eget job. Michael Holm tror, at fordommene omkring direktører mest hænger sammen med tidligere generationers topledere.

- Den gamle direktør var mere, som vi kender dem fra tegneserier, en kraftig mand i jakkesæt med stor cigar i munden, hvor folk kom krybende ind på kontoret. Det er fuldstændig vendt om i dag, hvor topledere går i det tøj, de vil, løber marathons og spiser frokost med medarbejderne i kantinen, forklarer han.

Selvom den moderne CEO er langt fra den stereotype, så møder Michael Holm alligevel indimellem en distance fra medarbejderne, fordi de kommer med en anden opfattelse af, hvordan den øverste leder agerer.

- Man kan godt blive tvunget lidt ind i rollen som den store direktør, hvis medarbejderen har været et sted i 10 år, hvor man ikke kunne tale med direktøren og vedkommende var meget distanceret. Så tror de, at det også er sådan her, så der bliver man sat lidt i bås.

- Det mener jeg meget aktivt, man skal bekæmpe, så man ikke ender der. Det er ikke en bevidst handling fra medarbejderne. Det er bias, der flytter med, siger Michael Holm.

Opskriften på at slippe af med fordommene er ifølge Michael Holm at være nysgerrig på medarbejderne, tage del i det sociale fællesskab og behandle alle lige.

Majken Pape er CEO i det digitale møbelhus Unoliving, tidligere CEO i hvidevarekoncernen Skousen og medlem af en række bestyrelser.

Hun er meget aktiv på Linkedin, hvor hun bevidst deler både opture og nedture fra både sit private og professionelle liv. Hun beskriver det selv sådan: 'At vise, at direktører er helt almindelige mennesker, der holder ferie og ser Game of Thrones.'

Majken Pape har aldrig været iværksætter, men har arbejdet sig op i detailbranchen gennem 12 år til stillingen som CEO. Og for hende er fordommene om direktører ikke helt fjerne.

- Der er en vis grad af sandhed i det. Men man skal forstå forskellen på en iværksætter og en direktør. De to indtager sjældent den samme rolle, siger Majken Pape.

Hun har ad flere gange været i virksomheder, hvor stifteren er aktiv. Her er det ofte stifteren, der er synonym med virksomheden, og så er det direktøren, der står i front til at tage slagene og præsentere årsregnskabet.

- Når man bliver ansat som direktør, så står man ofte for struktur og orden. Det ligger også i titlen som administrerende direktør. Modsat iværksætteren, der typisk er mere kreativ og udfarende.

- På den måde kan det være nemt at udskamme direktøren som skurken, fordi man står for de mere kedelige valg. Men i virkeligheden handler det om at se hinandens styrker og svagheder, forklarer Majken Pape.

Direktøren fra Unoliving påtager sig gerne rollen som den mere strategiske leder af virksomheden, og hendes job er at sikre væksten til det næste niveau. Men at være topleder kan have nogle begrænsninger.

- Som iværksætter er det nok nemmere at være en rebel, der åbner munden og mener noget om alt. Der kan man have et andet ansvar som direktør, siger Majken Pape.

Personligt er hun dog ikke bange for at råbe op eller dele ud af sig selv.

- Jeg tilstræber at være rollemodel og kommunikere, at man ikke er et overmenneske, bare fordi man er direktør. Og jeg passer i forvejen så dårligt på den stereotype direktør, at jeg i forvejen skiller mig ud. En kvinde under 40 er ikke det første billede, der kommer op på Google, når man søger på ”direktør”.

- Selvfølgelig skal man forstå sin rolle, men generelt synes jeg, man skal være, som man er, uanset om man er iværksætter eller direktør. Vær tro mod dig selv, så kommer du længst, lyder det fra Majken Pape.

Bjarke Bekhøj er direktør i Become, der er et digitalt marketingbureau.

Become er resultatet af en fusion mellem Beruf og Compell, sidstnævnte stiftede Bjarke Bekhøj i 2011. Become har i dag 30 ansatte og kontorer i både Aarhus og København.

Bjarke Bekhøj er dermed en del af statistikken om iværksættere, der bliver direktører, og han er faktisk ret træt af den måde, iværksættere bliver fremhævet på.

- Der er en kæmpe hype omkring iværksættere for tiden. Og det bliver nemt fremstillet som, at det at starte en virksomhed er noget, man bare lige gør. Vi hylder dem, der brænder penge af for at lave store million-virksomheder, men langt de fleste iværksættere ligger jo i SMV segmentet. 

- Det er fortsat gode solide virksomheder, der beskæftiger måske 10 ansatte, men de bliver totalt overset i offentligheden, siger Bjarke Bekhøj.

Become hører selv til i kategorien SMV, og Bjarke Bekhøj har taget skridtet fra at være iværksætter med en ide til nu at være direktør.

- Jeg ser ikke mig selv som skurk, jeg er bare Bjarke. Ja, jeg får mere i løn end nogle af mine medarbejdere, men jeg arbejder også flere timer end dem. Generelt møder jeg ikke nogle fordomme om at være direktør, men jeg har heller ikke behov for at råbe op om vores succes, siger Bjarke Bekhøj.

Han kunne godt ønske sig, at vi blev bedre til at give et nuanceret billede af iværksætterne, så det ikke kun er dem, der larmer, der får taletid. Men at det bliver en mere nuanceret debat, hvor man kan være med til både brylluppet og begravelsen.

De to First Chair Group-ejede bureauer Envision Reklamebureau og Gorm Agency fusionerer og skifter navn til Gorm x Envision.

Envisions CEO, Mads Duzenius Christensen, bliver fortsættende CEO i det nye selskab, og han siger til Markedsføring, at rationalet er at blive én virksomhed.

- Det væsentligste her er, at vores tilbud til kunderne står stærkere. Med fusionen står vi også stærkere i København, hvor der er flere virksomheder og flere forretningsmuligheder, så det er en ren strategisk beslutning, siger han

Niels Aage Kjær, som har været CEO for AVK-koncernen i mere end 53 år, har valgt at træde tilbage som administrerende direktør og i stedet tiltræde rollen som bestyrelsesformand i AVK Holding.

AVK omsatte for 7,5 mia. kroner i 2021/2022. Det var en fremgang på mere end 18 procent sammenholdt med året forinden. Overskuddet lød på intet mindre end 511 mio. kroner. AVK har tæt på 5000 medarbejdere i mere end 100 virksomheder globalt, heraf cirka 800 i Danmark.

En ny analyse foretaget af Dansk Industri viser, at vilkårene for generationsskifte i danske virksomheder er  Europas dyreste, og det kan få konsekvenser for familievirksomheden AVK med knap 5000 ansatte.

Det fortæller formand for advanced manufactoring Jacob Kjær, der er søn til administrerende direktør og ejer, Niels Aage Kjær.

- Vores allerstørste udfordring er, at der ved generationsskifte sker et kæmpe kapitaldræn, som for vores vedkommende de facto gør, at vi - med de regler, der er i dag - ikke kan gennemføre et generationsskifte. Konsekvensen bliver, at vi reelt kan blive tvunget til et frasalg. Det kan være til udlandet eller en kapitalfond, siger Jacob Kjær.

Læs hele artiklen hos Erhverv+

• Antallet af rejsende i Aarhus Airport holder den opadgående kurve i september, hvor lufthavnen overhalede det fulde års passagertal i 2022, og lufthavnen er således godt på vej til at indfri årets vækstmål på 530.000 rejsende. Det er fortsat de internationale rejsende, der bærer væksten, og mens charterflyvningerne og ruteflyvningerne sydpå traditionelt set vil stilne lidt af i efterårsmånederne, forventer lufthavnen at fastholde niveauet inden for erhvervsrejsende.
• Mærsk erkender nu, at sikkerheden på Danmarks største erhvervshavn ikke har været god nok. Efter Finans’ afdækning af rockere på Mærsks havn i Aarhus og en intern vurdering vil virksomheden nu skærpe sikkerheden. Det oplyser Keith Svendsen, CEO for Mærsks havneoperatør APM Terminals. Det skriver Finans.
• Halvandet år fik Helle Leth Reinevald på posten som direktør i den aarhusianske konfekture-virksomhed Eliza Chokolade. Efter flere underskud har ejerne sat tidligere Skare Food-direktør Lars Andersen ind i rollen som direktør samtidig med, at han driver sin egen fødevarevirksomhed, Universal Food Supply. Det skriver Fødevarewatch.