En milliard kroner i omsætning inden 2030.

Det er, hvad tre tidligere Arla-chefer har stillet sig selv i sigte.

Sammen ejer de PlanetDairy, som sælger en særlig slags ost under varemærket Audu.

Virksomheden står foreløbig bag flere produkter, som alle er en blanding af mælk og planteingredienser, og som derfor beviseligt har et CO₂-aftryk, der er 40 procent mindre end gængse mejeriprodukter.

Blandt andet af den årsag har indehaverne tårnhøje forventninger til fremtiden. Det fortæller den 49-årige direktør Jakob Skovgaard.

- Det lyder måske helt vildt, når man er, hvor vi er i dag. Vi er næsten lige startet og har måske lidt store armbevægelser, men vi oplever, at det går den rigtige vej. Vi er i næsten 1000 butikker, men vi vil meget længere ud end det, og det er nødvendigt, hvis vi skal nå vores mål om en omsætning på én milliard kroner inden 2030, siger han og fortsætter:

- Vi tror fuldt og fast på, at mejeribranchen bliver nødt til at ændre sig. Der er for mange mennesker i verden til, at vi kan producere mælk, ost og yoghurt på den måde, vi altid har gjort. Simpelthen fordi køerne er for stor en klimabelastning til, at det kommer til at gå på den lange bane.

- Så ved jeg godt, at man kan gøre mange ting, og det gør Arla og flere mejeriselskaber sikkert også. Det kan sænke CO₂-udledningen lidt, men slet ikke nok. Som vi ser det, er der en teknisk, videnskabelig revolution undervejs, og de første spadestik er taget. Vores opgave bliver at skubbe til udviklingen og være på forkant.

Foruden Jakob Skovgaard står udviklingschef Paul Cornillon og salgs- og markedsføringschef Jesper Colding bag PlanetDairy. Alle tre har en fortid som chefer i blandt andet Arla, som de nu går ind og konkurrerer med.

Konfliktfyldt, fristes man til at tænke, men det er slet ikke tilfældet, fastslår direktøren.

- Der er overhovedet ingen krig eller dårlige vibrationer. Jeg vil faktisk sige, at vi har en meget god relation og mange gode kontakter ind i Arla. Vi har også Arla Ingredients som samarbejdspartner, siger Jakob Skovgaard, som tidligere har været chef for Arlas globale osteforretning.

Mens Paul Cornillon tidligere var innovationschef i Arla, var Jesper Colding øverst ansvarlig for Arlas globale osteforretning og dernæst direktør for mejeriselskabets forretning i Asien. Ifølge direktøren er det netop erfaringerne fra deres tid i Arla, som er en af PlanetDairys største styrker.

- Vi har industri-forståelsen, en forståelse for forbrugerne og en viden om, hvad der gør sig godt på hylderne i et supermarked. Selvfølgelig er det en fordel at have en viden om den industri, man befinder sig i, og på den måde er vi måske lidt anderledes, end hvis vi var tre unge fyre, der kom ud fra DTU med en tung og fuldstændig opdateret teoretisk viden, men uden megen erfaring og ballast.

- Netop på grund af vores ledelses- og brancheerfaring oplever jeg, at vi bliver taget meget alvorligt, siger han og fortsætter:

- Der er måske 100 startups, som kommer og banker på døren til supermarkedskæder og efterspørger et samarbejde. Måske er det vores fortid - det skal jeg ikke kunne sige, men uanset oplever vi i hvert fald, at rigtig mange af de døre, vi har banket på, har åbnet sig.

Osten af mærket Audu produceres i Skanderborg. Jakob Skovgaard forventer, at man i år producerer omtrent 100 tons, og at produktionen 10-dobles i det kommende år.

Indtil videre har virksomheden deres produkter ude i blandt andet Meny og Rema 1000. Foruden Danmark har de tre tidligere Arla-chefer taget hul på markederne i Tyskland og Sverige, og går alt efter planen, skal virksomhedens produkter ud i mange flere lande.

- Helt fra begyndelsen har vi valgt at operere ud fra et globalt mindset, og vi har lagt en forretningsplan, hvori vi går efter at ekspandere meget hurtigt. Indtil nu har vi lanceret to former for revet ost, så vi ved godt, at vi på en eller anden måde har satset alt på et bræt, og at der dermed følger en meget større risikoprofil, fordi vi er afhængige af, at det lykkes.

- Vi har meget grundigt overvejet, om det skulle foregå i et lidt langsommere tempo med mulighed for flere tilpasninger, men vi synes egentlig, at vi har mødt så meget velvilje, at vi tror på, at det er det rigtige at gå hurtigt frem, siger Jakob Skovgaard.

Direktøren vil ikke afsløre salgstal, men han siger, at det går bedre end planlagt, og at salget i butikkerne er dobbelt så godt som forventet.

Planetdairy blev stiftet for rundt regnet to år siden og tæller i dag otte ansatte. Det var direktør Jakob Skovgaard og salgs- og markedsføringschef Jesper Colding, som sammen kom på idéen til den særlige form for ost.

Efter chefstillinger i Arla og siden Danish Crown besluttede Jakob Skovgaard at udføre en række rådgivningsopgaver. Heriblandt en for israelske Remilk, som laver ikke-animalsk mælk ud fra såkaldt præcisionsfermentering.

Samarbejdet med Remilk blev begyndelsen på visionen om at skabe en forretning på klimavenlige mejeriprodukter, fortæller Planetdairy-direktøren.

- Vi synes ikke, at de plantebaserede alternativer til ost er gode nok til, at de er attraktive for de mange. Nogle smager ikke af ost, andre smelter ikke som de skal, og i nogle er der slet intet protein i. Måske har de heller intet stretch.

- Vores mission er at matche eksisterende mejeriprodukter på performance og kvalitet uden, at det bliver for dyrt. Ellers kan det ikke tage en stor nok plads i markedet, siger Jakob Skovgaard.

Af samme årsag har de tre tidligere Arla-chefer valgt indledningsvist at sælge et produkt, som er halvt baseret på mælk, halvt plantebaseret.

- Præcisionsfermentering kan i sidste ende gøre os helt frie af den animalske del i mejeriprodukter, men som det er lige nu, bliver produktet for dyrt, hvis man bruger den teknik. Jeg er sikker på, at det bliver stort, men udviklingen vil tage nogle år.

- Vi vil gerne derhen, men vi kan ikke se nogen grund til ikke at begynde en mere klimavenlig udvikling med det, der kan lade sig gøre lige nu, siger Jakob Skovgaard.

Netop det blev direktøren enig med i første omgang Jesper Colding om på en fælles sommerhustur. Siden fik de Paul Cornillon med ombord, og selvom det har været en stor og til tider skræmmende livsændring at forlade corporate-verdenen til fordel for en startup-virksomhed, er der ingen fortrydelse at spore.

- Man kan ikke komme uden om, at det er behageligt at have en firmabil og en god løn, der regelmæssigt tikker ind på kontoen hver måned. Der er en langt større usikkerhed forbundet med at være selvstændig, og det er selvfølgelig skræmmende. Men det er også supersjovt, siger han og fortsætter:

- For mig personligt var det en mental overvindelse at vælge at gå den her vej. Dybt inde i mig har der nok altid været en drøm eller ambition om at få foden helt ind under eget bord og blive selvstændig, men jeg har aldrig rigtig for alvor overvejet at forfølge den. Ikke indtil den her idé opstod og var blevet modnet længe nok.

PlanetDairy fik for nylig den første eksterne investor med ombord. Der er tale om selskabet, der er stiftet til anledningen, og som hedder Planet Dairy Invest. Investeringsselskabet ejer mellem 15-20 procent af de tre tidligere Arla-chefers virksomhed.

Hvorvidt en større andel eller hele PlanetDairy i fremtiden skal sælges, kan Skovgaard på nuværende tidspunkt ikke sige noget om. Han fortæller, at han som sådan ikke drømmer om et exit, men hvis den rigtige mulighed byder sig til, er han ikke afvisende over for det.

Dog er han afvisende over for en fremtid, hvor der ikke er udsigt til yderligere udvikling.

- Vi har lagt et højt ambitionsniveau og sagt, at vi skal gøre det her stort. Derfor drømmer jeg heller ikke om at sidde og bruge fem eller 10 år af mit liv på en virksomhed med otte ansatte. Hvis vi når et plateau, som vi ikke rigtig kan komme videre fra, og hvor det derfor udelukkende handler om drift, så vil det ikke passe godt til mig og min profil.

- Men så længe der er en stejl vækstkurve, der hele tiden skal tænkes nyt og organiseres, og det handler om at transformere og udvikle nogle ting, så synes jeg, det er sjovt. Jeg er ret overbevist om, at mine to co-founders har det lidt på samme måde, siger Jakob Skovgaard.

100 millioner kroner i omsætning inden for fem år. Mindst, vel at mærke.

Det er, hvad Søren Jessen Kjær, Johan Egsgaard Thomsen og Emil Jakobsen har stillet sig selv i udsigt.

Sammen ejer de Consibio, der er en digital platform til at monitorere og påvirke biologiske processer. Virksomheden stiftede de under deres uddannelse til civilingeniør i kemi og bioteknologi på Aarhus Universitet, og hurtigt voksede den til en lille, økonomisk bæredygtig forretning. Men efter et iværksætter-arrangement tog det hele en drejning.

Studiekammeraterne endte sammen i corona-isolation, og det blev gødning til ambitionerne, som på få dage voksede sig tårnhøje.

Det fortæller administrerende direktør Søren Jessen Kjær.

- Vi sad i min lejlighed i 10 dage, så vi havde virkelig tid til at tænke over, hvad der skulle ske med Consibio. Som udgangspunkt er vi drevet af tre meget forskellige formål: Jeg er primært drevet af at skabe en global vækstvirksomhed, Johan er drevet af skabertrangen og Emil vil sætte et bæredygtigt aftryk på samfundet, fortæller han.

- Vi satte en forbindelse mellem vores ønsker, og hurtigt blev det klart for os, at de egentlig gik godt hånd i hånd. For virksomheden havde vi skabt selv, og jo større den blev, desto mere kunne vi præge ikke bare Danmark men hele verden i en bæredygtig retning. Derfor besluttede vi os for at søge kapital.

Søren Jessen Kjær husker, at det hurtigt gik op for dem, at der var "en enorm investor-interesse", og efter samtaler med rundt regnet 50 forskellige investorer, landede stifterne af Consibio en aftale med Henrik Elbæk Pedersen og Hans Ottosen om en investering på samlet 10 millioner kroner for 40 procent af virksomheden.

I dag, flere år og en coronapandemi senere, har Consibio netop udvidet forretningen til USA, og i håbet om at indfri målsætningen om 100 millioner kroner i omsætning inden for fem år har man opkøbt virksomheden ABC-Miljø.

Samtidig har Aarhus-virksomheden netop vundet et udbud, som bliver afgørende for de kommende års indtægter.

Der er tale om en aftale med Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, Hofor, som ved hjælp af Consibios teknologi kan følge med i grundvandsstanden i hele Hovedstadsområdet samt store dele af Nord- og Midtsjælland i realtid fra kontoret gennem et nyt system. Ifølge Søren Jessen Kjær bidrager overvågningen blandt andet til at sikre en bæredygtig indvinding af grundvand til drikkevand.

- Den her aftale betyder sindssygt meget. Hofor er Danmarks største forsyning, så det her er 100 procent en blåstempling af vores produkt i den danske forsyningssektor. Rent finansielt har det selvfølgelig også en stor betydning, siger den administrerende direktør og uddyber, hvorfor Consibios system er eftertragtet.

- Hvis ikke de har en løsning som den, vi leverer, der måler og videresender data automatisk, så skal de have personer ansat på fuldtid til at køre rundt for at måle manuelt.

Ifølge Søren Jessen Kjær har Consibio i dag mellem 30 og 40 procent af alle forsyningsselskaber i Danmark som kunder. Den andel, håber han, bliver større i fremtiden. Og går alt efter planen, vokser antallet af udenlandske kunder gevaldigt hen over de kommende år.

- Johan og jeg var for en måned siden i Las Vegas og præsentere vores produkt til en messe for Californien, Arizona og Nevadas forsyningsvirksomheder, og jeg er lige kommet hjem fra en forretningsrejse i Los Angeles, hvor jeg solgte vores produkt til de første tre amerikanske virksomheder, siger Søren Jessen Kjær og fortsætter:

- At stå der så langt hjemmefra og præsentere noget, man selv har skabt med de principper, man har - det er enormt motiverende. Så kan det godt være, at man sidder på kontoret til klokken to om natten lidt for ofte, men når man har sådan nogle oplevelser, så er det, det hele værd.

Ifølge Søren Jessen Kjær omsætter Consibio i år for mellem 5 og 10 millioner kroner. Alligevel måtte direktøren sidste år sande et underskud på rundt regnet én million kroner. Også i nogle af de tidligere regnskabsår har virksomheden præsenteret underskud, men det bekymrer imidlertid ikke den administrerende direktør.

Han fortæller, at "langt over halvdelen" af Consibios indtægt investeres i udvikling.

- Vi kunne sagtens skære udgifter til udviklingen væk og blive en økonomisk bæredygtig virksomhed, men det ser vi ikke en fremtid i, forklarer Søren Jessen Kjær.

Ligeledes kunne man i Consibio vælge at takke ja til flere opgaver, men på grund af stifternes ønske om at drive en bæredygtig agenda, har man tidligere valgt at takke nej til opgaver.

Tidligt på iværksætternes forretningsrejse fik de et tilbud fra en af landets største virksomheder om at hjælpe med blandt andet at optimere olieudvinding.

- Det krævede slet ingen diskussion, om vi skulle arbejde med at optimere udvindingen af fossile brændstoffer for undergrunden, fordi det ligger så langt væk fra vores værdier. Vi er ikke iværksættere for enhver pris. Det kan godt være, at vi drømmer om, at Consibio bliver en global virksomhed med hundrede af millioner kroner i omsætning, men det drives af et højere formål, siger Søren Jessen Kjær.

Husk, at du altid kan finde alle ugens regnskaber fra Aarhus-virksomheder på erhvervslivaarhus.dk