I Danmark er vi gode til at hylde de store erhvervs-successer – særligt når vi kigger i bakspejlet. Få historier er mere fængende end den, der handler om en driftig type, der ser en mulighed og opnår stor succes gennem hårdt arbejde og dedikation.

Aarhus er (heldigvis) ingen undtagelse i sammenhæng, for også her i byen har vi mange store erhvervs-successer, vi kan være stolte af som by og som erhvervsliv.

Nogle gange ville jeg bare ønske, vi var en smule mere formulerede på, hvad der så sker med ejerskabet af den erhvervssucces på den lange bane. Forbliver virksomheden succesfuld og udvikler sig med tiden og markedet? Bliver den solgt til udlandet? Formår den at forblive en god forretning med sund indtjening på lang sigt?

Grunden til, at vi skal interessere os mere for ejerskabet – og ikke kun virksomheden – er, at det aktive ejerskab er en katalysator for fremtidig succes. Sådan skriver vi på bagsiden af ”Ejerskab og Strategi”, som vi udgav i april i år. 

Det betyder grundlæggende, at det ikke er ejerskabet, der udgør forretningsgrundlaget, men at ejerskabet er en helt central faktor i, hvilke forudsætninger en virksomhed har for at opnå succes på lang sigt.

Det, du skal notere dig her, er ordet ”ejerskab”. For selvom bogen i sin helhed beskriver, hvordan man arbejder succesfuldt med strategisk ejerskab og værdiskabende strategi, så er det ejerskabet og dets betydning, vi er på en mission omkring.

Ejerskab handler om hvem der ejer en virksomhed, og hvordan de forvalter den rolle aktivt i virksomheden. Aktivt ejerskab er ejernes arbejde med at sikre de bedste rammer for og en klar ejerkommunikation omkring deres virksomhed, der skal sikre realiseringen af den ønskede værdiskabelse.

Alt for mange virksomheder er ikke opmærksomme på, hvad deres ejere ønsker af dem eller stiller af krav. De er ganske enkelt ikke bevidste om ejerskabets egentlige betydning for dem som virksomhed, og den værdi de skaber – for kunderne, medarbejderne og samfundet.

Mange ejere er tilsvarende ikke opmærksomme på, at de rent faktisk kan bruge deres ejerskab aktivt og udøve indflydelse på virksomheden.

Konsekvenserne ser vi ofte i form af kriser, som virksomhederne har skabt for sig selv. Det kan være manglende performance eller udvikling, fordi ejerskabet ikke har sat en fælles retning. Det kan også være deciderede møgsager, fordi ejerskabet sover i timen.

Når vi på den anden side ser et aktivt ejerskab, der forvaltes rigtigt, er potentialet enormt. Danmark har en unik sammensætning af ejerformer i erhvervslivet. 

Ejerformen rækker langt ud over den børsnoterede virksomhed. Af særlige eksempler vil jeg gerne fremhæve:

• Demokratisk ejerskab: Nogle af de største danske virksomheder er demokratisk ejede af for eksempel andelshavere som i Danish Crown og Norlys.
• Fondsejerskab: En lang række fonde sidder de facto med beslutningerne i nogle af landets største selskaber, for eksempel hos Novo Nordisk og Salling Group.
• Familieejerskab: I Danmark er en række af de største, danske erhvervs-successer skabt og stadig ejet af stifterfamilien som for eksempel Lars Larsen Group og USTC.

Og derfor rummer kombinationen af ejerskab og strategi også en unik mulighed i en dansk kontekst.

Når bevidstheden om ejerformen først har indfundet sig, melder der sig ofte et andet spørgsmål: Hvordan kan ejerskabet rent faktisk aktiveres til virksomhedens bedste? Her kommer strategien ind i ligningen.

I stedet for at se strategien isoleret som en klassisk forretningsstrategi, hvor vi kigger på markedsudvikling og konkurrenter, vil vi gerne brede strategiarbejdet ud på flere niveauer, der hver især spiller en vigtig rolle i at sætte en tydelig ramme og retning for virksomhedens fremtidige udvikling.

På ejerniveau bruger vi ejerstrategien til at sætte den strategiske ramme. En ejerstrategi er ejernes samlede forventninger til det selskab, de ejer. Ejerstrategien harmoniserer ejerne og fastsætter den ramme, som virksomheden skal udfylde.

En ejerstrategi skal særligt være tydelig på tre områder:

- Hvorfor ejer vi, og hvorfor er vi de bedste ejere? Et fælles formål, som ejerne kan samles om.

- Hvad ejer vi? En fælles retning og styring for ejerskabet.

- Hvordan udøver vi ejerskabet? Platformfor udvikling af det fælles ejerskab.

Mange overser den helt afgørende betydning, ejerskabet har for den måde, en virksomhed ledes og udvikles på – ultimativt gennem sin strategi. Vi drømmer om, at flere bruger ejerskabet og ejerstrategien som den styrke, det kan være for virksomhedens fremtidige succes.

I H&B har vi i knap 20 år rådgivet førende danske virksomheder inden for strategi og transformation. ”Ejerskab og Strategi” beskriver vores syn på godt strategi-arbejde, og hvorfor ejerskabet er en grundlæggende forudsætning i at lykkes med strategien.

Aarhus: Nej, nej og nej.

Det var svaret, Mogens Kruhøffer fik fra bankerne, dengang jorden brændte under fundamentet til den virksomhed, han få år forinden havde stiftet.

I årene op til lykkedes det flere gange at fordoble omsætningen, men ud af det blå kom coronakrisen, og tilbage stod indehaveren af Bioxpedia, med forsvindende få kunder.

For ligesom resten af samfundet lukkede mange laboratorier og andre forskningsinstitutioner ned, og det fik den ellers hastigt voksende omsætning til at forsvinde mellem fingrene på Mogens Kruhøffer.

Derfor tog han kontakt til flere banker i håb om at kunne optage lån, men ingen havde tilsyneladende en tro på, at direktøren var i stand til at kæmpe sig ud af krisen. I hvert fald fik han ingen positive tilkendegivelser på henvendelserne, og derfor så han ingen anden udvej end at skyde sin egen opsparring i Bioxpedia - penge, han blandt andet havde tjent på et salg af sin tidligere virksomhed inden for samme branche.

Selvom flere måske vil kendetegne beslutningen som vovet, har Mogens Kruhøffer ikke et sekund fortrudt, at han samlet har investeret omtrent otte millioner kroner i biotek-selskabet.

- Hvis man ser bort fra coronakrisen, så ser man en virksomhed, som stort set fordobler omsætningen år efter år, og som er gået fra få ansatte til nu at være 20 i Bioxpedia og 30 samlet, hvis vi tæller medarbejderne med fra vores nye datterselskab, forklarer den 63-årige direktør.

Tidligere på sommeren opkøbte Mogens Kruhøffer Biotest Facility, der er specialiseret i dyremodeller, og som har adresse i Trige nord for Aarhus. Opkøbet sker på baggrund af et ønske om at indtage en unik position på markedet og udvide porteføljen inden for udvikling af lægemidler.

Ifølge Mogens Kruhøffer får for mange behandling med medicin, som for dem ikke virker, og med opkøbet af det nye datterselskab står Bioxpedia nu i en situation, hvor man har endnu bedre forudsætninger for at bidrage til forskning, der skal afværge netop det.

- Lige nu oplever vi, at især biotek-selskaber får lavet mange af deres dyreforsøg i udlandet. Det kan være i England, Italien, Korea eller Kina. Og det samme gælder i nogen grad også for selve analyserne. Det - synes jeg - er jo ærgerligt, siger Mogens Kruhøffer og fortsætter:

- Jeg brænder for, at der opbygges et biotek-cluster i Aarhus, og for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at der er faciliteter og knowhow til at analysere prøver og lave forsøgene lokalt. Med Biotest Facility kan vi lave dyreforsøg af alle mulige slags, og med Bioxpedia kan vi analysere prøver af alle mulige slags.

- Synergien er kæmpestor, og ved at være sammen har vi simpelthen fået lavet en større spilleplade, hvorpå der er flere indgangspunkter til at arbejde sammen med os. Vi går ind i en ny liga, siger direktøren.

Bioxpedia omsatte sidste år for 18,7 millioner kroner, og forventningen er, at selskabet omsætter for knap det dobbelte i det igangværende regnskabsår. Til trods for de forudgående års millionomsætninger har virksomheden i løbet af de seneste tre år haft et samlet underskud, der beløber sig til omtrent fire millioner kroner.

Ifølge Mogens Kruhøffer skyldes underskuddene konsekvenserne af coronavirus, samt at man har fokusseret på at udvikle forretningen. Det har man blandt andet gjort ved at investere "alt, hvad der tjenes".

Af samme årsag er Bioxpedia-direktøren heller ikke nervøs for fremtiden.

- Inden for nogle år kommer vi forhåbentligt til et punkt, hvor vi kan koncentrere os om at raffinere og forfine alt, vi laver, og have flere faste kunder. Når vi kommer så langt, skal vi sørge for at få et godt plus på bundlinjen, siger han.

Bioxpedia er lige nu ikke finansieret af andre investorer end Mogens Kruhøffer selv, og sådan fortsætter det med at være en stund endnu. Direktøren forklarer, at det i øjeblikket ikke er "det optimale tidspunkt at søge investorer, fordi de går ind med en sum penge for en vis procentdel af virksomheden".

- Selvom de kan se muligheder og store visioner i Bioxpedia, vil de ligesom bankerne altid vende tilbage med nogle KPI'er - key performance indicators - altså nøgletal, og på grund af vores udfordringer under coronakrisen vil de underbyde i forhold til, hvad jeg og min bestyrelse mener, den her virksomhed er værd, forklarer Mogens Kruhøffer.

Derfor har man i Bioxpedia besluttet at vente med at søge investorer, til økonomien i virksomheden er bedre. Går alt som planlagt, kan det allerede blive efter det igangværende regnskabsår.

- Den rigtige investor kan for alvor sætte fart på udviklingen, siger han og uddyber, at han også planlægger at sælge hele virksomheden i fremtiden:

- En succeshistorie for mig vil være, at når jeg slutter mit arbejdsliv, så står her en stor velfungerende virksomhed, som har dybe rødder i både biotek- og klinisk relateret forskning i Aarhus, resten af landet og ude i Europa, og som er med til at bidrage til udviklingen af nye lægemidler og nye biomarkører.

- Jeg har brug for at følge det her til måls, indtil jeg kan se, at der ikke er brug for mig mere. Jeg håber, at det sker om tre eller fire år, og at jeg kan finde den rigtige køber af virksomheden til den tid.

Husk, at du kan altid finde alle ugens regnskaber fra Aarhus-virksomheder på erhvervslivaarhus.dk