Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Aarhus i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Aarhus Street Foods forretningsmodel er nonprofit udlejning af stadepladser, men tjener i stedet penge på bardriften. Det gør de så godt, at Britt Vorre efterhånden er leder for 50 ansatte. Foto: Axel Schütt

Fra skolelærer til stifter af Aarhus Street Food

For lidt over et år siden præsenterede vi her på Erhvervsliv Aarhus en liste med 25 kvindelige iværksættere - fra Aarhus - du bør kende.

Listen var et modsvar til Dansk Erhvervs liste med 25 kvindelige iværksættere, hvor kun to kvinder fra Aarhus var sluppet igennem nåleøjet og fire i alt uden for hovedstadsområdet.

Her i juni udgav Dansk Erhverv endnu en liste med 25 kvinder, og også denne gang er der flest fra hovedstadsområdet, og kun to kvinder fra Aarhus er med. Den ene af dem er stifter og direktør i Aarhus Street Food, Britt Vorre, som du kan komme lidt tættere på i dagens nyhedsbrev.

Hun beskriver sig selv som en atypisk iværksætter, der elsker driften og ledelse. Siden 2016 har hun sammen med sin mand fået skabt et unikt og meget succesfuldt madmarked midt i Aarhus. Historien bag det populære spisested og dennes direktør, får du her, hvor Britt Vorre svarer på 9 hurtige spørgsmål.

Du er meget velkommen til at følge med på vores Linkedin. Og er du endnu ikke blevet abonnent på Erhvervsliv Aarhus, så kan det klares nemt lige her, eller du kan sende en mail til August for at få en løsning til flere medarbejdere.

God læselyst.

Billede af Kirsten Louise Laursen
Billede af skribentens underskrift Kirsten Louise Laursen Erhvervsjournalist
Britt Vorre har lavet et moderne madmarked, som ikke bare er en god forretning, men også et projekt hvor iværksættere - primært kvindelige immigranter - hjælpes i gang og får muligheden for at skabe en god butik i svær en branche. Pressefoto

9 hurtige til Britt Vorre: Jeg er ikke iværksætter i blodet

Stifter af Aarhus Street Food, Britt Vorre, blev i begyndelsen af juni fremhævet som en af de 25 kvindelige iværksættere, du bør kende i følge Dansk Erhverv. Med publikationen ønsker Dansk Erhverv at sætte fokus på kvinder, der har stiftet en virksomhed, der viser vækstresultater, og det har Britt Vorre, der til trods for corona kunne præsentere et millionoverskud i 2021.

Siden Aarhus Street Food gik i luften i 2016 har hun været administrerende direktør i madmarkedet og i følge hende, har hendes læringskurve været stejl. Det lå nemlig langt fra i kortene, at den tidligere skolelærer skulle være iværksætter.
 
- Jeg har skabt én ting i mit liv. Jeg elsker driften og har slet ikke det der iværksætterblod, siger Britt Vorre.

Hvad er det bedste ved at være direktør? Hvad har været en afgørende ledelsesbeslutning for dig? Og hvad har været det sværeste i dit arbejdsliv? Sådan lyder tre af de ni spørgsmål, vi har bedt stifter og direktør i Aarhus Street Food, Britt Vorre om at svare på.

Q&A: I begyndelsen af juni udgav Dansk Erhverv for anden gang publikationen: '25 kvindelige iværksættere du bør kende', der skal fremhæve inspirerende rollemodeller, så flere kvinder i fremtiden vil vælge at gå den vej.

En af de få jyder, der fandt vej til den liste, er Britt Vorre, der er stifter og administrerende direktør i Aarhus Street Food. De fleste aarhusianere kender konceptet med mad fra hele verden i den gamle garage ved rutebilstationen, men bag ved murene gemmer der sig efterhånden også en solid forretning.

Aarhus Street Food så dagens lys for første gang i 2016 og til trods for nedlukninger under corona pandemien, så kunne virksomheden i 2021 præsentere et millionoverskud.

Britt Vorre er til daglig øverste leder for omkring 50 ansatte, og hun blev positivt overrasket over udnævnelsen fra Dansk Erhverv.

- Jeg blev glad og stolt. På sin vis synes jeg ikke, at det er så fedt med en kønnet pris, for jeg ser ikke mig selv som en kvindelig iværksætter - mit køn har aldrig været, hverken en fordel eller svaghed for mig. Jeg ved dog udemærket, at jeg står på skuldrene af kvinderne fra fortiden, der har gjort det muligt for mig at have den følelse. Så jeg tager den kvindelige iværksætterrolle på mig, for at være et forbillede for næste generation, siger Britt Vorre.

Den 47-årige direktør er oprindelig uddannet skolelærer med engelsk og dansk som linjefag, de fag lagde hun helt bag sig, da hun sammen med sin mand Thomas Bendtsen besluttede at skabe et madmarked i Aarhus. En idé der opstod efter en rejse til London.

- Jeg var indskolingslærer igennem 16 år og elskede mit job, men på en familieferie til London besøgte vi Borough Market, og det tændte drømmen om, at man kunne lave et lignende marked i Aarhus. På daværende tidspunkt fandtes der ikke noget lignende i Danmark.

Aarhus Street Food kom flyvende fra start allerede ved åbningen med op imod 3600 daglige gæster, det var tre gange mere end målsætningen, og det gør Aarhus Street Food til et af de mest velbesøgte madmarkeder i Europa.

Privat er Britt Vorre gift med Thomas og sammen har de tre drenge, der også alle arbejder i garagen, som de kalder det. Familien er bosat i Viby.

Her svarer hun på 9 hurtige spørgsmål om karriere og ledelse.

1. Hvad er den vigtigste arbejdsopgave lige nu?

- Det er er blandt andet at krydse fingre for, at vi ikke får nogle udfordringer med corona denne sommer.

- Men derudover er det at sikre, at Aarhus Street Food forsat kan være en succes, hvor vi udvikler os i det små, så vi stadig er det sted alle kender, men at der alligevel sker lidt nyt. Og så er det at skubbe og løfte mine medarbejdere, så de bliver ved med at gøre det lige så godt, som de altid har gjort.

2. Hvem er din vigtigste sparringspartner?

- Det er min mand Thomas uden tvivl! Han har altid været iværksætter, og på den måde er vi vidt forskellige.

- Jeg elsker driften og har slet ikke det der iværksætterblod som ham. Jeg har skabt én ting i mit liv, så min læringskurve har været stejl.

- Men vi er gode sammen, fordi vi er så forskellige og derfor ser forskellige ting.

3. Hvad er det bedste ved at være direktør?

- Det bedste er at være beslutningstageren og have vetoretten. Jeg kan enormt godt lide at lede, men har også lært at give slip, så jeg ikke skal involveres i alt. Sådan var jeg begyndelsen, men nu har jeg lært, at vi skal nok sælge noget alligevel, selvom skiltene ikke sidder, som jeg synes.

4. Hvad har været en afgørende beslutning i dit arbejdsliv?

- Da corona ramte landet, blev vi lukket ned fra den ene dag til den anden. Vi vidste ingenting om, hvad vi skulle gøre, eller hvor længe det ville vare. Men alle de beslutninger vi tog i de første skæbnesvangre døgn havde afgørende betydning for mange mennesker.

- Vores medarbejdere blev sendt hjem på lønkompensation. Og det lykkedes os at sende alle køkkenerne hjem skadesfrit, og det kunne kun lade sig gøre, fordi vi trak på vores egenkapital fra 2019, som var et rekordår for os.

- Da vi så skulle genåbne, så stod hele personalet klar foran døren, da jeg mødte ind og gav en gratis arbejdsdag. Det var simpelthen så rørende, at jeg tudbrølede.

5. Hvor meget arbejder du?

- Åhh meget. Jeg sidder ikke på kontoret hver dag fra kl. 8-16, jeg nyder fleksibiliteten. Men jeg er altid på arbejde, men jeg ser det ikke som arbejde.

- Når vi nu tager 14 dage til Toscana, så er det utænkeligt, at jeg ikke læser mails løbende, for jeg ser det som ren interesse.

6. Hvad er det bedste ved dit job?

-  Det er samarbejdet med kollegaerne, jeg elsker mine kollegaer. Den kultur vi har fået skabt her, er helt unik.

7. Hvad har været det sværeste i dit arbejdsliv?

- Det har været samarbejdet med køkkenerne (red. alle madboderne), det at lære og fremstå som en tydelig leder. Det er ikke nemt, når man har 25 boder med 17 forskellige nationaliteter, og mange af dem taler hverken dansk eller engelsk. Så det har været vanskeligt, fordi man skal være ekstra tydelig, og jeg havde i begyndelsen svært ved at skære igennem.

- Så jeg tog fat i min egen tidligere leder Ole, som jeg altid har synes var rigtig god til at kommunikere tydeligt. Han sagde til mig, at jeg skulle bruge min faglighed som lærer og tænke på de ansatte som en skoleklasse. For man er aldrig bange for at tale direkte og uden omsvøb til børn.

- Man skal selvfølgelig ikke tale til voksne som til børn, men budskabet om at sige tingene, så de ikke kan misforstås, kan sagtens overføres. Det mindsker også forvirringen, når det nogle gange skal foregå på flere sprog og med fagter til.

8. Hvad er dit bedste karriereråd?

- Det er at gå benhårdt efter det, man gerne vil, for man kan mere, end man tror. Og er det iværksætter-drømmen, der trækker så find en makker at gøre det sammen med, for når tingene ikke går, som man forventer, så giver man aldrig op på samme tid.

- Det var det, jeg selv lærte, da vi ventede på at få en lejekontrakt til ASF, hvor hele processen trak i langdrag. Der kunne Thomas og jeg på skift holde gejsten op for hinanden.

9. Hvad er det næste mål for dig og Aarhus Street Food ?

- Vi har lavet nogle vilde investeringer, imens corona har hærget landet. SÅ nu skal vi bare fortsætte med det, vi er gode til: at være et spisested, hvor alle kan komme ned og få hjemmelavet mad til fair priser.

- Men altså, lur mig om vi ikke finder på et eller andet sindssygt.

Millioner til Vibrant, overskud hos Rains og Stibo, og ny erhvervsklimamåling

Her får du fire udvalgte nyheder fra byens virksomheder

Vibrant får investering på 30 millioner

Kasper Enggaard Krog er medstifter og administrerende direktør i den århusianske fintech-startup, Vibrant, der netop har landet en 30 millioner kroners stor investering. Foto: Vibrant.

Så sent som i maj måned vandt Vibrant Mastercards fornemme innovationspris (Lighthouse Finitiv red.), og nu får de så tilført 30 millioner kroner til at styrke kampen mod markedets store, etablerede spillere. Vibrants betalingsapp fjerner behovet for en dyr og bøvlet betalingsterminal hos eksempelvis frisører, håndværkere eller restauranter, så kunder i stedet blot skal lægge kortet på et smartphone-display for at gennemføre betalingen. Det skriver Stiften.

- Kampen mod de etablerede betalingsterminalsudbydere har virkelig taget fart for os. Og investeringen vidner om en tiltro til, at Vibrant er næste generations vinder på betalingsterminalsmarkedet, fortæller medstifter og administrerende direktør, Kasper Krog, til Stiften.

De 30 millioner kroner kommer fra venturefondene Byfounders og Luminar Ventures. Og partner hos sidstnævnte, Daniel Karsberg, er ikke i tvivl om potentialet hos århusianerne.

- Som en virksomhed, der er klar til at disrupte markedets etablerede kræfter, kunne vi ikke være mere begejstrede over Vibrants rejse og potentiale. Det taler for sig selv, at ikke én eneste Vibrant-bruger er vendt tilbage til at bruge kortterminaler og kontanter, lyder det i en pressemeddelelse.

Rains vil fordoble omsætningen på tre år

Rains har netop lukket regnskabet for 2021. Det viser et resultat før skat på 72 mio. kr. – 31 mio. mere end året før. Pressefoto

Det tog 10 år at passere et salg på 500 mio. kr. for den danske modevirksomhed Rains. Næste mål er milliarden – og det allerede i 2025. På samme tre år skal antallet af koncernens egne butikker, placeret i amerikanske og europæiske storbyer, vokse fra nu 28 til 100. Det skriver Finans.

-Vi forventer at levere over 40 pct. omsætningsvækst i 2022 og forbedre vores lønsomhed tilsvarende. Vi går ind i anden fase af vores strategi i en styrket position. Planen var at opnå 500 mio. kr. i år, og det kommer vi et godt stykke over. Nu er målet at nå en omsætning på over en milliard senest i år 2025, siger adm. direktør Jan Stig Andersen.

Hos Rains konstaterer ledelsen, at der aktuelt er stor, global usikkerhed med høj inflation, høje energi-, fragt- og råvarepriser samt krig i Europa. Jan Stig Andersen understreger, at Rains naturligvis er påvirket af den globale usikkerhed, men at selskabet fortsætter ambitionen om den høje vækst og vil fastholde strategien.

Bronuts går konkurs - igen

Så er det endnu engang slut med de farverige donuts. Foto: Henrik Nordstrøm 

Den populære donutskæde gik konkurs i i slutningen af 2021, men med nye investorer i ryggen genopstod de kort tid efter. Lykken varede dog kort, og nu er selskabet bag Bronuts Group endnu en gang under afvikling.

- De har selv kastet håndklædet. De har ikke formået at få overskud på driften, selvom de har forsøgt sig med forskellige ting som bl.a. at udvide sortimentet. Det er ikke lykkedes, og nu vil de ikke poste flere penge i det, oplyser kurator Morten Moltke Nygaard til Finans.

- Jeg prøvede at genoplive en døende mand, men jeg vidste ikke, at han var død. På dag et blev jeg overrasket over situationen i virksomheden, og jeg fik hurtigt en idé om, hvorfor virksomheden endte med at lukke første gang.

- Jeg efter mange søvnløse ved roret af Bronuts, må jeg kapitulere. Jeg er besejret, og min første tanke er, at jeg aldrig skulle have forfulgt dette eventyr, skriver nu tidligere adm. direktør, Selcuk Yildirim på Linkedin.

Stibo går frem i alle tre forretninger

- Det nye regnskab afspejler, at Stibo‐koncernen er blevet styrket på vigtige områder, og det er især glædeligt, at der var solid fremgang ved regnskabsårets udgang,” siger bestyrelsesformanden for Stibo- koncernen, Per Asmussen. Pressefoto

Stibo‐koncernen præsterer i årsregnskabet 2021/2022 en omsætningsfremgang på 15,8 pct. fra 1,8 mia. kr. året i 2020/2021 og til 2,1 mia. kr. i det nye regnskab. Resultatet før skat blev på 4,3 mio. kr. – en forbedring på 4,9 mio. kr. i forhold til året før.

Stibo‐koncernen består af tre selvstændige forretningsdivisioner. De to softwaredivisioner, Stibo Systems og Stibo DX, er specialister i softwareløsninger inden for henholdsvis Master Data Management og løsninger, der sætter mediehuse verden over i stand til let at publicere på tværs af alle kanaler. Den tredje division, Stibo Complete, er det førende grafiske supermarked i Skandinavien.

De tre divisioner er specialister inden for hvert sit område, men det stigende behov for digitalisering af kundernes forretningsmodeller åbner stadig flere muligheder for synergi på tværs af især de to softwaredivisioner i koncernen. Stibo‐koncernen planlægger at ansætte yderligere 140 medarbejdere i det kommende år som følge af vækst samt øget indsats på R&D i softwarevirksomhederne.

To ud af tre virksomheder i Aarhus forventer en positiv udvikling det næste år

Som en del af arbejdet med den erhvervspolitiske indsats har Aarhus Kommune i samarbejde med analysevirksomheden Epinion gennemført en ny erhvervsklimamåling. Målingen afdækker bl.a. virksomhedernes aktuelle tilfredshedsniveau, syn på infrastruktur, byudvikling og den grønne omstilling, men også forventningerne til fremtiden.

Rapporten viser her, at hele 71 procent af virksomhederne i Aarhus forventer en positiv økonomisk udvikling i de næste 12 måneder. Kun 9 procent forventer en negativ udvikling, mens 42 procent af virksomhederne forventer at have flere ansatte i Aarhus om 12 måneder, og kun 5 procent forventer færre. Oveni er 64 procent af de adspurgte virksomheder tilfredse med at drive virksomhed i Aarhus.

Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, glæder sig over rapportens resultater:

- Den positive økonomiske og beskæftigelsesmæssige udvikling, vi har haft i Aarhus gennem en årrække, ser heldigvis ud til at kunne fortsætte. Trods Corona-krise og krig i Europa har virksomhederne i Aarhus Kommune bevaret momentum og ser fortsat lyst på fremtiden. Det er også glædeligt, at virksomhederne i Aarhus ønsker at tage aktivt ansvar for og del i den grønne omstilling. Det er afgørende for, at Aarhus kan blive CO2-neutral i 2030.

Undersøgelsen viser således en stor interesse for at bidrage til den grønne omstilling, hvor 4 ud af 5 virksomheder i Aarhus allerede bidrager til den grønne omstilling igennem konkrete initiativer.

Rapporten peger desuden på, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft er den vigtigste rammebetingelse for virksomhederne. Den høje beskæftigelse har gjort det vanskeligere at besætte ledige stillinger, men bl.a. via opkvalificering af egne medarbejdere sikrer virksomhederne, at de også har kvalificerede medarbejdere i fremtiden.

Læs hele rapporten her.